Showing posts with label Reims. Show all posts
Showing posts with label Reims. Show all posts

26 March, 2016

Hvad byder man uventede gæster i Champagne?


Her har I et billede fra en gåtur, jeg er på flere gange om ugen.

Over at købe ind... så meget jeg gider slæbe... og så lige en runde ned omkring kanalen, før jeg bærer indkøbene ind.

For et par dage siden spærrede jeg alligevel øjnene op, da kanalbåden hed Aslaug. Og lige lidt mere, da flaget var dansk :-)

Kanalliv
Jeg smuttede over på den anden side og bankede på, og blev inviteret indenfor af et dansk pensionstpar, der sejler rundt på kanalerne en god del af året.

Lige den dag havde jeg faktisk ikke en flaske på køl, og jeg havde også rigeligt af andre gøremål, men jeg satser da på at høre fra parret næste gang de runder Reims, så vi kan nyde en flaske sammen på kanalen.

Dagstur eller B&B
Nu er de på vej nordpå til området ved Somme, hvor de sejler rundt på kanalerne.

Du kan også få en tur. Man kan nemlig boooke dem i byen Amiens en dags tid. De har også Bed & Breakfast på vej i båden.

Læs mere på parrets hjemmeside her.


22 July, 2015

Biggest bubbly event


The yearly pique-nique in Reims.

Ok, one of them. This is the biggest by far.

And since we have had this beautiful weather with very warm evenings as well, the pique-nique concert, that marks the end of the town festival of mainly classical music, the Flaneries Musicales, was as busy as I have never seen it before.

19.000 people is the maximum someone said. I did not count, but there was a lot of people. But you can still find a quiet corner to juggle your ball.

Another one said, that this is the moment where more champagne bottles are popped in one evening.

I believe that as well


It does go pop now here, now there more or less all the time.

Excactly as cheerful as I hope it sounds and seems.

We had a splendid time with amongst others some representatives of the Irish society of Reims. Who would not? Danes and Irish are almost cousins, we agreed and said slauntje, and then since we all live in France for good reasons we followed up with a santé and à la votre.

Now, this is also about music.

In my family we happen to like marimba concerts quite a lot. I personally have a soft spot for Piazzolla that I have worked on in more than 25 years... but what could possible beat "O Fortuna, velut Luna" on such a absolutely wonderful summer evening.

"It was good," said our percussionist-son about Carmina Burana that surely contains a lot of powerful percussion behind the choir and soloists.


I would go as far as branding the evening magical.

So I definitely spot a heart in the fireworks. And I am absolutely convinced that it is not a coincidence.

There is another one concert in 2016.


08 July, 2014

Tour giver os bedre veje

 
Posted by Picasa
Tour'en rammer atter Reims, og det er om to dage.

Det kan sportsfolket jo så glæde sig til.

Befolkningen i flere dele af Reims kan glæde sig resten af året, for de har omsider fået ordnet deres veje, der har været i mere eller mindre miserabel tilstand.

Avenue Jean-Jaures, Place Aristide Briand, Avenue de Laon og også Boulevarderne de la Paix, Pasteur og Victor Hugo er blandt de værdigt trængende modtagere.

Vi så jo Tour'en drøne forbi på landet for nogle år siden... det er da meget muligt, at vi vil give det en chance også i byen et år.

 
Posted by Picasa

21 April, 2014

Katedralens skrammede rosette

 
Posted by Picasa
I Reims er katedralens indgangsparti netop blevet dækket af stilladser. Katedralen i Reims er altid under konstruktion. Sådan har jeg vænnet mig til at se den. I stedet for stativer ser jeg viljen til at bevare byens største skatkammer gennem et par tusind år: Før katedral fulgte kirke lå der romerske bade her.

I øjeblikket er stilladset alligevel af en anden karakter end sædvanligvis, og hvis du kommer forbi i løbet af sommeren, vil du også se den enorme konstruktion. 40 meter er der op til det store rose-vindue, der gennem de næste år får den formentlig grundigste gennemgang nogensinde, siden det blev lavet.

Med en diameter på 12,5 meter er det blandt de største i Frankrig. En betragtelig del på 40 procent daterer sig stadig tilbage til det 13. århundrede.

Skudt i brand i 1914
I september 1914 lå preussiske styrker ved Reims, og bombarderede byen fra højdedragene uden om. Et stillads af træ var opstillet ved katedralen, og den 19. september udbrød der brand i det. Flammerne bredte sig til konstruktionerne i højden, hvor egetræsbjælker bar blytaget. Varmen fik metallet til at smelte. Man kan måske forestille sig rædselsscener, da det smeltende metal styrtede ned fra stor højde og faldt på de sårede soldater, der lå i kirkeskibet.

Kirken har siden fået nyt tag, men det store rosette-vindue er aldrig blevet restaureret siden den dag. En anden del af arbejdet er at hugge to nye statuer af David og Goliat, der flankerer vinduet. De er enorme, over fem meter høje for at man kan se dem fra jorden, og det er altså en betragtelig opgave at tilvirke sådan et par fyre.

Gamle fotos viser detaljer
En del fotografier fra sidst i 1800-tallet, som viser dem i detaljer, kan danne grundlag for de nye statuer. Og her kan man altså stadig skaffe billedhuggere, der kan genskabe sådan noget. At det overhovedet er muligt at rekonstruere dem 100 år efter deres ødelæggelse og mange mange hundrede år efter deres skabelse, er i sig selv imponerende, synes jeg.

Arbejdet forventes færdigt i 2017 til en pris af fire millioner euro.

Læs også: Rosen skal repareres og Den gamle Frue af Reims

11 February, 2014

Om roser i Reims og vin ved Vertus

 
Posted by Picasa
Sådan cirka en gang om ugen møder jeg en af de grønne mænd i Reims. En af de folk, der holder byens grønne områder flotte.

Vi krydser hinanden i svømmehallen. Mens hans dreng forbereder sig på at begynde, slutter mine børn dagens kursus af.

Så vi når lige at sludre en fem minutters tid. Om hvordan det går i vinen. Og i de kommunale bede.

Dén dag havde han taget sig kærligt af roserne. Det gør gartnerne i Reims i februar, fortalte han.

Alt for sent i år, hvor den manglende vinter har sendt hver en lille knop de fineste forårsfornemmelser en rum tid. Lige sådan ser der ud i haven, og lige lidt hjælper det. Vi skal bruge den samme mængde tid uanset vejrlig.

Det vil sige, i vinen gør vi hvad vi kan. Beskærer og beskærer, og det går da også mod enden nu. Heldigvis.

Selvom vinknopperne kommer sidst af alt, skal vi jo nemlig også gerne nå at binde dem godt fast til spalieret, inden de begynder at svulme. Jeg kunne egentlig godt have undværet gartnerens dagsrapport. Men det ville jo ikke have ændret noget, og det er til gengæld helt i orden at høre nyt om stort og småt i det grønne.



29 September, 2013

Allez Reims

 
Posted by Picasa
Dette er ikke Stade de Reims.

Men derimod et arkivbillede fra en kamp mod Angers i sidste sæson.

Og i aften, kære venner, er det jo så, at Stade de Reimsmøder Monaco på hjemmebane. Det er meget spændende, siger eksperterne.

Nu er det ikke så tit, jeg har mulighed for at tale bold i disse ydmyge spalter, for hvad sku' jeg sige?

I aften er noget helt andet. Godt nok skal jeg ikke selv med, men det skal Alain og sønnike, der er ellevild.

Sponsorbesøg i klubben
Det drypper også smuler de mere simple steder, kan jeg fortælle. Sønnikes klub er en lille men ganske velfungerende landsbyklub, der også flere gange har vist sig at være forholdsvis godt forbundet med den store klub i Reims. Derfor har de været inviteret til at holde hænder med de store nogle gange sidste år. Herunder altså Angers.

I går havde trænerne i vores lille klub arrangeret en særlig daglang turnering til ære for kineserne. Sanei står der på trøjerne, og det er Reims-klubbens kinesiske sponsor. Verden er så global. Jeg lægger personligt mere mærke til Hummel, men jeg var jo også barn i 70'erne.

Champagne til Kina
En udsending fra det store kinesiske firma var på personligt besøg i den lille klub, og vi var i den anledning blevet bedt om champagne, men der var ligefrem kamp om at sponsorere sine flasker.

Selv den mindste vinbonde på disse kanter har vist forstået, at væksten i champagnesalget i høj grad foregår oversøisk: Japan, Kina, Brasilien, USA og den slags steder. Men det er ikke helt enkelt at få kontakter i Kina med mindre man er økonomisk gearet til at åbne et helt kontor som Moët & Chandon.

Her bød sig en gudgiven lejlighed for den, der ikke taler mandarin.

Vi kæmper ikke ligefrem om at sponse, men vi gør visse undertagelser, herunder boldklubben, fordi den gør sådan et fint arbejde med vores børn og de andres. Ikke mindst socialt, og her har jeg lidt lettere ved at vurderen indsatsen, end hvad det boldmæssige angår. Skidt så med, om det er kinesere eller nogle andre, der skal nyde champagnen.

Allez Reims.

14 September, 2013

Byens besøgsdage

 
Posted by Picasa
I Reims kan vi i denne weekend studere byens arv. Borgernes rigdom, hvis de vil det sådan. Selv gør jeg på sin vis denne byens og jordens arv til min egen, selvom den jo slet ikke er det. Jeg kan bare ikke lade være.

Der er så meget, der er fint og flot og spændende.

Som nu Carnegie Biblioteket.

Det er ikke fordi, jeg går derind for at finde bøger. Det er ligesom lidt for utilnærmeligt til tegneserier, ikke?

At vi sidste år alligevel fandt vej derhen, skyldtes strejke på det andet bibliotek, og bøgerne skulle afleveres, så vi lagde alligevel vejen forbi, og det blev jeg rigtig glad for.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Biblioteket er bygget, da det totalt-ødelagte Reims skulle genrejses efter Den Første Verdenskrig.

I 1920'erne var Art Déco'en den moderne stil, og derfor er der så mange huse fra netop den tid i Reims. Her er alt fra imposante offentlige byggerier, over fornem herskabsstil til mere almindelige huse med to vinduer til gaden og garage til de allerheldigste. Ofte i denne fint dekorerede stil, der stadig sværger til geometrisk enkelthed.

Vi havde så ofte i forvejen kørt forbi Carnegie-bygningen, som jeg fandt meget yndefuld og fin. Den dag fandt jeg ud af, at den er meget mere. Den fineste lille totalt gennemførte juvel og med udstillinger, så enhver kan have ærinde i den, også uden at komme med tegneserier under armen.

Bygget for fredspenge
Bibliotekekt er bygget for en donation fra Carnegie-fonden - til støtte for international fred - og blev indvidet i 1928. Både den franske præsident og den amerikanske ambassadør var til stede. Blandt mange andre.

På det tidspunkt har Reims stadig skullet kæmpe sig i gang efter ødelæggelser af meget voldsom og total karakter. Jeg forestiller mig, at indvielsen af en sådan bygning af sådanne mænd må have haft et symbolsk skær af noget Fugl Fønix, der endelig igen kan rejse sig af asken.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Biblioteket er bygget af byens stadsarkitekt til Reims' samling af manuskripter og sjældne bøger, der tidligere befandt sig på byens rådhus. Det brændte i 1917.

De gamle dokumenter befinder sig stadig på Carnegie, der - en renovation senere - er så ung og uspoleret et skue som nogensinde.

 
Posted by Picasa
Nu kender jeg jo godt Carnegie, så jeg har fundet andre interessante sager i programmet:

1) Rekonstruktion og Art Déco i Reims, med bus

2) Villa Douce, rue de la Paix (Art Déco)

3) Palais du Tau, ved siden af katedralen, med udstilling om Katedralens store Rose, der ikke har været restaureret siden 1914.

4) Katedralen, den kommer vi aldrig udenom, hvorfor skulle vi også det? Jeg har endnu aldrig været oppe i Syd-tårnet, det er der mulighed for i dag for den, der kan få plads.

Rigeligt med gamle sten til én enkelt weekend. Der er nemlig også åbent og gratis adgang mange steder søndag.


Du kan også besøge Den gule Enkes barndomshjem.

13 June, 2013

La Vigne et l'Espoir

 
Posted by Picasa
... mais bien-sur. À la votre. Rue Gambetta i Reims.



02 June, 2013

Chardonnay, gedekid og gardenparty

 
Posted by Picasa
Vi fejrede min fødselsdagsaften på to dejlige måder.

Først delte vi en flaske champagne med nogle gode venner i Reims. En flaske Blanc de Blancs årgang 2004. Vi har ikke så mange tilbage af dem, så de kommer kun frem af og til. Det er en champagne, der er på toppen nu. Den har elementer fra hele vejen: Duft og smag, der stamer fra druerne, mellemlaget fra de to gæringer, og endelig det tredje og mest komplekse lag, der dukker frem med tiden.

For tre år siden, altså i sommeren 2010, var denne Blanc de Blancs stadig noget ung i det. Den kom nu hurtigt efter det, allerede ved juletid havde den udviklet sig rigtigt meget i den mere sammensatte retning. Siden er den bare vokset yderligere. Nu regner vi ikke med, at der sker ret meget mere. Den har til gengæld stadig syre til at blive stående på dette meget behagelige sted i yderligere nogle år. Så ved du det, hvis du er en af dem, der stadig har nogle flasker liggende.

Brød og kage
Til champagnen fik vi to slags smurt brød: Baguette med en form for pesto, lavet på en meget grøn urt, værtinden ikke lige huskede navnet på. Det var hverken persille eller basilikum eller hvad man ellers lige kender i noget grønt og smørbart. På et finere og blødere hvedebrød frisk ost, rørt med en lille smile, nå nej smule men det smagte bare så godt, skalotteløg. Begge dele fint og helt enkelt.

Bagefter en smuk - andet ord findes ikke - chokoladekage. Biskuit med chokoladecreme og overtrukket med et tyndt lag god mørk chokolade, der desuden var arrangeret på toppen lidt i stil med den slags rosetter, man kan købe til at sætte på en gave. Meget smukt, og en af den slags kager, hvor man kører efter bageren i stedet for at købe det, bageren har.

Man skal lede grundigt for at finde en champagne, der passer til. Sød og chokolade rimer ikke umiddelbart med vores sortiment. Jeg drak min champagne til sidste gode dråbe og spiste kagen bagefter. Og ja, jeg nød den, og havde faktisk ikke lyst til at ændre øjeblikket ved at fotografere. Evigt må denne kage dermed leve sit liv alene for det indre øje.

Hummer, kid og kalv
Bagefter kørte vi på en restaurant, der hedder Le Jardin. Det er et brasserie, det vil sige et uformelt spisested, hvor man ikke behøver gå bagefter sine udsøgt gode manerer. Stedet er interessant, fordi det hænger sammen med Les Crayères, der er et af Reims' ifølge Michelin bedste spisesteder. For tiden vist kun med to i stedet for tre stjerner, da kokken rejste videre for nogle år siden.

Well, man går naturligvis blandt andet ind til naboen med håb om at noget af stjernedrysset har ramt ved siden af.

Indtrykket? Man går gennem et gårdmiljø - det var vejret ikke til - ind i et lokale af god størrelse og behageligt indrettet. Restauranten er godt fyldt, men der er også meget personale, der kommer opmærksomt men stadig i passende doseret mængde, der ikke bruger minutter på at fortælle om anretningerne.

Vi har i dén grad allerede fået desserten og nøjes med en forret og en hovedret hver. Alain får foie gras og jeg får ravioli med hummer i tilsvarende suppe og til hovedret får han kalv og jeg får gedekid, hvilket jeg aldrig tidligere har smagt. Lidt anderledes tekstur end andre former for kød og interessant at prøve.

Mere om le Jardin her

Hoved og hale
Det er ikke så tit, man ser ged i Reims, uddybede en af vores venner, der gerne køber et halvt dyr, når han ser et, og så skærer det op selv. Selvom han ikke er kirurg, har han vel stiftet bekendtskab med den slags gennem sin lægeuddannelse. Ellers i hvert fald helt sikkert i sit hjemland. Det gav lige anledning til at vende med vennerne, hvor højt grise kan skrige, og hvilke dyr man skærer halsen over på i stedet for at give dem en kugle for panden.

Den slags kender jeg kun fra anekdoter, og jeg foretrækker dyr større end rejer og krebs i mindre stykker og uden hoved.

Men tilbage til le Jardin og aftenens måltid:

 
Posted by Picasa

Koncert og madkurvens kompleksitet
Vi indleder måltidet med et glas champagne hver, en Blanc de Blancs til Alain og en Rosé d'Assemblage til mig. Det er altid sjovt at smage andres mærker, de her kom fra landsbyerne Chamery og Ludes, og der er ingen grund til at smage nogen af dem igen.

Måske blandt andet på grund af alderen. champagne er helt anderledes interessant i sit fjerde eller femte år end i sit andet eller tredje. Det er til gengæld altid godt at kende feltet. Det får os til at huske på, hvorfor vi selv sælger ældre champagner.

Hvad maden angår, så var den 100% i orden, men også 100% uden overraskelser. To virkeligt veltillavede retter fra det store franske køkken for 29 euro. Skulle du gå hen og være i Reims den 23. juni kl. 18, er der gratis koncert i les Crayères' store have som på billedet ved moderrestauranten, og hvis du ikke har pakket dit designerdress eller fyldt pengepungen, kan du spise virkelig godt og i den væsentligt mere afslappede stil på Le Jardin.

Les Crayères har sin egen plads i champagnehistorien, oprindeligt bygget af Louise Pommery, der har gjort os allesammen så glade ved som den første at introducere brut'en sidst i 1800-tallet.

I sin tid - det er otte år siden - hørte vi firhændigt klaver i fru Pommerys have. I år spiller en stryger-sekstet inklusive elektrisk guitar blandt andet Shostakovitj, Michael Jackson og et Glenn Miller-medley. Det kunne vi godt finde på at stryge afsted til, muligvis endog med vennerne og medbragt madkurv, og så kan vi jo heldigvis selv styre champagnens alder frem mod en kompleksitet, der passer til lejligheden.

06 March, 2013

Kunstens champagne

 
Posted by Picasa
For nogle år siden fik jeg selv en genial idé, mente jeg.

Vi sad hos toldvæsenet i Épernay, og skulle have registreret et eller andet til vores nystartede salg af champagne. På døren i det 50'er-agtigt udseende kontor var klistret en af de udødelige grafiske champagneplakater. En af de vilde damer fra sidst i 1800-tallet.

Vi skulle da også have vores egen champagne-kunst.

Champagnen er stærkt indskrevet i kunstens historie, og på den måde kunne vi både række tilbage til en skønhedens fortid og selv bidrage til at fortsætte værket ind i fremtiden. En dansk kunstner selvfølgelig, der kunne forbinde linjerne mellem Champagnes vildt voksende finurligheder og den strenge linjer fra det høje nord.

En ret stærk idé, syntes jeg selv. Og vi gik også i gang med forhandlingerne med en dansk kunster, der var med på idéen. Men jeg var alligevel ikke helt stærk nok i hveken ånd eller økonomi, da jeg fik stillet diverse pågående spørgsmålstegn.

Indtil videre strandede den dér.

Men... derfor kan jeg da godt dele lidt af fortidens overflod (PDF-fil) videre. Billedet foroven var helt ukendt for mig indtil for nylig. Det er det heldigvis ikke mere. Det befinder sig p.t. sammen med andre fine sager fra boblernes verden på kunstmuséet i Reims. Kig ind, hvis du vil se kunstens bobler eller boblernes kunst eller hvordan den vender sig bedst.

Udstillingen fortsætter til den 26. maj i år.


29 January, 2013

Reims: Champagne sat i stifter

 
Posted by Picasa
Reims er som I ved et arkitektonisk skatkammer. Det har blandt andet byens champagnehuse sørget for gennem årene.

Denne bygning kommer I forbi på vejen fra eller til Place du Forum og Boulingrin-markedet. Begge dele er nødvendige for den der kan lide mad, champagne og byens lys på den afslappede måde.

Den monumentale bygning er opført af huset Mumm som ekspeditionslokale. Siden overtaget af et andet hus, kooperativet Jacquart, og senest er den erhvervet af kulturorganisationen Nova Villa. Mon ikke det bliver derved?

Champagnisation som mosaik
Bygningens attraktion er den imponerende dør og frisen med fem mosaikker foroven. De viser alle champagnisationens arbejdsprocesser fra vinhøst til den færdige flaske er pakket. I hvert fald som de fandt sted sidst i 1800-tallet.

Som vinbonde synes jeg jo nok, at den allerstørste del af arbejdet foregår i vinmarken, men lad det nu ligge, når nu Mumm har gjort mig den glæde så fint at sætte champagnen i stifter.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Det er en lokal kunstner, der i sin tid skabte mosaikkerne. Ernest Kalas, der både virkede som arkitekt og kunstner, med afsæt i først Art Nouveau og siden Art Déco-stilarterne.

Han beskæftigede sig også med byens Reims udvikling siden den oprindelige gallo-romerste storby i oldtiden.

I dag står Mumm-bygningen tilbage som et kunsthistorisk statement.

Fuldstændig unik.

I byens tjeneste
De nu pensionerede champagne-lokaler har en fortid i byen Reims' tjeneste.

Henmod slutningen af Den Første Verdenskrig - i maj 1917 - brændte rådhuset, der ligger lige overfor. Mumm-bygningen tjente herefter som rådhus frem til den 25. marts 1918, hvor byen blev tømt. Evakueret totalt på den militære kommandos ordrer.

Altså et i høj grad byhistorisk sted, og som sådan skal bygningen meget passende fortsætte sit videre liv i byens og dens borgeres tjeneste.

 
Posted by Picasa
Nova Villa er i færd med at renovere bygningen for 6,5 millioner kroner. Når den åbner igen, vil det være under navnet Fabrikken (Læs mere).

Jacquart er for længst flyttet ind i mere klassisk noble rammer.

Forstå dem, den der kan.