Haglstorm i Beaujolais

Det er kun få dage siden, vi stod her. Dagen før haglstormen.

Den markante klippe hedder Solutré. Her har nomader jaget dyr 15.000 år før vor tidsregning.

I dag vokser der altså vinstokke foran. Vi er i området nær Macon i Bourgogne og nærmest lige ved siden Beaujolais, og der kan man jo have det fint. Så fint, som der ser ud.



Vi nyder altid at se vindyrkning andre steder. Her er det den AOC, der hedder Pouilly-Fuissé.

Planlagde også at se det på lidt tættere hold hos en bekendt i Julienas.

Torden og så hagl
Vejret bød på lidt af hvert.

Mest sol.

Men der var også tordenvejr på vej ned mod Lyon


Desværre havde himlen dagen efter de tunge kalibre med.

En voldsom haglstorm med store hagl sendte dagen efter stor ødelæggelse ned over bl.a. disse vinmarker.

Nogen af dem er fuldstændig beskadiget, andre mindre.

Et område på 2.500 hektar blev ramt den 13. april. Ganske voldsomt, må man sige, og til Decanter.com siger flere vinbønder, at de aldrig tidligere har oplevet en lignende haglstorm.

Det er virkelig trist at læse.

Decanter har interviewet en vinbonde, der håber, at vinstokkens sene knop kan have overlevet. Den tidligere, hovedknoppen, der giver bedst og flest druer, er ødelagt.

Så store ødelæggelser tager om muligt flere år at genoprette

Dette er virkelig, hvad enhver vinbonde frygter.

17th of December thus 17 degrees Celsius

17th of December. Another day in the vineyards, and a warm one of them.

Today the degrees of Celsius in Loisy-en-Brie happened to match the date around lunchtime, and that is certainly not an everyday thing. Yet at least. And actually it is not very comfortable.

Temperatures like this make you wonder how the vines pass the wintertime. A bit of cold - definition: below zero - is good for plants, maybe persons as well. As a winegrower you can also fear an early start of the vines which means that yourself, you must speed up your pruning. Since our days have the same amount of daylight, it is not really possible to speed up very much.

So, let this be a loner please.

No logical follow up the 18th and the days to come, please.

Travellor's cries to stay on track

The vineyards can be a very peaceful place.

They can be noisy as well.

Like each spring when these travellers pass through the lands of Champagne on their way north.

They call out for each other to stay in line and on track and it is these cries we hear deep under. Very similar to the noise of the geese in the village.


Another reminder for us that spring is on its way. Another brief glance into the fascinating habits of nature. These birds travel thousands of kilometers between the place where they breed and the place they spend winter and they do it twice per year.

One of their big stops - a bit like Alsace for Danish campers heading to Southern France in the summer - is the Lac de Der in Southern Champagne. People go there to watch birds. The lake is a big artificial reservoir of water, it collects water from the river Marne to avoid floodings. Now the Lac de Der is a pleasure lake with all sorts of sports linked with water, and also a big place to watch birds.

It's amazing that these birds, genetically programmed to certain already amazing behaviours, apparantly are able to change location when something better shows up. Since the lake was created in the 1980'es it has developped into a big place to observe and count the birds. Ten thousands of these birds spend winter at the Lac rather than move further south as other of their kin.

This group is on the way up north. Maybe, at some stage they will rest in Utterslev Mose in Copenhagen, another big spot for geese otherwise on their wings.

Maybe they'll choose to hang around a while as they learn about the recent snow in Denmark?

We'll recognice their squawking anytime.

Smitsomme sygdomme-dom

 

 

Vi har jo en del sygdomme, der huserer i vingårdene, og som har det med at være smitsomme. Esca som på billederne foroven er vores primære plage. Hvis vores nabo ikke passer sine parceller ordentligt, kan vi risikere at mærke hans praksis på den dårlige måde.

Smitsom sygdom er kernen i en sag i Bourgogne, som I måske har hørt om, og hvor der netop er faldet dom i appelsagen.

Tvangssprøjtning
En biodynamisk vinbonde blev dømt for ikke at tvangssprøjte sine 10 ha mod en sygdom, der hedder flavescence doré, som desværre vinder frem i Bourgogne.

Hans princip er, at han ikke vil sprøjte mod noget, der ikke er der. I hvert fald er det der ikke synligt. Problemstillingen er også, at sygdommen kan ankomme og ikke ses de første år, mens den spreder sig.

Mig bekendt har vi ikke fået sygdommen i det lidt nordligere Champagne, men det er formentlig et spørgsmål om få år, når den er så tæt på os. Måske er den der allerede.

Underskriftindsamling
Vinbonden blev altså idømt en bøde for ikke at sprøjte præventivt (med for ham godkendt middel), sådan som alle skal.

En hel masse mennesker underskrev til den dømtes fordel på Facebook. Jeg kender også en hel del - i mit lokalområde - og de ved i hvert fald ikke, hvad de snakker om. Det er jo en sag, hvor man meget nemt fatter sympati for den lille mand i det store system. Jeg vil da gerne igen anbefale Decanters Andrew Jeffords gennemgang af sagen.

Vinbondesejr i appelsag
Nå, men vinbonden i Bourgogne appellerede selvfølgelig dommen, og han er nu blevet frikendt, skriver Decanter.com.

Ikke fordi dommeren nødvendigvis giver ham ret. Næh, på grund af en teknikalitet, der går ud på, at præfektens ordre om at sprøjte alle vingårde mod sygdommen ikke havde været en tur forbi Landsbrugsministeriet til godkendelse først, og det skal den slags for at være helt korrekt.

Og så er den ged jo barberet indtil videre. Mon ikke, at der vil komme nye lejligheder til at trække den i skægget?

To ugers tidlighed

 

Lun lørdag fulgt af endnu skønnere søndag.

Bygevejr - og vand var godt i vinen - er nu afløst af mild sol, blå himmel og et pænt stykke over tyve grader.

Vinstokkene kan dermed fortsætte en foreløbig ret problemfri vækst, som det milde vejr det meste af året har sendt i forvejen så meget som, hvad der indtil videre ligner omkring to uger.

Som sædvanlig er Chardonnay-stokkene længst med det syvende og ottende blad fremme, mens Pinot Noir kommer lige bagefter med fem og seks blade fremme, og Pinot Meunier sidst med mellem tre og fem.

Næste uge kan meget vel byde på det første, tidlige løft. Det passer meget godt med iris i blomst. Et af de klassiske tegn.

Vi passer som altid på med at mene noget om tidlighed, så længe vi har ikke har set en eneste vin i blomst. Alligevel kan jeg konstatere, at vi har set tidlig vækst tre gange de sidste 10 år, og alle tre gange vinhøstede vi sidst i august. Billedet for oven (2011) fra sidst i april slår alligevel dette års tidlighed med flere længder.

Men vi følger flokken og venter...

Kurs mod arbejdsomt forår

Endnu en dag med høj sol. Fuglene har taget fat på forårssangen, så vidt jeg kan høre.

Hvis alting har tænkt sig at fortsætte med samme to ugers forspring, er to ting sikre.

1) Risikoen for mulige frostskader er større, fordi perioden bliver forlænget.

2) Vi kan forvente at arbejde så godt som uafbrudt til en gang ind i juli måned. Dén pause, vi normalt kan holde efter opbinding, kan hurtigt blive inddraget, hvis vinstokkens knopper sætter farten ekstra op.

Andres aktivitet
Stor og varieret aktivitet i Côte des Blancs mandag.

En del parceller er ikke beskåret endnu, det vil ske. Andre er i gang med at binde op. Jeg så også en hel del traktorer i færd med at kværne gødningsstoffer.

Vi befinder os på varierende stadier for hver af aktiviteterne. Beskæringen er dog tæt på at nå i hus for i år.

Snestorm i de italienske Abruzzer

 

Jeg har lige læst, hvordan en voldsom snestorm har hærget og ødelagt mange mange hektar vin i de italienske Abruzzer. Flere tusinde hektar.

Den slags historier gør indtryk på mig.

Vi har også vinstokke, som vi har brug for. Vi har også spalierer, som tager lang tid at sætte op, og som vi bruger en del tid på at vedligeholde. Vi har også skrænter, som vi holder øje med. Selv svage stigninger som vores eroderer. Vi kender også Belles Feuilles i sneen og snestorm, selvom disse historier er fra 2010, som bragte os adskillige voldsomme snefald i december.

Jeg kender til gengæld ikke de lokale forhold i Abruzzerne, og det er slet ikke sikkert, at de er sammenlignelige.

Men alligevel... et kæmpe sisyfos arbejde venter de folk, der skal i gang med at genetablere terrænet, genplante vinstokke og bygge nye spalierer.

Puha.

Jeg håber, de har god vin til at bringe humøret op.

Milde måned

 

November smiler, eller hvad den gør.

Min skovsti er stejl, som du måske kan se, og så har den i øvrigt skabt sig om til vandløb i mildhedens aktuelle tegn. Det regner, og det regner. Ofte om natten, men også om dagen, så forbeskæringen af vinstokkene foregår, når det er muligt, og ellers kan vi jo altid pakke champagne til jul og nytår.

Koldt er det slet ikke. Det er det normalt ikke, når det regner meget, og det er selvfølgelig ét formildende træk. Det er så lunt - nogle dage når vi de 14-16 grader, andre 8-9 stykker - at vores børn glemmer at tage jakke på i skole. Det unge 2013 kunne ligesom ikke blive færdig med at være koldt, og nu kan det ældre 2013 åbenbart ikke finde ud af at blive koldt igen.

Varmetimerne kan sikkert snildt ende på det sædvanlige snit, men vi må organisere vores arbejdstimer helt anderledes, end vi plejer.

Vinstokkene står så fint med gyldentrøde eller -grønne blade på, og det er altsammen nydeligt.

Men i virkeligheden vil vi gerne i gang med at beskære vin sådan for alvor. Så vi går og venter på, at frost kan levere os dette syn.

 

Ensomhedens zen på mode

 

Genfind zen. Mød dig selv gennem ensomheden i verdens ødeste hoteller.

Jeg ved ikke, om den slags er en trend i moderne menneskers travle liv. Euroman viede idéen en guide for nogen tid siden.

Men isolation virker virkelig. Må jeg have lov at anbefale en vinter i Champagnes vinmarker?

Det skulle ikke være så svært at finde et job for den, der mestrer beskæringens fine kunst.

Vi begynder i november, når vinbladene falder med den første nattefrost.

Zen følger med som et ekstra medarbejdergode, og vi skal ikke engang betale sociale afgifter af det til staten. Endnu.

Janus-klaser

 

En drueklases dobbelte ansigt: Grøn på den ene side, lilla på den anden.

Modningen skrider som vanligt ujævnt fremad.

Her i Marne er druerne gennemsnitligt nu 54% modne. Chardonnay og Pinot Noir mindst og Pinot Meunier mest. Et ordentligt skridt fremdad sammenlignet med sidste mandag. Heldigvis. Idet sidste uge bød på over 30 grader og høj septembersol. Denne uge ligger foreløbigt på 15-18 grader, når det gør højt. Skyer, solstrejf af og til krydret med korte og længere byger.

 

Druerne er stadig fine og sunde. Det vil sige, det var de i hvert fald inden mandagens omfattende halvdagsregn. Måtte det slutte. Vi er ikke alt for interesseret i regn her få uger før vinhøsten, hvor alle gode ønsker går på, at druerne må forblive sunde og snarest modne.

Et halvsurt studie i grønt, lilla og blåt

 

En hurtig tur gennem skoven gør altid godt.

Søndag kiggede jeg på druerne.

 

Som du sikkert kan regne ud, mangler de stadig en del varme.

Godt 40% modne mangler de stadig det meste. Men der er også umiddelbare overraskelser.

 

Planen er jo nemlig, at disse Pinot Noir skal hænge blåsorte i dagene før, de vil blive plukket.

Meget gerne lige så flotte og sunde, som klaserne ser ud på billedet. Sådan som de generelt tog sig ud i dag, og må gøre det over hele regionen, hvor der så godt som ingen problemer er med sygdom. Det regner jo stort set ikke.

 

Det interessante er at alle disse klaser - med deres meget forskellige stadier i grønt, violet og blåt - hænger ved siden af hinanden.

Samme ejer skal høste dem på samme dag.

 

Her i departementet la Marne er Pinot Noir-druen endda den mest fremskredne.

I torsdag 6,6% vol mod 6,1% vol for Chardonnay, og altså et godt stykke fremad fra mandagens henholdsvis 5,2% vol og 5,9% vol.

 

Ugens varme dage med op til 32-33 grader Celsius midt på eftermiddagenen har gjort godt.

 

Vi kender stadig ikke den endelige startdato.

Om nogle uger vel. Forhåbentlig holder alt sig på den gode side så længe.

 

Alle klaser stammer fra planter, der fordeler sig langs nogle få meter i denne vinmark. Med meget store forskelle. Men hvem siger også, at man skal gå lineært til værks og modne hvert bær lige meget, til det hele er klart på samme tid?

Det er nok bare sådan en som mig, der forventer en eller anden forudsigelig logik. Resultatet plejer at ende nogenlunde ensartet, og så betyder det mindre, at vejene til Rom er både mange og lange og uransagelige.

Isklumper, der skyder vinen ihjel

Vinstokke ved landsbyen Thil, Massif Saint-Thierry. Alt er haglet væk.

"I can still see myself running around the vineyards up to my knees at times in streams of hailstones, petrified, blue with cold. All that ice on still-warm ground created great veils of white mist," forklarer en vinbonde fra Provence til Decanter.com.

"Jeg kan stadig se mig selv løbe gennem vinmarkerne, til tider til knæene i bølger af hagl, som forstent, blåt med koldt. Al den is på den stadigt varme jord skabte store slør af hvid tåge".

Sådan beskriver ejeren sin første tur i de 24 hektar vinmarker efter en ødelæggende sommerstorm, ladet med hagl.

Den slags kan ramme hvem som helst. Der i Provence, såvel som her i Champagne. Vi forsikrer os mod den slags, men det er virkelig ikke noget, vi ønsker os. Det kan være meget usundt for planterne at møde disse isklumper, og som du ved, planter vi gerne for 50 år ad gangen. Foreløbig har vores egne haglskader altid stået for egen regning, det vil sige været under selvrisikoen, og det er vi såmænd kun glade for.

Hagl som goldbolde
Sidste sommer - mens vi ventede på Tour de France-rytterne i Mareuil-sur-Aÿ - fortalte en af naboerne langs ruten om hagl så store som golfbolde, der er faldet på den egn et af de seneste år, og vi har også selv besøgt viste haglramte vingård i Thillois ved Reims tilbage i 2006.

Vinbonden i Provence sælger i øjeblikket en særlig hagl-vin, som er lavet af druer, som andre kolleger har givet for at hjælpe ham igennem katastrofen. Jeg har hørt om lignende solidaritet her hvor vi holder til.

Heldigvis rammer så voldsom hagl kun meget sjældent.

10.000 kilo plus 500 i februar

 

Således hænger årets druer og slikker solskin i de smukke, varme dage, vi har i øjeblikket.

Vi får brug for 10.000 kilo af dem, per hektar foruden 500 kilo mere, der bliver deblokeret til februar. Det betyder, at vi får lov at bruge 500 kilo per hektar af vores såkaldte individuelle reserve oveni samt plukke 500 kilo til at forny reserven.

En øvelse, der betyder, at vi får betaling for de 10.000 kilo som sædvanligt fire gange om året. De sidste 500 kilo falder først i februar. Betalingen falder til gengæld i fire lige store rater. En deblokering kan ellers give kredit til druekøbere.

Det er vinbønder og champagnehuse, der sammen handler kiloene af. Hvad vi synes? Vi kæmper stadig med at opbygge lager, og derfor ønsker vi altid så høj en kvote som muligt. Når jeg sammenligner med de forudgående fire års kvoter, er årets bud jo ikke imponerende stort. Det afspejler, om salget er godt, og svaret på det, kommer nok an på, hvem man spørger. Vi har selv i fem år stort set solgt det, vi har haft til salg.

Kvotedruerne kan fylde 310 millioner flasker champagne à 0,75 liter, og hvis det ikke er nok, kan parterne stadig beslutte at deblokere mere til februar.

Andre kvoter: 2012, 2011, 2010 og 2009.

Fattigfolks børn

 

Nye vinstokke i et lille hjørne af en parcel et sted som så mange andre i Montagne de Reims.

Bortset fra selvfølgelig at ejeren her har sparet de forholdsvis få centimes, det koster at købe en form for beskyttelse i plastic eller stivelse og en pind i farmerbutikken.

Den slags kan se sådan her ud:

 

 

 

Se, vi genbruger godt nok også jernstænger fra år til år og vi samler såmænd også klokkerne, hvis de stadig er noget værd efter brug.

Men udstyret er jo på et tidspunkt købt modsat vores kollega her, der i stedet har gemt et større antal plasticflasker - her køber mange drikkevand på flaske, og det gør vi også - og brugt tid på at skære dem over og tilpasse størrelsen til de små planter.

Den slags sparer penge, og tid koster ikke noget for mange mennesker her.

Jeg kom til at tænke på et berømt citat på disse kanter, da jeg så denne parcel:

Nous sommes les fils des pauvres.

Vi er fattigfolks børn, betyder det, og det sagde en af syndikatets ledere for en menneskealder siden. Han har selv været medlem af den første generation her i Champagne, der begyndte at have lidt flere penge mellem hænderne. Folk før havde aldrig kendt til andet end hårdt slid for få penge.

At udnytte alt hvad man har til det yderste sidder stadig i rygraden på den helt gamle generation. Den, som min svigermor tilhører, og en facon, som alle vi andre i virkeligheden skal genfinde dyden og nødvendigheden af for at udnytte de ressourcer, vi er blevet givet så meget og så længe, som det er muligt, i stedet for bare at købe nyt.

Jeg tror dog ikke, at vi komme til at bruge plasticflasker på denne måde. Vi har andre gøremål i de lange vinteraftener end at skære hundredevis af plasticflasker til.