15 June, 2009

Lyserød champagne må gerne blandes

 
Posted by Picasa
Vores egen rosé d'assemblage har denne etiket på maven.

Sommerens roséer skal alligevel ikke komme til verden som en uskøn blanding af rød og hvid vin. Med mindre de er champagner. Et meget omdiskuteret EU-forslag faldt forleden.

I Champagne har vi modsat alle de andre hele tiden haft lov til at blande klare vine af både blå og grønne druer med røde, lokale vine. Mig bekendt som den eneste AOC i Frankrig.

Der er heller ikke megen sammenligning mellem EU-forslaget og praksissen i Champagne, hvor den røde og de klare vine blandes i forbindelse med den assemblage, som er et tidligt skridt på vejen frem mod næsten alle champagner.

Modsat den stille rosévin, der ryger i handlen sommeren efter vinhøsten, gennemgår den kommende champagne efter assemblagen først den ekstra, alkoholiske gæring på flasken, hvor boblerne eller i hvert fald deres potentiale skabes, og dernæst en lagring på mindst femten måneder. Den lyserøde champagne vil dermed sjældent nå ud af kælderen før i det tredje år efter vinhøsten.

Man kan dog også købe rosé champagner à la saignée, hvis farve hidrører fra macereret drueskind i stedet for lokal rødvin. De andre hedder rosé d'assemblage, og hvad, man synes bedst om, er en smagssag. Der er også folk, der slet ikke bryder sig om lyserøde champagner, og deres modsætninger, der helst undgår de klare champagner. Mere om den lyserøde her.

No comments: