Tange-Gerards lille ny

Sådan ser den ud.

Indtil videre i hvert fald.

Vores første parcelvin.

Sen høst i 13
Den er tilbage fra vinhøsten 2013, der udmærkede sig ved at være usædvanlig sen. Druerne til denne champagne er plukket lige før den 1. oktober, og det er tiår siden, at vinhøsten faldt så sent.


Nu er det ikke fordi, flasken er på vej ud i handlen endnu.

Den opmærksomme beskuer vil bemærke, at flasken her er lukket med noget, der ligner en ølkapsel. Det er den lukning, flasken har gennem hele den lange liggetid i kælderen.

Først i forbindelse med den proces, der hedder degorgering, hvor vi fjerner gærresterne i vinen, får flasken den endelige korkprop.

Kælder- men ikke salgsklar
Denne flaske er med andre ord hverken degorgeret eller doseret (tilsat sukkervin) for den sags skyld.

Vi har nu ikke planer om at sætte den til salg endnu.

Skulle bare lige tjekke den indre tilstand. Kollegerne får lov at ligge videre et års tid eller to endnu.

Men så ved du, at de er der.


Du kan læse flere historier om vores kommende champagne her

Tirage med helt ny håndarbejdsdisciplin

Vores lille ny cuvée kom på flaske forleden.

Vinen er færdig, dens sammensætning er helt enkel, for den kun sig selv i flasken. Chardonnay-druer fra vores tre parceller det herrens og damens år 2013, og så får vi smage, hvordan det videre vil forløbe.

Foreløbig er der gjort klar til fest. Tiragen er gennemført.

Vi får 3.000 flasker af herlighederne, heraf 100 halvflasker og 24 magnummer, og som de mest indviede af jer vil vide er der tale om en premiere.

Vi har hidtil ikke solgt hverken det ene eller det andet.

Faktisk er kvanta så små og eksklusive, at vi har indført en ret usædvanlig håndarbejdsdisciplin selv i det eksklusive Champagne:

Manuel opfyldning af flasker.

Faktisk er vores kvanta så virkeligt små og supereksklusive, at vi har både ønolog og kældermester på opgaven. Meget fornemt. De er meget dygtige til at ramme, viser denne uges særlige stresstest.

Vi forventer en meget hård kamp om kvanta til næste tirage. Især om halvflaskerne. Vi har altså et år til at finde de gode argumenter, herunder om at føre slangen selv.

Se, hvordan denne eksklusive manuelle opvisning tager sig ud i spalten til højre eller på Facebook til dig, der vil se lidt mere.

Flaskerne nu sig fjæle i de dybe kældre i de næste par år. Både de store og de små og de helt almindeligt mellem.

Du kan læse resten af historierne om denne særlige vin her.

Se billedserie på Facebook.

Cuvée Tange-Gerard: Smagt og gensmagt

 

2013 blev jo året, hvor vi endelig fik lavet vores første parcellaire.

Eller parcellaires er mere korrekt, fordi denne vin indeholder en hel masse Chardonnay-klaser fra Loisy-en-Brie og meget færre af samme slags fra Soulières, men altså alt i alt er alle tre parceller repræsenteret i tanken. En symbolik, som jeg finder fin.

Efterhånden er der kommet en rigtig, omend stadig stille vin ud af anstrengelserne: Presning, vinificering og nedkøling (passage au froid, og hvad har vi så i glasset?

Smagt
Jo, ved den første smagning havde denne unge vin meget grøn frugt på næsen. Vinen forekom federe, end Vertus-vinen er. Den trak gardiner ned ad glassets side, og den fedme hænger formentlig sammen med, at druerne i Loisy-parcellen var meget modne.

Dens syre var umiddelbart moderat, selvom den har mere end en Chardonnay-vin, der er malolaktisk gæret. Det er denne her ikke. Også i ganen var der godt med grøn frugt. Citron.Tamarind. Den havde en god længde og endte friskt og syrligt.

Umiddelbart en glimrende begyndelse for en champagne.

Gensmagt
Smageholdet er jo Vertus-folk om en hals - udover os og enkelt kollega fra Oger - og de bryder sig faktisk overhovedet ikke om andet end smagen af Vertus, har jeg indtrykket af.

Derfor måtte vi selvfølgelig - som ventet - høre for vores terroir, der forbryder sig mod den hellige, almindelige og eneste gode smag. "Forstår du," sagde en af dem til sin lærling, "der er jo forskel på premier cru og så de andre."

Tjah... det siger de jo.

Ikke desto mindre klarede vores parcel-vin sig fint igennem den 2. smagning. Der var ingen onde sammenligninger med Muscadet, og hvad man ellers har hørt af ubehagelige giftpile gennem årene. Faktisk slet ikke andet end rigtig okay.

Stadig grøn. Ja, den er jo endnu ikke på flaske, så det går vel. Dertil godt afsæt, god syre, god fylde uden svinkeærinder i mange retninger og en god længde til slut.

Vores plan er 3.000 flasker med to forskellige doseringer. Sådan, mester. Nu venter vi på tirage.

2013 smager eksotisk

Forleden deltog jeg i årets første smagning af vins clairs.

Det er helt almindelige vine uden bobler.

Disse vine er der et større udvalg af. Dels de nye vine fra den seneste vinhøst i 2013. Dels et bibliotek af ældre vine, de såkaldte vins de reserve, som typisk komplementerer årets vin.

Reservevine
Vinene er alle Chardonnay-vine fra 2012 til 2005, og det er interessant at smage dem alle i streg. Det giver en glimrende idé om, hvor forskelligt de udvikler sig, selvom de ellers er ret ens: Samme terroir, samme druetype, men altså forskellige år.

Smagningen bekræfter en række store år. 2008 vækker stor begejstring. Den har det hele: God frugt på næse og i mund, som stadig holde sig på et afdæmpet niveau, der ikke råber, og selvfølgelig med en lang, lang eftersmag.

Andre år er også rigtig gode: En 2010'er, der minder om Chablis, og en 2009'er, der har Meursault-karakter. Også 2005 og 2006 er fine med en let kompleksitet på næsen, der fortsætter i munden. Derimod er 2011'eren og i lidt mindre grad 2007'eren mindre interessante, og smager til en vis grad vandet.

Yderligere en 2009'er er yderst speciel. Den er meget krydret på næsen, det fortsætter i munden, og det er noget så usædvanligt som moutarde, der dukker op. Hvem skulle nu have ventet det? Det er selvfølgelig meget interessant, men muligvis ikke helt nemt at anvende i en assemblage.

Assemblage i spil
Bagefter kom årets første bud på en assemblage. Det betyder sammensætning, og det er den mest solgte champagnetype for os og i Champagne som helhed. Den hedder også brut sans année, og det betyder så meget som en tør champagne, der er sat sammen af vine fra flere årgange. De såkaldte vins clairs.

Vi sidder en hel gruppe folk, der smager og kommenterer sammen, og dette første bud fik omgående prædikatet frugtcocktail med eksotiske frugter. Skulle nogen være i tvivl, så er det ingen umiddelbar ros ved dette bord, hvor vinene - sammensatte eller ej - normalt vinder større tilslutning, når de holder sig til det forholdsvis enkle og ikke alt for aromatiske.

Sammensætning
Bag eksplosionen af frugter som ananas, mango, litchi og den slags fra lande, man godt kan gå og sende en lille drømmende tanke på en meget våd, meget grå vintermandag i Champagne, gemmer sig stadig en udmærket og vedvarende syrlighed af citrus.

Assemblage-forsøget består af 90% Chardonnay-vine og 10% Pinot Meunier og Pinot Noir. Af Chardonnay-vinene er de 25 procent reservevine af ældre årgang, herunder er fem procent vinificeret på egefad.

Alt i alt en meget anderledes assemblage end dem jeg husker, og bestemt også meget anderledes end de vine, der plejer at vinde tilslutning i kredsen.

Et eksotisk år
Et godt gæt er, at kortene vil være lagt på en anden måde næste gang. Det er muligt at lege med procentdele og med de tidligere års reservevine. De fleste vine herfra bliver solgt til et bredt spektrum af champagnehuse, men af de vine, der bliver tilbage, er det et vilkår at få sat et antal kommende champagner sammen.

Og året dufter og smager eksotisk, forlyder det, og det vil nok også kunne spores i dets champagner om nogle år. Selvom traditionen i Champagne har været at lade de færdige flasker smage ens fra år til år, synes jeg egentlig, at det er helt ok, at de også smager af deres år, og derfor nødvendigvis udviser variation.

PS For nye billeder må jeg henvise til vores Facebook-side. Jeg har problemer med at overføre billeder til bloggen.

Salg 2013: Lyst eller mørkt

 

De fleste franskmænd vil normalt vælge de mørke briller fremfor de lyse, når de anskuer verden. Herunder det årlige salg af champagne, som er en meget vigtig del af regionens økonomi.

Champagne var i en årrække vant til at være sin egen lille ø i det store franske vinhav. Ingen krise, da store dele af resten af Frankrigs vinindustri var i knæ op gennem nullerne. Nu er som bekendt no man an island, og vores nordlige region er for længst indhentet af alverdens realiteter.

Den sorte kost
Vi begyndte at sælge champagne samtidig med krisen, og har stort set ikke prøvet andet end at finde kunder selv. Det har mange af vores kolleger ikke været vant til, og de har med andre ord grund til at anskue verden gennem mørkesorte ruder, hvis de vil.

Det første estimat over salget af champagne i 2013 får også en tur med den sorte kost.

 

CIVC, champagne-industriens brancheorganisation, udnævner det som satisfaisant skarpt forfulgt af en "økonomisk, vanskelig kontekst" på det europæiske marked.

I pressemeddelelsen skal blikket faktisk sænkes helt ned til fjerde afsnit for at få øje på, at 2013 ser ud til at hive det femtebedste resultatet nogensinde hjem til Champagne. Det er da egentlig ret ok i denne så strenge tid.

Et eksempel på den massive uvane med at tale ting ned i stedet for op. Men CIVC er naturligvis nødt til at tale samme sprog som den del af baglandet, der sidder med de mørke briller trykket godt fast.

 

Tal krisen op eller ned
Krisetiderne går ikke væk af at fokusere på positive udviklinger i stedet for negative, men i det mindste letter lidt af det massivt depressive tryk af alt det, der ikke fungerer. I virkeligheden tror jeg, at udviklinger kan tales i gang, og at det derfor er værd at prøve.

Her i firmaet taler vi ikke så meget om den slags, og slet ikke med vores nærmeste kolleger, der som oftest gentager den almindelige forståelse. For tiden møder vi dem flere gange om ugen, så det er bare med at lukke ørerne i, hvis man ikke vil gå bort i nedtrykt tilstand.

Det har i øvrigt ikke været anderledes i al den tid, jeg kan huske. Heller ikke selvom forholdene har foretaget flere u-vendinger i den periode. Folk finder altid noget, der ikke går, som det bør, og det er præcis pointen.

 

304 millioner flasker
Nå... 304 millioner flasker i 2013. Det er lidt mindre end i 2012. Et fald i Frankrig og i resten af Europa og fremgang i resten af verden, der godt nok stadig kun tegner sig for en mindre del af salget på 63 millioner flasker.

Alt i alt giver dette en foreløbig bundlinje på omkring 4,3 milliarder euro. Nogenlunde det samme som i 2012 på trods af færre solgte flasker.

Så... hvad med at kommme ind i kampen? Vælg den (h)vide verden til i stedet for at slå den fra. Alt mens vi venter på det endelige resultat.

God weekend. Husk at hver eneste glas champagne er med til at løfte blikket en lillebitte smule i dette trængte land. Du kan naturligvis også vælge at være ligeglad med pessimisterne og blot drikke det, fordi champagne helt enkelt smager godt.

Læs også det britiske vinmedie Decanter om 2013-tallene.

Først bord så jord

 

Der står både jord og bord på programmet i dag.

Vi skal smage de nye vin clairs op ad formiddagen.

Intet er selvfølgelig mere spændende i år, end hvordan vores egen lille Chardonnay-vin udvikler sig.

Den har fået et par gode ord med på vejen af en af dem, der rent faktisk kan smage i vores gruppe. Sådan lidt diskret, for vi er jo autres crus og ikke Premier Cru som Vertus-folkene.

Det lever vi fint med.

Den og de andre er under alle omstændigheder stadig unge vine. Vinhøsten er ikke længe siden. Det skal blive spændende, hvor vinenene er nu sammenlignet med sidste gang.

Bagefter finder jeg nok en vinrække eller to at beskæftige mig med i Les Crochettes.

 

Vores beskæring går fint fremad. Vejret er godt de fleste dage.

Vi arbejder altid igennem. Man ved aldrig, hvornår sne pludselig kan standse arbejdet i tre uger. Foreløbig er der dog ingen varsler i dén retning.

Grøn, fed og tamarinde

 

To måneder siden er det sådan cirka, at der så sådan her ud under en af presserne i Vertus.

Siden har mosten gæret til vin, 100% Chardonnay, og altså en Blanc de Blancs champagne in spe.

Her er så resultatet af dagens smagning. Grøn, fed og tamarinde, men det må man godt, når man kun er to måneder gammel i Champagne.

Vinen er fed. Den trækker gardiner ned ad glassets sider, og det hænger sammen med dens modenhed. Parcellen i Loisy-en-Brie lå oppe omkring de 11%, da druerne herfra blev presset.

Ingen malo og grøn
Vi er enige om, at vinen nok placerer sig sted sted mellem Chardonnay fra Vertus og malolaktisk gæret Chardonnay. Vores vin er nu ikke malolaktisk gæret. Det kan gøre det nødvendigt at vente længere med at sælge den. Det kommer an på, hvordan dens syre vil udvikle sig. Til gengæld bevarer den uden malo flere dufte og mere smag, og det er vi interesseret i.

Når vi smager på vinen, kommer den grønne frugt tilbage. Citron, men også den mere eksotiske tamarinde. Det er jo altså en hel uerfaren vin, der skal have lov at vokse sig større gennem flere år. Hvor mange ved vi ikke, da vi ikke har prøvet dette eksperiment før.

Stabil til februar
Hvad vi smager nu, er overhovedet ikke stabilt. Først i februar kan vi begynde at regne med, at vinens udtryk er mere stabilt.

Smagens længde er god, og den slutter fint, som vi kan lide det, friskt og på den iboende syre. Ønologen mener, at denne base er god for en champagne. Den anden smager, som har flere tiårs erfaring mere end os, mener, at denne vin som champagne vil toppe mellem sine tre og otte år.

De er nogle syrehoveder, de kan godt få syre nok, men de går langt. Vi skal også altid huske at regne andre medlemmers lokalchauvinisme med ind i stykket. De bryder sig i virkeligheden kun om vine fra Vertus.

Denne her rummer Chardonnay fra Loisy-en-Brie og Soulières.

Planen er 3000 flasker med to forskellige doseringer.

Den ny skal i glasset

 

I dag skal vi smage på vores nye vin sammen med koop'ens ønolog.

Ret spændende.

Resten af vinene, vores og de andres, blev smagt for første gang i fællesskab med de andre på smageholdet i sidste uge. Man er efter sigende så tilfreds, som en franskmand nu kan være.

Næste fælles smagning følger i denne uge.

Syre forventet over hele linjen.

Den nye vin eller den gamle

 

Så er det igen blevet tid til Beaujolais Nouveau.

Årets nye vin er kommet til København. Se bare her.

Vores vin er en del måneder fra flasken, den er stadig på tank, og hvem gider også have blå tænder?

Smag i stedet en ældre årgang hos ham her. Eller her.

Selv nåede vi igennem det meste af sortimentet tirsdag aften, og har faktisk ikke en eneste ærlig flaske på køl. Men kælderkold er også ok i en snæver vending. God weekend.

Bladfald følger frostblomster

 

Vi har haft den første nattefrost.

Disse nydelige frostblomster knipsede jeg torsdag.

Vinmarkerne har overalt stået så flot siden høsten.

Men med den første frost slutter festen. Bladene falder, og det gør de pudsigt nok med en lille lyd. Jeg bilder mig ind, at jeg virkelig kan høre dem slippe taget.

 

Det er fint for os.

Vi skal i gang med at beskære vores vinstokke, og det vil tage resten af vinteren, så du får masser af muligheder for at se billeder.

Det er koldt, det er hårdt, men det er også den kolde tids zen. Jeg glæder mig faktisk, og når du læser disse ord, sidder jeg derude på min lille vogn og fryser. Det tager altid nogle dage, af og til uger, før min krop har forstået, at den må sætte den indre forbrænding over på vintermode.

Høst: En streg i sandet

 

Snup et glas, det er jo fredag, og læs. Vi plejer at slå et par streger i høstens kølvand, som vi sender hist og pist, og ingen skal snydes:

Champagnehøsten 2013 blev extra-ordinaire
Vores vinhøst er slut, og den har givet os en ny vin af de flotteste klaser fra tre af vores parceller. Det endte med en Chardonnay-model.
Chardonnay-planterne var sommeren igennem hårdt præget af årets lange, trange start med et nærmest vinterligt forår, der varede helt frem til begyndelsen af juli. Først da slog temperaturerne helt om til næsten to måneders tropiske temperaturer fulgt af en mild eftersommer det meste af september. Alligevel indhentede vinstokkene aldrig forårets mistede varmetimer, hvilket gav os den første oktoberhøst i Champagne i flere tiår.

Efterårs fugt og kvalitet i kassen
Efterår og oktober tvinger let tankerne i retning af fugt og svamp, og vi løftede da også som mange andre brynene en anelse i ugerne forud, nervøse for udsigten til regn, råd, dårligt vejr og ringe druer. Og vel var der skimmelsvamp på planterne, og mere kom til, som dagene gik.
Men først og fremmest flokkedes prima klaser i den kvalitet, vi kender fra vinhøst as usual . Som om nogen havde trukket i vejret som en elastik for i år at strække den Indian Summer, vi ofte har under vinhøsten, helt frem til første tredjedel af oktober.
Chardonnay-druerne var små og søde på den bund af syre, vi værdsætter i Champagne.

Chardonnay kom stærkt igen
Da vi to dage før høststart samlede drueprøver for at hjemmepresse vores egen most, viste målingerne denne virkeligt extra-ordinaire kombination af sukker og syre. Chardonnay-druernes modning havde nået at overhale Pinot'erne indenom efter at have været bagud hele sommeren. De var simpelthen kun halvt så store, og mindre klaser betyder færre om ressourcerne, og det gør modningen hurtigere og mere jævn. De andre parceller modnede i løbet af de følgende dage.
Vores første høstdag stod i de grønne druers tegn. Den 2. oktober plukkede vi Chardonnay-klaser til vores første parcel-vin af super kvalitet. Fra drueplukkerens perspektiv betød de små klaser mere arbejde end normalt med at fylde en spand, en kasse og en presse.
Gode druer, sunde, søde og syrlige, er den allerbedste begyndelse for vores egen champagne. Det er netop disse klaser, vi nu laver vin af. Den må gerne tage sig al den ro og mag, den har brug for, det lidt køligere vejr siden høsten sluttede er en fin begyndelse.

Den syvende slutter sig til de seks
Foreløbig har vi tænkt os at springe den ellers meget brugte malolaktiske gæring over. Vinen vil forblive syrlig længere, men den vil også bevare flere af ungdommens dufte og smage af frugt og blomster, og dem er vi stærkt interesseret i at vente på. Endda selvom det ikke bliver helt nemt, men hastværk duer heller ikke her, så vi regner med en rum tid til at finde den kommende champagne et godt navn.
I mellemtiden tilbyder vi fortsat de gamle kendinge, der alle er blevet nogens favorit med årene. Brut-champagnerne Tradition og Noirs & Blancs, henholdsvis Chardonnay/lidt Pinot og Pinot/30% Chardonnay, er hinandens modsætninger. Tradition vil i løbet af vinteren skifte primært år til 2009. Blanc de Blancs og Selection, 100% Chardonnay-champagner på hver deres måde, fortsætter indtil videre i de samme årgange, henholdsvis 2006 og 2005. Endelig vil Rosé d'Assemblage og Rosé de Saignée, henholdsvis primært Chardonnay og 100% Pinot, fortsætte som og skifte til primært årgang 2008.
Seks forskellige champagner, der tydeligvis er i samme familie, og nu har vi altså en nybegynder, årgang 2013, som vi vil præsentere jer for om nogle år. Det bliver svært at vente.

Høsthilsener Solveig Tange & Alain Gérard, www.tange-gerard.fr, oktober 2013.

Høstbillederne 2013

Milde måned

 

November smiler, eller hvad den gør.

Min skovsti er stejl, som du måske kan se, og så har den i øvrigt skabt sig om til vandløb i mildhedens aktuelle tegn. Det regner, og det regner. Ofte om natten, men også om dagen, så forbeskæringen af vinstokkene foregår, når det er muligt, og ellers kan vi jo altid pakke champagne til jul og nytår.

Koldt er det slet ikke. Det er det normalt ikke, når det regner meget, og det er selvfølgelig ét formildende træk. Det er så lunt - nogle dage når vi de 14-16 grader, andre 8-9 stykker - at vores børn glemmer at tage jakke på i skole. Det unge 2013 kunne ligesom ikke blive færdig med at være koldt, og nu kan det ældre 2013 åbenbart ikke finde ud af at blive koldt igen.

Varmetimerne kan sikkert snildt ende på det sædvanlige snit, men vi må organisere vores arbejdstimer helt anderledes, end vi plejer.

Vinstokkene står så fint med gyldentrøde eller -grønne blade på, og det er altsammen nydeligt.

Men i virkeligheden vil vi gerne i gang med at beskære vin sådan for alvor. Så vi går og venter på, at frost kan levere os dette syn.

 

Generel sukker og god syre

 

Vinhøsten i Champagne er slut nu, men de unge vine er knapt nok klar til de første spæde skridt i deres karriere som kommende champagne.

Den store generelle melding fra CIVC, der samler viden op fra alle, lyder, at alt overvejende er godt.

De mange mostliter ligger i snit på næsten 10% vol, hvilket er fint på vejen mod de 12% vol, vi gerne slutter med. Også syren ligger fint med et snit omkring de 8,5 g H2SO4/l i snit.

Kloge folk med længere overblik end os tænker tilbage på årgange som 1983, 1988 og 1998. Det, håber vi, de har ret i, men der vil gå en hel del år, før vi får vished om det.

Blanc de Blancs i årgangen 1998 har jeg nået at smage, da jeg kom hertil for 10 år siden. Jeg husker, at det var en anelse trist at skifte over til 2002, og den tænker jeg nu ellers tilbage på med både glæde og godt mundvand.

Grenklip gennem rækkerne

 

Nogle år kan vi lige nå at strække ud, inden det går løs igen i vinen.

Ikke i år. Sen vinhøst betyder også, at efterårets oprydning har fulgt stort set direkte i hælene på vinhøstens oprydning.

Jeg mener, de sidste af vinhøstens lagner er ikke tørre endnu, og Alain er allerede tilbage for at forbeskære vinstokkene. Vi har haft lidt svært ved at tørre lagner, ikke fordi det regner, vejret er blot blevet mere fugtigt siden høsten.

Grentoppe forsvinder
Den går ud på at klippe vingrenene af lige over den øverste wire. Så får vi mindre besvær med at trække resterne ud fra den dobbelte wire, vi ellers bruge mange mange timer på at stikke den i mellem om sommeren.

De 10 centimeter ekstra per gren er til at mærke, når hele arbejdsdagen består i at beskære.

Grenresterne ligger i en lind strøm op og ned gennem rækkerne.

Den egentlige beskæring hører til vinterens langstrakte fornøjelser. Den begynder vi først at tage os af, når bladene falder efter den første nattefrost. I næste måned lyder et rigtig godt gæt.

 

Efterhøsten

 

 

 

Måske synes du, at der blev lidt stille ovenpå vinhøsten?

Her er forklaringen.

 

 

 

Efter festen følger oprydningen.

Jeg har haft sådan en lyst til at holde en høstfest i år. Men realiteterne efter høstarbejdet er, at vi faktisk er temmelig trætte, og vi kan ikke sådan lige melde os ud af hverdagen med en uges ferie. Så den lyst var stærkest før vinhøsten.

Det er i virkeligheden nok det gode tidspunkt at afvikle den slags. På den anden side... en vis tristesse følger ofte høsttiden, der er så fuld af mennesker. Det kan godt føles lidt tomt den første uge bagefter. Kan man forestille sig bedre kur end en lille fest?

Det ligner til forveksling en efterhøst. Som billederne viser.