30 June, 2011

Stormens store ødelæggelser

En første opgørelse over tirsdag aftens meget voldsomme vejr.

I vores område spyttede stormen hagl-kugler så store som bordtennis-bolde blot 10 kilometer fra vores vinmarker. De kalibre, der ramte alle vores parceller, var mindre, og hos er ødelæggelserne som følger:

Les Crochettes, Soulières: 20 procent oveni de 20 fra sidste haglstorm.

Belles Beuilles, Givry: 5-10 procent, ingenting sidste gang.

Vieilles Grandmères, Loisy: Omkring 20-30 procent.

Forsikrings funktion
Proceduren er nu, at vi indberetter skaderne til forsikringen. En agent besøger os i vinen og fastsætter den procentdel, han vurderer som ødelagt. Hvis vi til vinhøsten har druer nok til at nå vores kvote, sker der ikke mere. Hvis vi mangler druer, vil vi få dem erstattet.

Både i Verzy og i vores vinmarker har vi fået omkring 45 millimeter vand, et enkelt sted 65 millimeter vand. Så... tørke var noget vi talte om for en måned siden. Andre steder faldt der blot 6,7 millimeter for at understrege hvor lokale forskellene er.

Fandt ly i en lade
En grandfætter, der er i gang med kornhøsten, mødte stormen, da han var på vej hjem i bil. Han fandt det klogest at låne parkeringsplads under et halvtag i en landsby på vejen. Biler har ikke godt af den slags hagl, mennesker formentlig slet ikke. Jeg har dog aldrig hørt om nogen, der er kommet personligt til skade. De fleste kan nok godt regne ud, at det er smart at søge ly hvor som helst, inden haglene falder.

Hvordan ved man, at den slags hagl er i vente? Jamen, det ved man ikke. I timerne inden det brager løs, kan man se himlen trække sig mere og mere sammen under en stadigt mørkere farve, indtil det kan blive så mørkt som næsten fuld nat på tidspunkter, hvor det endnu burde være helt lyst. Jeg skal hilse og sige, at det i sig selv indgyder en vis respekt for at befinde sig udendørs.

Den slags uvejr kan dog være meget lokale fænomener med ødelæggelser i et ret smalt bælte og langt færre ved siden af bæltet og slet ingen ting blot 10 kilometer væk fra stormens rute.

Mange ødelæggelser i Marne
En god del af vores departement Marne mærkede stormens fejen hen over land. Se filmen hos den lokale avis l'Union, der viser en flodbølges ødelæggelser i landsbyen Cormicy.

- 350 udrykninger: ødelagte tage, væltede træer, oversvømmede kældre.

- vindstød op til 95 km/t målt ved Chouilly, Côte des Blancs. 142 km/t målt ved Charleville-Mezières i Ardennerne en god times kørsel mod nord fra os.

- 2500 hjem uden elektricitet.

- vinmarker ødelagt med op til 40%.

Landsbyen Prunay, ikke langt herfra, er også hårdt ramt, l'Union har følgende opgørelse, og vi har i øvrigt også hørt, at landsbyen Trépail har ødelæggelser efter det usædvanligt voldsomme tordenvejr.

Se l'Unions billed-serie her

Mit Thinking Space

 
Posted by Picasa
Loisy-en-Brie, nær Vertus, som der så ud en februardag i 2009.

Hvor får du flest idéer?

Jeg ved godt, hvor jeg får de fleste indfald. Det er ikke nødvendigvis her, jeg tænker bedst i sammenhæng, men idéerne kommer flyvende helt af sig selv, når jeg går i vinen.

Det er selvfølgelig ikke så mærkeligt, for dette er et sted, hvor hjernen har næsten fri. Her tager hænderne over, og tankerne kvitterer ofte ved at koble sig sammen på nye måder.

Umiddelbart synes jeg, det fungerer allerbedst sidst på vinteren. Formentlig fordi at jeg tilbringer flest timer i vinen ved denne tid. Normalt i februar - i år allerede sidst i januar - vender lyset for alvor tilbage, klart og skarpt, og det giver en særlig glæde, der er god at koble sammen med idéerne.

Derfor er dette billede mit bidrag til dette idéernesverdenskort.

Jeg bemærker i øvrigt, at The Economists præsentation lægger op til svar fra storbyer. Det er vel ikke så overraskende, da de fleste læsere formentlig bor, arbejder og/eller færdes i verdens storbyer. Jeg elsker storbyer, men har det i øvrigt lige omvendt. Idéerne kommer flest, hvor jeg har ro og højt til loftet.

Som nu eksempelvis i en vinmark om vinteren.

29 June, 2011

Tirsdagsstorm

Tirsdagen slæbte sig afsted under 35 grader i skyggen i en tonstung luft, der blev mere og mere udpræget under en stadigt mere dyster himmel.

Alain og især praktikanten gav op og arbejdede indendørs efter frokost. Simpelthen for varmt også selvom man får sine tre liter vand i løbet en arbejdsdag.

Først på aftenen baldrede det løs over Verzy. Med hagl, der knaldede ned i ruderne og vandet, der fosset ned gennem garagen på vores ret skrånende matrikel.

Det er ikke første gang med hagl i år. Måske heller ikke den sidste. Stormvejrene har en tendens til at følge de samme ruter gennem sæsonen. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men vi ser det alligevel år efter år.

28 June, 2011

Marken bliver mejet

 
Posted by Picasa
Dette er vores udsigt i Loisy-en-Brie.

Champagnes landskab har tre primære farver om sommeren.

Set nedefra det gule korn, dernæst den græsgrønne vin og øverst den mørkegrønne skov. Når vi er heldige, giver en blå himmel ekstra kant til naturens farver.

En gammel gymnasieven nævnte mandag i en mail, at vinbondens udfordringer sikkert ligner landmandens, og det er der ingen tvivl om. Jeg tror, at alle, hvis udkomme hænger sammen med naturen og vejret, deler den særlige tilstand, som jeg først har lært at kende, efter at jeg selv blev landmands-aspirant.

Jeg opfatter mig stadig som lærling, fordi jeg kan mærke, at jeg stadig har en vis distance til Alains sommertilstand, der veksler i takt med barometer, termometer og regnmåler. Sådan var det overhovedet ikke for mig at sidde på kontor med løncheck en gang om måneden, og selvom jeg har lagt den fortid fra mig, betyder det ikke, at jeg har smøget tilstanden helt af endnu.

Landmandens tilstand er en høj grad af nervøsitet, der kan opfattes som brok og negativitet, hvis man ikke ved bedre. Men den er også meget andet, og det oplever jeg som en stor og velkommen rigdom i mit nuværende liv. Jeg elsker for eksempel duften af det solskinsvarme korn, og jeg er så heldig at køre forbi masser af marker fire gange om dagen i skoletiden.

For at vende tilbage til gymnasietiden for en ultrakort bemærkning, forstår jeg i dag bedre ekspressionnistiske digtere som Emil Bønnelycke, der har digtet om blandt andet maskiner. Som 18-årig syntes jeg ikke den slags var noget at skrive hjem om. I dag elsker jeg at se de store landbrugsmaskiner i arbejde. Deres kraft fascinerer.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Kornet, som landmænd og natur i fællesskab har givet liv, og som er ældgammel basis for liv overalt på jorden.

Høsten er begyndt i går, tidligt, ofte følger vi mejetærskerne den 14. juli, som er Frankrigs nationaldag og en dag, vi ofte tilbringer sammen med de familiemedlemmer og venner, der ikke arbejder. I dag arbejder høstfolkene arbejder op imod tiden og den varslede regn.

Vinhøsten følger efter høsten. Der er intet datonyt, men bærrene er fortsat usædvanligt store. Vi er usikre på de foreløbigt officielt nævnte datoer, som vi i bedste fald opfatter som de senest mulige.

Sommeren bliver temmelig stand-by. Med risikofor at afbyde ferien.

 
Posted by Picasa
Sådan ser der ud ved Mailly-Champagne i Montagne de Reims. To variationer over samme tema.

27 June, 2011

Klippedag i det grønne

 
Posted by Picasa
Græs mellem vinrækker ved landsbyen Mailly-Champagne i Montagne de Reims. Den 24. juni 2011.

Mandag skal der klippes over alle linjer. Med op til 33 grader i vente. Alain og praktikanten tog derfor tidligt afsted, så de kan springe dagens varmeste timer mellem klokken 12 og 15 over.

Tirsdag er der igen meldt regn, og derfor skal alle tre hektar med vinhække være klippet inden. Den tunge traktor kan ikke køre i våde vinmarker. Dels presser dens vægt jorden på en uheldig måde, dels er risikoen for at glide og vælte større.

Praktikantens job bliver at slå græsset. For vores vedkommende vil det sige ukrudtet og så de græsbevoksede areler mellem parcellerne.

Alt er ellers vel. Ikke overraskende er druerne usædvanligt store. Deres størrelser følger stadig de tre ugers forspring. Det betyder også, at vi kan forvente at afslutte det grønne arbejde om nogle uger. Når vinen ikke længere vokser, men i stedet tager fat på druernes endelige modning.

 
Posted by Picasa
Druer ved Mailly-Champagne, den 24. juni 2011. De er formentlig skadet af hagl at dømme efter hullerne i bladet, de brune pletter på bærrene hidrører fra samme hændelse. Her er deres størrelse det interessante, og klasen er tæt på at lukke. Chardonnay-klaserne er længere fremme end disse Pinot Noir.

23 June, 2011

Bladets diagnose

 
Posted by Picasa
Vinbladene er skønne, når de brændte farver breder sig over sommerens grønne flader. Når de dukker op i efteråret, er alt i orden. Det er normalt.

Men dukker mønstre og farver op om sommeren, fortæller farverne i stedet om en eller anden mindre ønskelig tilstand. Afslører insekters angreb eller uhelbredelig sygdom, der kun kan ende med døden.

Her er nogle af dem, jeg har fotograferet i årenes løb. I øvrigt ofte, fordi jeg er blevet trukket til at især de røde blades skønhed. Først siden blev jeg klar over, at tidlig rødmen ikke er noget godt tegn i en vinmark.

 
Posted by Picasa
Pletterne her er decideret sygdom. Dette blad har sygdommen vinmeldug, som er en af Champagnes plager. Det hvide er den angribende svamp, og på den anden side spreder vissent-røde pletter sig udover det normalt grønne blad.

 
Posted by Picasa
Når et ellers grønt blad pludselig er rødt over det hele midt om sommeren, er det bestemt intet godt tegn.

 
Posted by Picasa
Når selv bladets nervestruktur er farvet rød - eller gul for Chardonnay-vintypen - kan det betyde sygdommen bois noir, der blandt andet betyder, at årest stængler ikke hærder. Dermed kan de og deres knopper ikke overleve vinteren, og så kommer der ingen druer året efter.

Det er dog ikke tilfældet her, hvor man ser bladenes nervestruktur i grønt.

 
Posted by Picasa
Bladene har her en form for knopper - erinose - der dog ingen betydning har for vækst eller fertilitet. Ikke alt, der ser anderledes ud, har betydning.

Vi kæmper stadig den brave kamp mod svampesygdommen Esca. Fjerner syge planter, siden døde planter. Planter nye planter, og får nye syge planter.

Alain og praktikanten har de seneste dage set nogle stykker i Pinot Meunier-parcellerne i Loisy-en-Brie, selvom vi senest fjernede syge og døde planter i efteråret. Det har virkelig ingen ende, så længe vi ikke har noget middel til at stoppe smittens spredning.

22 June, 2011

Den gamle Frue af Reims

 
Posted by Picasa
En dag i maj kom jeg ud fra katedralen, hvor jeg blandt andet havde tændt et lys og kigget lidt på Chagalls store glas-vindue i koret. Til højre for porten var en billedhugger gået i gang med at tilhugge stene i fundamentet. Godt nok kun draperinger, men jeg er poetisk anlagt, og det var som at se selve katedralen blive skabt med simpelt værktøj. Helt fantastisk.

I år fylder katedralen i Reims 800 år. Skal I gennem Champagne i jeres sommerferie, må I besøge den gamle dame. Det gør jeg selv, hver gang jeg kommer forbi den del af downtown Reims. Der er masser af aktivitet i anledning af fødselsdagen. Blandt andet musik.

Der er arbejde nok med den gamle dame. Faktisk har hun uafbrudt været under reparation siden La Grande Guerre, hvor hun var mål for de tyske kanoner. Det 30 meter høje blytag - indre mål - smeltede i de efterfølgende brande. I kirkerummet lå sårede soldater. Jeg har muligvis en levende fantasi. Af og til, når jeg besøger katedralen, prøver jeg at forestille mig den gru, der må have været. Mere om katedralen.

 
Posted by Picasa
Den stolte dronning af Sabaa og den smilende engel i baggrunden. Reims, maj 2011.

Jeg er kommet i Reims i 20 år, og jeg har aldrig set katedralen uden stillads. Men indsatsen pynter, selvom kopier erstatter originaler. Senest er figurer på frontpartiet - f.eks. den stolte dronning af Saba og kong Salomon - blevet skiftet ud med nøjagtige kopier. Andre partier af katedralen er stadig så ødelagte, at man ikke med det blotte øje kan se, hvad de har forestillet.

Katedralens ydermure har været malet i stærke farver i middelalderen. Et enkelt sted på ydermuren er jomfru Marias kjortel stadig tydeligt lyseblå. Helt frem til oktober kan man efter mørkets frembrud se katadralen genopstå med facadefarver i et 30 minutters gratis show med avanceret lyssætning. Vi har ikke set det endnu, men det er selvfølgelig et must, gerne med repriser, når først sommerferien ruller.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Robotten Kudo kom til Reims i april for at indvie den nye sporvogn. Den var også med, da katedralens fødselsdagsfest blev blæst i gang først i maj. Umiddelbart har kirker og kopper ikke så meget med hinanden at gøre, men folk var nu alligevel ret positive, og effekten var sikker nok: Dette var en begivenhed, som der blev talt om overalt og med alle.

21 June, 2011

Turen går til en vingård i Champagne

 
Posted by Picasa
Et besøg i les Crochettes-parcellen i Soulières i 2010.

Vi begynder at mærke skoleferiens komme.

Flere i Danmark vil godt lige have tingene aftalt. Især i den danske sommerferie har vi jævnligt vininteresserede turister, der de kigger ind for at se en vinmark på dansk eller engelsk, smage champagne og købe en kasse eller to med hjem.

I er alle meget velkomne. Det er en del af vores liv, vi sætter pris på. Hvis du ringer eller skriver på forhånd, planlægger vi dagen derefter. You are welcome to contact me via email

20 June, 2011

To parceller er haglskudt

 
Posted by Picasa
Crochettes, Soulières, den 19. juni 2011.

Lørdagens ladede regnvejr har skåret sin signatur i druerne i to af vores parceller: Crochettes og Belles Feuilles har begge skader. Omkring 30 procent i de dele, der stikker klasen frem af bladene.

Haglvejr bevæger sig i et ret smalt spor, men der er heller ikke mange 100 meter mellem de to såkaldte lieu-dits - Belles Feuilles og Les Crochettes - selvom de administratorisk tilhører hver sin mikrokommune.

 
Posted by Picasa
Huller i vinbladene demonstrerer tydeligt haglenes kaliber.

I en nøddeskal demonstrerer skaderne, hvor svært det er at holde balancen som vindyrker.

Druerne sidder fint beskyttet bag de grønne blade, når der kommer hagl, og det gør der jævnligt om sommeren.

Placering bag det grønne forhæng er også fint under hedebølge, fordi druerne så modner lidt mindre hurtigt.  
Posted by Picasa
Nogle klaser sidder bedre beskyttet bag blade end andre.

Hvoraf også følger, at druer modner dårligere bag de grønne blade, når vejret følger normal sommerstandard i Champagne: Gråt, småkoldt og/eller fugtigt og med regn.

Er det med andre ord godt med mange, grønne blade? Eller stik modsat? Foretrækker De pest eller kolera? Eventuelt lidt af begge dele?  
Posted by Picasa
Haglene skærer sig ind i bærrene. Deres heling afhænger nu af vejret.

Haglene laver huller i vinbladene og desværre også i ubeskyttede drueklasers ubeskyttede bær.

Tirsdag ruller traktoren igennem på sin ugentlige tur, og så håber vi, at det er tidligt og godt nok til at hindre sygdom.

Bærrene heler forhåbentlig af sig selv, og de er i det mindste godt hjulpet af, at vejret ikke længere er varmt. Det har bremset væksten, og de er derfor mindre udsat for at blive sprængt som balloner eller bolde, der er pumpet for hårdt. Sådan som druernes bær kan blive det, når de bliver udsat for meget vand for hurtigt.

Mandag regner det igen, men risikoen for hurtig vækst er ikke truende. Naboen overvejer at tænde op i kaminen ligesom lørdag.

 
Posted by Picasa
Belles Feuilles, Givry-les-Loisy, den 19. juni 2011.

 
Posted by Picasa

18 June, 2011

Haglstorm over Soulières

 
Posted by Picasa
Ok, dette ER arkiv. Jeg beklager. Jeg vil bare gerne vise, hvordan sådan en tung sky, ladet med uspecificerede kalibre af isstykker, ser ud. Her er en af dem, der hang over Verzy i sommeren 2007.

Tørken synes evigheder væk. I dag har vi haft dystre og tungtvejende mørkegrå skyer af det mærke, der også er ladet med kalibre. Her er sommerhagl ingen spøg.

Alains mor ringede straks for at fortælle, at jorden var helt hvid af hagl. Han ringede straks videre til en af vennerne for at høre nærmere om situationen. Han var ikke hjemme, men til gengæld havde konen lige talt med vennens bror, som fortalte om skader i Soulières.

I hvert fald nogle af de bær, der ikke har siddet beskyttet bag blade, er beskadiget i vores vens brors parceller, så vi forventer også, at vi selv har skader.

Alain har fundet forsikringspapirerne, og gjort sig klar til at køre ud for at kigge på det søndag i stedet for at tage på skovtur med os andre. Sommeren har rigtig mange ubehagelige trumfer i ærmet, og det er ikke første gang, vi får hagl i min tid her. Risikoen for flere omgange er heller ikke slut.

Det eneste, vi kan gøre, er at sende en traktor igennem og sprøjte så hurtigt som muligt for atundgå at svampesporerne trænger ind gennem de sår, som haglene har skåret i bærrene. Det gør vi derfor allesammen. Jo hurtigere, det bliver gjort, jo større sandsynlighed for at minimere de problemer, der ellers kan dukke op i den sidste måned før vinhøsten. Hvilket i år vil være i juli måned.