Farven er ikke til at regne med, men denne gammelrosa har sine fans. Jeg kan godt lide lidt mere farve, men man kan vel ikke forlange alverden af en vin med 90 procent Chardonnay.
Det er ikke helt nemt at greje, hvad der ellers styrer smagen af sådan en rosé en mandag formiddag.
Denne rosé type består af den assemblage, vi allerede har sat os fast på iblandet en del rødvin. Begge serier smagt blindt begge gange, naturligvis.
Den første mandag foretrak jeg de to bud, der indeholdet henholdsvis 12 og 15 procent rød. Jeg syntes om den mere kraft, de havde, modsat de to andre med kun henholdsvis syv og 10 procent rødvin. Ellers i øvrigt fine nuanceforskelle.
Den anden mandag derimod brød jeg mig virkelig ikke om den første i serien på fem. Den havde et kraftigt præg af moset jordbær eller ligefrem jordbærsyltetøj. Den sidste var for fad, for uinteressant. De tre midterste havde jeg svært ved at finde de fine nuancer i. Den kraftigt smagende indeholdt utroligt nok mindst - nemlig otte procent - rødvin, og de øvrige gik et procentpoint op til vi endte på 12% for den femte vins vedkommende.
De fleste smagere forkastede etteren og havde enten tre'eren som etter eller blandt sine tre favoritter.
No comments:
Post a Comment