Det vil sige det miks af vine, der i skøn forening vil komme til at udgøre vores hovedprodukt om fem års tid.
Den sædvanlige gruppe, som Alain og jeg nu også tilhører, dukker op henad 10 for at sætte smagsløgene på prøve. Cirke halvdelen er kvinder.
Den uindviede kan finde variationer nærmest ubetydelige. Han har valgt følgende:
- mellem otte-ti procent Pinot Noir/Pinot Meunier, resten Chardonnay
- op til 20 procent ældre reservevin (mod normalt op til 10 procent)
- mellem 20-30 procent vin uden malolaktisk gæring (normalt ingen eller lidt)
En gruppe trækker i den ene ende og ønsker næsten kun Chardonnay: Cherchez la finesse er mantraet hvert eneste år. Vi trækker i den modsatte ende. Alain med argumentet om, at vi allerede har Blanc de Blancs til Chardonnay-puritanere (og det er også godt). Mine smagsløg har et svagt punkt for Pinot, hvilket er lidt uheldigt i Côte des Blancs, så jeg holder normalt forholdsvis lav profil.
Jeg har også stadig svært ved at sætte mine indtryk på ord, men mine smagsløg fejler ikke. Jeg evner næsten altid at udsøge mig den vin, der indeholder mest Pinot.
Arnaud har brugt to forskellige Pinot vine, og den ene taber interessant nok hver gang i disse blinde tests.
Næste torsdag bliver afgørende for assemblagen. Et sted midt i mellem det, der var mest populært denne torsdag.
Rolig nu, den har endnu ikke fundet sin færdige farve. Om det ender med hindbærrød, er ikke sådan helt til at tro på. Men ellers må man vel til at rette lidt i sit skriftlige materiale...
År 2009 var i hvert fald i vores parceller ikke ligefrem berømt for sine meget modne Pinot'er, så hvis der er lidt bøvl med pigmentet, er det til at forstå.
Vi lod endda det umodne blive hængende. Det mærker jeg meget konkret i disse dage, hvor jeg også beskærer uhøstede planter, og faktisk bruger en del tid på at klippe rådne drueklaser af for at resten af grenen kan brænde.
Jeg stikker frejdigt næsen ned i INAO-smageglasset, der er rigtig godt til at få fat i vinens indre elementer.
Med det kan man kun med rimelighed skyde skylden på sin egen næse. Jeg synes med andre ord stadig, at det er ganske svært at nagle disse basisvine fast. Men jeg er da begyndt at kunne sætte lidt ord på noget af det, og jeg har nu normalt en mening om hvilke af fire for mig ret ens vine, jeg bedst og mindst kan lide.
Min smag falder ofte sammen med en af de andre kvinders. Uanset hvem af os, der taler først, oplyser jeg lige for en god ordens skyld. Rækkefølgen skifter hele tiden, så man kan ikke blindt følge den samme person.
Med det kan man kun med rimelighed skyde skylden på sin egen næse. Jeg synes med andre ord stadig, at det er ganske svært at nagle disse basisvine fast. Men jeg er da begyndt at kunne sætte lidt ord på noget af det, og jeg har nu normalt en mening om hvilke af fire for mig ret ens vine, jeg bedst og mindst kan lide.
Min smag falder ofte sammen med en af de andre kvinders. Uanset hvem af os, der taler først, oplyser jeg lige for en god ordens skyld. Rækkefølgen skifter hele tiden, så man kan ikke blindt følge den samme person.
Det er vigtigt, fordi det er lige præcis under disse smagninger, at vinenes stil og smag bliver besluttet, og der skal en del argumenter til at vælte de gamle af pinden. De er til gengæld erfarne og dygtige nok til at huske en vis ydmyghed. Det er nemlig aldrig helt til at vide på forhånd, hvem der har ret. Lidt ligesom ude i resten af livet.
Læs om de første smagninger her og her.
No comments:
Post a Comment