Smagsprøver fra 2009 - år efter år ser de ens ud - men indholdets karakter varierer af gode grunde.
Den anden smagning er afviklet. Vanen tro - hmm - var jeg ikke med, så her kommer blot nogle få kommentarer, der baserer sig på Alains notater, og de er ikke engang fuldstændige.
Denne gang foregik smagningen i det dertil indrettede lokale i stedet for direkte fra tanken, og det har overraskende stor betydning for ens vurdering, at man sidder ordentligt i stedet for et par timers balanceren glas, kuglepen og papir.
En serie uden malo
En stribe prøver på vine med og uden malo (laktisk gæring) blev smagt og bagefter en serie parceller, der ikke har noget med os at gøre. De er helt interessante alligevel, fordi de giver et godt indtryk af vine fra enkeltmarksparceller, og so ein ding vil vi også gerne have.
Ikke særligt overraskende udstyrer Alain de tre uden malo med et syrligt attaque, der rangerer fra middel til voldsomt. Denne temperaturstyrede gæring går netop ud på at nedbringe syren i vinen, så når den er blokeret, er vinen af gode grunde fuld af syre både i næse og mund.
To af prøverne har fået to stjerner. Den ene med en god struktur og mineralsk, den anden med megen syre, der dog flader ud i en mere blid finale.
En serie med malo
De fire andre prøver med malo fait, som det hedder, når en del af æblesyren er erstattet af den blidere mælkesyre - kemisk set - er blidere med et blidt til middel syrligt attaque og en afslutning, der varierer fra hurtigt dyk og bitter mod god længde. Den bitre og den hurtige møder vi næppe igen. De bliver solgt videre. Jeg har bemærket, at tankbilerne kører igen, og statistikkerne fortæller da også, at champagnehusenes salg er oppe.
En enkelt malo fait har fået tre stjerner og kommentarer som god syre, god frugt, god længde, god citrus-smag og med gul frugt og citrus på næsen. Mon ikke der er en ret stor sandsynlighed for at møde den igen i et smagsglas i nær fremtid?
Meget ofte ender stille vine af begge slags i de færdige cuvées.
Chardonnay-vinene fra 2010 har generelt høstet pæne kommentarer. Men de ændrer sig stadig, og står derfor af gode grunde stadig på et meget lavt trin i deres kommende karriere som champagne.
Rosa serie ikke afgjort
En bebudet rosé serie måtte Alain forlade før tid. Rosé de Saignéen har hængt i en meget yderlig tråd siden vinhøsten, men den findes i to udgaver, der sammen med to rødvine også har været til eksamen.
Alain overværede i stedet placering af skal, og den slags skal man som bekendt ikke spørge med, heller ikke i Frankrig. Men vi kender det nyplacerede skels anden part, og kan nu spændt følge, hvor længe den unge kone klarer landsbylivet i Champagne. Længe håber vi, der leder efter legekammerater i passende til vores børn i weekenderne. Men det er en helt anden historie.
Smagningerne fortsætter i januar og februar.
Første smagning 2010
No comments:
Post a Comment