Champagnes særlige sakramente

En dag standsede den hellige Vincent ved en vinmark for at tale et par ord med vinbønderne der. Imens fornøjede hans æsel sig med at spise løs af vinstokkenes unge skud. Nu viste det sig imidlertid ved den næste høst, at vinstokken satte langt flere druer, der hvor æslet havde gnavet, end hvor grenene havde fået lov at være i fred. Og således opfandt den hellige Vincents æsel beskæring af vinstokke.


Saint Vincents stav og resterne af nytårsudsmykningen

Det er muligvis ikke den helt sandfærdige forklaring på, hvorfor den hellige Vincent er skytshelgen for vinbønderne. Men jeg er helt sikker på, at det er den bedste. Andre - og mere prosaiske forklaringer-peger på, at den første stavelse i hans navn netop er vin. Desuden ligger hans navnedag - den 22. januar - på et tidspunkt, der i hvert fald tidligere bød på et naturligt afbræk i arbejdet i vingården, idet man normalt først begyndte at beskære efter Saint Vincent.

Og således er Sankt Vincents navnedag en naturlig festdag overalt i de små vinbyer - såmænd ikke bare i Champagne - men overalt i Frankrig.

Festdag i Verzy
I Verzy begynder dagen med messe i den lokale Saint-Basle, hvorfra Saint Vincents stav hentes ud. Processionen stiller op på den lokale rådhusplads, hvor bageriet, der leverer briochen, bekvemt ligger lige på hjørnet.

Vi fornemmer feststemningen allerede før, vi er nede ad bakken. Hele - eller i hvert fald en stor del af landsbyens 1000 indbyggere er af huse for at gå med i processionen og måske også snuppe sig en lille en over tørsten ved målet, et af byens kooperativer. Andre fortsætter til festmåltidet klokken 14 i den lokale salle de fête og måske helt til aftenens fest og dans sammesteds.

Men først stiller de officielle medlemmer af optoget op i forudbestemt rækkefølge. Først orkesteret, så fanen og de udklædte børn, Saint Vincent med stavbærer og derpå la confrerie, broderskabet, det lokale lav af vinbønder og kælderfolk. Alle klædt i blå bluser, sort kasket og store, hvide forklæder. De er bærerne af Champagnes særlige sakramente.


Brød og vin.


Eller den lokale fortolkning: Champagne og brioche.

Og da processionen kun kræver aktiv indsats fra ni brødre, fire til at bære champagnetønden, andre fire til briochen og en sidste til Saint Vincent, deler en flok andre flittigt smagsprøver ud af tøndens indhold.

Det må være den del af festlighederne, der i nogle skrifter trækker linjer tilbage til de dionysiske bakkanalers drikofre.

Smagsprøverne gives i den pipette, man bruger i kældrene, til at smage de forskellige vine efter princippet: Du lægger nakken tilbage, jeg hælder i, indtil du selv siger stop. Jeg er ikke helt klar over, om det er comme-il-faut at blive ved med at synke, til jeg har drukket op, og min mand føler sig åbenbart nødsaget til at gøre opmærksom på, at man ikke behøver bunde. Det er ikke første gang, jeg støder ind i forskellene på drikkekultur i Danmark og Frankrig.


I skarpt trav på vej ned mod kooperativet.

Optoget bevæger sig under heftig trutten og trommen og i rask trav hen ad hovedgaden og ned ad bakke ad en af Verzys indfaldsveje, hvor et af kooperativerne ligger næsten i bunden. Her skal briochen spises, her skal drikkes mere af stedets champagne, her vil blive holdt taler og uddelt diplomer til dem, der har dygtiggjort sig, og så fortsætter dagen med mere fest, mere mad og mere vin i forsamlingshuset.

Flere fotos på Tange-Gerard blog

Til toppen

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.