14 September, 2007

Vinhøst 2007

 
Posted by Picasa
Alle fotos: Hanne Høier, DR

Fra alle os til alle jer: Årets høsthold, 12 plukkere, tre bærere, en chauffør samt det løse. I ugen fra den 29. august til den 5. september plukkede, bar og leverede vi godt 43 tons druer af typerne Chardonnay, Meunier og Pinot Noir.

 
Posted by Picasa
Grønne Chardonnay-druer og blå Meunier-druer fra en af vores planter i Loisy-en-Brie i Côte des Blancs, Champagne.

I alt høster vi tre hektar, heraf driver Alain og jeg en hektar, der består af to parceller, begge beplantet med Meunier. Som ventet giver den ene et usædvanlig ringe udbytte. Parcellen har været dårligt drevet de sidste mange år, vi er i gang med at genoprette, og betaler i år en pris, blandt andet i form af færre druer.

Den anden parcel giver til gengæld stort set nok til at opfylde den mængde druer, vi har lov at sælge (kvoten), og det er rigtig godt i år for en parcel med røde druer, vurderer en ven, der køber druer for et af de store champagnehuse. Dejligt at høre.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

12-16 plukkere - vi har flere i weekenden - plukker druer, tre-fire tømmer spande - seau gjalder det gennem rækkerne - i kasser og laster kasser i varevognen. Den rummer to paller, og skal helst afsted til kooperativet tre-fire gange i løbet af en arbejdsdag.

Vi har parceller tre forskellige steder, og plukker dem i en rækkefølge, der er bestemt efter druernes modenhed og et minimum af bevægelse mellem parceller. Man spilder altid en masse tid, hvis det er nødvendigt at rykke 15 mennesker fra et sted til et andet i løbet af en formiddag eller eftermiddag. Alain plukker løbende prøver og får sukker/syre-indholdet målt på kooperativets laboratorium.

Vejret er med os. Få dage før vi begynder at høste slår det om fra gråt og vådt til fin og næsten konstant sol. Kun en dag foregår i det tunge regntøj. Morgenerne er varmere, end vi er vant til. Dette års høst foregår trods alt hele tre uger før normalt, omkring den 20. september. Vejret ligner i øvrigt til forveksling, hvad vi kender fra sidst i september med morgentåge. Vinbladene er også sine steder på vej over i efterårsfarverne, og det ser således ud til, at 2007 fortsætter med sine finurligheder. Hvor året begyndte usædvanlig varmt og foråret kom usædvanlig tidligt, lader nu efteråret til at være på vej flere uger, før det plejer. Selv de første trækfugle har været her, i hvert fald i de sidste par uger.

 
Posted by Picasa
Eftermiddagspause i det grønne.

At plukke vindruer er hårdt arbejde. Arbejdshøjden er lav. Planterne er ikke højere end en meter og tyve. Desuden foregår plukningen - helst - i højt tempo. Derfor er det kun få af årets pauser, der kan slå dem, der foregår i marken under vinhøsten. Midt på formiddagen og igen midt på eftermiddagen: På intet tidspunkt smager kaffe bedre, altid akkompagneret af baguette med pølse og ost og købekager som madeleines og quatre quarts.

 
Posted by Picasa

Hver år sine særligheder: I år har vi således Claude, der beslutter sig for at tage et par spande vinbjergsnegle med hjem til Normandiet. Derfor klinger råbet escargot lystigt gennem rækkerne de første dage for at hidkalde Claude lige til han har nok til at føde hele familien.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Hvert medlem afleverer sine druer på kooperativet, hvor de vejes, og derefter kombineres til en marc, svarende til de 8.000 kilo, der kan være i en presse. Nogle af kasserne tømmes stadig manuelt.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Hver presning varer fire timer, hvilket resultater i most af forskellige kvaliteter. Kun den bedste - la cuvée - bruges til champagne. Mosten løber ned i store kar under presserne, hvorfra den først bliver filtreret for diverse urenheder og derefter overføres til temperatur-kontrollerede ståltanke. Det er her, druemosten gærer til den vin, der senere vil blive brugt til at lave champagnen.

 
Posted by Picasa

CIVC - den organisation, der bl.a. også overvåger vinhøstens gang i Champagne - har netop udsendt sin generelle vurdering af årets vendange.

Druerne er sunde og stort set med en passende balance mellem sukker (alkohol) og syre, enkelte steder godt nok til at lave årgangschampagner. Organisationen regner med, at langt de fleste kan levere de 12.400 kilo druer per hektar, der udgør årets basiskvota (rendement de base).

CIVC er i øvrigt ganske tilfreds efter et 2007, "langt fra normalen" med tidlig udvikling, dårligt vejr under blomstring og regn og kulde i august, hvilket gav en del besværligheder med at finde den gode høstdato. Mange udsatte imidlertid høsten nogle dage, for at lade druerne nyde godt af det solskin, der indfandt sig fra den 24. august. Et voilà, som vi siger i Frankrig.

Druehøsten sluttede på vores kooperativ - det er "La Vigneronne" i Vertus, Côte des Blancs - i løbet af den 11. september.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Ingen vinhøst uden festligheder. Vi griller i haven, holder Apollines, barnebarn Alains fætter, fire års fødselsdag, men fortrækker så. Aftenerne er kolde efter solnedgang. Vinstokkens cyklus er omme for i år, og efteråret kommet til Champagne.

No comments: