30 June, 2005

Vin i blomst


Vinblomster i Verzy ved midsommer.

To ugers hedebølge har speedet vinen gevaldigt op, og i midten af sidste uge så vi årets første blomster, her på Chardonnay-druer nedenfor Verzy.

Tommelfingerreglen lyder så, at vi skal høste om 100 dage. Altså et stykke ind i oktober. Vi får se.

Her i huset husker vi stadig 2003, hvor høsten var stort set overstået, da vi vendte hjem fra ferie i Danmark. August måneds uhørt varme vejr det år fremskyndede høsten med adskillige uger i løbet af meget kort tid, så vi nåede først frem den sidste dag.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

29 June, 2005

Nyt juni 2005

  • 09.06.2005: Syv ud af 10 franske vinbønder stemte nej til den europæiske forfatning den 29. maj i år. I sydfranske byer som Montpellier, Nimes og Marseilles afviste hele otte ud af 10 vinfolk traktaten, viser tal som analyseinstituttet Ipsos har samlet for avisen Le Figaro. Især de små vinbønder er nervøse ved udsigten til at yderligere europæisk integration vil betyde flere regler. Netop Languedoc-Roussillon er blandt de mest kriseramte, franske vinområder, og forskellige former for voldelige demonstrationer og hærværk mod andre firmaer i vinbranchen har her hørt til dagens uorden de seneste måneder. Et flertal af de ledende vinpersonligheder i Bordeaux havde på forhånd valgt at advokere for et ja til traktaten, skriver Decanter.com. Men trenden i vinbranchen fulgte altså den øvrige i Frankrig med et ja fra den rigeste, borgerlige elite og nej fra resten.

  • 16.06.2005: Reims har ry for at være en rig by pga. de mange champagnehuse. Men rent faktisk bidrager de noble bobler kun med 3,6 procent af byens samlede beskatningsgrundlag. Det oplyser borgmester Jean-Louis Schneiter til den regionale avis l'Union. Blandt de 10 største virksomheder i Reims finder man Veuve-Clicquot Ponsardin og glasværket VMC med hver omkring 500 ansatte.

  • 20.06.2005: Det bliver stadig mere populært at købe vin over nettet. Salget er nu oppe på 2,7 milliarder kroner, hvoraf en tiendedel er franske vine, heriblandt også vine fra Champagne. Det øger naturligvis den samlede pris en del, fordi en flaske champagne skal emballeres behørigt, før den kan sendes med posten. Ved køb af seks eller 12 flasker er prisen væsentligt billigere end den normale udsalgspris i Danmark. En vinbekendt fortalte mig forleden, at hun jævnligt sender champagne til sit hjemland Sverige, og at hun stadig kan sælge til gode, konkurrencedygtige priser. Ikke fordi Systembolaget er glade for korrespondencen, men de har endnu ikke været i stand til at forhindre den.

  • 20.06.2005: En ny type champagneprop blev forleden præsenteret på Vinexpo i Bordeaux. Det gamle franske firma, Au Liégeuer, har fundet på at udskifte den traditionelle korkprop med en ny type, som de har døbt SpoomFizz. Fidusen er ifølge firmaet, at det er lettere at styre, om man ønsker at åbne flasken med et stille "pop", eller man vil lade boblerne skumme over i bedste Tour-de France stil. Pudsigt nok, mener jeg jo efter en del års research, at det ikke er noget problem at styre med traditionelle propper heller. Og jeg kan endda konstatere, at jeg - som kvinde - er i målgruppen for SpoomFizz. Måske, når de ellers i forvejen svage armkræfter svinder yderligere...

  • 24.06.2005: EU's konkurrencemyndigheder har givet Pernod Ricard lov til at overtage den britiske gruppe Allied Domecq, der bl.a. ejer Mumm. Dog under forudsætning af at bl.a. whiskymærkerne Glen Grant, Old Smuggler og Braemar bliver sogt fra. Den franske spiritusgigant skal også opgive nogle af sine distributionsaftaler, hvilket ifølge en udtalelse fra konkurrencekommissær Neelie Kroos kontor vil sikre fortsat konkurrence. Et forsøg fra den amerikanske gruppe Constellations side på at overtage Allied Domecq for næsten af Pernod Ricard løb således ud i sandet.

  • 26.06.2005: Bliv hot med de hotte, og gør ligesom Victoria og David Beckham. Forleden brugte Englands mest omsladrede par 20.000 pund på en flaske champagne under et besøg i kendis-baren Les Caves du Roy i St Tropez. Flasken - en Methusalem, hvis indhold svarer til otte almindelige flasker champagne - ankom behørigt på sølvbakke med stjernekastere, mens musikken blev dæmpet. Ubetalelig reklame og imagebuilding for de franske bobler i al almindelighed. Sunday Mirror har hele historien.

  • 27.06.2005: Et af de store champagnemærker er måske ved at skifte hænder. Ifølge finansnyhedssitet AFX har Taittinger-gruppen kontakt med banker som BNP-Paribas og Rothschild for at analysere en stribe tilbud. Et salg er ifølge Le Figaro og La Tribune ventet, fordi den belgiske pengemand Albert Frere, der ejer en fjerdel af Taittinger-gruppen, ventes at trække sig ud. Taittinger-familien er en af de sidste gamle familier, der stadig står i spidsen for et et forretningsimperium, der udover den kendte champagne også omfatter et af Paris' bedste hoteller, Hotel du Crillon på Place de la Concorde. I alt 38 medlemmer af familien vil i tilfælde af salg skulle dele de omkring to milliarder euro, som et salg af samtlige aktiviteter ventes at indbringe. Ifølge Independents oplysninger kommer et salg i kølvandet på et langt internt familieslagsmål mellem personer, der er direkte involveret i forretningerne, og så de andre, der ønsker flere penge selv hellere end fortsat at se familiefirmaets værdier boome.

  • 29.06.2005: En engelsk vin har vundet førstepræmien som den bedste mousserende vin i verden i den engelske 2005 International Wine and Spirit-konkurrence, der sammenligner vine og spirituosa fra hele verden. RidgeView Merret Bloomsbury 2002 nåede førstepladsen i konkurrence med mousserende vine fra 55 lande. Den kommer fra Sussex i det sydlige England, og er blandet af de tre traditionelle champagnedruer Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. RidgeView har i forvejen masser af priser fra hele verden, endda et par stykker fra champagnens hjemland, Frankrig. De engelske bobler konkurrerede ikke mod franske ditto, der deltager i deres egen klasse.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

  • 16 June, 2005

    Vinturisme a la champenoise


    Udsigt over Veuve Clicquot Ponsardins terroir i Verzy.

    Vi taler jævnligt om, at vi vil udvikle en form for vinturisme, og vi kunne forleden konstatere, at Champagnes store dame er kommet os i forkøbet.

    Det føler vi nu ikke som nogen skam, for ingen kan med rimelighed forvente at spise kirsebær med de store, endnu inden de er rigtigt i gang. Og idéen fejler ikke noget.

    Havens dag i Verzy
    For et par weekender siden var det "havens dag" i Frankrig. Det er en weekend, hvor offentligheden får adgang til ellers normalt lukkede parker. Og netop enkens arvtagere havde altså besluttet at åbne le manoir her i Verzy.


    Forhaven var pyntet i enkens orange farver.

    Verzys slot har nu mere tilfælles med en stor villa. Tager man imidlertid i betragtning, at den store - man kunne ligefrem sige unyttige - park beslaglægger et ukendt antal hektar i et Grand Cru område, hvor jorden i hvert fald ikke går til under en million euro per hektar, giver den fornemme betegnelse straks mere mening.

    Haven bugner af smukke roser, velklippede buksbomhække, en lille dam, et kinesisk drivhus og høje, gamle træer. Vi var dog mere interesserede i parcellerne på den anden side af den åbne port.

    Her fandt vi et af enkens store terroirs. Druerne fra Verzy er Grand Cru - altså højeste kvalitet - og de bliver da også brugt i de årgangschampagner, der bærer betegnelsen La Grande Dame.


    Stenen udfor vinrækkerne angiver produktet.

    Nærkontakt med stort terroir
    Vi kunne konstatere, at trådhegnene, der holde Pinot Noir-planterne oppe, er lidt mere avancerede end dem, der normalt er i brug. Således kan den dobbelttråd, som man hæver i løbet af juni måned, anbringes i tre indstillinger mod normalt to.

    Når det færdige produkt har højere værdi, kan man selvfølgelig også bruge flere arbejdstimer på det. Såsom en ekstra spadseretur gennem rækkerne for at hæve trådene.

    Vi studsede også over en serie navne, anbragt på fine ovale skilte i husets orange farver. Indtil det gik op for os, at det i virkeligheden er vinturisme udført på allermest elegante og elitære vis.


    En finne oplevede superhøsten i 2004.

    Veuve Clicquot Ponsardin indlogerer simpelthen sine prestigeforbindelser på slottet i Verzy under høsten, og de får så mulighed for at klippe et par symbolske klaser, hvorpå deres navn for tid og evighed bliver anbragt i vinen. Respekt...

    Vi forstod lige pludselig også, hvorfor enken ikke lejer eller låner sin herregård ud end ikke til almindelige ansatte.

    Man kan i øvrigt finde en masse interessante oplysninger om Veuve Clicquot Ponsardins forskellige champagnetyper, druerne og vejr- og dyrkningsmæssige forhold i de enkelte år, hvis man orker at klikke sig ned gennem hierarkierne på stedets website.


    Der er gjort klar til enkens eliteplukker i år.

    Nu gør vi os selvfølgelig ingen illusioner om, at vi nogensinde kommer til at kombinere slotsophold med vinhøst med forgyldt saks. Men idéen er god.

    Læg dertil, at Champagne ligger bare halvanden times kørsel fra Paris, er kendt af alle og prestigefyldt som få. Oven i købet er det et af få vinområder i Frankrig, hvor vinen stadig høstes i hånden. 80'erne sommerjobs i den sydfranske vin er så godt som saga blot. Maskiner er billigere, og man kan planlægge sit arbejde mere effektivt med dem, forklarede en vinbonde fra Côtes de Castillon nær Saint Emilion os for nyligt.

    Gammeldags høst på vej væk
    Også i Champagne ændrer tiderne sig, og stadig flere vinfolk ansætter hold af østeuropæere eller sigøjnere, der sørger for egen forplejning under høsten. Men enkelte steder - som hos os og resten af familien i Soulières - foregår la vendange altså stadig på gammeldags vis.

    Det vil sige et hold plukkere bor hos os i den uges tid høsten varer og får en del af deres løn i form af kost og logi. Arbejdet er hårdt, stemningen speciel, og hele molevitten ender med et gilde og en dans.

    Sådan som det var i Danmark engang, sådan som det var overalt i Frankrig engang, sådan er det altså stadig hos os i Champagne. Og det er måske en tradition, som var værd at kapitalisere på en eller anden måde.

    Vin i Île-de-France
    Vi er i øvrigt ikke de eneste, der sysler med tanker om turister. Sammenslutningen af vinbønder i Ile-de-France - endnu tættere på Paris - overvejer i øjeblikket, hvordan de kan tjene penge på nogle af metropolens årlige 45 millioner turister:

    "Vi er langt bagud, når det gælder vinturisme", siger således Christian de la Guéronnière, der er formand for sammenslutningen Vignerons Franciliens Réunis, til decanter.com.

    Nu har han taget têten, og vil distribuere kort over områdets 145 vingårde til turistbureauerne i Paris. Man kan dog også finde dem her.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    08 June, 2005

    Champagnes guld i rynkecreme


    Champagnes blå og grønne guld kan nu også anvendes udvortes. Et firma i Reims anvender druerne i en serie skønhedsprodukter, blandt andet rynkecreme.

    Det er biologen Pascal Commenil, der har fundet på at bruge en del af de overskydende druer i luksuscremer. Han fortæller til det franske nyhedsbureau AFP, at han til hvert kilo creme bruger 10.000 kilo druer. Derfor løber den gennemsnitlige pris for et af produkterne op i godt 750 kroner (100 Euro).

    Foreløbigt anvender Pascal Commenil kun kernerne til sine produkter, men han siger, at også skindet har interessante egenskaber, som ikke er undersøgt til bunds.

    Hvis man hælder mere til tesen om at skønhed kommer indefra, kan man fortsætte på gammeldags vis og nøjes med at drikke champagnen.

    Skønhedsserien kom på markedet i december sidste år under navnet Remensis.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

    01 June, 2005

    "Less is more" i vinen


    Vinen får ikke lov at følge sin vildtvoksende natur.

    "Less is more" vil mange nok forbinde med al form for design. Men i virkeligheden kunne denne maksime også være enhver vinbondes motto. I hvert fald i Champagne, som er en af de få regioner i Frankrig, hvor vi fra april og henimod midten af juli jævnligt spadserer op og ned gennem rækkerne for at soignere planterne. Minimere dem.

    Det vil sige skære overflødige knopper og skud af, inden de når at danne bark. Når vi på denne måde trimmer planterne gennem hele vækstfasen, hjælper vi dem til bedre at økonomisere med energien. Det er vigtigt, for at de ikke så at sige brænder ud under den intense vækstfase allerede inden slutspurten, hvor druerne modner.

    Målet er ikke at producere mange men gode druer, og da vi også kun kan afsætte et givet antal kilo druer per hektar, er der ingen idé i at lave for mange. Men lige præcis hvor planten skal trimmes, er en vurderingssag, og det betyder endnu en timetung, manuel arbejdsopgave gennem de næste mange uger.


    Vinen sætter hurtigt et virvar af unge skud.

    I virkeligheden er det vinterens beskæring, som vi følger op på denne måde. Allerede tilbage i januar klippede vi grundigt ned. Alligevel er der masser af nye skud både ved planternes fødder, på selve stammen og sine steder også på den ældste gren. Det er simpelthen ikke muligt at finde alle knopper om vinteren.

    Hurtigløber
    Det er nu godt en måned siden, at årets første knopper begyndte at folde sig ud, og siden er vinen vokset derudaf.

    Årets første to lyserøde og sammenkrøllede blade er for de mest udviklede skuds vedkommende allerede nået mere end 50 centimenter væk fra udgangspunktet. De højeste har passeret trådhegnets øverste tråd, og vi kan da også konstatere, at nogle vinfolk rundt omkring er begyndt at sommerklippe toppen. Altså skære skuddene af lige over den øverste række tråd.

    Mængden af blade er også øget betragteligt. Vinterens og det tidlige forårs gråbrune parceller, præget af vinstubbe og træflis, er afløst af saftigtgrønne vinblade, hvis mængde er godt på vej til at forvandle rækkerne til sommerens tætte system af blade, sporer og grene. Det vil ikke vare længe, før vi også skal til at klippe siderne. En af de meget få arbejdsprocesser i vinen, der foregår i traktor, og som i øvrigt udføres for at undgå, at rækkerne bliver helt ufremkommelige.


    Vinens hurtige vækst tager først af til juli.

    Under den første og mest intensive vækst, der normalt fortsætter til ind midt i juli, kan hvert af vinplantens skud nå at sætte to nye blade om dagen.

    Skuddet får et vrid
    Vi har stort set ladet vinen passe sig selv, siden vi var ude at binde op i april. Hvor tidligt, man begynder at trimme planterne, er lidt af en vurderingssag.

    I Champagne kan man i midten af maj begynde at fjerne overflødige knopper - det er det, der i fagsproget hedder ébourgeonnage - andre venter, til knopperne er skudt og vokset - processen hedder så épamprage. Vi er tilhængere af den sidste model.

    Primært på grund af risikoen for forårsfrost. Champagne er et af de nordligst beliggende vinområder i Frankrig, og risikoen for frost så sent som i maj er en reel fare, som kan koste en del af årets produktion, hvis den kommer på det helt forkerte tidspunkt. Vi lader derfor de ekstra knopper sidde, til risikoen for frost er væk.

    Arbejdet går ud på at fjerne alle overflødige skud. Planten har to mål i livet: At vokse og formere sig. Altså dels at danne mere træ dels at sætte frugt. Er der imidlertid for mange grønne skud først på sæsonen, vil der være mindre energi tilbage til at udvikle og modne druerne bedst muligt. Derfor fjerner vi simpelthen nogle af de grønne skud, der ellers ville blive til træ.

    Fordi vi stadig befinder os tidligt i sæsonen, er skuddene endnu ikke hærdet til grene. De er stadig grønne, spændstige og fremfor alt helt bløde og lette at pille af. Man skal blot vride dem lidt, hvorpå de er nemme at hive af.


    Den overflødige kvist får et lille vrid.

    Hvert skud skal kun drejes ganske lidt for at knække fint af helt inde ved roden. Når det grønne lag senere på sommeren udvikler sig til bark, er det langt sværere at fjerne skud, så det er vigtigt at blive færdig i tide.

    Spørgsmålet er så, hvordan man afgør hvilke af alle disse mange grønne skud, der skal snuppes af. Svaret er ganske enkelt bestemt af, hvordan vinen er beskåret.

    Følg Vallée de la Marne-modellen
    Da vores Pinot Meunier-planter er formet efter Vallée de la Marne-modellen, betyder det, at vi trimmer de nye skud efter samme princip.

    Vallée de la Marne består af en gammel gren med et nu hærdet skud - altså en ung gren - fra sidste år i toppen. Dertil kommer en ung gren - ligeledes hærdet og med bark - med et antal nye skud og endelig stumpen med to knopper, der ligeledes har udviklet sig til to skud.

    Udover disse tre grundelelemeter og deres nye skud skal der ikke sidde mere end et enkelt eller to skud på planten, en af dem vil overtage rollen som ny stump med to knopper i forbindelse med næste beskæring. Alle yderligere skud bliver vredet af. Men så bliver der også knapt 20 tilbage, der normalt alle har sat hvad, der senere vil blive til druer.


    Vinstokkens fod er helt renset for skud, den gamle gren til højre ligeså modsat den unge gren til venstre, der beholder sine skud.

    Foden bliver altid renset helt for skud. Ingen ved sine fulde fem lader vinen sætte druer tæt ved jorden. Dels er det sværere at forudse drueklasernes mængde og kvalitet, dels får druer tæt ved jorden generelt mere fugt, og er derfor mere udsatte for sygdom og skadedyr. Rent praktisk er druer, der sidder lavt, også mere besværlige at plukke, når vi henpå det tidlige efterår når til høsten.

    Også vinstokkens ældste del, den gamle gren, bliver helt renset for eventuelle skud. Plantesaften skal helst stryge direkte til tops for at nære den unge del af planten og dens seks-otte skud, hvor den primære del af vindrueklaserne vokser. Findes der andre skud undervejs, vil en del af kraften blive brugt undervejs, og det er ikke meningen.

    Den unge gren med dens nye skud får lov at være i fred og stumpens to skud ligeså.

    Forstå din vin hurtigt
    Sådan lyder altså teorien, men som indenfor mange andre discipliner er der ofte et stykke vej fra teori til barsk virkelighed. Også hvad vin angår, og derfor er der som i sin tid under beskæringen ikke andet at gøre end at sætte sig ned og forstå sin plante, før man trimmer den.

    Forstå, hvordan dens særlige udtryk for Vallée de la Marne hænger sammen. En plante kan have nogle svagheder, der betyder, at man har måttet nøjes med at beskære, som man kunne, snarere end at følge teorien i vinbondens store grundbog. Desuden står en plante aldrig helt alene. Hvis dens nabo således er meget ung eller måske ligefrem syg, kan det forekomme, at en plante producerer for to. Et fænomen, man må tage hensyn til, både når man beskærer, og når man trimmer.


    Et vinkelret skud har en uheldig retning og bliver fjernet.

    Yderligere har visse skud en mildt sagt uhensigsmæssig placering. Står de vinkelret ud fra trådhegnet, nærmer risikoen for, at de vil blive knækket af en traktor eller en storm, sig de 100 procent. Man kan derfor ligeså godt fjerne dem, inden de har ædt alt for meget kraft til ingen nytte.

    Der er således rigeligt at tænke over, og til denne første og mest omfattende oprydning af planterne regner vi da også med en god times arbejde per række à 200 meter. Altså en kadence på noget i retning af tre planter i minuttet. Er man på den officielle akkord, siger det sig selv, at man ikke har tid til alt for mange overvejelser inden hvert vrid.

    Principielt fortsætter denne oprydning helt til planternes vækst løjer af henimod midten af juli. I ugerne efter denne første grundige gennemgang er det dog primært vinkelrette skud og så skud fra vinens nedre regioner - fødderne - der bliver pillet af. En arbejdsopgave, der kan udføres stort set per automatik og i fortsat let gang gennem rækkerne.

    Når skuddene har vokset sig lange nok, bliver de hejst op og sat fast. Det bidrager til den almindelige orden i vingården, men det afhjælper også de skader, et eventuelt uvejr kan forårsage.

    Vinen løftes op
    Tidspunktet er ikke kalenderfast. Tommelfingerreglen er noget i retning af "go", når 95 procent af de nye skud vil blive samlet op af tråden.


    Den dobbelte tråd er sat fast i det første ledige hak på jernpælen.

    Princippet er som følger: Mellem jernpælene er spændt tre rækker tråd i forskellige højder. Den midterste række tråd, der er dobbelt, ligger udenfor vækstsæsonen på jorden. Når de nye skud efter den første intensive vækst har nået en bestemt længde - det er normalt i midten af juni - samler man den dobbelt tråd op og sætter den fast i et dertil indrettet hak, som sidder på alle jernpælene.

    Hvis man har tænkt sig ordentligt om, da man beskar og siden trimmede, vil denne dobbelttråd samle størstedelen af de nye skud op og holde dem nogenlunde ordentligt på plads omkring hegnet. Det forudsætter dog, at man vælger det rigtige tidspunkt at hæve trådene på, og det er en hårfin vurdering.

    Løfter man for tidligt, altså når skuddene er for korte, vil for mange af dem falde ud igen. Det vil medføre en strafrunde gennem rækkerne, hvor man manuelt og plante for plante må anbringe hver eneste stængel reglementeret og korrekt mellem de to rækker tråd.

    Løfter man omvendt for sent, er det med risiko for, at storme eller haglvejr kan knække skuddene. Samme risiko har man i øvrigt efter hvert regnvejr, hvor en traktor kører gennem rækkerne for at sprøjte. Sygdomme og skadedyr er altid i vækst efter regn.


    Hæver man på det rigtige tidspunkt, vil de fleste af skuddene følge med og blive pænt mellem de to rækker tråd.

    Pælene har endnu et hak. Et par uger efter første løft får dobbelttråden en tand til og de hvide plasticklemmer, som vi pillede af tilbage i januar, bliver sat på plads igen for at holde dobbelttråden sammen omkring planterne.

    Dermed er vinen spændt helt op til sommeren.

    In English

    Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.