Dyr, dyrere, druer fra Champagne

 

Dyrere druer kan tvinge prisen på champagne op. Chardonnay-klaser fra august 2011.

Kiloprisen på champagne-druer har i 2011 fået et vrid opad.

Den gennemsnitlige pris ligger på mellem 5,45 og 5,90 euro per kilo.

I Champagne har vi et stort indre marked for køb og salg af druer. Vinbønder ejer stadig 90 procent af jorden og altså druerne, mens champagnehusene sælger 70 procent af den færdige champagne. Ligningen går op genmem køb og salg af druer, most, vin og endog champagne (såkaldt vins sur lattes).

Selv sælger vi op imod 90 procent af vores vindruer til det kooperativ, som vi er medejere af. Handelen er reguleret af flerårige kontrakter, og kun i takt med, at de løber ud, kan vi ændre forholdet.

De stigende priser er især et problem for producenter, der køber alle deres druer af andre. For eksempel champagnehuse som Lanson og Pommery, der er blevet købt af andre huse, og siden solgt videre uden vinmarker.

Vi har selv ikke set noget til de stigende priser. Til gengæld har vi adgang til nyt udstyr på kooperativet i form af presser og mindre ståltanke, og det håber vi at kunne gøre brug af hurtigt.

Den hårde kulde er slut

 

Den hårde kulde er væk. Det er atter muligt at beskære vinstokke.

Vi har stadig en del arbejde tilbage, den lille parcel Les Crochettes og bagefter den anden store med Pinot Meunier i Loisy-en-Brie. Nu er dagene heldigvis lysere i længere tid, og jeg får også dobbelt så meget arbejdstid, når skoleferien begynder om halvanden uge. Det giver os mange flere arbejdstimer.

Kolde nætter
Minusgraderne har været strenge de seneste par uger. Helt ned til omkring minus 20, og så er vi et stykke på den anden side af de minus 15, der regnes for at være, hvad en vinstok kan holde ud. Om frosten har skadet vores eller andres vinsstokke er foreløbigt for tidligt at sige noget om.

Det er for tidligt at dømme vinteren slut. Den kan stadig blive kold igen. For mig er det et sikkert vintertegn, at huskatten, der ellers er en stor jæger, foretrækker indendørs logi hele natten.

Herlige hegn i minus to

 

Solen brænder godt igennem eftermiddagens minus to grader. Lyset er fantastisk. Klart og smukt, og som vi tit oplever det ved denne tid.

Iført tre-fire lag tøj kan vi stadig mærke den kolde vind, men vi fryser ikke. Alain gør især ikke, for han tilbringer eftermiddagen i uafbrudt vandring op og ned.

Dagens arbejde går ud på at fjerne rustne wirer fra spaliererne og bagefter erstatte dem med spritnye til 100 euro per en kilometer.

I denne parcel har vi 42 rækker à 100 meter, og siden vi overtog den for fem år siden har vi efterhånden skiftet i hvert fald de to tredjedele af både wirer og pæle. Først om 10 års tid kan vi begynde forfra, men så har hegnene i det mindste været løbende vedligeholdt i mellemtiden, hvilket gør en stor forskel.

 

 

 

 

Kom og sig goddag til det nye medlem af firmaet.

Naboen, som vi ellers deler karrusel med, skifter også wirer for tiden, og så er der naturligvis ikke andet for en at købe sin egen. Den er ikke på hjul som den gamle, og er ærligt talt pænt tung at manøvrere rundt med. Alene trådrullen vejer i helt ny og ubrugt tilstand 25 kilo.

Apparatet drejer rundt, og vi bruger det både til at rulle de gamle, rustne wirer op på, og til at rulle de nye ud.

På med rullen, og så er det ellers afsted ned gennem rækken med ny tråd, der afhængig af sin placering sættes fast i hver pæl eller kun i den modsatte ende. Tilbage ved udgangspunktet strammer Alain wiren op. Klar til næste.

 

 

 

 

Kulde gør vinen godt

 

Vintervarme er afløst af den sibiriske vinter.mængden af sne er ikke imponerende, men det er kulden.

Foreløbig er det fint for vinstokkene, der har haft lidt svært ved at finde rundt i sæsonerne denne vinter. Sine steder i december har nogle af vores kolleger endda beskåret vinstokke med en form for pleurs. Det er jo ellers forårstegnet par excellence, når plantesaften atter bliver tyndflydende og fordeler sig med sin næring rundt i hele planten. Behøver jeg nævne, at det ikke er det tegne, man håber allermest på at møde en morgen i december.

Vi har heldigvis ikke selv haft det. Heldigvis, fordi det er et tegn på, at planten ikke er i vinterdvale som normalt. Disse forvirrede eksemplarer må være blevet ekspederes i ekspreskoma den seneste uges tid. Ingen kan være i tvivl om, at det er vinter, når termometeret viser minus 18 grader som forleden morgen.

Minus atten
Minus 18 grader er lige et par streger under, hvad vi ønsker os. Minus femten er normalt den grænse, vi sætter for vinstokkene. Under er ikke sundt, hvis det varer alt for længe. Selvom planterne ikke får frostskader, kan de blive svækket, og lettere ramt af sygdom.

Ellers er kulden velkommen af flere grunde.

Jordfrost er godt
Som nævnt tvinger den vinstokken til at forstå, at vinter er vinter og ikke et andet, forklædt forår. Den kommer i dvale, og når forhåbentlig at rekonstituere sig, inden vækstløbet kører igen. Helt temperaturstyret går det i gang, når jordens temperatur passerer de 9-10 grader.

At jorden fryser, er også en vigtig del af dens pleje. Is fylder mere end vand, og når den derfor smelter, vil det efterlade jordbunden mere luftig end før. Kulden er også en vigtig del af kampen mod de svampe, der altid giver risiko for sygdom.

Samtidig er det muligt for traktorer at køre gødning ud uden risiko for, at deres vægt presser jorden for hårdt sammen.

Kulden er kommet sidst på vinteren, men ikke for sent. Om blot en måned ville vinstokkene meget sandsynligt være i aktivitet, og hård frost, som vi har i øjeblikket, kunne give alvorlige frostskader. Foreløbig skal vi dog helt tilbage til 1985 for at møde et år med større frostskader i Champagnes vinmarker. Sådan må det meget gerne blive ved.

Efter Saint Vincent

 

Vinfesten Saint Vincent er slut.

Det er mandag, og på vej til skole overhalede vi en lastbil med et enormt læs flasker. De skal fyldes med Pommery. Mange andre forbereder også den tirage - tapning - der finder sted i månederne efter nytår. Jo hurtigere tapning nu, jo hurtigere salg siden.

Selv er vi ikke færdige med at smage diverse variationer over kendt tema: Vinen fra 2011 kombineret med ældre reservevin.

Specielle eller normale
Det er den nye vin fra vinhøsten 2011, der er på vej ned i flaskerne. Nogle af vinene er specielle, som en ønolog-bekendt diplomatisk udtrykte det lørdag eftermiddag. Han virker som konsulent med base i Épernay. Den slags specialiteter har vi undgået ved at udskyde høsten nogle dage. Hvad vi foreløbigt har smagt, er i orden.

De første champagner fra 2011 vil blive solgt i løbet af 2014. Vi håber selv at kunne fortsætte med at sælge fem år gamle champagner som hidtil.

Assemblagen i støbeskeen

 

Arbejdet fremad mod en assemblage fra 2011 går fremad.

Den vil komme til at indeholde langt mere ældre reservevin end tidligere. Fordi den øvrige retning er yngre champagne, og på den måde kan vi bedre afbalancere smagen i forhold til det, vi kender. Vi er oppe på noget, der minder om 30 procent mod normalt op til 10 procent.

Sidste uges frontale smagning er afløst af samarbejde. Det lyder måske nok meget ufransk, men når det handler om den forretning, man selv skal købe baguette for i morgen, går det noget mere gelinde frem mod løsninger end på det statslige plan.

Det er jo dejligt. Til gengæld meget udejligt, at lageret af assemblage 2006 bliver tommere og tommere, og vi bevæger os mod årgangene 2007 og 2008, som er de sidste store tirages før to knappe krisekvoter.

Lyder det kinesisk?

Jamen, vi har hidtil solgt en brut (uden årgang), der er mindst fem år gammel. Det er den stadig, men den vil blive yngre, og det går hurtigere, end vi havde håbet. Fordi champagne sælger, og fordi der ikke er blevet lavet nok de seneste år.

Nye bobler mens De drikker

 

Skiltet har tydeligvis nogle år på bagen. Det hænger på en overset væg i en ditto landsby ved en trafikeret landevej.

Budskabet fejler imidlertid ingenting. Vi er helt enige.

Tirsdag arbejder vi videre med den nye assemblage af samme grund.

Endeligt koldere

 

Rimfrost har ikke været et hyppigt syn i vinter.

Denne weekend har været undtagelsen. Med klædelige, hvide iskrystaller spredt rundhåndet henover fugtige flader som visse vinstokke, og det grønne bunddække omkring dem.

Kuldechokket følger en uge, hvor jeg ikke var den eneste, der bemærkede fuglesang. Netop onsdag fandt jeg lyddækket anderledes end ellers. Blev enig med mig selv, om at fuglene nok sang om forår og varmere vejr.

Lokalt tegn
Samme onsdag kom Alain tilbage med et par trætte fodbolddrenge og meddelelsen om, at også en anden kollega med boldgal søn havde nævnt denne fuglesang efter træningen.

Jeg finder det usædvanligt at høre den slags i første halvdel af januar, men mine referencer er heller ikke de samme som den, der er født her. Jeg øver mig stadig i at bemærke de rigtige tegn - dem, der fortæller noget - og føler mig dejlig bekræftet, når jeg er nået frem til det samme som en ægte lokal.

De kommende dage er i øvrugt fortsat meldt så kolde, at pelargonierne er røget i garagen for første gang denne vinter. Ned til minus fem, og det er lige før, vi glæder os.

Mon så ikke dem med både næb og vinger forholder sig roligt de næste dage.

Chardonnay og Pinot

 

 

Billeder af Pinot-vinstokkene er der nok af her. Men vi har nu også Chardonnay-vin. Cirka halvt af hver. Pinot for oven, Chardonnay lige under for at du bedre kan se forskellen,

Du ser den sjældnere her, fordi jeg ikke arbejder ret tit i Chardonnay-parcellerne, og der er tendens til flest billeder lige dér hvor jeg er.

Chardonnay'erne er beskåret lidt anderledes, og det er Annie og Gérard, der gør det. Det er til at forstå, at man kan få ondt i kroppen, ikke?

 

Men nu er det weekend, og nogen skal fejre Saint Vincent i Épernay. Det er den årlige fest for vinbøndernes skytshelgen. Eller rettere sagt det er den store fælles fejring, hvor diverse laug af vinbønder mødes i champagnens hovedstad lørdag i ugen inden den rigtige dag, som man naturligvis fejrer hjemme i egen kommune, på eget terroir.

Hvis du tilfældigvis befinder dig i champagnens hovedstad netop i dag, hører al ramasjangen på Avenue de Champagne denne fest for vinbøndernes skytshelgen til. Det kan være, de gi'r en lille en.

Indtryk af nye vine i øst og vest

 

Onsdag var smagedag, og Alain deltog sammen med the usual suspects.

Det er de nye vine fra vinhøsten 2011, der bliver vendt og drejet i kritiske ganer.

Panelet er ikke stort, men derfor kan man jo sagtens være rygende uenig om, hvad der er godt og skidt, op og ned, sort eller hvidt.

Sådan var det onsdag, hvor tre serier med forskellige og i øvrigt med ret høje dele reservevine (ældre vine) blev prøvet igennem af fem-seks smagere plus en ønolog.

Normalt plejer ganerne at mødes i et par grupper med enkelte solister i friløb udenom. Men sådan er det foreløbig ikke, alt er spredt og flagrende i stedet for i det mindste løselige omrids af samling og en(ig)hed.

Det er de nye og stille vine fra 2011, der skal vælges, og siden sættes sammen til forskellige blandinger, der siden vil blive tappet på de endelige champagneflasker. Først om fire-fem år vil den færdige champagne være klar.

Foreløbig vil flere smagninger følge. Selskabet er det samme. Men vinene kan stadig nå at vende eller vinde ved at vente et par uger mere.

Julebrev

2011: Gode bobler for enhvers smagsløg

Vi vil huske 2011 som året, hvor årstiderne skiftede plads. Forår blev til sommer. Sommer blev til efterår, der til gengæld smed frakken til fordel for milde og varme sommerklæder. Regn har vi stort set ikke haft det meste af året, og det har givet os gode arbejdsdage i det fri. Mange timer til at tage fat på nye projekter.

Ved årsskiftet overtog vi det meste af driften af yderligere to hektar vinstokke. Nu driver vi i alt tre, og Alain fik tidligt travlt med at vedligeholde spalierer på et tredoblet areal fra februar. Sideløbende beskar vi vinstokke, og aldrig har vi været så presset på tid. Heldigvis fik vi hjælp af vores unge praktikant Julien, der er halvt dansk, men hvis primære plus i øvrigt er, at han går på den lokale vinskole og elsker arbejdet i vinen lige så meget som os.

Det usædvanligt tidlige og varme forår fik liv i vinstokkene tre-fire uger tidligere end normalt. Vi måtte arbejde som lyn og torden og alligevel mobilisere al mulig fingersnilde, fordi mange vingrene nåede at folde deres blade ud, før vi havde fået dem alle bundet op. Knopperne smuttede af så let som springbalsaminer, og netop dér gør ens fingerfærdighed en forskel. Falder knoppen af, kommer der ingen druer. Det måtte vi leve med i år.

I løbet af året har vi plantet 600 små vinstokke, de fleste på det værst tænkelige tidspunkt. Det havde ikke regnet i tre måneder, store dele af fransk landbrug klagede sig bitterligt over tørken, vi måtte fragte en liter vand om ugen per plante i flere uger for at hjælpe dem i gang.

Sol og varme er til gengæld ikke noget problem. Druerne bliver normalt bare bedre i det nordfranske Champagne, hvor planter kan trække vand fra det karakteristiske kridtlag, der dræner, når der er for meget vand, og omvendt afgiver væde, når der er for lidt.

Vinhøsten blev den næst-tidligste i tæt på 200 år. Vi begyndte sidst i august, og havde landet den sidste klase i den sidste kasse inden årets landsdækkende skolestart. I kurvene lå igen i år flotte Chardonnay-klaser. Denne hvide druetype giver ofte et godt resultat i vores område, og det solrige, tørre år gjorde den godt også i år.

Nu, i november, har druemosten for længst gennemgået den første alkoholiske gæring, og den er altså nu en almindelig, stille og meget ung vin. Først efter nytår er de nye vine så stabile i smagen, at det giver mening at smage dem mere systematisk for at matche dem op mod vores aktuelle sortiment af champagner.

Siden vinhøsten har vi taget fat i nye ender af det store projekt, der skal ende med vores egen enkeltmarkschampagne. Alain er begyndt at pløje vinmarkerne med en dertil indkøbt ældre vintraktor. Vi har fået sat ordentlige porte i et stort rum, der skal give bedre rammer for vores produktion hele vejen fra lager og pakning til at servere champagne under rustikke loftsspær.

Året bød på flere nye flasker, både årgange og miks. Vi sagde endeligt farvel til den meget priste årgang 2002. Den er afløst af årgang 2004, der stadig er ung og stram, og den tegner godt. Vores NV Tradition skiftede primært år fra 2004 til 2006, og vi er så småt begyndt at sælge et alternativt Tradition miks - Noirs et Blancs - med to tredjedele Pinot-druer. Det afrunder champagnen på en frugrig måde, som nogle vil finde mere indbydende end den mere strikse Tradition med højt indhold af Chardonnay. Der er gode bobler for enhvers smagsløg.

Solveig Tange & Alain Gérard, november 2011

Kurs mod næstbedst nogensinde

 

Nytåret er sæson for champagne i de høje glas.

I 2011 solgte vores sprudlende lokale vin så godt, at branchens toneangivere godt tør tale åbent om det formodentlig næstbedste år nogensinde. Endda selvom november og december endnu ikke optræder i statistikken.

Fremgangen fra januar til oktober 2011 var på i alt 8,2 procent. Størst udenfor EU og Frankrig selv. Det viser tal fra CIVC.

Forventningen er en total omkring de 329-330 millioner flasker. Kun før-kriseåret 2007 vil overgå 2011r.

Det er selvfølgelig dejligt, og hvor er det da ærgerligt, at vi nu skal sælge den kortsynede krisekvote fra 2009. En tredjedel lavere end året før. Uden at være den store sibylle kan jeg vist godt tillade mig at mene, at kursen er sat mod tomme kældre og højere priser.

Champagne-handlere

... er vi allerede. Vi sælger champagne, og der vil ikke stå meget tilbage på hylderne, når vi om nogle få uger skifter 2011 ud med 2012.

Det er på den ene side dejligt. På den anden side det modsatte. En del af forklaringen er, at vores lagerbeholdning er meget lav, og det er svært og dyrt at bygge den op til mere. Vi må vente. På kvoter. På kontrakters udløb, på forarbejdning af flere flasker, derpå nye kunder og så endelig først et øget salg.

Handler eller høster
I mellemtiden kan man få nok af at vente, og vi har nu lagt billet ind på at få kort som négociant. I øjeblikket er vi récoltant, og som sådanne dyrker vi druer. En négociant har lov at købe dem fra andre, og det er dermed en af måderne at fylde mere i sit lager.

Hvordan vi mere præcist kan gøre, og om det overhovedet kan bringe os noget godt, er stadig tåget.

Vi kunne bare godt bruge flere flasker, og så må man være kreativ.

Glædelig beskæring

 

Udsigten fra vores øvre parcel i Loisy-en-Brie. Den 29. november 2011.

Beskæring af vinstokke. Vinterens store disciplin.

Alain har været i gang siden begyndelsen af november. Tirsdag var jeg med for første gang i denne omgang.

Ni grader Celsius og endda solskin efter frokost på sådan en novemberdag. Vi siger det på jysk, Annie og jeg: Il y a pire. Vi har set det, der var værre.

Hun beskærer Chardonnay-parcellerne ved siden af på femtende år - mindst - og ved alt, hvad der er værd at vide om vejret i det fri i november. Herude blandt vinstokkene og med udsigt ned over det åbne land har vi det godt.

 

Når jeg nogle timer senere henter børnene efter skole i byen, og udveksler nyt med andre mødre, konstaterer jeg tit, at de ikke har været uden for en dør i mellemtiden.

I byen toner vejret frem på en anden måde. Huse begrænser udsynet, og man ser derfor ikke, hvor den grå sky ender eller de fine solstriber, der trods alt oplyser den grå novemberhimmel. Det er netop disse små beviser på, at lyset stadig lever, der gør en novemberdag i det fri så opløftende.

Jeg er helt overbevist om, at glæden er i familie med det grønne og gratis - hvis man i nærheden - middel mod stress og dagligdagens grå tristesse: en tur i skoven.

Et hastigt besøg af hr Langøre skader heller ikke, men han er altid hurtigere på bagbenene end jeg er med mit kamera.

 

Overalt er vores kolleger også i gang. Det forekommer mig, at mange beskærer tidligere, end de plejer.

Mange blev slemt overrasket af det tidlige forår i år. Den bedste måde at undgå en gentagelse er at rubbe neglene og blive færdig i god tid.

Læs om beskæring af vinstokke.

Champagne Nouveau

 

Første smagning af årets nye vine fandt sted tirsdag.

Det må være Champagne Nouveau for at snuppe en parallel, der er oppe i tiden. Boblerne kommer først under den næste alkoholiske gæring.

Forskellen er, at Beaujolais'en aldrig rigtig kommer længere end saft med alkohol. De nye vine her i Champagne har kun lige knapt gennemført første etape. Når vi sælger den færdige flaske champagne er alderen omkring fem år.

Lige nu ændrer de sig stadig fra uge til uge. Men man kan godt smage dem og have en idé om, hvorvidt de minder om de vine vi normalt laver champagne af eller ikke.

Sælges eller gemmes
15 vine blev duftet, smagt og slynget hele ganen rundt af seks-syv smagere.

Formålet er at finde ud af, hvilke vine der skal sælges videre straks, og hvilke vi vil gemme til eget brug. Vi er en del, der går med de tanker, for tankbilerne ruller rundt i øjeblikket med ny vin, der er lavet et sted og nu skal videre til et andet.

Syre eller ikke
Alain deltog i smagningen, og fandt at flere af de nye vine havde den gode syre, som vi blandt andet kigger efter. Vinene skal også have duft og smag, men dog stadig ikke være alt for meget aromatiske.

De vine, der havde mindre syre, møder vi ikke igen i et glas i nær fremtid. Men det kan være, at jeg krydser den i en tankbil.

De mere detaljerede smagninger begynder normalt først efter nytår, når 2011-vinene er så meget ovre den tidlige ungdom, at de ikke skifter duft og smag fra uge til uge.


Mens du venter: Læs om smagninger af årgang 2010