Fikst eller fjollet: Nyt navn til fizz

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England er blevet kendt for sin mousserende vin, dog ikke under nyt navn.

En engelske producent af mousserende vin har introduceret betegnelsen "Britagne" som et bud på, hvordan engelske vinmagere kan betegne deres mousserende vin. Når den nu ikke må hedder champagne.

Opfinderen hedde Christian Seely, og han mener at et ægte navn for vinens type - ligesom champagne - vil give vinen mere prestige end øjeblikkets "mousserende vin fra England". "Britagne" skal være lavet på de tre klassiske champagne-druer samt være lavet efter den traditionelle metode, altså andengæring på flaske.

Nu er der ikke så meget fokus på mousserende vin fra Danmark, der blandt andet ikke har den kridt-undergrund, som den engelske geologi har fælles med Champagnes, men det kan jo komme. For eksempel med det rigtige navn. Hvordan lyder Danpagne, Chammmark eller hvad med Dagne?

At det engelske påhit lægger sig så tæt op af champagne-navnet understreger efter min mening, hvor standarden for den slags bliver sat. Men man skal jo passe på med at lægge sig for godt til rette på laurbærrene. Det har ikke mindst dele af den franske vinverden måttet indse på den hårde måde det seneste årti. Derfor kan det altid betale sig at lægge mærke til, hvad de andre laver.

Bobler fra England

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England. Juni, 2006.

Vi står med den ene fod i England. Det kunne være spændende at slå et nyt slag ind forbi Nyetimber eller Ridgeview, som er to meget omtalte sydengelske producenter af mousserende vin.

Jeg er lige i dag stødt på en artikel i Washington Street Journal, og det er altid spændende læsning. Sidst vi var i England besøgte vi en anden, Chapel Down, som var lige ved at regne væk lige den dag. Netop vejret i England er altid, hvad der undrer os mest.

Forklaringen er, at her i Champagne er hovedproblematikken næsten altid faren for tre ødelæggende svampesygdomme. Regnen fremmer dem. Klimaet i England er kendt for at være meget regnfyldt, og lige netop derfor må også vinbønder i England have en hel del problemer med disse sygdomme. Det står der imidlertid aldrig noget om i disse artiker. Men måske skulle vi simpelthen bare køre forbi og spørge dem.

De engelske mousserende vine bliver lavet efter samme kvalitetsprincipper som her i Champagne, og de klarer sig ofte storartet i internationale smagninger. Prisen i England er nogenlunde den samme som en champagne.

De andre bobler

Verden er fuld af bobler.

Her mener vi, at de bedste kommer fra Champagne, og når jeg i dag skriver vi, er der tale om lidt af et holdningsskred. Da jeg satte mine kufferter i Champagne for seks og et halvt år siden, irriterede det mig gevaldigt, at de lokale ikke interesserede sig for de andre bobler. Deres konkurrenter.

Det gør det stadig. Men jeg forstår det bedre. Selv en uøvet smager kan - i de tilfælde jeg har haft lejlighed til at prøve det af - smage forskel på champagne og de andre. Det betyder ikke, at al champagne er godt. Det er heller ikke al cava, crémant, sekt, prosecco og hvad de andre ellers hedder.

Bobler fra Alsace
Vi havde for nogle uger siden lejlighed til at smage en hel stribe crémanter fra Alsace, som ifølge den glade giver - vinbonde i Champagne og tidligere ansat hos Alsace-bonden - var blandt de bedste, man finder mellem Vogeserne og Schwartzwald.

Nu var smagerne en stribe vinbønder fra Champagne og derfor naturligt forudindtagede endda selvom de skulle prøve på at være neutrale. De er ganske enkelt vant til noget andet, og det er svært at sætte sig ud over.

En meget stor forskel var boblerne. Kun årgangs-crémanternes bobler mindede om champagners. I de andre flasker associerede jeg snarere til kulsyren i sodavand, og jeg kunne næsten ikke tro min egen smag, før andre bekræftede. Jeg mener... for nu at sige det, som det er... man kan åbenbart godt sælge sådanne bobler.

For mit eget vedkommende bremsede den kulsyre alt andet. Jeg har ikke rigtig andre minder om den smagning end kulsyren. Som om sanseapparatet blev sat ud af funktion af boblerne, der ikke føltes behagelige i munden.

Omvendt kan det være ubestrideligt rart, at prisen for crémant er væsentligt mindre end champagne.

Bobler fra England
Mousserende vin fra England er til gengæld rigtigt i vælten. Gennem flere år har englænderne vundet masser af priser og medaljer på vinskuer. Senest slog et af de meget omtalte engelske mærker endda hæderkronede champagnemærker som Louis Roederer og Bollinger af banen.

Det interessante ved de engelske bobler er blandt andet, at de deler undergrund med os her i Champagne. Nyetimber, Chapel Down og kompagni er til gengæld ikke billige, hvilket sjældent nævnes i artikler om de britiske bobler.

Men et af nøgleelementerne for gode bobler er netop god tid, og den koster. Ligemeget om det foregår i England, Alsace eller Champagne.

Prosecco vil være den næste champagne

Prosecco vil være lige så stor som champagne.

"Prosecco er blidere, lettere at drikke end champagne," sagde en af de store Prosecco-producenter Gianluca Bisol til Reuters Bureau tidligere på sommeren. (Læs mere.)

Han mener, at Prosecco kan blive verdens største mousserende vin i løbet af de næste 30 år, og begrunder det med god kvalitet til prisen.

Prisen er væsentligt lavere, fordi de fleste af de italienske flasker får boblerne introduceret i store tanke - den såkaldte Chavot-metode - i stedet for den langsomme udvikling på flasken, der er en af forklaringerne på, at champagne er dyrt og bedre.

Nu er jeg selvfølgelig vinbonde i Champagne, og Gianluca Bisol er vinbonde i Norditalien, så standpunkterne er ligesom givet på forhånd.

Men helt ærligt. Hvordan kan man overveje at sammenligne en vin, der for de fleste flaskers vedkommende er opelsket - kan man overhovedet sige det i den forbindelse? - i en tank, med en, der har lagret på langsom og stærkt fordyrende vis på flaske?

Bisol laver i øvrigt også flasker efter samme metode som i Champagne. Det er i så fald opgivet på flasken med et "Metodo Classico". Fint nok. Gæt engang, om ikke også disse flasker koster væsentligt mere end dem fra tanken? Det er klart, at mere håndværk koster ekstra, uanset om det foregår i Frankrig eller i Italien.

Navnet Prosecco refererer til druen. Den er omfattet af kvalitetsstemplet DOC (Denominazione di origine controllata) i stil med den franske AOC. Foreløbig sender området nord for byen Treviso omkring 150 millioner flasker ud på markedet om året, hvilket stadig er under det halve af Champagnes knapt 340 millioner. USA og Tyskland er store markeder for den italienske Prosecco. England, Frankrig og USA er de største eksportmarkeder for champagne.

Danskere drikker mindre champagne

Danskere drikker mindre champagne men mere mousserende vin.

Sådan stod der forleden på nettet - i Jyllands-Posten - med belæg i tal fra AC Nielsen (Læs resten her.)

25 procent flere vine med bobler blev skyllet ned i 2007 end året før. Det er selvfølgelig fint, at bobler er populære. Men ærgerligt, at danskerne går uden om champagnen. Også for os, selvom vi kan godt finde andre markeder, vil vi selvfølgelig særligt gerne føre flaskerne frem i Danmark.

"Man gider åbenbart ikke rigtig den traditionelle champagne, eller også vurderes den simpelthen for dyr i forhold til de stadig flere alternativer, der tilbydes," står der i artiklen.

Prisforskellen - som er stor - har flere forklaringer:

Metoderne i Champagnes vingårde er primært manuelle

Boblerne fødes i flasken, ikke på tank eller i form af et skvæt kulsyre.

Champagne lagrer i mindst 15 måneder, crémant'er normalt mindre,

Læs mere her.

Omkring hver anden flaske champagner popper i Frankrig.

Nu er det ikke fordi den almindelige franskmand har flere penge mellem hænderne end den almindelige dansker. Den største forskel er nok, at franskmænd køber én flaske god vin i stedet for tre-fire flasker halvdårlig, og så lander udgiften på det samme.

Branderten bliver selvfølgelig ikke den samme - selvom champagne har særlig kvik effekt qua sin kulsyre - men det er under alle omstændigheder ikke velset at blive fuld her. Tro mig, jeg har været der. I Frankrig må man udvælge den slags lejligheder meget nøje og føre regnskab med tid, åsted og eventuelle vidner.

Noget helt andet er, at det i Danmark formentlig ofte ikke giver nok bonuspoint i forhold til prisen at servere champagne i stedet for f.eks. cava. Det er selvfølgelig ikke muligt her. Jeg kan købe crémant i de store supermareder i Reims, men jeg er ikke sikker på, at cava overhovedet fås. Må hellere tjekke.

Det er under alle omstændigheder aldrig aktuelt med hverken cava eller crémant. Når man bor i en vinproducerende landsby i Champagne, giver den slags produktert nødvendigvis så mange minuspoints, at man er i overhængende fare for at ryge ud af skalaen.

Den store fordel er, at man altid får champagne. Det smager næsten altid godt. Af og til sublimt.

Italiensk champagne

Trentino i det nordlige Italien vil markedsføre sig som Italiens Champagne.

Området, der ligger nordvest for Venezia, huser landets vigtigste producenter af mousserende vin.

Turister kender imidlertid løjperne i Dolomitterne bedre end proseccoen. Det kan åbenbart ikke engang Paris Hilton ændre.

Måske kan det give lidt bølgegang i bolledejen at kalde sig Italiens Champagne. Jeg tvivler på, at de - til tider - ret emsige vagthunde i CIVC vil finde sig i slogannet ret længe. Men det kan måske med lidt held kaste noget kendthed af sig.

Scorsese sælger Freixenet

Martin Scorsese er midlet, der skal sælge flere bobler for cava-producenten Freixenet.

Den amerikanske topinstruktør, kendt fra film som "Taxi Driver", "Gangs of New York" og "Goodfellas", står bag en 10 minutter lang reklamefilm, der blandt andet har støvet en påstået, tabt scene fra en af Alfred Hitchocks film af. Musikken er fra Hitchcocks film "North by Northwest".

Det er en helt anderledes stil, end champagnehusene anvender. Her har f.eks. Piper-Heidsieck i år brugt designerduoen Viktor & Rolf med et efter min mening blandet resultat. Jo oftere jeg støder på deres idé med at vende champagneflasken på hovedet, jo mere søgt finder jeg den.

Jeg konstaterer til gengæld, at det blotte faktum, at Scorsese har lavet en reklamefilm, får mig til straks at google den. Jeg er næppe den eneste, der har det sådan. Freixenet er til gengæld ikke særlig rundhåndet med konkret information om den nye lyserøde boblevin på deres hjemmeside, hvorimod champagnehuse typisk skriver grundigt om årgang, vejrforhold, druetype, dosering med videre.

Trods reklame og websites ved jeg til gengæld godt, hvilken af de to roséer jeg ville investere i. Også selvom jeg så må nøjes med et glas champagne i stedet for fem glas cava på grund af prisforskellen på de to mærker.

Franske bobler

...er andet end champagne. Flaskepris fra en euro eller halvanden op til en 20-30 stykker. Men rolig nu til jer, der køber den dyrere champagne: Verden er temmelig retfærdig: Du får, hvad du betaler for.

Vi var i aftes til vinsmagning. Første halvdel af aftenen gik med 10 forskellige flasker med franske bobler. To forskellige champagner, nogle crémant'er og diverse andre.

Det interessante var selvfølgelig, om smagerne - næsten alle professionnelle, dvs. vinbønder, undervisere, en enkelt opkøber og mig, under oplæring - kunne genkende de to champagner blandt de andre.

Fire måder af lave bobler
En af de helt afgørende forklaringer på, om en flaske med bobler koster en eller 20 euro er, hvordan boblerne er kommet ned i flasken, og hvor længe den har befundet sig i flasken, inden den ryger i handlen.

Boblerne opstår på fire forskellige måder, og der er klasser til forskel:

• 1. Vins gazéfies: Stille vin tilsættes kulsyre.
  Eksempler: Mousserende vine.
  
• 2. Cuve close: Stille vin i lukket beholder tilsættes sukker og gær, den anden gæring finder sted i tank, og boblevinen overføres derpå til flaske.
  Eksempler: Mousserende vine.
  
• 3. Méthode rurale/ancestrale: Den oprindelige metode, hvor boblerne stammer fra restsukker fra første gæring, der derpå gærer anden gang helt naturligt. Traditionnelt i kolde områder, hvor kulde har stoppet første gæring.
  Eksempler: Vin de Blanquette, Blanquette de Die, AOC Gaillac.
  
• 4. Méthode traditionelle: I Champagne også kaldet Méthode champenoise. Den stille vin tilsættes gær og sukker og gærer anden gang på flaske, hvorpå flasken lagrer mindst 12 måneder (for crémanter) og mindst 15 måneder (champagne uden år) til 36 (årgangschampagne) måneder.
  Eksempler: Champagne, Crémant d'Alsace, Bourgogne, Loire, Limoux, Die, Bordeaux og Jura.

Industriel eller traditionel
De billigste flasker er produceret på en rent industriel måde af billige druer, og de dyre af gode druer efter traditionelle metoder. Dette valg afspejler vinens kompleksitet, boblernes karakter og behagelighed, smagens længde.

Synet er næsten nok til at genkende de billige og dårlige vine, som ikke har meget mere farve end vand. Næsten, for der var en undtagelse i en Clairette de Die, som ikke vakte megen glæde, men som levede op til det, man kan forvente af den. Det er en såkaldt varm vin (fra Sydfrankrig) og derfor uden syrlighed og med stor sødme. Man kommer ikke meget længere væk fra champagne, som er denne aftens smageres udgangspunkt og daglige referenceramme.

De billige vine dufter og smager typisk af blomster og frugt (primære noter), og har intet spor af hverken den jord, hvori druerne er vokset (terroir), eller af de noter, der opstår i forbindelse med gæring (de sekundære) og lagring (tertiære). Dem finder man i de dyre flasker, champagnerne og de bedste crémanter. Heri finder man også de behageligste bobler, at drikke de billige boblevine er som at drikke sodavand med procenter. Naturligt gærede boblevine indeholder typisk færre bobler og procenter.

En brut til alle
Champagnerne blev fundet. Men jeg kan da godt afsløre, at ingen af eleverne følte sig fuldstændig skråsikker på, at det ville være muligt. Og også, at der herskede stor tvivl om, hvad der viste sig at være en Blanquette de Limoux.

Var den en champagne eller ej? Den var god, men det var også en særlig prestigeflaske, lagret i 24 måneder og af - må man formode - ekstra gode druer. Derfor bør den principielt drikkes op imod en champagne, der har samme karakter og ikke en champagne uden årgang.

Den sidste stod da også distancen.

Det ved jeg til gengæld ikke, om man kan sige om den første flaske champagne, vi smagte. En af verdens meste solgte brut'er. Personligt mener jeg jo nej. Men der er meget stor forskel på, om folk foretrækker en champagne med karakter eller ej, og derfor også glade og tilfredse kunder til begge flasker.

Vi smagte champagne, Clairette de Die, supermarkedet Leclercs mousserende vin, Saumur, Crémant de Bourgogne, Vouvray, Blanquette de Limoux og Crémant d'Alsace.

Liste over vine med bobler

Hip Hip Crémant

De mousserende vine fra Alsace rundede for nylig livets første skarpe hjørne. På de 30 år har regionens crémant slået sig selv fast som den næststørste franske producent af AOC-boblevine, og boblerne udgør da nu også en fjerdedel af det samlede salg af AOC-vine fra Alsace.

Den største er Champagne, og der er lang vej fra Alsaces 25 millioner årlige flasker til Champagnes over 300. Eller fra de 10 procent, som Alsace eksporterer, til de 40 procent fra Champagne. Men denne alleryderligste, nordøstfranske region er også noget nyere på banen - i hvert fald AOC-mæssigt - og med et proportionalt mindre marketingbudget, formoder jeg.

Prisforskelle
Ikke sjældent taler prisen for en flaske jo for sig selv, og med sine mellem fem og 10 euro per flaske koster en crémant d'Alsace mindre end halvt så meget som en billig - det betyder ikke dårlig - champagne.

Uafhængige vinbønders egne champagnemærker begynder typisk på 12-13 euro. De er prismæssigt mindre belastet af netop marketing end deres eksklusive kolleger i kældrene under Belle Epoque-paladser og Tudor-pasticher i henholdsvis Épernay og Reims, så de koster cirka det halve. Hvad får man så for de ekstra euro?

At udnytte sit terroir
Terroir er den helt afgørende forskel, den naturgivne forudsætning, hvor man må udnytte sine personlige vilkår, hvad angår jord og undergrund, klima og placering til det yderste. I Champagne priser man typisk den kalkrige jord, der betyder at vinstokkene kan suge godt med mineraler til sig. I Alsace er der lidt af hvert: Granit, gneiss og nogle steder også kalk.

De anvendte vinstokke er Pinot Blanc,Pinot Gris, Pinot Noir, Riesling og Chardonnay, altså alle hvide druetyper, hvor to tredjedele af druerne til champagne - og det kommer tit bag på folk - rent faktisk er røde druer. I Alsace kan man dog også støde på rosé crémant'er lavet på Pinot Noir.

De nøjagtige forhold kan man finde hos den myndighed, der regulerer AOC'erne: INAO

Man kan blande sine grundvine - altså stille vine på forskellige druetyper - til crémant d'Alsace som til champagne, men den særlige stil med at bruge vine fra andre årgange til sin cuvée er unik for Champagne.

Lagring sur latte
Produktionsmetoden er ellers den samme: Methode champenoise. Selvom det ikke må hedde sådan udenfor Champagne. Mennesker - ikke maskiner - høster druerne, den anden gæring foregår i selve flasken efter tilsætning af gær og sukker, og efter prise de mousse - hvor boblerne dannes - lagrer flaskerne en tid i kældre.

Der er ikke helt samme krav til lagring sur latte. Alsace-crémanterne skal lagre mindst ni måneder og champagner mindst 15 eller 36 måneder afhængigt af, om det er årgangschampagner eller ej. Og lagring koster knaster, alle udgifter er afholdt på et tidspunkt, hvor end ikke skyggen af en euro er i syne.

Længden af sur latte-processen er interessant. De døde gærceller taler sammen med champagnen, og i den forbindelse udvikler mere komplekse smage og dufte sig. Man inddeler aromaerne i tre niveauer, hvor druerne bidrager med det første lag, gæringen med det næste, og endelig lagringen med det tredje lag. Jo længere samtale, jo større bidrag også fra det tredje lag får den færdige champagne. Med andre ord bliver det en mere kompleks vin, hvilket netop er et af de elementer, champagne-aficionados priser.

Endelig kan prestige som bekendt ikke sælges for dyrt, og det er de helt klar over her.

De gyldne kartofler
Den hopper de dog ikke på i Danmark. Det er helt interessant at sammenligne salgstal for netop crémant d'Alsace og champagne for crémantens syv topimportører. Her er Danmark faktisk det eneste land, der køber lige så meget crémant som champagne.

Alsace-regionens eksport top 7 i 2005:

(Tallet i parentes er eksport af champagne til samme land, samme år).

• Belgien/Luxembourg: 1.480.000 flasker (3.555.697),
• Tyskland: 1.267.000 flasker (3.179.665),
• Danmark: 271.000 flasker (267.318),
• USA: 141.000 flasker (7.855.631),
• Sverige: 133.000 flasker (446.627),
• Holland: 87.000 flasker (845.970),
• Schweitz: 71.000 flasker (1.521.737).

For en god ordens skyld skal nævnes, at der produceres crémanter i de fleste andre vinområder i Frankrig.

Det hænger uden tvivl sammen med, at også de andre Alsace-vine er forholdsvis populære i Danmark, og at Alsace er et kendt feriemål for mange danskere. Men helt sikkert også med prisen. Jeg er faktisk ikke klar over, om man kan overføre kartoffelreglen direkte fra et basalt produkt som denne liden knold til et forgyldt produkt som champagne. Jeg har nu tænkt mig at gøre det alligevel.

I Nordeuropa sælger man kartofler på prisen og i Sydeuropa på kvaliteten. Med andre ord: I Danmark skal kartøflerne først og fremmest være billige. I Frankrig må de gerne koste penge, til gengæld skal de være flotte.

Hvormed jeg egentlig bare vil sige, at det er muligt, at pris også hvad bobler angår er den i virkeligheden vigtigste parameter i Danmark, hvor man typisk drikker tre flasker på samme tid som man drikker en enkelt i Frankrig. Den er til gengæld næsten altid bedre.

Men i øvrigt lander man altid på benene, for folks smag udi mousserende vin er virkelig meget forskellig, og dermed er der normalt et publikum til det meste. Uanset navn, pris og kompleksitet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Britiske bobler topper igen

Engelske bobler har slået alverdens mousserende vine af banen for andet år i træk i den store blindsmagning, der går under navnet International Wine and Spirit Competition (IWSC).

Det er Nyetimber Classic Cuvée 1998, som kommer fra landsbyen West Chiltington i West Sussex i det sydlige England, der tager prisen som den bedste mousserende vin lavet efter den traditionelle metode, som også bruges i Champagne.

Nyetimbers vindervin er lavet af de klassiske champagne-druer: Chardonnay, Meunier og Pinot Noir. Det er anden gang, at Classic Cuvée fra Nyetimber vinder denne kategori. Første gang var i 1998 for årgang 1993.

Jeg vil dryppe et par dråber malurt i det høje glas og tilføje, at mousserende vine ikke konkurrerer mod ægte champagner. Hvem sagde brødnid?

De vindende bobler koster mellem 22 og 24 pund.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Britiske bobler

Chapel Down-vingården i Kent i det sydøstligste England.

Næstefter franskmændene selv må englænderne være det mest champagneelskende folk på denne vor grønne jord. De har gennem flere hundrede år spillet mere end blot en birolle i udviklingen hen imod det produkt, der er værdsat overalt i dag. De seneste 20 år også i form af egne vingårde og egne mousserende vine. En sideeffekt af, at verden er blevet varmere.

Det er i sydengelske grevskaber som Kent, Sussex og Hampshire, at vinstokke begynder at afløse de mere traditionelle abildgårde. Flere hundrede vingårde er dukket op gennem de seneste årtier. I dag er godt 800 hektar engelsk jord tilplantet med vinstokke, og arealet ventes at vokse. Den kridtholdige undergrund er den samme som i Champagne, breddegraden kun et par streger højere mod nord, klimaet maritimt, og jordpriserne kun en brøkdel af hvad eventuelle købere må slippe i den berømte franske region.

Lighedstrækkene er med andre ord så store og mange, at det kunne ligne en dødssynd at forbigå dem helt i tavshed. Det gør englænderne nu heller ikke. De var smigrede, da flere store huse i Champagne begyndte at vise den britiske plonk interesse, i dag vil de selv. Flere af dem klarer sig endog rigtig godt i blindsmagninger og konkurrencer. Historierne om de britiske bobler er med andre ord ikke sådan at affærdige. Det gør vi nu heller ikke.

Vingårde i Beatrix Potter-land
Da vi for nylig kørte ned gennem England, tog vi en afstikker ad, hvad der må være Kents smalleste hulveje, for at besøge Chapel Down i landsbyen Tenterden, der med en produktion på en halv million flasker om året i dag er Englands største producent af vin.

Weekendens konstante og virkeligt tætte regnvejr mindede om syndflod snarere end blide forårsskyller. Som god patriot, vinbonde og champenois måtte Alain undre sig over, hvordan det overhovedet er muligt at dyrke og lave vin med alt det vand. Sol - eller jo da i hvert fald en hel del lys - skal der til for at fotosyntesen - planteverdenens kraftværk - fungerer, og druerne dermed modner.

Men flere af de sydengelske vingårde blander deres mousserende vine af de tre klassiske Champagne-druer: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier, og deres vine gør sig sig gældende. Både Chapel Down og steder som RidgeView Wine Estate og Nyetimber har markeret sig til topplaceringer i adskillige internationale konkurrencer og smagninger af mousserende vine de seneste år.

Den næppe meget mere end halvanden meter brede hulvej minder mest af alt om en grøn tunnel. Hvert sving synes at gemme på de allernydeligste, små, engelske bondehuse i natursten, med romantiske kviste på taget, og blomstrende buske på saftige græsplæner. Hvert øjeblik venter jeg at se selveste Peter Kanin trække en bladvæg til side for at stikke sit nysgerrige hoved frem.

Men der er ikke megen hengemt, victoriansk charme over Chapel Down. I Tenterden viser store skilte vej til vingården, og da vi ruller op på den rummelige parkeringsplads, kan vi se, at dette sted altså ikke er en tilfældig hektar eller to med lidt vin for sjov. Dette er big business, og den spiller på alle, mulige tangenter indenfor vin, gastronomi og turisme.


Chapel Down spiller på alle tangenter: Udover guidede ture med entré og egne vine sælger Englands største producent af vin også engelske specialiteter og små vinstokke.

Vi skal - desværre - også nå en færge, så vi har kun ganske få minutter til at drøne igennem Chapel Downs ædeltræsbeklædte udsalg. Det er så langt fra en klassisk gårdbutik eller et "acceuil" som vi kender dem i Champagne. Dette er et velsmagens tempel, hvor man udover stedets røde, hvide og mousserende vine også kan erhverve sig kulinariske , britiske specialiteter som pickles og Cumberland-sauce samt kontinentale delikatesser som tapenader og forskellige former for sennep og vineddiker. Alt koster det hvide ud af øjnene. Folk, der bruger denne form for smagsforstærkere i deres mad, er parat til at betale for dem.

Det gør vi så - et glas Cumberland-sauce til fire pund - og et par flasker af stedets mousserende specialiteter til et par og tyve pund for den dyreste af flaskerne. Det er således næppe umiddelbart på prisen, at de britiske bobler kommer i direkte konkurrence med de ægte champagner, der ligger på kampagnepriser fra 10 pund per flaske i britiske supermarkeder. Men måske nok så meget på smagen.

Følere fra Champagne
Og med de mange medaljer og den stigende anerkendelse er også selvbevidstheden vokset. Flere kendte huse fra Champagne og også nøgleorganisationen CIVC har haft følere og topfolk i England for at studere mulighederne. Omend så diskrete, at ingen normalt har ønsket at kommentere direkte overfor de efterhånden mange medier, der har beskæftiget sig med de britiske bobler.

Mindre vinbønder kan måske bedre lægge navn til uden risiko for prestigetab. I hvert fald fortalte vinbonden Pierson Whitaker tidligere i år til det britiske nyhedsbureau Reuters, at han regner med at kunne lave en glimrende vin på druer dyrket på de 12 hektar, han er begyndt at plante i Meon-dalen i Hampshire. Whitaker har i forvejen vinstokke i Grand Cru-landsbyen Avize i Côte des Blancs syd for Épernay. Hans plan er at lave op til 15.000 flasker mousserende vin efter samme principper, som han bruger i Champagne.

Hvordan de store huses besøg på den sydengelske jorder i øvrigt forløber, skal jeg afholde mig fra at gisne om. Jeg konstaterer blot, at ekspedienten i Chapel Downs butik i dén grad ikke gider at snakke med nogen fra Champagne. Vi gider til gengæld godt smage på Chapel Downs bobler - en klar brut (Rivaner, Reichensteiner og Pinot Noir) og en rosé brut (100% Pinot Noir) - der dog foreløbig afventer en passende lejlighed i vores kælder.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Verden vil have bobler

Ejerne af Domaine Collin producerer blandt andet Blanquette de Limoux, Frankrigs ældste mousserende vin, der kommer fra departementet Aude i udkanten af Pyrenæerne.

Verdensmarkedet kan tilsyneladende ikke få bobler nok. Gennem de sidste 10 år er det samlede marked for mousserende vine - det være sig champagne eller andet - vokset 4,5 procent om året. Modsat markedet for stille vine, der med en vækst på to procent de sidste 10 års tid er stort set stagneret.

Onivins, som er de franske myndigheders organ for vin, forklarer en del af populariteten med, at mousserende vine er festlige.

Europa er stadig den suverænt største producent af mousserende vine. Frankrig ligger i spidsen med 510.000 flasker, Tyskland ligger en femtedel lavere med 410.000 flasker Sekt, og Italien og Spanien producerer hver cirka halvt så meget som Tyskland med henholdsvis 230.000 flasker Spumante og 215.000 flasker Cava.

Frankrig:
Champagne solgte 300.000 millioner flasker i 2004 svarende til en vækst på 2,4 procent. Det er pænt sammenlignet med resten af den franske vinbranche, men der er unægteligt vækstmæssigt baghjul fra andre og billigere, mousserende vine som Blanquette de Limoux med en vækst på otte procent i Frankrig og 10 procent til eksport, Crémant de Limoux med en vækst på 30 procent og crémant d'Alsace med en vækst på 21 procent. Blanquette og Crémant fra Limoux sælger godt i henholdsvis USA og Storbritannien. Crémant fra Alsace er populært i Tyskland.

Tyskland:
Tyskerne holder af at drikke mousserende vin, det meste - 81 procent - af forbruget dækkes af den lokale Sekt. 17,3 millioner flasker Sekt eksporteres. Den største producent Schloss Wachenheim har 22,5 procent af markedet. De næststørste producenter er Rotkäppchen-Mum og Henkell-Söhnlein. Efter en nedgang i forbruget i 2003 på 2,5 procent er det tyske hjemmemarkeds indtag af mousserende vin stagneret.

Italien:
Kun en lille del (16 millioner flasker) af Italiens samlede produktion af mousserende vin (230 millioner flasker) er lavet efter den traditionelle metode**, hvor anden gæring foregår på flasken. Heraf står producenterne Berlucchi (4,6 millioner flasker) og Ferrari (4,5 millioner flasker) for den største del af produktionen. Hjemmemarkedet er - ligesom Frankrig - stort, idet næsten tre ud af fire italiere (74 procent) drikker mousserende vine. 50 millioner flasker sælges ud af landet, primært til Tyskland, USA, Storbritannien, Australien og Rusland.

Spanien:
Det meste (95 procent) af den mousserende vin fra Spanien - Cava - kommer fra Penedes-området i Katalonien. De 215 millioner solgte flasker i 2004 svarer til en vækst på fem procent. Den i Danmark velkendte Freixenet står for over en tredjedel af den samlede produktion (36,5 procent) og Cordoniu 38,4 procent.

Australien:
Flere områder i Australien producerer mousserende vine efter den traditionelle metode**. Det gælder Yarra Valley, Adelaide Hills og Tasmanien. Australien er i dag den femtestørste vinproducent på verdensplan og den fjerdestørste eksportør.

Tallene stammer fra en særudgave af det professionnelle magasin "Champagne Viticole" i anledning af den årlige udstilling i Épernay, der løber af stablen mellem den 19. og den 22. oktober.

** "Traditionnel metode" eller "methode champenoise" betyder, at den anden gæring foregår i flaske ligesom en flaske champagne. En anden og billigere metode er at lade anden gæring foregå i en stor tank og siden fylde den mousserende vin på flaske.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

French bubbly

...is not just champagne. Price per bottle varies from one euro to 20-30 euros and a lot more. Dont' worry, if you are amongst those who choose the champagne: The world really is fair. You get the quality you pay for.

Last night we did another part of our winetasting course. The theme of the first part of the evening was French sparklers. We tasted 10 different ones, amongst them two champagnes, some crémants and some others.

The interesting part of course was whether the tasters - us, almost all working with wine or vines, vignerons, teachers in tasting, one buyer and the apprentice, me - would be able to find the champagnes amongst the others.

Four ways to make bubbly
One of the decisive explanations whether a bottle of bubbly cost one or 20 euros is, how the bubbles entered the bottle in the first place. On top of that, add how long the bubbles have spent in the bottle before you'll find it in the shops.

The bubbles are born in different ways:

• 1. Vins gazéfies: Still wine with carbonic acid added.
  Example: Some sparkling wines.
  
• 2. Cuve close: Still wine, where sugar and yeast is added in a completely closed container. The second fermentation takes place here, and the bubbly wine will be transferred to bottles afterwards.
  Eksempler: Some sparkling wines.
  
• 3. Méthode rurale/ancestrale: Orginal method, the bubbles originate from sugar left from the first fermentation, stopped by cold weather. It naturally fermentates for a second time, and the bubbles arrive.
  Examples: Vin de Blanquette, Blanquette de Die, AOC Gaillac.
  
• 4. Méthode traditionelle: In Champagne also called Méthode champenoise. Sugar and yeast is added to the still wine, transferred to the bottle, where it fermentates for the second time. The bottle mature: At least 12 months for crémants, at least 15 months for non vintage champagnes and at least 36 months for vintage champagnes.
  Examples: Champagne, Crémant d'Alsace, Bourgogne, Loire, Limoux, Die, Bordeaux and Jura.

Industrial or traditional The cheapest bottles are produced in an entirely industrial way, made of cheap grapes. The more expensive bottles are made of good grapes and following traditional methods. The choise of method and quality of grapes will reflect in the complexity of the wine, the character of the bubbles and their pleasureness, the length of the taste. The sight itself is almost enough to recognize the cheap and bad wines, that does not have much more colour than plain water. Almost, because in life there is always at least one exception from the rule. A Clairette de Die, that did not get a very warm welcome from the champenois, but it certainly met the requirements you should expect from it, our teacher explained. Since the Clairette de Die is a warm wine (from Southern France) and therefore without acidity and a lot of sugar. You just don't get much further away from what a champagne is sought to be, and that is the overall reference and criteria of succes for the tasters this evening. So, of course they did not appreciate the Clairette de Die at first. The cheaper wines typically mainly smell and taste flowers and fruits (primary notes), and have no traces from the soils, where the vines grow (terroir) or the notes, you achieve in wines, when they fermentate (secondary notes) and mature (tertiary). These you typically find in expensive bottles, the best champagnes and the best crémants. This is also where you find the most pleasant bubbles. The very cheap fizz leaves a sensation similar to soft drinks with alcohol. Sparkling wines that have achieved their bubbles in the ancient way of a naturally occurring fermentation will contain less bubbles and a lower percentage of alchohol. A brut for all of us So, the champagnes were recognized amongst the ten other bottles. But I may reveal that no one felt quite sure, that they would be able to. Also there was quite a bit of doubt about a bottle that turned out to be a Blanquette de Limoux. Champagne or not? It was good, but it was no ordinary bottle, but a special prestige with a maturation of 24 months and - I suppose - grapes that were better than normally. So if you want to do a fair comparison with champagne, you choose a prestige bottle instead of a non vintage with 15 months of maturation. In the end the champagne, that was up against the Blanquette was discovered. The first champagne was even more difficult and generally not very appreciated. It was quite interestingly revealed to be one of the most exported bruts. This particular brand is not so big in France. Personally I found it very uninteresting, but in general there is a very big range in the taste of customers, so I am quite sure, that both bottles eventually find happy and satisfied buyers and tasters. We tried champagne, Clairette de Die, the sparkling wine of the supermarket Leclerc, the sparkling wines of Saumur and Vouvray, Crémant de Bourgogne and d'Alsace and Blanquette de Limoux. List of sparkling wines