Godt nytår og god beskæring

 

Sidebøjninger og beskæring af vinstokke. Hele to i én og samme bevægelse. Solveig i Loisy-en-Brie, den 6. januar..

De seneste par uger har vi koncentreret os mere om at hive bobler ned live end at blogge dem i alle ender og kanter. Bobler har med andre ord ligget stille.

Nu hvor julefester, familiefrokoster, vennedage og nytårsfejringer er vel overstået, og vi har taget fat på det nye år og januars for mange kilo, for få penge og for lidt motion, er jeg tilbage med nyt om det største og det mindste fra mit bosted, Champagne i Nordfrankrig.

To rækker er minimum
Nytårsfortsætter har vi ingen af. Det skulle da lige være at drikke noget mere champagne og så selvfølgelig aldrig at beskære mindre end 200 meter vinstokke, når vi er i marken. Som f.eks i dag, en smuk og blid Hellig 3 Kongers søndag med temperaturer omkring otte grader, ingen vind og stort set tørre planter.

Jeg tænker tilbage på 2007, hvor vinteren var så usædvanligt mild, at alle havde yderst svært ved at blive færdige med beskæringen i tide. Jeg husker, hvordan jeg i weekenderne nød beskæringen, der fandt sted under vilkår, der mindede mig om det tidlige forår i Danmark. Når jeg slår tilbage i bloggen, var vi dog fem uger længere fremme i kalenderen end nu. En beroligende tanke.

 

 

 

Beskæring: Den grønne snitflade på en et-årig gren, den hvide snitflade på en flerårig gren og tre grenstumper - courson'er - der vil sætte druer i år.

Det er svært at se, om folk beskærer tidligere ude i år, kloge af skade. For mig har det hele efteråret set ud som om, at folkene her i Montagne de Reims, hvor vi bor, har været i gang allerede i det tidlige efterår, hvilket jeg ikke mindes at have set i samme udstrækning andre år. Vores nabo - 36 års erfaring som vinarbejder - siger, at hun altid har beskåret også om efteråret. Stensikkert er det imidlertid, at vi selv har oppet os og er meget tidligere på den og også mere systematiske og disciplinerede end sidste år for at undgå sidste års tidspres.

To række på en dag
To rækker på mindre end en arbejdsdag nåede vi. Jeg har såmænd svært ved at få armene ned, og forlængst glemt, at vi - uvant med fysisk arbejde - begge vendte hjem med lidt for tydelige fornemmelser for vores rygge.

En langt bedre præstation end de gange, vi var afsted før jul. Primært fordi Alain har fået sat kadencen en hel del i vejret. Jeg er selv stadig langsom og må trøste mig med, at jeg nu tør tage de fleste beslutninger selv. Jeg mener, jeg beskærer bare.

Planterne ligner sjældent det, man lærer på skolen eller som er beskrevet i bøgerne, så man skal lige finde ud af at anvende den teoretiske viden praktisk uden at spørge hele tiden, og det er åbenbart det trin, jeg nu er avanceret til det. En god gedigen præstation til otte.

 

De fleste af de grene, der er vokset ud på vinstokken, bliver klippet af i forbindelse med beskæringen.

Jeg har yderligere den meget store glæde i år at konstatere, at de vinstokke, jeg beskar med disse mine egne hænder sidste år, hvor de lignede lort, i år for de flestes vedkommende har et ganske fornuftigt udvalg af stærke og sunde grene.

Det ser med andre ord ud til, at vi har fået genoprettet parcellen nogenlunde. Eksamen er selvfølgelig vinhøsten: Man er først bestået, når man har høstet det rette antal druer i passende kvalitet.

Foreløbig beskærer vi. Igen næste lørdag. Vi har 3800 meter tilbage.

 

En glad Alain. Det er virkelig skønt, at planterne ser så meget bedre ud i år. Det giver os mere tid til at planlægge og finansiere nyplantning.