30 September, 2012

Efterår i Champagne: Derfor!

 
Posted by Picasa
Vi er rige på mange ting i Champagne.

Den gode vin er du nok allerede med på som læser her. Men faktisk har vi også flere årstider end de fleste, og det er nok værd at vide hvis du overvejer vores kanter i efterårsferien.

Champagnes fem årstider
Jeg har efterhånden hængt på i 10 år og de er altså mit primære belæg:

1: Vinteren kommer vi ikke udenom. Den falder normalt først i februar.
2: Foråret følger fra sidst i februar. I april og maj overtager dejligt sommervejr kombineret med forårets friske sprødhed.
3: Juni, juli og eventuelt et stykke af august er domineret af et lysegråt efterår/alternativt grøn vinter.
4: Derpå følger fra skolestart først i september indian summer. Godt nok med kølige morgener men med skønne eftermiddage.
5: Fra november og frem til februar overtager det mørkegrå efterår.

Men det betyder alt i alt at den danske efterårsferie midt i oktober er et rigtig behageligt tidspunkt at besøge Champagne. 45 minutter i TGV-tog fra Gare de l'Est i Paris til enten Reims eller Bézannes (sporvogn til Reims). Vil du ud at se champagnelandet kommer du ikke udenom at leje en bil. Busser findes ikke her.

Værd at se
Reims og Epernay har en flok store champagnehuse, som er interessante at besøge i hvert fald én gang. Det er ikke længere en tur du får foræret. Regn med 35 euro per person i flere af de største huse.

At besøge vinbønder i Champages mange 100 vinbyer koster ingenting. Det er passende at investere i noget champagne til gengæld. Vinbønders arbejdstid koster, også selvom den ikke er prissat.

Men der er meget andet at foretage sig her. Gode idéer der belyser livet her på mange forskellige måder. Flere er endda gratis eller fund til prisen. Værs'go, én om dagen i den næste uge:

Montagne de Reims: Helt op i skoven

Troyes: Tøj i Troyes

Markedsplads: Bønner i by og på land.

Vraux: Verdenskrig i Vraux

Verzenay: Fyrtårn i et hav af vin

29 September, 2012

Champagnehøsten Version 2012

 
Posted by Picasa
Marken er mejet, men det tager andre sig af. Vi plukker frugterne, og ryster også gerne vinstokkene let for at sno en krummet klase op så vi lettere kan finde stilkene og lande druerne uskadt i den sorte spand. Seks en halv dag senere sætter vi kursen hjemad med det allersidste læs og muntert dyt og båt.

Mostmålinger ved pressen bekræftede hvad vi allerede selv havde målt os til i køkkenvasken. Druerne version 2012 er naturligt søde nok til at nå op på den mængde alkohol (11,5% vol) vi ønsker efter at de har gennemført den første gæring.

Vi, vores 10 plukkere og nogle frivillige gæster plukkede 30 tons fra omkring 24.000 vinstokke, alle af god champagnefamilie. De grønne Chardonnay som gerne må nå over i det gullige med fint spredte fregner strøet ud over det transparente skind. De blå Pinot Meunier og Pinot Noir hvis ydre ikke ofte får en så ensartet flot og skinnende blank og sort kulør. Version 2012 af det årlige drama vi kalder vinhøst.

 
Posted by Picasa

Alle klaser klar til klip
Aldrig tidligere i de sidste 10 år har vi kunnet instruere vores plukkere i at klippe alle modne klaser. I Champagne må vi normalt regne med at skulle styre uden om klaser der er ramt af råd. Gråskimmelen spreder sig ofte hurtigt i dagene efter høststart. Ikke version 2012.

Vi kunne med sindsro lade vores druer hænge. Give dem lidt mere tid til at slikke solskin om dagen og siden lade septembernatten efterfølgende køle dem ned. Noget nær perfekte forhold for frugt, og druerne kvitterede da også med stadigt mere frugtsukker kombineret med et fortsat højt indhold af syre. Præcis hvad vi søger for at lave god vin med lang holdbarhed.

 
Posted by Picasa
Resultatet er lidt men godt. 30.000 tons er nok til at fylde 25.000 flasker champagne men det er stadig en tredjedel mindre end vi er vant til. Den første halvdel af året stod forhindringerne i kø. Forårsfrost fulgt af sommerhagl, kulde under blomstringen og siden svamp i form af vinmeldug og meldug. Sidst i juli besluttede en højere retfærdighed at lukke for årets rigelige ration af kalamiteter. De blev i stedet ekspederet på tvangsophold andetsteds, og vi kunne med glæde og stik mod forventning hente vores vinhøst hjem i en sjældent set høj kvalitet.

Vine til salg, vine på tank
I det efterår der altid trænger sig frem efter vinhøsten sælger vi stadig assemblage og rosé champagner der primært har rødder i vinhøsten 2007. Et tidligt og varmt år uden videre ballade. Vores årgangschampagner vil i løbet af efteråret skifte fra 2004 til 2005. Siden sidste efterår tilbyder vi også en omvendt assemblage, Noirs&Blancs, til dem der foretrækker en afrundet, frugtrig smag snarere end Traditionens rygranke syre.

 
Posted by Picasa
Foreløbigt ligger de purunge vine fra 2012 på tank. Deres tilstand er kun akkurat ændret fra most til ny vin. De er endnu for unge og grønne, for lunefulde og omskiftelige til at det giver mening at indfange dem med ord. De har alligevel ændret sig ugen efter.

Først som efteråret bliver ældre og vinene mere stabile vil vi begynde at smage mere indgående på dem. Finde guldet forhåbentlig. De vine der indfrier håbet og den forventning vi næsten ikke tør men alligevel ikke kan lade være med at have: Drømmen om den store millésime, årgang 2012.

En god grund for os til at nyde et glas og slutte høståret med et gilde, måske en dans, og så lige et glas mere til det andet ben.

Høsthilsener Solveig Tange & Alain Gérard, september 2012.
 
Posted by Picasa
PS Ikke for at tærske flere høstens langhalm, men jeg har netop sendt denne lille fortælling til diverse vinklubber, personalegrupper, venner og bekendte med flere, som vi har smagt champagne og forklaret vindyrkning til de sidste tre-fire år. Så syntes jeg også lige denne kunne bære en tur på denne blogvæggen.

28 September, 2012

Noirs & Blancs og det gode glas

 
Posted by Picasa
Champagne må være verdens mest imagebårne vin. Den kan optræde så stylet at jeg får svært ved at finde mig selv i opsætningen. Lad mig derfor vise dig hvad nydelsen af champagnebobler er for os.

God vin, det siger sig selv. Ellers noget med god mad. God tid. Godt bord. God snak. Gode grin. Og nok af det hele, og det er sådan cirka så meget som hver især har lyst til.

Historien om et navn
Vores vinhøst sluttede mandag og undervejs nåede vi en del situationer i stilen lige over eller lige under.

 
Posted by Picasa
De fleste af høstens glas blev fyldt med vores lille ny. Vi har solgt den et års tid, men vi arbejder stadig på at blive mere fortrolige med den. Noirs & Blancs. Her kommer historien om dens navn.

Som jeg faktisk er ret stolt af.

Helt enkelt, helt præcist. Hverken for lidt eller for meget. Men akkurat det der skal til for at ramme.

 
Posted by Picasa
Det kan vel ikke være så svært, mener du muligvis, og der kan være en pointe. Men fordi fransk ikke er mit modersmål, kommer begreb og udtryk ikke anstigende til mig med samme lethed som på dansk.

Uanset sprog har navne, tekster med videre en tendens til at komme i store, forkromede og overlæssede udgaver, som med fordel kan beskæres ned til bare det absolut nødvendige. I virkeligheden samme behandling som en vinstok i vintermørket. Hvad kan også være mere passende?

Navn går på indhold
Flere af vores første champagner har et navn, der fortæller præcis hvad de er. Det gælder Blanc de Blancs, men også Rosé d'Assemblage og Rosé de Saignée. De to sidste navne oplyser, hvordan de to rosé champagner er blevet lavet.

Kun Tradition og Selection afviger en smule og kræver en basal viden. Navnet Tradition går på assemblagen, altså sammensætningen af grundvine, der er karakteristisk for de fleste champagner. Selection refererer til selektion. Særligt udvalgte druer.

Den lille ny så vi navnligt gerne føje sig til de andre, samtidig med at den også gerne måtte få sin egen karakter som andet end blot en omvendt Tradition. Da dens indhold er både hvide og røde druer, henholdsvis blancs og noirs på fransk, lå navnet lige for som Noirs & Blancs. De røde eller sorte druer er nævnt først fordi de er flest Med den logik kunne vi passende omdøbe Tradition til Blancs et Noirs. Det må blive anden god gang. Vi har nogle tusind ubrugte etiketter liggende ;-)

Idé i tiden
I Champagne er en Blanc de Noirs en klar champagne som er lavet af 100% Pinot-druer. Modsat Blanc de Blancs. Det nye navn placerer sig et et sted halvvejs mellem Blanc de Blancs og Blanc de Noirs, hvilket passer fint med dens indhold.

Jeg er aldrig stødt på samme betegnelse på nogen andre champagne.

For nylig lancerede en kollega i Aÿ en rosé champagne under navnet Blanc de Rosé. Den nye cuvée har et primært indhold af Chardonnay. I stil med vores egen Rosé d'Assemblage. Den navneidé er så vidt jeg kan se i familie med vores. Men da det er to helt forskellige champagner, er vi heldigvis også nået frem til to forskellige navne.

Idéer har det med at være oppe i tiden. Uden nogen sinde at have talt med andre end Alain og nogle få danskere om navnet, har andre altså sendt deres tanker afsted i samme baner.

Hvis du har fulgt med i flere år, kan du måske også huske, at jeg tidligere har skrevet om vores kommende champagne. Her er dens vej frem til salg iført egen etiket:

Velkommen til en lille ny

Smagt: Sort på hvidt

Ny type på sort og hvidt

På tur til Haute-Savoie

Vi har smagt den lille ny

27 September, 2012

Høst betyder handel

 
Posted by Picasa
Høsttid er også handelstid i Champagne.

90% af druerne dyrker folk som os. Til gengæld sælger store champagehuse 70% af champagnen.

Regnskabet går op fordi en masse vinbønder sælger en stor del eller hele deres høst videre. Typisk på lange kontrakter.

Men nogle druer er ledige på markedet. Ikke bundet af kontrakter eller til videresalg via en anden. Prisdebatter foregår normalt bag absolut lydtætte vægge. Der går et stykke tid før rygterne eventuelt når os.

Anderledes i år.

Få druer presser markedet
Færre druer plukket giver færre druer at handle med i et marked der i forvejen hurtigt bliver presset fordi AOC-jorden er ret begrænset. 34.000 beplantede hektar.

Nogle uger før høsten bekendtgjorde chefen for den største koncentration af champagnehuse - LVMH's Moët & Chandon, Veuve Clicquot, Ruinart, Krug og Mercier -
at alle har mandat til at byde sidste års druepris op med i alt fire procent. Men allerede i 2011 meldte han ud at man ikke længere længere ville følge tidligere tiders solidariske én-for-alle-og-alle-for-en politik.

Da de fem champagnehuse udgør den største gruppe, kan de i praksis sætte prisen for alle andre, og det gør anderledes nas for ham med fem hektar, der som négociant køber yderligere druer til end for mastodonten, der i øverste led kontrolleres af Frankrigs rigeste mand.

Vi sælger druer
Vi er selv i druesalgsbranchen fordi de fleste af vores druer stadig er bundet af flerårige kontrakter. Vi sælger til vores kooperativ i Vertus, der sælger videre til de fleste af de store champagnehuse.

For husenes champagnepriser kan det kun betyde kurs opad. Vores egne vindruer ændrer ikke værdi af de andres handel. Så vi bliver indtil videre hængende hvor vi har været siden vi begyndte i 2009.

26 September, 2012

Vinhøst: Bare et billede

 
Posted by Picasa

Stille ligger vinen

 
Posted by Picasa
Dagene derpå. Stille ligger vinen hen. Det sidste blad er fjernet. Den sidste drue er plukket.

Vinstokken har arbejdet på fuldt tryk siden den vågnede af vinterdvalen. Tårene - plantesaften der siler fra beskæringens snitflader - er det mest synlige tegn - men når vi ser den strømme har planten allerede være i gang på de indre linjer nogle uger. Styret af jordens varme.

Siden er det gået slag i slag: Knopper, blade, stængler, flere blade, blomster, flere knopper, nye blomster, længere stængler og så endelig voksende druer.

Nu er alle klaser plukket. Endelig er det hviletid i vinen.

25 September, 2012

Vendanges 2012: Fini et photos

 
Posted by Picasa
Årets team der mandag eftermiddag kørte hjemad efter seks en halv dages vinhøst. Til Normandiet, til Nord og til den franske del af Ardennerne. Farvel og tak. Syv kendte vi forvejen, de andre seks kom med kendte folk. Nu er den del af vinhøsten 2012 der foregår i det fri slut for i år.

Vi endte med at lande knapt 30 tons i kasserne.

Lyder sikkert imponerende nok, og det er i hvert mange kilo for vores tre stærke mænd der har løftet dem alle.

Alligevel er det en tredjedel mindre end normalt. Det var forventet. Alain var lidt skuffet. Han havde droppet forsigtigheden og åbenbart givet sig selv lov til at håbe på lidt mere end det realistiske.

Kvaliteten var til gengæld flot.

Sorte kloder i klaserne
Især Pinot'erne var fuldstændigt fantastiske.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Vi begyndte at plukke i Pinot Meunier parcellerne i Loisy-en-Brie og fortsatte derfra i Pinot-området i Belles Feuilles-marken mellem landsbyerne Soulières og Givry-les-Loisy. Se parcellerne på kort her.

Sådan gik de første tre dage. Ret sædvanligt i firmaet her.

Usædvanligt var:

1) Druernes helt fantastiske flotte kvalitet uden mindste spor af sygdom.
2) Druernes klejnhed.

Vi konstaterer at det tager samme tid som normalt at plukke. Antallet af klaser er dermed ikke meget mindre end normalt. Udbyttet for Pinot er til gengæld næsten halveret i forhold til det normale. Frost, kulde under blomstring og sygdom.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Vores vinterpolitik er at beskære hellere lidt for meget end lidt for lidt.

Når vinstokken har mindre korpus at tage sig af, bliver der mere kraft tilbage til at tage sig godt af vindruerne. De skal modne, godt og ensartet, for at levere godt materiale til en god vin.

Man kan jo altså ikke altid få det hele. I år har vi derfor måttet glæde os over nabo-Pinot-parcellen, som for sidste gang er blevet beskåret af et ældre medlem af familien der ikke kan bøje sig længere. Planterne her har derfor temmelig meget mere af det hele. Også druer.

Vi holder os nu til vores eget. Men der er altså år hvor vi må acceptere at den hårde vej frem af og til koster udbytte vi egentlig har brug for.


Anden generation druer
En vinstok er en fantastisk kriger. Altid klar til at komme igen.

I år hvor den har været angrebet på stort set alle mulige fronter, har den også slået tilbage. Les Bouvreux - den sene generation af vindruer - har i år sat klaser, der er næsten lige så store som den første generation som vi har høstet i disse dage.

Hvis tidsperioden for vinhøst - vi har en startdato som vi skal respektere og der er også en ditto slutdato - tillader det og druerne i øvrigt når at modne, kan vi principielt plukke og vinificere dem hvis vi ikke har nok i første omgang.

Imidlertid skal de sene druer være mindre egnede end de tidlige. Vi har ikke haft en høst af dem siden 2003. Vi har et andet middel i plagede år med for få druer som nu 2012. Den individuelle reserve.

 
Posted by Picasa

Vores individuelle reserve
Denne individuelle reserve er en tank med vin som hver recoltant - hver vinbonde der leverer vindruer i Champagne - kan opbygge af de druer han eller hun har i overskud andre år.

10.000 kg per hektar må vi gemme, og denne vin er blokeret. Det vil sige at vi under visse omstændigheder kan få adgang til at lave champagne af noget af den.

Ikke alle har opbygget reserven, ikke alle har ekstra druer at opbygge noget af. Vi har for eksempel et familiemedlem med vinmarker i Vallée de la Marne, hvor sygdom og råd i druerne har forsinket opbygningen de senere år. Reserven er personlig, den bortfalder når man dør, hvilket betyder at børn der har overtaget drift af for eksempel et familieforetagende i 2012 også kan mangle kilo.

Andre kan - med os - glæde sig over denne mulighed for at supplere op til de i alt 11.000 tilladte kilo per hektar. Da de fleste champagner i forvejen ikke repræsenterer bestemte år, vil denne ellers blokerede vin i praksis blot fungere som enhver anden ældre reservevin.

For et nyt og ret ukonsolideret firma som vores - der stadig er i gang med generationsskifte og ikke helt herrer i eget hus - har det en stor økonomisk betydning. Med vores knapt 30.000 tons i kasserne endte vi med et minus på cirka fem tons som vi altså regner med at hente i den blokerede reserve.

Chardonnay i tre parceller
Efter Pinot følger Chardonnay. Sådan er det for det meste og også i 2012.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Fra parcellen Vieilles Grandmères i Loisy-en-Brie flytter vi os til Belles Feuilles mellem Givry-les-Loisy og Soulières.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Belles Feuilles-parcellen er saddelformet.

Fra dens ene ekstremitet kigger vi over vores landsby Soulières og fra den anden ser vi nabolandsbyen Givry-les-Loisy.

 
Posted by Picasa
Jorden er tilsyneladende lidt tilfældigt beplantet med vin her og traditionelle markafgrøder som vinterhvede, raps eller sukkerroer der. Helt så tilfældigt er det ikke.

Undergrunden er ikke den samme overalt. Vinen finder man typisk der hvor jorden er dårligst eget til almindeligt landbrug. En vinstok er nøjsom.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Druerne i Belles Feuilles er normalt flotte, det gælder både de blå Pinot og de grønne Chardonnay.

Klaserne er ikke så store. Parcellen er plantet i 1960'erne, og 50 år i jorden er længe for en vinstok i Champagne hvor gennemsnittet er 35 år.

Gamle vinstokke giver lavere udbytte end unge men de giver også mere koncentrerede druer og ditto vin.

Frostramt i bunden
Den sidste parcel er les Crochettes, som ligger nærmest gården, og derfor altid er den vi besøger med gæster.

I år har den været ramt af stort set alle tænkelige problemer. Fraset råd.

 
Posted by Picasa
Parcellen begynder i bunden og breder sig op af en lille bakke. Overfor den vokser vinstokke på en anden bakke hvilket giver en svag tunneleffekt i bunden. Denne placering giver af og til problemer.

Kold luft er tungere end varm, og det mærker vi netop her ved les Crochettes hvor den kolde luft har tendens til at blive hængende længe nok til at lave ballade.

I et år med frost som 2012 kan vi virkelig mærke placeringens betydning, og vi kan derfor hente et meget lavt udbytte hjem. Få og små klaser.

Pinot Noir kan svinge sig op til 300 kilo alt i alt. Chardonnay lidt mere end det dobbelte. Bærerne har ikke meget at lave mens vi opholder os i disse 42 rækker. Det tager lang tid at fylde en spand der rummer seks-syv kilo i det hele.

Men alt får alligevel en ende. Vores vinhøst sluttede i 2012 mandag klokken 11. Inden det store regnvejr satte ind. Hvor heldig kan man trods alt være? Lige før start tvivlede Alain på om han havde valgt rigtig startdato.

Regn er ikke godt for druernes kvalitet. De mister den koncentration af sukker der er så vigtig for at lave god vin. Regn er nu i øvrigt heller ikke god for vinhøstens afvikling for det er supersurt - koldt, vådt, ubehageligt - at plukke vindruer i regn og siden også mudder.

Men igen i år faldt vores syv dage i det helt rigtige vindue. De syv dage hvor druernes koncentration blev den bedst mulige - altid en afvejning mellem de mere modne Pinot og de mindre modne Chardonnay der skal nå at få det sidste på to-tre dage - inden det går den anden vej. Fordi gråskimmelen trods altid kommer til sidst. I år vil den helt sikkert nu brede sig med regnen så jeg vil da håbe for kollegerne i Montagne de Reims og i Côte des Blancs at de snart er færdige.

Vores folk rejste tilbage mandag. De fleste til Normandiet, andre til Lille og Sedan nordpå. Vi regner med at se en del af dem igen til næste år.

Gengangere
Hos os kommer de fleste flere gange, enkelte år efter år hvilket giver vinhøsten det ekstra menneskelige element der gør den til en særlig tid.

Folk holder en uges ferie fra deres almindelige arbejde og kommer så hos os på en form for arbejdsferie. Et koncept der kun holder fordi der er en god hjemlig stemning som de fleste sætter pris på. Det skal være convivial, og jeg vil mene at det er det franske ord der svarer bedst til det danske hygge.

Der skal nogen æg i omeletten før festen svinger. Det søger de to høstkokke for. Der står fransk mormormad med store bogstaver over det hele hvis nogen skulle være i tvivl.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Præcis sådan husker venner på besøg de fire-fem gange de selv deltog i vinhøst i deres ungdom. Nå ja, og så det at de trods det fysiske arbejde alligevel vendte hjem i selskab med et par ekstra kilo. Vi spiser hyppigt og meget under vinhøsten.

Morgenmad, morgenpausen i vinen, frokosten, eftermiddagspausen i vinen, aperitiffen og aftensmaden. Fri fest under fornuftige former i løbet af aftenen for dem der vil det. Hos os finder folk alligevel altid ud af at komme i sving kl. 7.30 sharp.

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Så vidt årets afrapportering fra vinen - al god champagne begynder med solidt arbejde i vinmarken og vinhøst på det rigtige tidspunkt. Rapport fra anden afdeling af processen følger senere. Vi skal lige allesammen have vejret igen.