Showing posts with label Dictionary. Show all posts
Showing posts with label Dictionary. Show all posts

03 September, 2012

Flasker op og flasker ned

Demi - 0,375 cl

Standard (ofte Champenoise) - 75 cl

Magnum - 150 cl - 2 x standard str

Jeroboam - 300 cl - 4 x standard str

Methusalem - 600 cl - 8 x standard str

Salmanazar - 900 cl - 12 x standard str

Balthazar - 1200 cl - 16 x standard str

Nebukadnezor - 1500 cl - 20 x standard str

Primat - 2700 cl - 36 x standard str (huset Drappiers specialitet)

For den eventyrlystne er verden fuld af mangt og meget, også eksotiske flaskestørrelser.
 
Posted by Picasa
Huset Lanson fører flasker i alle størrelser, og den glade mand kom hele vejen fra Danmark sammen med en flok andre journalister for at besøge Reims, champagnen og undertegnede. Foto: En anden deltager.

07 April, 2011

Usød lyserød og alt det med sukker

 
Posted by Picasa
En stribe stille rosé vine er begyndelsen for al rosé champagne. Disse her er fra en af de mange smagninger af mulige miks, der foregår hvert år i januar og februar.

"... men nu er den vel ikke for sød?" lyder det af og til lettere foruroliget fra folk, når talen falder på rosé champagne.

Svaret er "nej". I visse sammenhænge "desværre nej", det vender jeg tilbage til.

Sagen er den, at lyserød champagne følger samme sukkertrin som dens klare fætter.

Det vil sige nævnt fra nul og opad:

Brut nature: Under tre gram sukker per liter champagne.

Extra-brut: Mellem nul og seks gram sukker per liter champagne.

Brut: Mellem syv og 12 gram sukker per liter champagne.

Extra-dry: Mellem 12 og 17 gram sukker per liter champagne.

Sec: Mellem 17 og 32 gram sukker per liter champagne.

Demi-sec: Mellem 32 og 50 gram sukker per liter champagne.

Doux: Over 50 gram sukker per liter champagne.

Der er lettere rodet, at den usøde udgave mellem tre og seks gram sukker per liter champagne kan hedde to varianter. Faktisk er der mange flere - Ultra Brut, Zero Dosage og sikkert flere endnu er også med. Det må man leve med. Det er også ulogisk, at sec er mindre sød end demi-sec'en (halv-tør). Eller for den sags skyld at sec i champagnesprog betyder sød og ikke tør som ellers.

Sådan er det bare, og folk køber champagne alligevel.

Og så tilbage til "desværre".

 
Posted by Picasa
En flok Saignéer under påklædningsarbejdet for et års tid siden. Uorden i billedprogrammet betyder arkivbilleder i denne tid.

Jeg har jo nemlig min egen drøm om en sød rosé champagne, gerne på halve flasker, som ville være helt vidunderlig til de fine kager, som ordentlige kvinder elsker.

Nu kan jeg jo for eksempel se overalt - Facebook, AOK og Politiken og også her - at den franske macaron har indtaget København (man kan kun undre sig over, at det ikke er sket forlængst), og hvad kan om noget klæde et fad af de skønne små kager bedre end en flaske rosé champagne?

Muligvis skal man så holde sig fra chokoladevarianten og i højere grad tænke hindbær, jordbær og måske også eksotiske frugter som ananas, litchi og den slags, men det er vel også i orden og en himmerigsmundfuld under alle omstændigheder.

Den søde lyserøde flasker står stadig på ønskelisten, og det har den gjort nogle år efterhånden, uden at vi er kommet nærmere af den grund. Jeg må nok erkende, at vi her er ude i en niche, og ikke den, der er mest nærliggende at tage sig af i første omgang.

Derfor er rosérne usøde. De smager godt alligevel. Nok blot ikke til macarons.

Læs mere om vores to rosé champagner:

Rosé d'Assemblage

Rosé de Saignée

17 October, 2007

Champagnes 17 terroirs

Champagne omfatter i øjeblikket 35.000 hektar, hvor ejerne må plante vin og lave champagne af druerne. Kun 3.000 umulige hektar, der lægger jord til kirkegårde eller landsbyer, indgår ikke i produktionen.

Området er inddelt i fire hovedområder, som igen er inddelt i i alt 17 forskellige terroirs. Et ord, franskmændene bruger til at betegne en særlig kombination af klima, jordbund, højdeforhold og andet, der indvirker på, hvilken kvalitet druer man kan opnå på dette bestemte sted. Ikke alle eksperter og/eller vinlande opererer med begrebet, men det er vigtigt i Frankrig.


Kilde: Maisons de Champagne

Hver af de fire store regioner omfatter cirka 8.000 beplantede hektar.

Vores egne vinstokke gror i Val de Petit Morin. Der kan man bare se. Jeg har i tre år hævdet, at vi hørte til i udkanten af Côte des Blancs. Kooperativet kalder os Crus Périphériques de la Côte des Blancs, altså sådan noget som vine fra udkanten af Côte des Blancs.

Det er i disse områder, at der i løbet af de næste 10 år vil blive udvidet med tilladelser til at plante nye vinstokke i op til 40 landsbyer.

05 October, 2007

Familien champagne

Familien champagne er en stor familie. Medlemmerne tæller vinbønder og champagnehuse med flere hundrede år på bagen såvel som nye igangsættere, hvor grundlægger og chef stadig er en og samme person. Nogle sælger over hele verden, andre fra deres eget hus i en lille landsby.

Nogle af boblerne er gode, andre er dårlige. Nogle af dem er stærkt person-afhængige, andre kan vi alle enes om: Boblerne, duftene, smagene er så fantastiske, at de får os til at se sol, måne og stjerner, og elske og nyde, at vi er til i netop dette øjeblik, der rummer så stor omend flygtig en skat i glasset.

Glem guruerne
Og, glem Robert Parker og alle de andre guruer: Man bør selv smage sig frem. Variation udfordrer ens personlige smag, sætter den i perspektiv. På et tidspunkt har man smagt nok til at have fået en idé om egne præferencer.

Her er den helt grundlæggende rubricering.

Champagne består af cirka 32.000 hektar, beplantet med følgende druetyper:

  • Montagne de Reims: Cirka 80% røde Pinot Noir, 20% hvide Chardonnay
  • Vallée de la Marne: Primært røde Meunier
  • Côte des Blancs: Primært hvide Chardonnay
  • Côte des Bars: Primært røde Pinot Noir

    Disse druer kan kombineres på kryds og tværs med reservevine, som er stille vine fra andre år. Champagne er den eneste AOC i Frankrig, hvor man blander grundvine på tværs af årgange.

    Idéen er, at en almindelig champagne uden årgang altid skal smage ens, og det opnår man ved at kombinere årets druer med andre års. Små selvstændige vinbønder har typisk meget mindre at kombinere med, og derved vil deres champagne ofte i højere grad afspejle det aktuelle år end større champagnehuse, der har flere grundvine at lege med.

    Forskellige grader af sødme
    Champagne er en vin, der gærer to gange, modsat stille vine, der gærer en gang. Efter den anden gæring, der finder sted på champagneflasken, følger flere års lagring, og derefter tilsættes den såkaldte dosage, som er en blanding af sukker og gammel vin - såkaldt reservevin. Man bruger den til at justere champagnes endelige smag og sødme. På dette tidspunkt bestemmer man om champagnen skal være tør eller sød:

  • Ultra-brut/zero dosage og lign. - fra 0-6 gram sukker/liter tilsat
  • Brut - fra 7-15 gram sukker/liter tilsat
  • Sec - 16-34 gram sukker/liter tilsat
  • Demi-sec - 35-50 gram sukker/liter tilsat
  • Doux - over 50 gram dukker/liter tilsat

    I praksis tegner brut sig for langt den største del af salget. I Danmark sælger Demi-sec'en også pænt. Det hænger formodentlig sammen med kransekagen, en tradition, der ikke vil dø, og hvis man endelig insisterer, skal man i hvert fald ikke gå efter mindre sødme.

    Champagne indleder i Frankrig
    I Frankrig drikker man champagne som aperitif og nogle gange også et godt stykke ind i måltidet. Det gør vi naturligvis meget i Champagne. Dette er en af de franske vinregioner, hvor producenterne stolte sætter deres egne produkter på bordet og gerne går forrest med at drikke dem. Hvilket virker stærkt overbevisende, i hvert fald på mig.

    Inden for de forskellige sødmegrader kan champagnerne optræde med for eksempel følgende betegnelser:

  • Blancs des Blancs: 100% Chardonnay
  • Blancs des Noirs: 100% Pinot Noir og/eller Meunier
  • Rosé champagne: Typerne assemblage og saignée

    De allermest solgte champagner kan hedder mange forskellige ting: Brut tradition, cuvée brut eller simpelthen bare brut. Vores egen topsælger hedder Cuvée de prestige og det er en blanding af primært Chardonnay tilsat en smule Pinot Noir og Meunier.

    Dertil kommer særlige champagner, de hedder typisk special cuvée'er, og årgangschampagner (millésime på fransk og vintage på engelsk).

    Lyserøde champagner og de mindre sødede er produkter i stærk vækst.

    I alt huser Champagne godt 5.000 forskellige mærker - herunder cirka 120 champagnehuse - hvoraf de fleste tilbyder mindst tre forskellige champagner. Der er med andre ord nok at tage af.
  • 17 May, 2007

    Mousserende vine

    Mousserende franske vine (AOC'er):
    • AOC Champagne,
    • Crémant d’Alsace,
    • Saint-Péray mousseux,
    • Gaillac mousseux,
    • Gaillac mousseux méthode gaillacoise,
    • Montlouis-sur-Loire mousseux,
    • Montlouis-sur-Loire pétillant,
    • Vouvray mousseux,
    • Vouvray pétillant,
    • Touraine mousseux,
    • Touraine pétillant,
    • Crémant de Die,
    • Clairette de Die méthode d’élaboration par seconde fermentation en bouteille,
    • Blanquette de Limoux,
    • Blanquette méthode ancestrale,
    • Crémant de Limoux.


    Vinene kan enten være effervescents eller pétillants. Champagne og crémant hører til de første, fordi de har et tryk på over tre atmosfærer i flasken. Pétillants har et tryk på mellem 1,25 og 2,5 atmosfærer.

    En forskel på champagne og andre mousserende vine er, at man til champagne presser 160 kilo druer for at få 100 liter druemost. Til andre mousserende vine presser man druemost af 130 kilo druer.

    23 February, 2007

    Om CIVC

    Jeg refererer ofte til organisationen CIVC i min blog. Med god grund, da denne sammenslutning har en finger eller to eller ti med i de fleste spil, hvor champagne udgør en større eller mindre del. Både i det praktiske og det politiske.

    Det praktiske arbejde
    CIVC besidder specialister indenfor en række områder, der vedrører champagne. Den juridiske afdeling tager slagsmålene, når ordet champagne bruges om andet end champagne.

    Den tekniske afdeling samler information, analyserer, konkluderer og publicerer masser af forskellig viden om vinstokkene: Om deres cyklus, om sygdommé og om druernes modning. Det sidste afgør for eksempel, hvornår CIVC fløjter vinhøsten i gang for de enkelte landsbyer og druesorter.

    Organisationen varetager også - ofte i samarbejde med champagnehuse - det udviklingsarbejde både i vingårde og i kældre, der har stor betydning for den fortsatte udvikling af kvaliteten af champagneprodukterne.

    Altså et arbejde, der har direkte sammenhæng med, hvad vi, der arbejder med vinstokke og vin i Champagne, foretager os på både daglig og længere sigt.

    Det politiske arbejde
    Dertil kommer et mere overordnet politisk arbejde. Noget med at styre supertankeren - de 30.000 hektar, de mange mennesker, der dyrker vin og vinificerer, samt dem, der sælger produkterne - i den rigtige retning både nu, om 10 og om 50 år.

    Et hurtigt blik ned over medlemmerne af CIVC's styrende organer bekræfter dette. Her sidder topchefer nok til, at jeg godt tør skyde på, at der støbes rå mængder champagnepolitik på de interne møder.

    Udøvende og rådgivende medlemmer
    Per 1. februar 2007 sidder følgende personer i CIVC's bureau exécutif:

    For de uafhængige vinbønder:

  • Pascal Férat,
  • Dominique Fleury,
  • Jean-Pierre Launois,
  • Patrick Le Brun,
  • Béatrice Richard,
  • Jean-Mary Tarlant.

    For den gruppe, der køber druer og forarbejder dem (négociants manipulants):

  • Yves Bénard,
  • Frédéric Cuménal,
  • Yves Dumont,
  • Ghislain de Montgolfier,
  • Bruno Paillard,
  • Paul-François Vranken.

    Følgende personer sidder i en rådgivende funktion (conseil):

    Den første halvdel sidder på vinbøndernes vegne, den anden halvdel på husenes - her betegnet opkøbere og producenter:

  • Hubert Beaufort,
  • Jacky Charpentier,
  • Pierre Cheval,
  • Francis Cossy,
  • Yves Couvreur,
  • Rémi Durand,
  • Pascal Férat,
  • Dominique Fleury,
  • Pascal L’Hoste,
  • Jean-Pierre Launois,
  • Patrick Le Brun,
  • Béatrice Richard,
  • Jean-Mary Tarlant

  • Anne-Charlotte Amory (Piper Heidsieck),
  • Yves Bénard (LVMH),
  • Cécile Bonnefond (Veuve Clicquot-Ponsardin),
  • Frédéric Cuménal (LVMH),
  • Yves Dumont (Laurent-Perrier),
  • Carol Duval-Leroy (Duval-Leroy),
  • Michel Letter (Perrier-Jouët),
  • Ghislain de Montgolfier (Bollinger),
  • Patrice Noyelle (Pol Roger),
  • Bruno Paillard (Bruno Paillard),
  • François Roland Billecart (Billecart-Salmon),
  • Alain Thiénot (Alain Thiénot),
  • Paul-François Vranken (Vranken-Pommery Monopole).

    Repræsentanter for mæglerne:

  • Vincent Duntze,
  • Yves Fourmon,
  • Jean-Pierre Weydert.

    Jeg bemærker også to mænd, der må siges at have gjort det godt. Paul-Francois Vranken og Bruno Paillard har begge opbygget solide champagnehuse fra bunden i løbet af de sidste 30 år. De sidder naturligvis begge i både det rådgivende og det udøvende organ. (Hvorfor naturligt? Fordi folk med drive sørger for at blive valgt til de rigtige bestyrelser i de rigtige og nødvendige foreninger. I hvert fald i Danmark).

    Yves Bénard, der netop er blevet udnævnt til chef for INAO's vin og spiritusdivision, sidder igen naturligvis også begge steder. En anden vigtig person på disse kanter - de uafhængige vinbønders formand, Patrick Le Brun - sidder også med ved begge borde.

    I samme ånd finder jeg det interessant, at ingen kvindelige topchefer sidder i det udøvende organ på trods af, at de er pænt repræsenteret både i champagnebranchen som sådan og såmænd også i CIVC's rådgivende organ. Det kan jo være en tilfældighed, det er det bare sjældent, når der handler om kvinder og topstillinger.

    CIVC har søsterorganisationer i blandt Alsace, Bourgogne og Bordeaux.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 11 July, 2006

    Champagnes regioner (fortsættes)

    Champagnes verdensberømte vingårde ligger bare 150 kilometer øst for Paris. Bare en smuttur, når man bor i så stort et land som Frankrig. Kort (Download PDF-fil.)

    Det klassificerede område omfatter cirka 35.000 hektar... man vil kun yderst sjældent støde på det samme tal to gange, og det hænger sammen med, at der hele tiden er vingårde under fornyelse, der i hvert fald teoretisk set ikke vil være beplantet i op til tre år. Dertil kommer rariteter som, at kirkegården i Avize rent faktisk er godkendt til beplantning med vin. Men det har trods alt ikke fået beboerne til at sløjfe deres kirkegård.

    De fleste af hektarerne er beplantet med vin, hvoraf Chardonnay (hvid), Meunier (rød) og Pinot Noir (rød) er de altdominerende med cirka en tredjedel til hver. Enkelte gamle sorter forekommer også, således Petit Meslier og enkelte andre, men det hører til undtagelserne.

    Hvert af områderne har egne karakteristika:

    Montagne de Reims
    Côte des Blancs
    Vallée de la Marne
    Massif de Saint-Thierry
    Côte des Bar


    Montagne de Reims bakkede landskab ved Mumms mølle ved Verzenay.

    Montagne de Reims
    Mellem floderne Vesle og Marne hæver plateauet Montagne de Reims sig mellem 100 og 150 meter over det lavtliggende sletteland,, hvor blandt andet Reims ligger. Højdedraget er godt 20 kilometer langt fra øst mod vest og cirka det halve fra nord til syd. En skov, der også er nationalpark, dækker det meste af toppen - den er stor nok til at rumme en vildsvinebestand, der lejlighedsvis lader sig beskue af de morgenfrisk. En del af skoven er dog ryddet for at give plads til lidt vin og noget almindeligt landbrug.

    Den ret vilde skov har i sin tid rummet flere klostre, eneboerhuler og fungeret som tilflugtsted for lavlandets beboere i krigstid - et jævnligt tilbagevendende fænomen her i Champagne, der har lagt jord til stort set alle store krige de sidste 1000 år. Bjerget rummer også flere levn fra 1. verdenskrig, blandt andet en tysk udkigspost.

    Begrænset romantik
    Nordsidens landsbyer rummer i øvrigt meget lidt gammel romantik, når man ser bort fra de krogede gader, hvis plan - eller rettere mangel på plan - må være nogenlunde oprindelig. 1. Verdenskrigs granatnedslag fra skyttegravene i dalen og et allieret bombardement af Verzy i 2. verdenskrig har gjort kål på det meste af resten.

    Op imod 40 af Verzys huse blev helt eller delvist ødelagt - formentlig også vores eget i og med en del af bjælkekonstruktionen på vores loft er gamle telefonpæle - byen må have været ganske ødelagt. 40 huse er trods alt omfattende i en landsby, der i dag rummer omkring 1000 indbyggere. Dengang må her have boet langt færre.

    I dag dyrker 1899 vinbønder de 3.924 hektar, fordelt på 30.199 parceller, der er beplantet med vin i Montagne de Reims. Det svarer til en ottendedel af det samlede areal med vin i Champagne. En stor del af de tradionelt dyreste druer kommer herfra, idet hele ni af Champagnes 17 Grand Cru-landsbyer ligger i dette område. Også den næstbedste Premier Cru er godt repræsenteret.

    Montagne de Reims hører også til de områder, hvor der har været dyrket vin længst. Vinstokkene i området er da også noget ældre end gennemsnittet i Champagne med hele 41 procent over 30 år mod 35 procent totalt set.


    Ballonfærd over Montagne de Reims i maj.

    Af de i alt 1899 vinbønder er 1.091 autoriserede som såkaldte récoltants-manipulants eller récoltants-coopérateurs. Det betyder, at de må sælge champagne under eget navn. Et af kravene er, at vinbonden bruger mere end halvdelen af sin arbejdstid på vinen. 586 er selvstændige vinbønder uden andet erhverv, 999 har en desuden en yderligere aktivitet - som os - mens de sidste 312 tilhører en eller anden form for selskab.

    Antallet af selvstændige er i øvrigt vokset ret betragteligt de sidste 10 år. I 1995 ekspederede 670 vinbønder 9,7 millioner flasker. Nu er tallet altså oppe på 1.091, sidste år solgte de 10,4 millioner flaske til blandt andre de mange englændere, belgiere og hollændere, der ruller igennem Verzy og andre landsbyers små, krogede gader.

    Pinot Noir og Chardonnay
    Kooperativer spiller en forholdsvis vigtig rolle, idet 761 vinbønder sender hele eller en del af deres høst til et af bjergets 15 af slagsen. Heraf er Mailly Champagne Grand Cru og kooperativet i Ambonnay de suverænt største. Knapt halvdelen af druehøsten (45 procent) bliver i øvrigt solgt videre til de store huse.

    De har dog langt flere druer fra bjerget i deres cuvéer i og med, at de også selv ejer jord. Langt fra alle foretager namedropping fra vejkanten men til dem, der gør, hører i hvert fald Veuve Clicquot, Ruinart, Roederer, Mumm, Bollinger, Henriot, Moët og Taittinger.

    Rødvinsdruen Pinot Noir er den vigtigste type i Montagne de Reims, 56,5 procent af jorden er beplantet hermed. Chardonnay følger næst med cirka det halve (28,5 procent), den finder man især i Villers-Marmery og Trépail, det er interessant nok at smage champagner på ren Chardonnay herfra, for det har en helt anden karakter end tilsvarende champagner fra Blanc de Blancs. De sidste 14,9 procent af jorden er beplantet med Meunier. Tendensen gennem de sidste 15 år har været mere Chardonnay og mindre Meunier.


    Chardonnay-vin ved Villers-Marmery.

    Montagne de Reims omfatter kommunerne: Ambonnay (G), Beaumont-sur-Vesle (G), Billy-le-Grand (P), Bouzy (G), Chigny-les-Roses (P), Louvois (G), Ludes (P), Mailly-Champagne (G), Montbré (P), Puisieulx (G), Rilly-la-Montagne (P), Sillery (G), Taissy (P), Tauxières (P), Trépail (P), Trois-Puts (P), Vaudemanges (P), Verzenay (G), Verzy (G), Villers-Allerand (P), Villers-Marmery (P). (G = Grand Cru, P = Premier Cru).

    Verzy og Verzenay er blandt de 10 vigtigste vinkommuner i Champagne. Ikke overraskende, alene Verzenay - en landsby med omkring 1.000 indbyggere - kan opregne over 70 små og større, selvstændige champagnevirkesomheder.

    Kort over Montagne de Reims (Link til PDF-fil).

    Top


    Lysthuset ved Cramant i Côte des Blancs.

    Côte des Blancs
    Côte des Blancs' kerneområde er højdedraget, som begynder lige syd for Épernay og strækker sig over godt 20 kilometer frem til Bergères-les-Vertus. Undervejs ligger en perlerække af ældgamle landsbyer med for manges vedkommende lige så ældgamle traditioner for at dyrke vin: Oiry, Chouilly, Cramant, Avize, Oger, Le-Mesnil-sur-Oger, Vertus.

    Toppen er ligesom Montagne de Reims top dækket af en ret stor skov - den huser også vildsvin - vinen spreder sig ned ad skråningerne. I alt 3.162 hektar, der er beplantet med først og fremmest Chardonnay. Denne hvide drue er den helt fremherskende i Côte des Blancs - deraf navnet - bare 2,3 procent er beplantet med Pinot Noir og 1,1 procent med Meunier.

    Parcellerne bliver mindre
    I dag Côte des Blancs dyrker 2306 vinbønder gennemsnitligt 1,51 hektar. Tallet dækker dog over, at næsten 2/3 (64 procent) råder over mindre end en hektar. Hele 1428 har en anden aktivitet udover vinen. Bare 585 dyrker vin som hovedaktivitet, hvilket udover lyst hænger sammen med, at man skal have en vis mængde jord for at kunne leve af det.

    Den gennemsnitlige størrelse på en parcel i Côte des Blancs er da også med sine 10,48 ares noget mindre end gennemsnittet i hele regionen, som er på 12,01 ares. Tendensen går imod yderligere opsplitning, hvilke hænger sammen med generationsskifte og at jordpriserne er så skyhøje, at det næppe i dag er muligt for nogen at købe søstre og/eller brødre ud.


    Parceller mellem Givry-les-Loisy og Soulières på den anden side af Vertus.

    Côte des Blancs er ligesom Montagne de Reims er meget gammelt vinområde. Det betyder for de ældste deles vedkommende - det er landsbyer som Avize, Cramant og Le-Mesnil-sur-Oger - at det klassificerede område er udnyttet stort set 100 procent.

    I Avize har man således undladt at dyrke vin på kirkegården, der ellers er omfattet af den såkaldte delimitation og således godkendt til vindyrkning. Men det hører vist til en af de absolutte og meget lokale eksotismer.

    Vinstokkene har for hele 46 procents vedkommende over 30 år på bagen, hvilket ingen alder er for en vin, der snildt klarer 50 år. Man overvejer først at skifte den ud, når den vitterligt ikke give nok druer længere eller de ikke længere har den fornødne kvalitet. Det er et både omfattende og dyrt arbejde at forny en hel vingård.

    Tendensen er ligesom i Montagne de Reims at antallet af selvstændige, der sælger egen champagne fra eget hus, er voksende. Sidste år solgte 1392 firmaer således 8,7 millioner flasker, i 1970 solgte 428 firmaer 3,9 millioner flasker.

    Stærk kooperativ tanke
    Den kooperative tanke er stærkt fremherskende i netop Côte des Blancs, hvilket uden tvivl hænger sammen med de mange små brug. Der skal trods alt både en vis mængde druer men selvfølgelig også lysten til at drive egen virksomhed til, før man begynder at sysle med egne etiketter.


    De store huses tankbiler henter stadig most hos La Vigneronne.

    I takt med, at det er blevet økonomisk mere attraktivt for vinbønder at dyrke druer i Champagne er man også begyndt at orientere sig mod at få en større bid af kagen selv. Hvilket bedst har kunnet lade sig gøre ved at slutte sig sammen i kooperativer, ikke mindst fordi mange - ligesom min svigermor - har haft almindeligt landsbrug at tage sig af udover vinen.

    To kæmper tegner den overvejende del af kooperationen i Champagne. Det er Nicolas Feuillatte i Chouilly, hvis medlemmer tilsammen råder over mere end 2100 hektar, og ved Épernay og Union Champagne i Avize, der råder over 1200 hektar gennem sine medlemmer. Andre halvstore kooperativer i Côte des Blancs omfatter UPR i Le-Mesnil-sur-Oger og La Goutte d'Or og La Vigneronne i Vertus.

    Sidstnævnte leverer vi selv druer til sammen med godt 230 andre. Den årlige produktion er nok til at fylde omkring en million flasker. Da La Vigneronne åbnede i slutningen af 1950'erne var formålet primært at presse druer og sælge mosten videre til en stribe af de store champagnehuse. I dag bliver mosten vinificeret, og det meste solgt videre.


    Nyplantet vingård i Côte des Blancs.

    Côte des Blancs omfatter kommunerne: Avize (G), Bergères-les-Vertus (P), Chouilly (G), Cramant (G), Cuis (P), Grauves (Chardonnay=P), Le Mesnil-sur-Oger (G), Oger (G), Oiry (G), Vertus (P), Villeneuve-Renneville (P) og Voipreux (P). (G = Grand Cru, P = Premier Cru).

    Vertus, Chouilly og Le Mesnil-sur-Oger hører til de vigtigste vinkommuner i Côte des Blancs med henholdsvis 536, 510 og 429 hektar med vin.

    Kort over Côte des Blancs (Link til PDF-fil).

    Top


    ... fortsættes med:


    Vallée de la Marne
    Kort over Vallée de la Marne (Link til PDF-fil).

    Massif de Saint-Thierry
    Kort over Massif de Saint-Thierry (Link til PDF-fil).

    Côte des Bar
    Kort over Côte des Bar (Link til PDF-fil).

    ... når tiden og lysten tillader det... jeg gad nok vide, om der overhovedet er nogen, der når helt herned...

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    26 November, 2000

    Fine og Marc de Champagne

    Fine de Champagne og Marc de Champagne.

    Mindre kendte end kolleger fra Bourgogne eller den italienske grappa, men trods alt to alen af et stykke.

    De to lokale spirituosa bliver destilleret af forskellige ting fra druerne: vin, bærme, presseresterne, frugtkød og/eller kerner. Finens udgangspunkt er normalt vin og Marc'ens er druerester.

    Man kan snuppe sig et lille glas Fine i stedet for en cognac, armagnac eller hvad man nu ellers kan finde på at parre en kop kaffe med efter en god middag.

    Her i huset drikker vi meget lidt spiritus, og hvis det endelig er, så er det oftere en god skotsk whisky, der ryger på bordet. Men jeg har nu altid en flaske Fine stående til hvis det nu skal være.

    Hvorfor hører man sjældent om Marc eller Fine du Champagne, når nu Marc du Bourgogne og grappa har opnået pæn popularitet? Mit gæt er, at den mousserende vin løber med den primære interesse. Til dem, der vil på jagt, hedder en af de store producenter i Champagne Goyard, hvis Fine holder 40% og Marc'en 60%.

    Et enkelt destilleri har dog fundet vej ind i Montagne de Reims' dybe skov, og dets whisky støder jeg faktisk af og til ind i i Danmark. Men jeg har nu nok i at smage whisky fra Skotland eller cognac, hvis det endelig skal være, og holder mig ellers til Finen fra Champagne, når der skal procenter på bordet eller i gryden.

    12 March, 2000

    Top 10 - De store grupper

    LVMH
    Mærker: Moët & Chandon, Veuve Clicquot-Ponsardin, Mercier, Ruinart, Krug

    55,2 millioner flasker, omsætning: 1.664 milliarder euro (2010-tal)

    Lanson-BCC
    Mærker: Lanson, Burtin Besserat de Bellefon, Boizel, Chanoine, Philipponnat, De Venoge

    22 millioner flasker, omsætning: 305,15 millioner euro (2010-tal)

    Vranken Pommery-Monopole
    Mærker: Vranken, Pommery, Heidsieck & Cie Monopole, Charles Lafitte

    20,5 millioner flasker, omsætning: 309,1 millioner euro (2010-tal)

    Groupe Laurent-Perrier
    Mærker: Laurent-Perrier, De Castellane, Salon-Delamotte, Jeanmaire

    10,3 millioner flasker, omsætning: 181,3 millioner euro (2009-tal)

    Pernod-Ricard:
    Mærker: G.H.3 Mumm, Perrier-Jouët

    9,6 millioner flasker, omsætning: 7,064 milliarder ero (2009-tal)

    Groupe Roederer
    Mærker: Louis Roederer, Deutz

    3,5 millioner flasker, omsætning: 113,8 millioner euro (2009-tal)

    Remy Cointreau
    9 millioner flasker, omsætning: 96,7 millioner euro (2010-tal)

    Groupe Thiénot:
    Mærker: Thiénot, Canard-Duchêne, Joseph Perrier, Marie-Stuart

    Flasker ikke kendt, omsætning: 95 millioner euro (2009-tal)

    Groupe Taittinger:
    Mærker: Taittinger, Irroy

    Flasker ikke kendt, omsætning: 88 millioner euro (2009-tal)

    Martel og De Cazanove
    Flasker ikke kendt, omsætning 79,4 millioner euro (2009-tal)

    Kilde: Tallene stammer fra avisen l'Unions store tema om salgstal 2010, februar 2011.

    Det er helt interessant at sammenligne de forskellige huses forhold mellem antal flasker og omsætning. Selvom ikke alle tal er helt sammenlignelige, er det tydeligt nok, at nogle huse tjener væsentligt mere per flaske end andre. For egen regning bemærker, at der er ret stor forskel på, hvor dygtige champagnehusene er til at sælge deres flasker dyrt.