08 October, 2007

Blændet op for stæreballet


Stæreflokke ved Avize, oktober 2005.

Flokke af stære er kommet hertil. Dag for dag vokser de sig større og større, flokkene. Først når det bliver koldt, og der ikke er mere mad at finde i vingårdene trækker enorme flokke af de små fugle længere sydpå.

Men så har de også huseret her i adskillige uger, og jeg har haft rig lejlighed til at nyde synet af de mange fugle, der skruer, kredser, dykker for så atter at stige op. En efterårets fugleballet, en sort sky af evighed, der er i konstant forandring og dog altid følger de samme mønstre, den samme koreografi for fuglevinger.

Jeg ser fugleskyen overalt, hvor der er vingårde. På Montagne de Reims' skråninger, over vingårdene i Côte des Blancs, når vi selv kører på arbejde i vores egne vingårde. Nogen gange når de helt ind over Reims' udkant. Altid på jagt efter føde.

 
Posted by Picasa
Mumms mølle ved Verzenay i øjeblikkets efterårsfarver. Oktober 2006. Foto: Hanne Høier, DR.

No comments: