Sol, vind og vand

 

Nu skinner solen i Champagne.

Det øverste lag jord i vinmarkerne er krakeleret i nydelige geometriske former.

Det er vinden, der puster overfladen og i øvrigt også alt andet så tørt, at man næsten lige skal knibe sig en gang i armen for at huske, at vi altså i den grad har set vand dette kolde forår.

 

Det er ikke engang en uge siden, at jeg så vand på de flade marker mellem mellem floden Marne og landsbyen Oiry. Det er her, floden spreder sig, når den er fuld nok.

Den lille skov flere hundrede meter fra floden sopper i det tidlige forår i så meget vand, at det ser ud som om, at træerne vokser i vand. Mindre almindeligt er det at se vandet stå højt sidst i maj.

Floder oversvømmer
I Tjekkiet, Østrig, Tyskland og Schweitz er floderne så fulde af vand, at myndighederne har måttet evakuere mennesker, lukke metrostationer med mere. Flere mennesker har mistet livet i flere lande.

De store centraleuropæiske floder har ikke noget med os at gøre, men der har også været overraskende meget vand her.

Byen Troyes i den sydlige ende af Champagne var ramt af svære oversvømmelser for nogle uger siden, da Aube, en biflod til Seine, gik over sine bredder. Selvom vandet med problemer var varslet - man har vel ikke for ingenting en falckredder i familien - kunne tv vise knugende billeder af ulykkelige mennesker med oversvømmede stueplan. (Flere billeder.

Vinden sletter alle spor i vinen, og en lille spadseretur i rækkerne vil kalde ordet tørke frem før regn. Men det er blot vinden fra Palmesøndag, dimanche des Rameaux, årets vind, fortæller svigermor.

Ligesom de andre gamle holder hun øje med Palmesøndags vind, fordi den ifølge gamle vejrvarsler angiver det kommende års overvejende vindretning. Det er der også andre, der gør, og hvis personens optegnelser er korrekte, kan det godt betale sig at gøre ligesom de gamle. De sidste 10 år har fire år holdt 90%, tre år har holdt 75%, et år 50% og de sidste to år et rundt og rungende 0. Her i Champagne kommer vind fra vest overordnet set med maritimt og blidere vejr fra havet og vind fra øst med kontinentets excesser, det vil sige hedebølge om sommeren og hård frost om vinteren.

Den dag var vinden altså i øst, siger svigermor, og det kan meget vel være, at der er hedebølge i Moskva men mandag i Soulières var østenvinden så kold, at snottet hurtigt blæste op i næsen - en meget klar indikator på kulde - og sommergearet blev dækket under vinterens store fleecetrøje. Sol over Champagne eller ej.

 

Påskens farlige måne

Mere end en bekymrer sig om de spænde knopper, der i disse dage vokser så fint frem til stængler med blade.

I år falder påsken ekstra sent, og netop påsken betyder ofte omslag i vejret. Vejrskift følger månens ditto skift, og eventuel kulde vil komme med den næste måne. Ifølge folkelig visdom.

Månesnak og helgendage
Bønder taler temmelig meget om måner her i Frankrig. Det vil sige de bønder, jeg har mødt, hvilket selvfølgelig er ret begrænset rent geografisk, men ikke desto mindre nok til at gøre indtryk på sådan en som mig, fra byen, der aldrig har gået specielt meget op i, hvornår det var nymåne.

Bagefter snakker folket så om les Saintes Glaces, som er en treenighed af tre dage midt i maj, der markerer ydergrænsen for nattefrost. Først på den anden side af disse tre dage ånder alle lettet op og frygter ikke længere at få knopper svedet af frosten.

Risiko og statistik
Vi har ikke helt overblik over risikoens størrelse et år som i år, hvor i hvert fald de første af vinstænglerne vil have nået en vis længde allerede til den farlige nymåne. En vis længde betyder et vist antal dage, og dermed en vis hærdethed i forhold til frost. Helt nye blade og ikke udfoldede knopper kan derimod ikke klare frost med deres strunke, sprøde forårssundhed i behold.

Alain har hele tiden ment, at der rent statistisk snart må komme et nyt frostår. Det seneste alvorlige var i 2003, så det nærmere sig 10 rolige år nu. Man kunne tro, at den globale opvarmning her kunne være en hjælp, men det modsatte er faktisk tilfældet. Risikoen for frostskader er tværtimod fordoblet, fordi vinstokkene udvikler sig tidligere, mens slutgrænsen ikke har flyttet sig.

Læs mere om Langfredag, La Lune Rousse med mere

Kolde kolde maj

 

Chardonnay-vinstokke ved Villers-Marmery i Montagne de Reims, 30. april 2010.

Vejret er skidt.

Ikke virkelig skidt for skolebørn og byfolk, det regner ikke. Faktisk har det regnet så lidt i år, at folk allerede taler om et tørt år. Jorden ved nogle af vores vinmarker har sprækker.

Det betyder mindre i Champagne, når blot grundvandstanden er tilpas. Kridtlaget, der er så særligt for denne region, er af en type, der virker som en svamp. Her henter vinstokkenes rødder vand, hvis den ikke kommer ovenfra.

Fra 25 grader til 6
Men selvom det ikke regner, er det forfærdelig koldt for sådan en maj måned. Termometret er styrtdykket fra fredagens behagelige 25 grader med sen aftensmad på terrassen til seks grader celsius. S-E-K-S. Shorts retur i skabet og vinterfrakker frem.

Den slags sker. For nogle år siden stod jeg på min stand på landsbyens årlige loppemarked den første maj og kunne iført min duffelcoat kun akkurat holde varmen.

For vinstokkene betyder kulden kun, at deres vækst bremser betragteligt op. Stopper for en tid, hvis det bliver alt for koldt. Det må blot ikke fryse om natten, for frost ødelægger de spæde blade, hvis vækst har været i gang i omkring to uger nu. Vi har som de fleste ingen beskyttende frostlamper, så vi må nøjes med at håbe.

Les Saints de Glace
Ifølge folkedybet er frostfaren ovre, når vi er forbi les Saints de glace - den 11., 12. og 13. maj - og det er så kendt, at såvel vinbønder i Champagne som vores gæster fra Paris forleden nikkede, bekendte med dette vejrvarsel eller dicton.

Alain er jo ellers gået i gang med at fjerne knopper i selskab med vores unge praktikant fra vinskolen i Avize. Men på grund af denne kolde uge fjerner de kun de overflødige knopper, der sidder på den gamle del af stammen. Fødderne får lov at være i fred, fordi frosten kommer nedefra. De nederste knopper er derfor mest udsat, og vi vælger derfor at sprede risikoen lidt. Det betyder til gengæld at vi må igennem de i alt 10 kilometer vinrækker én gang til, når frostfaren er ovre.

Langfredags regn og la Lune Rousse

Hvis det regner Langfredag, er frosten slut. S'il pleut le Vendredi Saint, la gelée voit sa fin. Når la Lune Rousse falder sent, er risikoen for frost forhøjet.

Der er bunkevis af disse dictons. Vejrvarsler, som ældre landmænd rabler af sig i samme tempo som vores syv-årige reciterer fra Lego-kataloget. Lige netop disse to rapporterede Alain lige efter påskeferien.

La Lune Rousse er den første måne efter påsken, og ifølge denne gamle viden - hvad man nu vil kalde det - indebærer den risiko for frost.

2003, Rød Måne og frost
Her i Champagne behøver man bare nævne året 2003 - med specielt sen Lune Rousse - så ved alle, hvad man taler om. Et år med knapt 50 procent ødelagte vinknopper. Næste år kommer der en til, og man kan tro på det eller lade være. Der er ingen entydig sammenhæng. Der kan tilsyneladende både være Rød Måne uden frost og frost uden Rød Måne (Læs mere her).

Vi gøt heller ikke så meget ved risikoen. Kun tre procent af Champagnes vingårde er frostbeskyttede, og vi er ikke iblandt. Prisen står nok ikke helt mål med risikoen, og vi kan heller ikke udskyde at beskære vores vinstokke til sidst i april, om der så er nok så meget rød måne. Men holde øje med det kan vi da.

Nu er det ikke fordi, at månen udgør nogen fare i sig selv. Men månen er kun synlig på nattehimlen, når der ingen skyer er. Ingen skyer lige omkring påske betyder typisk en kold nat, fordi intet holder på den varme luft. Den undslipper, og det giver øgetd risiko for frostgrader, der får de unge skud til at rødme. Deraf det ildevarslende navn Rød Måne eller Lune Rousse.

Langfredag i regn
Den med Langfredag har vi også hæftet os ved.

Netop dette års Langfredag plaskede regnen ned om eftermiddagen. Det husker jeg ganske tydeligt, for den faldt bl.a. i skolehentningstiden, og lige præcis den langfredag var der meget at tale om forældrene imellem. Ingen stod imidlertid opstillet til tale. På grund af regnen.

Den har vi tygget lidt på.

Normalt regner vi med frostrisiko til de såkaldte Saints de glace er slut. Det er midt i maj. Hver dag sin helgen, og vi skal altså have overstået Saint Côme, Saint Mamert og Saint Pancrace, før vi kan føle os sikre.

Hvorfor det overhovedet har betydning?

Knopper skal væk
Lige nu har vi ikke arbejde i vinen. Det vil sige, vi venter på at gå i gang, og det er risikoen for frost, der afholder os fra at fjerne de overflødige knopper, vi gerne vil have væk. Overflødige er dem, der ikke vil sætte druer af betydning. Hvis frosten imidlertid rammer, kan de andre være bedre end ingenting, og det er altså forklaringen på, at vi vejer lidt frem og tilbage.

Om en uge har vi i øvrigt også en vaskeægte praktikant med i en hel uge, og det er ret praktisk at have en ordentlig opgave, så vi alle har noget ud af hinanden. Alain har derfor allerede besluttet, at vi begynder at fjerne knopperne dér. Saints de glace eller ej. Langfredagsregnen var jo nemlig i dén grad god nok.