Klip, klip og klip igen

 

Jeg har talt op.

I snit 35 klip per plante er, hvad det bliver til, når jeg koncentrerer mig ordentligt og kun træffer rigtige beslutninger, når jeg beskærer i vores vingård.

Det vil sige :

klipper hårdt nok første gang, således at jeg ikke behøver klippe samme sted flere gange, før grenen slipper

ikke finbeskærer grene, jeg senere beslutter at klippe helt af

og tæller knopperne rigtigt, så jeg kun behøver klippe spidsen én gang.

Behøver jeg nævne, at det langt fra altid lykkes. Tankerne løber jo helt deres egen vej i løbet af sådan en dag.

Det tager mig et sted mellem tre og fire timer at nå igennem en række på 100 meter, hvor planterne vokser med cirka en meter og 20 centimeter i mellem sig. Mange arbejdsdage bliver aldrig længere end tre-fire timer, men det svarer også stadig til mindst knapt 3.000 klip.

Nu har jeg altså også tal på, hvorfor jeg kan have ondt i hånden dagen efter.

Tågesky

 

 

Vejret kæmper om magten. Kuldegys mod varmechok. Tågen udvikler sig, når den kolde luft møder den varme.

Lørdag eftermiddag rullede en tågesky op over vinmarkerne, og indhyllede næsten alt i ærtesuppe i en times tid. Det lignede havgus. Jeg har aldrig set noget lignende herude. Temmelig spektakulært.

Jeg overvejede, om tåge er gyldig grund til at indstille beskæringen. Vejene mellem parcellerne er temmelig rustikke, og det er en klar fordel at kunne se hullerne. Jeg besluttede mig for et nej, og en time senere havde tågen lettet sig så meget, at der var noget, der minder om sigtbarhed igen.

 

 

Mens vi venter på statistikken

Vi går sådan lidt og venter på at få det samlede salg af champagne i år 2007 gjort endeligt op. Men det minder stadig mest af alt om verdens største fest.

De første officielle tal, jeg har set (ministeriel Agreste-statistik), omfatter eksporten i sidste års første 10 måneder af 2007. De viser en vækst på otte procent i forhold til år 2006, der vel at mærke også viste stor vækst.

Gennemsnitsprisen på eksporterede flasker steg i snit fem procent. Druepriserne steg også, men den stigning kan næppe være blevet ekspederet videre til kunderne endnu.

Det overordentligt gode salg er de seneste år blandt andet blevet trukket op af stor vækst på nye eller nyere markeder som Rusland, Indien og Japan.

Trods en salgssucces, der i yderste konsekvens kan tørlægge kældrene for flasker, vægrer i hvert fald de små uafhængige vinbønder sig imod at sætte deres i forvejen lave priser op. De er bange for at presse citronen, på trods af at deres priser ligger mindst 10 euro (75 kroner) under de store mærker.

Det traditionnelt største salg finder sted i årets sidste kvartal. Der bliver stadig købt suverænt flest flasker champagne til jul og nytår.

Søndag i det hvide

 

Vinterhvidt på vinstammerne i Loisy-en-Brie denne søndag morgen.

Rimfrost på vinstammerne, da vi ankom for at beskære Meunier-stokke denne morgen.

En time senere havde solen smeltet alt det vinterhvide. Strålerne har kraft. Vi kan tydeligt mærke, hvor de varmer, og jeg har skam solcreme på kinderne.

 

Vinterdag eller forårsdag

 

Virvar af grene, knopper og de sidste, ynkelige druer. Vores nye tiltag - forbeskæring - har gjort arbejdet noget lettere. Det betyder, at alt over øverste trådrække på forhånd er skåret af med motorsav.

Vejret er endog meget mildt for årstiden. I et nyhedsindslag om vejret har jeg netop set roser godt i gang med at folde blade ud, og hørt en vinbonde fortælle, hvordan han har set de første tegn på pleurs. Plantesaften, der betyder fornyet aktivitet i vinstokkene, og desuden at beskærerhæren skal til at have farten i vejret.

Det er anden gang, vi hører det. Også en af de folk, der smagte basisvine på kooeprativet i sidste uge, talte om tidlig udvikling i vingården.

Selv har vi ikke set det, der ligner tårer i Loisy-en-Brie.

Gråt i gråt i brunt
I går eftermiddags var jeg på plads for at beskære nogle flere cordoner. Det var en typisk vintereftermiddag, meget lidt lys, kragers spredte skrig og få farver. Alt forekom mig gråt i gråt iblandt en anelse brunt. Temperaturerne var dog milde. Omkring de 10 grader.

 

Udsigt fra den øverste parcel - gråt i brunt - ned mod sletten, Champagne Crayeuse, der rummer almindeligt landbrug.

Sidste år begyndte aktiviteten i vores vinstokke en del uger efter de første pip om pleurs. Vi ligger med åben udsigt til sletten. Ikke ligefrem lunt trods ekspositionen mod syd. Heldigvis for der ligger en del uger med intenst arbejde foran os, før vi bryder os om at se vinen vågne.

Sidste år demonstrerede Champagnes vingårde den tidligst kendte aktivitet i mands minde. Mønsteret holdt helt frem til vinhøsten sidst i august. Glimrende druer.

Kortere hvileperiode
I 2007 faldt bladene i løbet af november. Det betyder, at vinstokken er på vej ind i den vinterdvale, den normalt befinder sig i frem til marts. En periode, hvor planten rekonstituerer sig. Gør sig klar til næste produktionsperiode.

Hvis de første planter virkelig er i gang med at vågne nu, betyder det et hvil, der er en-to måneder kortere end normalt. Det er fristende at overveje, hvor godt det mon er. Planten må næsten nødvendigvis være mindre fit for fight med kortere hviletid. Hvilken betydning har det så for de kommende druers kvalitet.

Behageligt derfor at konstatere, at iskrystallerne i morges blomstrede på alle bilruder, og at vi i nat har vi været nede og kysse den blå ende af termometerets skala. Det var koldt, og tågen dampede i dalen.

Men jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at fuglene i morges sang, som de gør i det helt tidlige forår.

Les vins clairs are ready

 

The team to taste. The oenologue of the coop, two members from the Côtes des Blancs-villages of Oger and Bergeres-les-Vertus and myself.

The vins clairs have been tasted and discussed one last time. They are the bricks, the winemaker and oenologue Arnaud will use to construct his assemblage next week.

I går var holdet af smagere skrumpet ind. Vi var sådan set kun tre udover Arnaud, og personligt betragter jeg mig som troldmandens lærling. Jeg observerer.

Mine to missioner
Jeg har to missioner sådan en dag: Jeg leder ihærdigt efter det smagsmæssige ganeaftryk, som vinen afsætter. Hvad er supervinens karakteristika? Hvad leder de her mennesker efter? Hvad gider de overhovedet ikke have? ("Sælg det!")

Men jeg samler også så mange kommentarer som muligt op. Det hjælper mig til at forstå og forklare branchen bedre. Hvordan tænker vinbønderne? Hvordan tænker kooperativet? Hvordan tænker jeg selv?

Det er faktisk ikke helt ringe at opdage, at jeg kan tillade mig at have velunderbyggede meninger på andre niveauer end lige de hardcore smagetekniske. Fordi det er mig, der sælger vores vine, og derfor har det primære kendskab til kundernes smag. Men også i kraft af bloggen, der er en glimrende måde at følge markedet og dets moder.

 

Smagsprøverne står opmarcheret i anonyme, grønne flasker. Kun personalet kender koderne.

Assemblagens byggesten
Dagens vine er ikke helt identisk med dem, vi smagte for en uge siden. Enkelte - de mindst populære - er sorteret fra. Til gengæld er enkelte andre kommet til.

Vinene er for de flestes vedkommendes dem, der er forarbejdet af druerne fra den seneste vinhøst, 2007. Øvelsen går ud på at identicere, hvilke der vil egne sig til kooperativets assemblage, det vil sige den blanding af grundvine og reservevine fra andre år, der vil blive blandet, tappet på flaske sammen med liqueur de tirage og derpå gære anden gang på flasken til champagne.

En malo parres med en ikke-malo
Jeg bemærker, at holdet gerne foreslår eksempelvis en vin, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring med en, der har. Maloen er en naturlig gæring, der begynder automatisk, når temperaturen i tanken overstiger bestemte grader. Druesaft indeholder æblesyre, mælkesyre og en smule vinsyre. Den malolaktiske gæring forvandler noget af æblesyren til mælkesyre.

Smagsmæssigt gør det vinen mindre sur men nogle af dens aromatiske finesser kan også ryge i svinget, og derfor gør man sig typisk overvejelser om malo'en. Skal? Skal ikke? Lanson bruger den ikke, hvilket giver champagnehusets produkter et tørt præg, som nogle elsker og andre elsker at hade. Personligt har jeg generelt stor respekt for folks forskelligt indrettede ganer. De mener ikke det samme, og der er forskellige champagner til hvert smagsløg.

Sødmefuld sag uden sukker
Vi smager også enkelte vine fra andre år. Herunder en ganske aromatisk og sødmefuld sag fra 2004, som ifølge holdet skal viderebearbejdes nu. Forslaget går på en ultra brut på grund af vinens naturlige sødme. Vi får se. Det vil mig bekendt være den første af sin slags herfra. Men udoserede champagner - altså uden sukker - er ganske godt oppe i tiden, så det er uden tvivl et interessant tidspunkt at forsøge sig.

Også selvom de udoserede champagne ifølge et medlem af dagens panel er vinbøndernes eget bud på det bedste. Kunderne vil hellere have champagner med et vist mål sukker, er hans erfaring.

 

Noter sammenlignes. Er dagens indtryk det samme som sidste uges. I dag sidder vi roligt ved et bord. I sidste uge gik vi rundt fra tank til tank, og det efterlader ikke nødvendigvis samme idé om en vin.

Smagspanelet sammenligner de notater, de gjorde sig i sidste uge, med det indtryk, de får af de samme vine i dag. Det er nogenlunde det samme, siger de. Jeg noterede ikke i sidste uge - farve, næse, mund, andre observationer - det er endnu for svært at genkende og afgrænse de enkelte vine. Jeg har med andre ord ikke ret meget at skrive, udover de andres kommentarer.

Helt ærligt, vinene er sg'u ret ens i min mund: De indeholder stort set alle aromaer af frugt og blomster - men hvilke kan jeg ikke identificere. De fleste af vinene har en hel del syre, de er jo endnu ret unge. Styrkemæssigt varierer de en del. Nogle smager kraftigt i munden og/eller i eftersmagen. Andre er mere neutrale.

De kan godt lide en vin, der er franc. Åben og ærlig. Hvor duft og smag er nogenlunde i overensstemmelse. Hvor der er en god balance, men ikke med en alt for overvældende kraft og styrke. For mig er det typisk en vin, der er aromatisk, men ikke i en alt for overvældende grad. En vin, der starter godt i munden og bliver der i en lang eftersmag men alt i alt ikke med et for voldsomt udtryk på noget tidspunkt.

 

Arnaud med glas, prøver og spytteskåle. Kooperativets stifter kigger til i baggrunden.

Sidste smagning er i næste uge. Arnaud vil så have konstrueret nogle bud på den færdige assemblage. Normalt indholder vores standard brut godt 10 procent blå druer. Jeg er en anelse spændt på, om vi mon ikke også vil blive præsenteret for en forsøgsblanding, der har mere. Jeg fornemmer en positiv stemning i retning af et produkt med flere røde druer, og det optræder også på den bestillingsliste, vi udfyldte i sidste weekend.

Det skal blive interessant at smage det foreløbige resultat, nu hvor vi har brugt et par formiddage på at smage på byggestenene.

Les vins clairs er klar

 

Dagens smagshold. Kooperativets ønolog, to af medlemmerne, fra Côtes des Blancs-landsbyerne Oger og Bergeres-les-Vertus og så mig.

Årets vins clairs er en sidste gang blevet smagt og diskuteret, vurderet og konkluderet. Det er de byggesten, ønologen Arnaud skal konstruere assemblagen af i næste uge.

I går var holdet af smagere skrumpet ind. Vi var sådan set kun tre udover Arnaud, og personligt betragter jeg mig som troldmandens lærling. Jeg observerer.

Mine to missioner
Jeg har to missioner sådan en dag: Jeg leder ihærdigt efter det smagsmæssige ganeaftryk, som vinen afsætter. Hvad er supervinens karakteristika? Hvad leder de her mennesker efter? Hvad gider de overhovedet ikke have? ("Sælg det!")

Men jeg samler også så mange kommentarer som muligt op. Det hjælper mig til at forstå og forklare branchen bedre. Hvordan tænker vinbønderne? Hvordan tænker kooperativet? Hvordan tænker jeg selv?

Det er faktisk ikke helt ringe at opdage, at jeg kan tillade mig at have velunderbyggede meninger på andre niveauer end lige de hardcore smagetekniske. Fordi det er mig, der sælger vores vine, og derfor har det primære kendskab til kundernes smag. Men også i kraft af bloggen, der er en glimrende måde at følge markedet og dets moder.

 

Smagsprøverne står opmarcheret i anonyme, grønne flasker. Kun personalet kender koderne.

Assemblagens byggesten
Dagens vine er ikke helt identisk med dem, vi smagte for en uge siden. Enkelte - de mindst populære - er sorteret fra. Til gengæld er enkelte andre kommet til.

Vinene er for de flestes vedkommendes dem, der er forarbejdet af druerne fra den seneste vinhøst, 2007. Øvelsen går ud på at identicere, hvilke der vil egne sig til kooperativets assemblage, det vil sige den blanding af grundvine og reservevine fra andre år, der vil blive blandet, tappet på flaske sammen med liqueur de tirage og derpå gære anden gang på flasken til champagne.

En malo parres med en ikke-malo
Jeg bemærker, at holdet gerne foreslår eksempelvis en vin, der ikke har gennemgået den malolaktiske gæring med en, der har. Maloen er en naturlig gæring, der begynder automatisk, når temperaturen i tanken overstiger bestemte grader. Druesaft indeholder æblesyre, mælkesyre og en smule vinsyre. Den malolaktiske gæring forvandler noget af æblesyren til mælkesyre.

Smagsmæssigt gør det vinen mindre sur men nogle af dens aromatiske finesser kan også ryge i svinget, og derfor gør man sig typisk overvejelser om malo'en. Skal? Skal ikke? Lanson bruger den ikke, hvilket giver champagnehusets produkter et tørt præg, som nogle elsker og andre elsker at hade. Personligt har jeg generelt stor respekt for folks forskelligt indrettede ganer. De mener ikke det samme, og der er forskellige champagner til hvert smagsløg.

Sødmefuld sag uden sukker
Vi smager også enkelte vine fra andre år. Herunder en ganske aromatisk og sødmefuld sag fra 2004, som ifølge holdet skal viderebearbejdes nu. Forslaget går på en ultra brut på grund af vinens naturlige sødme. Vi får se. Det vil mig bekendt være den første af sin slags herfra. Men udoserede champagner - altså uden sukker - er ganske godt oppe i tiden, så det er uden tvivl et interessant tidspunkt at forsøge sig.

Også selvom de udoserede champagne ifølge et medlem af dagens panel er vinbøndernes eget bud på det bedste. Kunderne vil hellere have champagner med et vist mål sukker, er hans erfaring.

 

Noter sammenlignes. Er dagens indtryk det samme som sidste uges. I dag sidder vi roligt ved et bord. I sidste uge gik vi rundt fra tank til tank, og det efterlader ikke nødvendigvis samme idé om en vin.

Smagspanelet sammenligner de notater, de gjorde sig i sidste uge, med det indtryk, de får af de samme vine i dag. Det er nogenlunde det samme, siger de. Jeg noterede ikke i sidste uge - farve, næse, mund, andre observationer - det er endnu for svært at genkende og afgrænse de enkelte vine. Jeg har med andre ord ikke ret meget at skrive, udover de andres kommentarer.

Helt ærligt, vinene er sg'u ret ens i min mund: De indeholder stort set alle aromaer af frugt og blomster - men hvilke kan jeg ikke identificere. De fleste af vinene har en hel del syre, de er jo endnu ret unge. Styrkemæssigt varierer de en del. Nogle smager kraftigt i munden og/eller i eftersmagen. Andre er mere neutrale.

De kan godt lide en vin, der er franc. Åben og ærlig. Hvor duft og smag er nogenlunde i overensstemmelse. Hvor der er en god balance, men ikke med en alt for overvældende kraft og styrke. For mig er det typisk en vin, der er aromatisk, men ikke i en alt for overvældende grad. En vin, der starter godt i munden og bliver der i en lang eftersmag men alt i alt ikke med et for voldsomt udtryk på noget tidspunkt.

 

Arnaud med glas, prøver og spytteskåle. Kooperativets stifter kigger til i baggrunden.

Sidste smagning er i næste uge. Arnaud vil så have konstrueret nogle bud på den færdige assemblage. Normalt indholder vores standard brut godt 10 procent blå druer. Jeg er en anelse spændt på, om vi mon ikke også vil blive præsenteret for en forsøgsblanding, der har mere. Jeg fornemmer en positiv stemning i retning af et produkt med flere røde druer, og det optræder også på den bestillingsliste, vi udfyldte i sidste weekend.

Det skal blive interessant at smage det foreløbige resultat, nu hvor vi har brugt et par formiddage på at smage på byggestenene.

Champagne er ikke medicin

Forleden fik champagnehuset Moët & Chandon et retsligt rap over fingrene til 30.000 euro for sammen med pariserbrasseriet Flo at have brugt udtrykket La vie en rose til at sælge lyserød champagne. Dommen har kastet kommentarer af sig her og der.

Jeg har netop - til Saint Vincent for et par dage siden - hørt, at champagne er fantastisk medicin. Jeg gad nok vide, hvad retssalene kan finde på at taksere den udtalelse til?

Politisk korrekthed
I newyorkeravisen The Sun morer klummen The Folly that is France sig hjerteligt over det hyperfølsomme franske og akutte udbrud af den politiske korrekthed, som europæere ellers elsker at tilskrive amerikanerne. Men der er skam faldet retsligt brænde ned i yderligere to sager siden nytår.

De folkevalgte fra områder med vin (Organisationen ANEV) støtter de journalister, der skriver om vin, og som også er kommet i klemme, da et tema om champagne i avisen Le Parisien blev dømt for ikke at have gjort offentligheden opmærksom på, at alkohol er farlig, sådan som reklame er forpligtet til per lov. Organisationen opfordrer til, at grænsen bliver defineret mere præcist. Et arbejde, som den gerne ser foreningen ANPAA, som er sejrherre i disse to sager, deltage i.

Decanter.com oplyser, at Moët & Chandon ikke har tænkt sig at anke dommen.

Angående en vurdering af den lokale og stensikkert ikke helt appelsinfri udtalelse om, at champagne er glimrende medicin, må jeg melde pas. Jeg er jo ikke læge. Men jeg har da boet her længe nok til at vide, at nogle af de festligste mennesker, jeg har mødt gennem de seneste fire års tid, også er blandt dem, der jævnligt drikker champagne. Men det kan selvfølgelig være en ren tilfældighed.

Det er Saint Vincent

Saint Vincent

Diplomet

Champagnes særlige sakramente

Milde søndag

 

En solskinssøndag i vinen. så glemmer man stort set, at det er svært at tvinge lemmerne i gang.

Vejret er fortsat mildt. Denne søndag nåede vi også over 10 grader over middag. Jeg klager ikke, for jeg har svært ved at holde varmen, når vi er under fem grader. Vi bevæger os jo ikke ret meget, når vi beskærer.

En af de gamle gutter, der var med til at smage vins clairs på kooperativet forleden - sagde, at udviklingen er tidlig også i år. Jeg fik desværre kun refereret hans kommentar, så jeg kunne ikke spørge yderligere ind til den. Hvad ser han?

Mange års ophobet erfaring
Jeg har generelt kæmpestor respekt for den slags udtalelser, fordi jeg ved, at denne ældre herre har gået i vinen i 50 år, og han står desuden på skuldrene af sin far, der også gik i vinen i 50 år, og så fremdeles.

Han repræsenterer med andre ord en enorm ophobet erfaring, der nok er værd at lytte til. Og fordi den er baseret på det, han bemærket og hørt gennem årene, og ikke videnskabelig forskning, er det også den slags, man kun lærer direkte af andre. Det står ikke i nogen bøger.

Selv har jeg intet bemærket.

Trækfugle, insekter, lys
Sidste år fik trækfugles tidlige ankomst - vildgæs der fløj henover hovederne på os - insekter på planterne og så lysets skift - åde noget uudsigeligt og noget højst håndgribeligt -fortalte mig, at foråret var kommet allerede i midten af februar.

Den gamle guts benchmarks kender jeg desværre ikke. Men jeg har tænkt mig at holde øje med ham, så jeg kan spørge lidt ind til det.

 

Alain i vinen.

Vores status er i øvrigt ikke særligt fantastisk. Vi arbejder en halv dag, har begge svært ved at tvinge kroppen i gang med arbejdet, og når en tredjedel ind i række ni og ti. Vi mangler altså stadig 32 rækker.

For gammel eller bare for god?

I første omgang følte jeg mig lidt dum, da jeg fandt ud af, at alle andre ytringer omkring bordet gik på at Vertueux'ens time snart falder i slag. Den skal drikkes nu. Ellers bliver den for gammel, sagde de. Også Alain.

Det hørte jeg ikke. Jeg kunne tværtimod supergodt lide den. Det kan jeg også normalt. Bare ikke så godt. Og det bekendtgjorde jeg naturligvis, så ingen var i tvivl.

Derfor syntes jeg da, det var lidt træls at finde ud af, at jeg stod ret alene med den holdning. Da jeg imidlertid fik tænkt mig lidt mere om, besluttede jeg mig alligevel for at folde den bøjede nakke ud igen. For helt ærligt, hvem bestemmer, hvad der smager godt? Det gør selvfølgelig den, der drikker.

Ikke Parker eller andre vinguruer, på trods af deres mange følgesvende uden egen smag og mening. Der er simpelthen for mange folk - vinanmeldere, blogskribenter og andre - der sjovt nok mener stort set identisk det samme som de store smagsstjerner. Personligt har jeg mere end svært ved at tro, at personer kan have så ens smagsløg indenfor champagne, det felt jeg kender mest til.

Fordi smag i en nøddeskal er: Det, den ene elsker, hader den anden, og vice versa. Jeg forstår heller ikke altid, hvad der tænder den hellige ild i visse aftagere af visse flasker. Men det ville aldrig falde mig ind at pådutte dem min smag. Kun hvis de spørger.

Der var heller ingen ved det kooperative bord, der rettede på min smag. Rart nok. For jeg havde nok bøjet nakken en kende, lige indtil jeg fik tænkt mig lidt mere om.

Vores kommende lager

 

Denne weekend har vi besluttet, hvad vi gerne vil have hældt på de flasker, vi på et tidspunkt regner med at sælge under vores eget navn.

Det er vinen fra den seneste vinhøst fra den parcel, som jeg står for.

Jeg er stadig så grøn, at jeg finder det fuldstændigt fascinerende at læse sort på hvidt, hvor mange hektoliter vin, koop'en har presset af de druer, vi plukkede i slutningen af august 2007. Samt selvfølgelig hvor mange flasker de kan fylde.

 

Vi sælger suverænt mest af standard brut'en, så den har vi bestilt mest af. Men både årgangs Blanc de blancs'en og de to roséer sælger også godt nok til, at vi ikke bare kan overse dem.

Endelig er der en ny assemblage på bestillingslisten med 30 procent blå druer mod normalt godt 10 procent i standard brut'en. Jeg synes ofte godt om champagner med det kraftigere præg som flere Pinot'er giver, så den vil vi også forsøge os med.

Et kvalificeret skud i tågen, da jeg ikke har ført statistik over, hvordan vores salg egentlig har fordelt sig gennem årene. Kvalificeret trods alt, da jeg alligevel godt nogenlunde ved, hvilke og hvor mange flasker folk køber.

Disse flasker skal lagre i mindst 15 måneder - millésimen mindst tre år - før de bliver sluppet ud til salg. Tirage finder sted i begyndelsen af marts, så de er med andre ord tidligst klar i slutningen af 2009.

Fint med mig. Vi får alligevel ikke egne etiketter i år. Men det er da muligt, at vi stadig har en chance for at nå det i 2009.

First hints about vintage 2007

"C'est pas mal". (Not bad)

"Un peu serré". (A bit closed)

"A vendre". (We will sell this one)

"Pal mal d'acidité". (Good acidity)

The comments fly between the big steel vats, that contain the different crus of the cooperative La Vigneronne.

The grapes from the latest vendange - 2007 - has now been turned into wine. A number of still wines that have gone through different processes - some with and some without malolactic fermentation for instance - and are now through this first step towards real champagne. Thursday they were tasted and evaluated by the board, some members and staff.

When the conclusions are ready during the next month or two, the new oenologue of the cooperative, Arnaud, with experience from the coop in Avize and the house of Vranken, will do the necessary blending (assemblage). Then vintage 2007 will be transferred to bottles together with a mix of yeast and sugar (tirage). This is when the champagnisation will take place.

Vi er en 20 stykker. Præsidenten, ønologen, enkelte medlemmer af bestyrelsen, enkelte vinbønder, herunder kooperativets største enkeltleverandør, der med sine sorte snøresko tydeligvis kommer fra sit kontor og ikke som præsidenten i armygrønne gummistøvler direkte fra vingården.

Nogle er tideligt meget vant til disse smagninger. Andre ikke. Det er også helt tydeligt, at de er interesseret i alle mulige meninger. Ingen kan på forhånd vide, hvilket smagsløg der vil få fat i noget essentielt. Heller ikke selv om man selvfølgelig kan have sin forhåndsanelser.

Disse grundvine udgør sammen med tidligere års reservevine de byggesten, Arnaud har at lege med. Hans slutfacit er de forskellige typer champagne, som kooperativets medlemmer sælger. Plus måske lidt ekstra.

Drømmene og idéerne omfatter også den Blanc de Noirs fra Vertus, jeg allerede har beskæftiget mig en smule med, en ikke-doseret champagne - det er jo så moderne - og måske en enkeltmarkschampagne - ligeledes ret hot - og forhåbentlig en millésime i Le Vertueux-serien.

Foreløbig går dagens øvelse ud på at smage de vine, der er kommet ud af anstrengelserne siden høsten i september 2007. Det er første gang, jeg smager vins clairs, og jeg prøver at pejle mig ind på, hvad de andre erfarne egentlig leder efter. Hvad får dem til at vurdere de enkelte vines potentiale.

Tjah.

Det er min metier at sætte ord på den slags. Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har svært ved at samle kommentarerne, der flyver rundt fra snart nord, snart syd, så øst, sidst vest, til en ordentlig syntese. Vinene og evalueringen af dem forbliver et flimrende indtryk. Værre og værre efterhånden som smagningen skrider frem. Fordi der er så mange vine. Fordi smagsløgene bliver trætte. Også selvom vi spytter ud. Fordi det er en svær øvelse, og meget tydeligt hvem, der har gjort det her mange gange, og hvem der er novicer.

De fleste af vinene har så meget syre, at det skygger for det meste andet. De dygtigste smagere kan dog godt aftvinge råvinen et enkelt præg af grapefrugt, fersken eller andre af de første og primære aromaer, man kan spore i så ung en vin.

Alligevel er det selv for mig helt tydeligt, at nogle af disse vine er enormt behagelige: Hverken for sure eller for kraftige. Hverken for hurtigt forbi eller med et for kedeligt attaque. Ligesom når man drikker en VIRKELIGT god vin. Det har jeg prøvet nogle ganske enkelte gange. Men disse få gange har jeg overhovedet ikke været så meget som et sekund i tvivl om, at denne vin var ganske særligt god.

Sådan er det også lidt med disse stille vine. Vi - Alain og jeg - gætter på, at der såmænd nok skal blive en millésime ud af nogle af druerne fra 2007.

Den tredje og sidste smagning finder sted om en uge. Roséerne er på programmet..

Årgang 2007's første fingerpeg

"C'est pas mal". (Slet ikke dårlig)

"Un peu serré". (Lidt lukket i det)

"A vendre". (Den sælger vi)

"Pal mal d'acidité". (God syre)

Kommentarerne flyver rundt mellem de opmarcherede ståltanke, der rummer La Vigneronnes forskellige cru'er.

Druerne fra den seneste vinhøst - 2007 - er lavet til vin. Et antal stille vine, der har gennemgået de forskellige nødvendige processer i dette første trin mod champagne, og som torsdag blev smagt og vurderet af bestyrelse, medlemmer og personale.

Når konklusionerne ligger klar i løbet af den næste måneds tid eller to, vil kooperativets nye ønolog, Arnaud, der har erfaring fra kooperativet i Avize og huset Vranken, foretage de nødvendige blandinger (assemblage). Derpå bliver årgang 2007 hældt på flaske sammen med gær og sukker (tirage), og selve champagnisationen finder sted.

Vi er en 20 stykker. Præsidenten, ønologen, enkelte medlemmer af bestyrelsen, enkelte vinbønder, herunder kooperativets største enkeltleverandør, der med sine sorte snøresko tydeligvis kommer fra sit kontor og ikke som præsidenten i armygrønne gummistøvler direkte fra vingården.

Nogle er tideligt meget vant til disse smagninger. Andre ikke. Det er også helt tydeligt, at de er interesseret i alle mulige meninger. Ingen kan på forhånd vide, hvilket smagsløg der vil få fat i noget essentielt. Heller ikke selv om man selvfølgelig kan have sin forhåndsanelser.

Disse grundvine udgør sammen med tidligere års reservevine de byggesten, Arnaud har at lege med. Hans slutfacit er de forskellige typer champagne, som kooperativets medlemmer sælger. Plus måske lidt ekstra.

Drømmene og idéerne omfatter også den Blanc de Noirs fra Vertus, jeg allerede har beskæftiget mig en smule med, en ikke-doseret champagne - det er jo så moderne - og måske en enkeltmarkschampagne - ligeledes ret hot - og forhåbentlig en millésime i Le Vertueux-serien.

Foreløbig går dagens øvelse ud på at smage de vine, der er kommet ud af anstrengelserne siden høsten i september 2007. Det er første gang, jeg smager vins clairs, og jeg prøver at pejle mig ind på, hvad de andre erfarne egentlig leder efter. Hvad får dem til at vurdere de enkelte vines potentiale.

Tjah.

Det er min metier at sætte ord på den slags. Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har svært ved at samle kommentarerne, der flyver rundt fra snart nord, snart syd, så øst, sidst vest, til en ordentlig syntese. Vinene og evalueringen af dem forbliver et flimrende indtryk. Værre og værre efterhånden som smagningen skrider frem. Fordi der er så mange vine. Fordi smagsløgene bliver trætte. Også selvom vi spytter ud. Fordi det er en svær øvelse, og meget tydeligt hvem, der har gjort det her mange gange, og hvem der er novicer.

De fleste af vinene har så meget syre, at det skygger for det meste andet. De dygtigste smagere kan dog godt aftvinge råvinen et enkelt præg af grapefrugt, fersken eller andre af de første og primære aromaer, man kan spore i så ung en vin.

Alligevel er det selv for mig helt tydeligt, at nogle af disse vine er enormt behagelige: Hverken for sure eller for kraftige. Hverken for hurtigt forbi eller med et for kedeligt attaque. Ligesom når man drikker en VIRKELIGT god vin. Det har jeg prøvet nogle ganske enkelte gange. Men disse få gange har jeg overhovedet ikke været så meget som et sekund i tvivl om, at denne vin var ganske særligt god.

Sådan er det også lidt med disse stille vine. Vi - Alain og jeg - gætter på, at der såmænd nok skal blive en millésime ud af nogle af druerne fra 2007.

Den tredje og sidste smagning finder sted om en uge. Roséerne er på programmet.

Alle gode gange tre for fransk misbrugslov

I Frankrig er året begyndt hedt for alle, der beskæftiger sig med alkohol.

Først blev avisen Le Parisien dømt for i en serie artikler at have leveret skjult reklame for champagne uden den lovpligtige oplysning om, at alkohol er farlig for helbreddet.

Siden fik det hollandske bryggeri Heineken retslig besked på at fjerne al reklame fra firmaets franske hjemmeside inden tre uger. Heineken har sagt til Decanter, at det vil anke dommen.

Senest har en appelret omstødt en afgørelse, der i første omgang afviste en klage over et pariserbrasseries reklamekampagne under temaet La nuit est rose, hvor huset Moët & Chandons lyserøde champagne blev brugt som markedsføring. For retten er der en lidt for oplagt associering mellem restaurantens slogan og det franske udtryk la vie en rose, som betyder noget i retning af at leve livet. En bøde er takseret: 30.000 euro. Et velvoksent stykke på den anden side af 200.000 kroner.

Det er den franske Forening mod alkoholisme og afhængighed (ANPAA, der har taget kampen op imod alt det farlige. Den har foreløbigt retslig vind i sejlene.

Hverken den internationale forening af vinjournalister (FIJEV), Heineken eller - tillader jeg mig at formode - Brasserie FLO overgiver sig uden kamp.

Evin-loven fra 1991 er en af de skrappeste i Europa. Den betyder blandt andet, at man skal anføre følgende sætning i forbindelse med al reklame for alkohol: L'abus d'alcool est dangereux pour la santé. A consommer avec modération. Misbrug af alkohol er farligt for helbreddet. Bør indtages med måde.

Og det er jo meget sandt.

Jeg nøjes afslutningsvis med at konstatere at den franske stat sørme passer godt på sine indbyggere. Og for en sikkerheds skyld: L'abus d'alcool est dangereux pour la santé. For overtræder jeg i virkeligheden ikke loven, hvis jeg undlader?

Tanken er faldet mig ind.

Blancs fra bjerget, Noirs fra Côten

Nyskabelserne blomstrer i Champagne.

Blanc de blancs fra Montagne de Reims er en forholdsvis moderne opfindelse men dog ikke nyere end, at huset Ruinarts eksemplar af arten er veletableret. Hvem har nogensinde hørt om en Blanc de noirs-champagne fra Côte des Blancs?

Think again...

Vi har netop smagt den vin clair, som vores kooperativ agter at forsøge sig i genren med. For første gang.

Og hvorfor skulle de ikke det?

Rød fortid i Vertus
Vertus, hvor kooperativet bor, er en af de velrenommerede champagnebyer i Côte des Blancs. Byen har en vinhistorie, der går tilbage til middelalderen, og dengang producerede man vine af blå druer. De grønne druer har først fået overtaget i 1900-tallet.

Onsadag aften drak vi Blanc de blancs-champagne fra landsbyen Trépails terroir. Det er Montagne de Reims, der ellers traditionnelt er den blå Pinot Noirs gebet. Men netop landsbyer som Villers-Marmery og Trépail har særligt gode forhold for Chardonnay.

Tak til Vorherre for det.

Champagnernes mangfoldighed
Jeg holder af afveksling. Af arternes mangfoldigheder, også hvad champagne angår.

Derfor blev jeg faktisk på forhånd ganske begejstret over nyheden om, at koop'en har tænkt sig at gå bjerget i bedene med sine blå Pinot'er.

100% grønne druer fra Montagne de Reims og 100% blå druer fra Côte des Blancs er ikke lige, hvad en kender ville vente fra disse regioner. Men hvorfor ikke? Det er blot endnu et medlem til den i forvejen yderst varierede familie af champagner.

Ham fra Vertus er vokset

 

Le Vertueux henviser til middelalderdigteren Eustache Deschamps, som har givet navn til koop'ens mærke. Han var født i Vertus, og fonten på flasken er skabt efter hans håndskrevne digte.

Dagens ret interessante smagning af vin clairs fra høsten 2007 sluttede ved koop'ens konferencebord med to kolde fra kælderen.

"Le Vertueux" er den aktuelle og - synes jeg - også visuelt virkeligt vellykkede prestigeflaske. Indholdet er brygget af Chardonnay-druer fra 1999, og hold da helt op, hvor har druerne haft mange og gode snakke derinde i den fint graverede glasflaske, siden jeg smagte sidst.

Det er millésimen, der er kommet videre, siden jeg smagte denne flaske første gang i slutningen af 2004. Dengang tog vi til Paris for at præsentere blandt andet den på en udstilling for danske vinbønder. Den forekom mig noget stram i det, siden har nogle købere meldt tilbage, at de fandt den for lig hvidvin. Mange andre har været udelt begejstrede, og vi har gennem årene solgt ganske mange flasker af den.

Nu topper den så, og halløjsa jeg skal hilse og sige, at der er god udsigt fra højderne. Den næste millésime fra kooperativet bliver formentlig 2001.

Vinbonde slår journalist ned

En kilde slog i går en journalist ned i receptionen under avisen l'Unions centrale redaktion i Reims. Overfaldsmanden, en vinbonde, er nu varetægtsfængslet.

Normalt optræder Patrick Bourson primært i spalterne på grund af sit tilhørsforhold til højrenationalisten Jean-Marie Le Pen. I sidste uge handlede det om et indbrud og tyveri hos ham, som journalist Jean-Francois Scherpereel beskrev i en artikel, hvor han blandt andet brugte ordet "lyssky" til at betegne affæren. Det brød Patrick Bourson sig ikke om.

Historien er så usædvanlig, at den allerede er på vej rundt i diverse vinmedieri dag, og mon ikke også den vil dukke op andre steder.

Et retsligt efterspil venter nu.

Flere turister kom til Reims

Flere turister lagde vejen om af Reims i 2007.

I alt 346.000 nysgerrige stak hovedet forbi byens turisbureau, og det var ifølge byens avis l'Union en stigning på 10 procent. Der er flere endnu. Personligt har jeg haft i hvert fald over 10 gæster i løbet af sidste år, der aldrig var på turistkontoret. (Og en gruppe på 20, der var. Mon de har talt dem som en eller 20?)

Nå, men regionen her er meget rig. På historiske minder. På vinkultur. På champagnehistorie. På skøn natur. Det mener pingerne fra bystyret da også.

For eksempel borgmesteren, der ifølge l'Unions artikel siger, at turisterne heldigvis har et bedre billede af Reims end de lokale, hvoraf mange finder byen beskidt og lidet tiltrækkende. Han har fuldstændig ret, hvis jeg kan stole på mine egne gæsters indtryk og udtalelser: Folk kan virkelig godt lide Reims.

Personligt mener jeg jo, at Reims og Champagne er så undersolgt, at det simpelthen må kandidere til titlen som den mest underspillede destination, man kan støve op i Vesteuropa. 346.00 turister? I et land, som 80 millioner turister besøger hvert år?om året? Helt ærligt.

Overblik for opadgående

 

Jeg føler mig også som kaptajn på min lille vogn, og jeg kan mærke, at mit overblik er på vej op.

Beskæringen af vores Meunier-vinstokke er begyndt at køre rigtig godt for mig. Det er for fedt. Jeg kan mærke nærmest fra gang til gang, hvordan mit mentale overskud vokser.

 

Før klipningen sliber vi saksene på sten.

Det er ligesom at køre bil. Når man nemt og hurtigt overskuer de basale ting, bliver det mere plads i processoren til at bearbejde de mere avancerede problemstillinger.

Først når man er nået det stadium, kan man begynde at føle sig på højde med arbejdsopgaven.

 

 

Vi har stadig rigtig godt træ at arbejde med, hvilket får beskæringen til at forløbe i en noget mere positiv ånd end i 2007.

Det betyder, at jeg nu har den ledige hjernekapacitet til også at overveje at anvende de lidt mindre brugte retours. Det betyder simpelthen, at en vinstok, beskåret efter cordon-metoden faktisk må have to vandrette stammer. Dog kun hvis nummer to skal dække for en manglende plante.

Den slags huller har vi nogle stykker af i min nedslidte vingård. Da jeg altså nu også er begyndt at overveje at lave disse erstatnings-cordon'er, kan vi måske få udbyttet lidt op til næste vinhøst.

Vi har stadig rigtig godt træ at arbejde med. Forklaringen fandt jeg jo forleden. Jeg har endnu ikke fået oversat det stykke til engelsk, og Alain undrede sig på et tidspunkt over, hvorfor vi fik så få druer, når træet er så godt.

Det må nødvendigvis hænge sammen med, at de druer vi fik til sidste vinhøst er sat på knopper fra det træ, vi beskar i januar 2007, og det var meget ringe. Det må så også betyde, at vi bør få en ordentlig mængde druer denne gang. Vi får se.

 

Vognen ruller jeg ned og løfter op i bilen, hver gang vi forlader vingården. Der bliver hugget alt for meget til, at vi kan lade den blive stående.

Jeg er også bedre til at minimere det nødvendige antal klip. Hvis jeg angriber alt i den rigtige rækkefølge, undgår jeg at spilde tid og kræfter på grene, der alligevel skal skæres af. Hvis jeg ikke planlægger korrekt, kommer jeg nogen gange til at bruge tid på at beskære grene, jeg alligevel ender med at klippe helt af.

Den sidste positive oplevelse fra weekendens halvanden dag lange beskæring er, at vi arbejder hurtigere. Også mig. På godt otte timer nåede vi næsten helt igennem fire rækker. Det vil sige 400 meter vin.

Mine hænder kan holde til en arbejdsdag på seks timer. Derfra gør det får ondt at klippe de tommelfingertykke grene over. Ryggen begynder også at gøre opmærksom på sin eksistens ved denne tid. Og trætheden melder sig. Den i virkeligheden velgørende træthed efter fysisk arbejde i frisk luft.

Vi mangler lidt over 34 rækker.

 

 

Vinterlyset ved solnedsgangstide er helt rødt. Det er smukt. Det er i det hele taget så smukt at sidde på den lille vogn og beskære i seks timer, at jeg endnu ikke har taget min julegave i brug: En Ipod så jeg kan høre DR's programmer på P1.