To glas reservevin fra 2009 med stærkt varierende gennemsigtighedsgrad.
Vi har smagt en hel stribe reservevine fra 2005 og hele vejen frem til 2009.
Hver vin har sin mere eller mindre unikke karakter, alligevel bærer årene tydeligt igennem i de 21 Chardonnay-vine, som på forhånd er tappet på hver sin flaske.
Der er flest fra 2009. Det nyeste år, og et år, hvor koop'en har haft bedre plads til at gemme mere, fordi kvoterne har været små, hvilket har givet mindre trængsel i tankene. Modsat årene forinden.
2009:
Vinene fra 2009 er stadig meget på frugt. Variationer: ananas, bergamotte over i eksotiske frugter.
De har mindre syre, end vi er vant til. Måske også mindre end, hvad godt er. Det er syren, der giver vinen mulighed for at udvikle sig over tid. Spektret for de 10 vine varierer dog fra god kraft på længden til direkte flad.
Fra 2009 smager vi også en enkelt vin fra landsbyen Oger, som er både aromatisk og har syre på den gode måde. Den vin møder stor begejstring, og den er også indbydende. Både Alain og jeg mener dog, at vi smager tilsvarende gode vine, der ikke er Grand Cru. Det er ikke særlig sundt for objektiviteten at kende cru'en, men der bliver aldrig gjort alvor af en ren blindsmagning. Dog ingen tvivl om, at denne vin er blandt dagens fem bedste.
Indtrykket af 2009 som et år, der ret generelt mangler syre, ser ud til at holde. Vi skal altså ikke forvente mange store millésimer.
2008:
Vinene fra 2008 har generelt fået megen positiv omtale. Det er til at forstå, når man smager dem sådan her.
Der er kun tre, men de har til gengæld også det hele: Frugt, syrlighed og god længde. Den første kalder ligefrem det søde mundvand frem i min gane.
Den sidste er så gode, at den kan have en mulig fremtid som ikke-doseret champagne.
Indtrykket af 2008 som et virkelig stort år med gode og langtidsholdbare vine ser foreløbig ud til at holde stik.
2007, 2006, 2005:
Fra årene med de store kvoter er der ikke længere så mange vine tilbage.
Tre vine fra 2007, hvoraf en har en god start, en anden har en god krydret slutning.
Tre vine fra 2006, hvoraf især en er interessant. Flere nævner at den virker meget yngre, end den er. Den har en diskret næse, god intensitet, og kraftig afslutning.
To vine fra 2005 er i virkeligheden den samme vin. Den er uændret i forhold til sidste år. Det vil sige: Det har for et par måneder siden været nødvendigt at flytte den fra en stor tank over på to små, og det har faktisk været nok til, at de to vine i øjeblikket ikke længere er identiske. Det er som om de to vines fylde eller kraft ikke kommer på samme tid, når man smager den. Fascinerende at der skal så lidt til at flytte en vin, der i øvrigt ellers er helt stabil.
Smagerne og smagningen
Holdet ligner sig selv: En 8-10 personer, hvoraf de fleste er medlemmer af kooperativets bestyrelse. Det er vi ikke, men Alain er efterhånden blevet så ferm til dels at spotte vinenes forskellige elementer, dels italesætte dem på en måde, der gør det muligt at udveksle sanseoplevelserne.
Dem, der har prøvet, vil vide, at det slet ikke er simpelt. Heller ikke på fransk, kan jeg oplyse, for jeg har ikke de sproglige nuancer på plads, og sidder som oftest i en dobbelt skruestik af vanskeligheder både med næsen, ganen og dens ageren og bagefter det franske. Det er heller ingen hjælp, at hver person tilsyneladende anvender sin personlige terminologi. Men det er, hvad vi har, og disse mennesker har til gengæld for fleres vedkommende en menneskealders erfaring i at smage, jeg kommer for at lære dels af dem, dels af Arnaud, ønologen, der har begrebsapparatet 100 procent på plads fra studierne og derefter 20 år erfaring forskellige andre steder.
Efter smagningen af de gamle vine fik vi en Blanc de Blancs 2002 i glassene. Selvom jeg efterhånden har smagt den mange mange gange, blev jeg alligevel overrumplet af, hvor den var. Den har nu en indre sødme, som jeg ikke har smagt i samme grad før, og som sikkert også var sat på spidsen af de mange reservevine forinden. Men alligevel: Jeg havde dens fantastiske smag i munden i en times tid, og var faktisk helt ærgerligt over at ødelægge den med noget så prosaisk som frokost.
Smagning 2010
