Brus med bobler, bobler af brus

 

Personligt har jeg ikke sagt det mindste kvæk om den danske trussel mod appellationen.

Det er flere år siden, at jeg offentliggjorde beviset, og intet er sket i sagen i flere år.

Vi har også undervejs truffet en jurakyndig person, der lovede at passe godt på brusen, og måske havde mere at have det i end de fleste.

I hvert fald mere end mig, der blot har undlagt at sige noget, samt naturligvis afkrævet det samme af Alain. Endda også selvom det naturligvis har gjort lidt ondt.

Forestil jer lige, alle disse somre i Danmark foran alle disse isboder, der ALLE som en har haft forbryderen udstillet på første parket. Vores munde har alligevel været lukket som østers. Danske såvel som franske.

Men vi bestemmer jo ikke alt.

Nogen har åbenbart sladret.

Og måske er der rent faktisk uvidende, uskyldige, umælende personer, der kunne tro, at der er champagne i en sådan brus. Andre kunne måske overbevises om, at brus kan blive til champagne.

Hvem ved? Intet er vel umuligt for den, hvis tro er stærk. Nok.

Champagne faux pas fra over there

 

Champagne kommer kun fra Champagne. Det er I nok en del, der har hørt mig sige. Fordi vi næsten altid bliver spurgt, når vi er afsted for at tegne og fortælle om champagne. Helst ville I høre mig sige, at vi i Champagne er langt ude med det konstant hvidglødede forsvar for global eneret til appellationen.

Af og til får kampen også en ufrivillig komik over sig. Men egentlig synes jeg også efterhånden, at andre mousserende vine lukrerer på et image og et arbejde, der er bygget op her i Champagne gennem 300 år. Hvorfor finder de ikke på noget selv? Hvis deres vin er så god, hvorfor kalder de den så ikke bare Russia eller California?

Seneste skud på usurpationsstammen er Obamas genindsættelsesmenu, hvor Korbel præsenteres som Champagne, California. Mine damer og herrer, det er altså ikke det samme som California Champagne, selvom det umiddelbart ligner en ligegyldig detalje.

Champagne har i mange år ligget i nærmest kold krig med USA over brugen af champagne-navnet. I 2006 indgik parterne - via EU - et forlig - der betyder, at amerikanske producenter fortsat må kalde sig champagne i USA, hvis de har gjort det allerede før 2006.

Læs mere hos Decanter.com.

Flere historier om retten til betegnelsen champagne her.

Top-tyve

 

Vi bruger faktisk rigtig meget tid på provision. Fordi vi altid kun køber akkurat ind til opgaven, og derfor altid har meget lidt på lager. Dels har vi ikke rigtig plads til et lager, dels fordi lager koster penge, som vi heller ikke skyder ud med stor spredning.

Lige i dette ene tilfælde handler det også om risikoen for tyveri. Jeg har vist nævnt det på et tidspunkt. Hvis du hører til dem, der læser alt med både stort og småt, kan du måske også huske, at vi hver måned fortæller myndighederne, hvor mange flasker vi har solgt og hvor mange vi har på lager. Faktisk fortæller vi også hvor mange toppe vi har købt, hvor mange vi har brugt og så er det til at regne ud hvor mange der bør ligge tilbage. Hos os altså altid minimalt få for vores lagre er stort set altid kun i transit. De skal hurtigt videre.

Men der er også god grund til at passe på sine toppe. For tiden afhører politiet i Epernay flere medlemmer af en tyvebande, og det handler netop om denne slags toppe. Altså de folier vi anbringer på champagneflaskerne, og som er så interessante, fordi de har myndighedernes stempel for at skat og afgift er betalt.

 

Vi kan købe et antal, der passer til de flasker vi har, og myndighederne har jo fuldt styr på hvor mange hektar vi råder over samt hvor mange kilo druer fra disse hektar vi kan sælge som champagne. Dermed kan vi købe et nogenlunde matchende antal af disse toppe,

På den måde sikrer man nemt at champagnen er lovlig. Det vil selvfølgelig også sige, at hvis man kan få fingre i sådan nogle toppe kan man sætte dem på en hvilken som helst flaske vin og dermed gøre den til en lovlig flaske champagne. For eksempel den, der har ekstra vindruer hængende, og som gerne vil lave lidt ekstra - ulovlig - champagne.

Det er præcis hvad tyverierne er gået ud på.

To producenter er under mistanke for at have brugt nogle af de over 100.000 toppe, der er stjålet fra to emballage-producenter og altså ikke fra vinbønder, til at vaske sort champagne hvid. Altså boblevin, der er lavet af druer, der ganske vist kommer fra Champagne men som er i overskud.

Det er sjældent, at den slags historier når avisen. Jeg husker ikke at have stødt på en lignende historie, og det kan jo så enten være fordi de ikke findes, eller fordi andre mørkemænd udfører deres gerninger smartere.

Vi fortsætter med at købe to kasser toppe ad gangen. Det er også meget hurtigere at tælle sammen.

Slut med Shampanskoye

 

En tidligere villa i Avize skal genopstå som luksushotel.

For nogle år siden blev vi i New York spurgt, om hvem som helst kan købe vinmarker i Champagne.

Svaret var ja. Hvem som helst kan til gengæld ikke drive marker i Frankrig. Løsningen er at ansætte folk, der har de krævede kvalifikationer. Det er noget i retning af en fransk version af det grønne bevis, der er krævet for at drive landbrug i Danmark.


Champagne Louis XIV
Til gengæld hører vi sjældent om, hvem der køber eller lejer hvad. Med mindre selvfølgelig at det er i vores egen lejr.

Dette er altså undtagelsen. Det såkaldte Château i Avize blev for nogen måneder siden købt af en russisk forretningsmand, der også har lejet to hektar vinmarker.

Det er jo ikke alverden men nok til at komme i gang med egen champagne. Mærket er også købt, og det hedder Louis XIV.

Siden er der kommet gang i både det ene og det andet i både Rusland og Champagne.

Farvel til Shampanskoye
Planen er i løbet af nogle år at sælge 1,5 millioner falsker Louis Quatorze. To hektar rækker til de første 15-16.000 flasker.

Sideløbende bliver det nyindkøbte slot i Avize renoveret for at genopstå som luksushotel.

I Rusland er det omsider lykkedes CIVC at få også russiske producenter af mousserende vin til at droppe den russiske udgave af betegnelsen champagne: Shampanskoye. Der er ingen sammenhæng, siger den russiske forretningsmand, og det kan da godt være. Til gengæld er de champagnehuse, der sælger champagne i Rusland, formentlig mere end tilfredse med ikke længere at dele navn med de russiske producenter af mousserende vin.

Det kommende luksushotel bliver ikke alene i Avize. For nogen tid siden åbnede dette kombinerede luksusovernatnings og -spisested.

G'bye til australsk champagne

Slut for champagne fra Australien. Det er resultatet af en større aftale i EU-regi.

Ofte tænder franskmændenes hidsige forsvar for eneretten til geografiske betegnelser af egne produkter smilet i en dansker. Måske hænger smilet sammen med, at der ikke er ret mange danske produkter, der har denne beskyttelse.

Med aftalen får Australien over 100 af sine geografiske betegnelser beskyttet. For EU er tallet 11. Ifølge BBC sælger Australien vin til EU for 643 millioner euro, mens EU-landene sælger vin for 68 millioner euro den modsatte vej. Heraf udgjorde champagnemarkedet ifølge CIVC's eksportstatistik 2,93 millioner flasker i 2009, hvilket svarer til 42 millioner euro. Champagnen tegner sig dermed for en stor del af værdien af EU's vineksport.

Den nye aftale træder i kraft den 1. september 2011 og omfatter også navne som Bourgogne, Chablis, Graves og Sauternes. Der er bl.a. også indgået en ikke helt så vidtgående aftale med USA.

Italiensk champagne

Trentino i det nordlige Italien vil markedsføre sig som Italiens Champagne.

Området, der ligger nordvest for Venezia, huser landets vigtigste producenter af mousserende vin.

Turister kender imidlertid løjperne i Dolomitterne bedre end proseccoen. Det kan åbenbart ikke engang Paris Hilton ændre.

Måske kan det give lidt bølgegang i bolledejen at kalde sig Italiens Champagne. Jeg tvivler på, at de - til tider - ret emsige vagthunde i CIVC vil finde sig i slogannet ret længe. Men det kan måske med lidt held kaste noget kendthed af sig.

Intet er for småt for CIVC

Intet er for stort, for småt, for svært eller for langt ude for CIVC, der ikke lader til at operere med petitessegrænser. Der er simpelthen lige ret for alle, når det drejer sig om at bruge ordet champagne. Det vil sige ingen ret.

Organisationen, der blandt mange opgaver også forsvarer navnet champagne i den ganske verden, jager ikke kun såkaldte amerikanske eller russiske champagner. Den gør heller ingen forskel på norske sodavand eller fin fransk parfume fra Yves Saint-Laurent.

Selv sin egen baghave sørger organisationen for at højtryksspule i ny og næ. Min svigerindes arbejdsplads nær byen Chalons-en-Champagne har derfor for nylig måttet droppe sit navn Champagne Cereales efter 50 år.

Champagne betegner ædle bobler og ikke korn, heller ikke selvom det er nok så meget dyrket i det geografiske område, Champagne. Til gengæld kunne de have valgt at ændre navn til Champagne-Ardenne Cereales, fordi Champagne-Ardenne nu er den korrekte betegnelse for regionen.

Falsk champagne kom fra Gallo

De over 3.000 falsker falsk champagne er lavet på californiske druer. Producenten er den store vingård E.&J. Gallo Winery.

En talsmand siger, at det ikke er Gallo, der ekspederede de falske flasker, hvis slutdestination tilsyneladende var som forsyning på krydstogtskibe. Tværtimod, siger hun, respekterer den californiske vingård både gældende regler i Europa og vinproducerende europæiske kolleger. Deri ligger, formoder jeg,

Den mousserende vin af mærket André er en af de mest solgte lavpris boblevine i USA ifølge Gallo selv. Mærket er fra 1966 og har med den seneste aftale mellem USA og EU lov til at kalde sig champagne indenfor USA's grænser, når blot det er oplyst, hvor druerne er dyrket.

Det har de bestemt ikke i Europa - eller i Nigeria, hvortil flaskerne var på vej - og derfor endte de deres dage i belgiske kloakker. Et spektakulært endeligt, som champagnens riddere i CIVC lod filme, hvorpå de mailede videoen rundt til pressen.

"Pyh, man får helt sved på panden ved at se den video... Godt det ikke var rigtig champagne," kommenterede en veninde med smil mellem linjerne til mig.

Sådan smadrer man falske bobler

Kampen om champagne fortsætter. Nye midler tages hele tiden i brug. Men det er mig bekendt første gang, at destruktionen af falske bobler kan følges på video . Det skal nok sprede sig på nettet med samme hast som både virus og reklamer for viagra. Om det får folk til at droppe køb af falske bobler er nok mere tvivlsomt.

Og kampen handler naturligvis også lige præcise om denne definition af ægthed. For champagnebønderne og deres hvidkravede embedsmænd kommer ægte champagne kun fra den nordfranske region af samme navn. For flere amerikanske producenter af mousserende vine kan den også komme fra Californien.

Og den solrige vestkyststat var da også udgangspunktet for de 3.288 flasker boblevin, der egentlig skulle have været til Nigeria. Belgisk politi fandt uheldigvis for André Champagne Cellars de mange flasker, og i Belgien - som overalt i EU - var flaskerne ulovlige. Fordi man ikke må anvende geografiske betegnelser om sit produkt, med mindre det stammer fra regionen.

Indholdet blev destrueret, på ejerens regning. Det var han indforstået med, skriver nyhedsbrevet La Journée Vinicole, derved undgår han nemlig en egentlig retssag.

Tiår gammelt slagsmål
Slagsmålet om retten til at bruge ordet champagne er gammelt. Standpunktet i EU er, at ord som champagne, portvin og Stilton ost betegner produkter fra bestemte geografiske områder. De kan dermed ikke anvendes om produkter, der er lavet andre steder. I USA mener man, at disse ord snarere betegner bestemte typer af produkter. Champagne betyder derfor mousserende vin. Den definitionsforskel har man diskuteret i flere tiår i internationale handelsorganisationer som GATT og nu WTO.

Og diskussionerne fortsætter. Den seneste aftale fra foråret 2006 sikrede, at kun amerikanske producenter, der hele tiden har solgt deres vin under navnet champagne, kan fortsætte hermed. Men den går altså ikke i lande, der anerkender de geografiske betegnelser, heller ikke som transitland, det viser eksemplet fra Belgien med al tydelighed.

På en pressekonference i går oplyste Bruno Paillard, den ene af CIVC's præsidenter, at toldvæsenet overalt i Europa har destrueret over 14.000 flasker falsk champagne fra lande som Argentina, Rusland og Armenien, siden reglerne trådte i kraft. CIVC er champagnehuses og vinbønders fælles organisation, og den tager sig blandt mange opgaver også af at forsvare appellationen, det vil sige betegnelsen champagne.

Slut med australsk champagne

Australske vinmagere dropper hidtidig praksis med at udstyre visse, lokale boblevine med den geografiske betegnelse champagne.

Til gengæld får Australien anerkendt og beskyttet egne stednavne, der betegner vine. Også visse teknikker, som australske vinmagere anvender, bliver godkendt, og papirarbejdet i forbindelse med salg af vin til Europa bliver forenklet. Det er alt sammen resultatet af en aftale, som EU-kommissionen indgik i aftes i Canberra.

Australske vine er populære i EU-landene, der importerer for 868 millioner euro australsk vin om året. Der ryger vine for en - i sammenligning - bagatel af 62 millioner euro den modsatte vej, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Aftalen skal godkendes af Australien og af EU's 27 medlemsstater, før den kan træde i kraft om et år.

Mere om forsvaret af champagne her
Mere om handel mellem EU og Australien her

Afrika anerkender champagne

Champagne har fået det grønne stempel nu også i landene omkring og syd for Sahara. OAPI - det er den afrikanske organisationen for intellektuelle rettigheder - har registreret champagne som betegnelse alene for boblevine fra det nordfranske område. (Læs historien her).

Nu er Afrika godt nok ikke blandt champagnernes allerstørste eksportdestinationer - og da slet ikke de 16 stater, der har skrevet under. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Dels arbejder appellationens forsvarer, CIVC, formoder jeg på både kort, mellemlangt og langt sigt, dels er en sådan anerkendelse under alle omstændigheder principiel.

Og alle, der trækker sig lidt skægget over champagnejuristernes ihærdige kamp til lands, til vands og i luften, kan jo overveje, om det egentlig ikke er meget passende, at et produkt, der deler navn med et sted, også bør komme præcis herfra? Mange er franske. Meget god mad og drikke har sin oprindelse her. Men der er også engelsk Stilton-ost, italiensk Parma-skinke og mange flere. Jeg mener ikke, man finder Rød Aalborg på listen, det må bestemt være en fejl ;-D.

Men skulle nogen finde på at sælge uretmæssige bobler under navnet champagne i staterne Benin, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Guinea, Guinea Bissau, Ækvatorial Guinea, Mali, Mauritanien, Niger, Senegal, Tchad og/eller Togo får de CIVC på nakken.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

journee vinicole 21.12.2006

Champagnisering

Jeg bliver jævnligt overvældet af skæve smil og store og små træk på skuldrene, når venner og bekendte fortæller, at de skam godt er klar over, at den cava eller crémant, de slæbte hjem som velkomstdrink før sidste lørdags tre retter i gode venners selskab, selvfølgelig ikke er rigtig champagne.

At man ikke må kalde mousserende vine fra andre regioner end denne for champagne er i den grad sevet ind.

YSL og champagnebrus
Det er måske også til at forstå, at Yves Saint Laurent ikke må kalde sin seneste parfume for Champagne, som det skete for nogle år siden. Men når 100 år gamle sportsdrikke ikke længere må hedde Champagnebrus begynder det at trække voldsomt i smilebåndene. I hvert fald i et på nogle områder anarkistisk folk som det danske.

Og seneste indsats fra CIVC - det er den brancheorganisation, der forsvarer ordet champagne over den ganske verden - vil nok ikke gøre det nemmere at bevare alvoren.

Farven champagne
På det seneste har juristerne fået problemer med en bestemt farve, som de trendfolk, der finder på sæsonens farver, har navngivet netop champagne. Betegnelsen er vel efterhånden ikke længere helt ny, men det er muligvis ret nyt, at den har fundet vej helt ind i en af det store forlag, Hachettes, ordbøger, som det skete i 2005 og nu igen i den nye 2007-udgave.

Som om modeverdenen ikke er en rigelig stor mundfuld - ikke mindst her i Frankrig - så har Hachette i de to ordbogsudgaver endvidere formastet sig til at definere ordet "champagnisere" som den proces, hvor man tilsætter sukker og gær til en klar vin for derpå at lade den gære anden gang på flasken.

En glimrende definition på den såkaldte methode champenoise... et begreb man ikke må bruge om mousserende vine, der ikke er her fra området, og derfor bryder CIVC sig heller ikke om at ordet "champagnisere" kan bruges om andre mousserende vines tilblivelsesproces, sådan som definitionen i ordbogen lægger op til.

Champagnisering
Jeg foreslår, at man indfører ordet "champagnisering".

Definition: Et til tider ganske rigoristisk forsvar for oprindeligt geografiske betegnelser, der siden også er kommet til at betegne produkter fra samme egn, typisk af høj kvalitet.

Jeg gad nok vide, hvad CIVC's jurister siger til det?

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

USA og EU underskriver aftale om navne

Champagne er nået et lille skridt videre ad en årelang vej mod den globale eneret til betegnelsen champagne. Det sker, efter at EU og USA i sidste uge underskrev en aftale, der er det foreløbige højdepunkt efter mere end 20 års forhandlinger.

I dag er det ganske vist kun i USA, at vinproducenter stadig skriver champagne på deres etiketter. Nu er den amerikanske administration imidlertid gået med til at bede Kongressen begrænse brugen af 17 europæiske stednavne, herunder Bourgogne (Frankrig), Chianti (Italien), Sherry (Spanien) og Tokaj (Ungarn).

Amerikanerne har hidtil opfattet navnene som betegnelser for bestemte typer vine.


Der er ikke meget romantik over en kolonne store ståltanke. I Champagne bruges de til den første gæring og ikke til lagring.

Ædel smag fra træchips
Intet i denne verden er som bekendt gratis. Europæerne har til gengæld måttet tillade amerikanske vine, der har udviklet en nobel træsmag, fordi den har lagret på ståltanke tilsat træchips og ikke egefade. En produktionsform, der ikke er tilladt i Europa, men som er billigere. I kølvandet på aftalen har Italien bedt EU om at ændre lovgivningen og tillade brug af træchips også i Europa.

Europæerne har også måttet anerkende amerikanske stednavne som Long Island og Applegate Valley. Men det har nok gjort mindre ondt end træchips'ene.

Hinandens største markeder
USA og Europa er hinandens største eksportmarkeder for vin. EU står foreløbigt for broderparten og sælger mere end dobbelt så meget (to milliarder euro) til USA som den modsatte vej. Men det kan ændre sig, eksporten af amerikansk vin til Europa er i vækst.

Da aftalen blev indgået sidste efterår, blev den blandt andet kritiseret for kun at gælde nye vine. Det betyder, at de producenter, der hele tiden har solgt deres vin under betegnelsen champagne, kan fortsætte hermed.

Forhandlinger om, hvad nyhedsbureauet AP beskriver som en "mere ambitiøs" aftale, begynder om nogle måneder. Den vil blandt andet omfatte mulig introduktion af amerikanske vine med lav alkoholprocent på det europæiske marked.


Gammeldags egefade er i vækst i Champagne. Typisk til at lagre de vine, der tilsættes efter degorgering (propskifte) i form af liqueur de tirage.

Læs den amerikanske pressemeddelelse om underskrivelsen af aftalen.

Læs mere om aftalen her.

Aftalen omfatter i øvrigt mange flere produkttyper end vin og champagne. I Danmark kan feta'en få problemer. I Storbritannien kan den blå Stilton-ost forvente beskyttelse. Læs mere om effekterne hos BBC.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Krig mod champagnebrus

Så er champagne-vinbøndernes vagthund, CIVC (Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne) på krigsstien igen. Man er blevet opmærksom på en over hundrede år gammel norsk drik - uden alkohol - der sælges under navnet champagnebrus. Oven i købet i store mængder og uden nogen sinde at have set så meget som skyggen af en vindrue.

Det er en alvorlig sag. I Champagne passer man godt på sit navn, og det er netop en af CIVC's opgaver. Organisationen har derfor sendt et brev til den formastelige sodavands norske bagmænd om omgående at skifte navn.

Bryggeriet Ringnes har slået hælene sammen og meddelt, at dets sodavand - Villa Champagnebrus - vil blive døbt om til Villa primo maj. Det fremgår godt nok endnu ikke af Ringnes' hjemmeside, men lad os blot stole på de gode hensigter. Det forbudte navn har trods alt kun tilbragt omkring 40 år på etiketten .

Langt værre står det til med Egernsund Mineralvandfabrik AS, hvis produkt bærer navnet Champagnebrus, og hvis ejer, Harald Berentsen, har parkeret hælene solidt i den norske klippegrund og nægter at omdøbe brusende drik.

"Jeg syns dette er utrolig. Her har vi produsert champagnebrus siden 1895 og ikke hørt så mye som et kikk fra franske vinbønder", siger han til norsk TV2's netavis.

CIVC's norske advokat har sat 1. maj som deadline, og slagsmålet ender nu derfor formentlig i retten. Ligesom i Tyskland, hvor champagnefolkene i går for tredje gang har vundet over Jörg Geiger, der laver mousserende pærevin under navnet "Champagner bratbirne". Det skriver netsiden Finance24.com.

Hvornår turen kommer til den danske champagnebrus, kan vist kun være et spørgsmål om tid.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.