23 January, 2007

Diplomet

 
Posted by Picasa

Diplomet er nu i hus, og sådan her ser det ud.

Det er det fysiske bevis på, at jeg er certificeret vinbeskærer. Hvilken fryd. Efter 10 torsdages kursus og siden en halv dags eksamen sidste år den sidste dag i marts, hvor jeg - selvom jeg nok mente at have lært at beskære - ikke kunne klage over min jurys velvillighed. En venlig tanke til dem.

En sag for formanden
Jeg fik diplomet overrakt af formanden for Verzys uafhængige vinbønder, Laurent Bouy, i går på Saint Vincent, og fik det ved samme lejlighed grundigt døbt.

Se, vi - Alain og jeg - var jo begge ret uforberedte på festens forløb, da det var første gang vi deltog i en vin d'honneur her i Verzy. Det viste sig, at kaniner udover diplom fulgt af formandens håndtryk også får en ordentlig skylle af den nye vin, behørigt serveret i de lange glasrør, man anvender, når man smager på vinen direkte fra tankene. Med røret hælder en af byens glade givere ned, og så er det bare med at synke.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Jeg fandt aldrig ud af, om jeg selv skulle have indikeret "nej tak" til den flinke vigneron, der ville mig det så godt. I så fald er det jo min egen skyld, at jeg simpelthen ikke kunne synke vinen hurtigt nok, og derfor også fik min skjorte grundigt døbt. Og jeg skulle blive yderligere overrislet.

En ring af de lokale
Efter denne officielle afdeling gik et par hundrede gæster eller flere over til den mere muntre. På et række borde, lavet af store trætønder, stod kandelabre med levende lys og en lovende cirkel af lokale cuvéer, store og små, kendte og ukendte. Og så var det ellers bare om at gå om bord i vinene.

 
Posted by Picasa

Jeg kunne endnu engang - så længe det endnu var muligt at smage ordentligt - konstatere, at det heller ikke i Champagne er alt guld, der glimrer. Blandt store kendte mærker, der indeholder blandt andet druer her fra Verzy, var der en lokal vinbonde, hvis champagne bare var meget bedre end alle de andre ifølge min smag.

En ganske enkelt helt vidunderligt brut. Bare for sjov passerede jeg hans hus tidligere i dag, og det var ikke den store overraskelse at læse rækken af udmærkelser fra blandt andre vinguiden Hachette. Ganske enkelt for god til at holde hemmelig i længden.

En anden - også fra en af de små, omend en af de store her i Verzy - var måske også helt interessant. Mine smagsløg kunne ikke mere, da den landede i mit glas. Mine talegaver og humoristiske sans peakede til gengæld omkring denne tid, ;-D.

Tilbage her i huset for at spise frokost en famille føltes det en anelse slapt at drikke vand, så vi åbnede endnu en flaske champagne. Imidlertid var tidspunktet stort set forpasset. Ingen kunne rigtig rumme mere. Så nu har vi en åben og stort set fuld millésime i køleskabet. Ingen kan klage over manglen på rigelighed. Det værste er efterhånden snarere manglende formåen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

2 comments:

Anonymous said...

Pyt med den våde skjorte - det er dig vel und - jeg er stolt af dig. Af alle de udmærkelser og diplomer venner og familie tager, så er dette dog noget særligt.

Til Lykke encore une fois.

Sol said...

Åh, du er så sød, Karin... og det er rigtigt, skidt med skjorten, når bare den bliver vasket i kvalitet.

Solveig