25 June, 2010

Godt: Tradition démi-sec

 
Posted by Picasa
Restaurant Godt i Gothersgade i det indre København.

Denne serie af restaurant Godts bedømmelser af vores champagner begyndte med Tradition, og sådan slutter den sørme også. Vi begyndte med den tørre brut og slutter med den søde demi-sec.

Forskellen er et spørgsmål om dosage i forbindelse med degorgering.

Tradition (démi-sec)
En dyb og gylden farve og med et fint flow, der ender i klart appetitlig mousse. Klar og blank, med modne ferskner, abrokoser, honning, nødder og karamel på næsen. Man fornemmer næsten sødmen i næsen, så duften bliver intensiveret af det mundvand, man producerer i forventning om en oplevelsen.

Den kommer listende med en behagelig sødme, som smyger sig langsomt gennem munden. Sødme begynder altid på tungens front, og smagen eskalerer til de bagerste smagsløg, hvor også bitterstofferne og syrligheden fra Pinot Noir kommer frem.

Meget flot, let sød vin, der på intet tidspunkt bliver for tung.

Den er meget elegant og liflig, og jeg tænker straks på:
Desserter, ikke alt for sødt. Kager med mandler, hasselnødder og gerne valnødder og karamel. Jeg tror, at bitterheden fra dens lidt brændte sukker og tørheden fra valnødder vil være til denne champagne. Eller prøv en helt klassisk Créme Brûlée og et glas champagne eller to. Hold de røde bær og desserter med alt for megen syre væk og tænk i stedet for nød, karamel, ferskner, ananas, abrikos.

Sommelier Marie-Anne Ravn Rice, restaurant Godt, København, maj 2010.

Anledningen er, at restaurant Godt har flere af vores champagner på kortet fra denne sommer.

Læs mere om vores champagner på vores hjemmeside.

Vores serie af champagner omfatter udover Rosé d'Assemblage også:

Tradition
Rosé d'Assemblage
Blanc de Blancs 2002
Selection
Rosé de Saignée

No comments: