Årgang 2007's første fingerpeg

"C'est pas mal". (Slet ikke dårlig)

"Un peu serré". (Lidt lukket i det)

"A vendre". (Den sælger vi)

"Pal mal d'acidité". (God syre)

Kommentarerne flyver rundt mellem de opmarcherede ståltanke, der rummer La Vigneronnes forskellige cru'er.

Druerne fra den seneste vinhøst - 2007 - er lavet til vin. Et antal stille vine, der har gennemgået de forskellige nødvendige processer i dette første trin mod champagne, og som torsdag blev smagt og vurderet af bestyrelse, medlemmer og personale.

Når konklusionerne ligger klar i løbet af den næste måneds tid eller to, vil kooperativets nye ønolog, Arnaud, der har erfaring fra kooperativet i Avize og huset Vranken, foretage de nødvendige blandinger (assemblage). Derpå bliver årgang 2007 hældt på flaske sammen med gær og sukker (tirage), og selve champagnisationen finder sted.

Vi er en 20 stykker. Præsidenten, ønologen, enkelte medlemmer af bestyrelsen, enkelte vinbønder, herunder kooperativets største enkeltleverandør, der med sine sorte snøresko tydeligvis kommer fra sit kontor og ikke som præsidenten i armygrønne gummistøvler direkte fra vingården.

Nogle er tideligt meget vant til disse smagninger. Andre ikke. Det er også helt tydeligt, at de er interesseret i alle mulige meninger. Ingen kan på forhånd vide, hvilket smagsløg der vil få fat i noget essentielt. Heller ikke selv om man selvfølgelig kan have sin forhåndsanelser.

Disse grundvine udgør sammen med tidligere års reservevine de byggesten, Arnaud har at lege med. Hans slutfacit er de forskellige typer champagne, som kooperativets medlemmer sælger. Plus måske lidt ekstra.

Drømmene og idéerne omfatter også den Blanc de Noirs fra Vertus, jeg allerede har beskæftiget mig en smule med, en ikke-doseret champagne - det er jo så moderne - og måske en enkeltmarkschampagne - ligeledes ret hot - og forhåbentlig en millésime i Le Vertueux-serien.

Foreløbig går dagens øvelse ud på at smage de vine, der er kommet ud af anstrengelserne siden høsten i september 2007. Det er første gang, jeg smager vins clairs, og jeg prøver at pejle mig ind på, hvad de andre erfarne egentlig leder efter. Hvad får dem til at vurdere de enkelte vines potentiale.

Tjah.

Det er min metier at sætte ord på den slags. Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har svært ved at samle kommentarerne, der flyver rundt fra snart nord, snart syd, så øst, sidst vest, til en ordentlig syntese. Vinene og evalueringen af dem forbliver et flimrende indtryk. Værre og værre efterhånden som smagningen skrider frem. Fordi der er så mange vine. Fordi smagsløgene bliver trætte. Også selvom vi spytter ud. Fordi det er en svær øvelse, og meget tydeligt hvem, der har gjort det her mange gange, og hvem der er novicer.

De fleste af vinene har så meget syre, at det skygger for det meste andet. De dygtigste smagere kan dog godt aftvinge råvinen et enkelt præg af grapefrugt, fersken eller andre af de første og primære aromaer, man kan spore i så ung en vin.

Alligevel er det selv for mig helt tydeligt, at nogle af disse vine er enormt behagelige: Hverken for sure eller for kraftige. Hverken for hurtigt forbi eller med et for kedeligt attaque. Ligesom når man drikker en VIRKELIGT god vin. Det har jeg prøvet nogle ganske enkelte gange. Men disse få gange har jeg overhovedet ikke været så meget som et sekund i tvivl om, at denne vin var ganske særligt god.

Sådan er det også lidt med disse stille vine. Vi - Alain og jeg - gætter på, at der såmænd nok skal blive en millésime ud af nogle af druerne fra 2007.

Den tredje og sidste smagning finder sted om en uge. Roséerne er på programmet.