Vi har en lille ny i sortimentet, der omsider har fået sin egen etiket. Med vores Noirs & Blancs-champagne vender vi vores egen tradition en halv omgang.
Fordi de blå Pinot Noir og Pinot Meunier-druer har fået lov at overtage hovedrollen fra de grønne Chardonnay, der ellers er så typiske for vores terroir. Den er lidt af en demonstration af forskellen på Pinot og Chardonnay. Frugtrig kontra mere stram.
Ren 2007
Endnu en egenskab skiller denne assemblage fra de fleste andre.
De fleste champagner indeholder et primært høstår som vi sætter sammen med en eller flere ældre vine. Det er derfor, du sjældent finder et årstal på champagne-etiketter.
Vores Noirs&Blancs er ganske vist en assemblage men uden ældre reservevine. Her er udelukkende hældt grundvine fra 2007 på flasken.
Som sådan repræsenterer den derfor sit år på samme måde som en årgangsvin eller -champagne. Vi præsenterer den dog ikke som sådan, da dette ikke er gemmebobler.
Tidliget år
Vi husker 2007 som et usædvanlig tidligt år. Foråret mindede om sommer, der til gengæld blev kold og våd. Vinhøst allerede i august hvilket er tidligt i vores område.
Druerne var udmærkede, omend næppe til listen over de store årgange, der kan gemmes i årtier.
Denne Noirs et Blancs er i sit femte år, og vi har fulgt dens udvikling fra begyndelsen der var noget stramtandet. Som enhver anden champagne der er noget ved. Efterhånden har den løst op for formerne, og er blevet rigtig omgængelig. Let at gå til og nyde, afkølet men ikke kold.
Til næste og mund
På næsen blander sig dufte af forskellige frugter som æble og pære samt samt et strejf af hasselnød, der afslører en vis udvikling. På tungen får de hvide frugter følge af diverse stenfrugter med gult kød som abrikos og fersken.
Man fornemmer efter den første mundfulds syrlighed, hvordan denne vin fortsætter med både krop, en rund og frugtrig smag og en antydning af en ganske let tørhed i ganen, som kommer fra Pinot-druernes tanniner.
Noirs & Blancs er en champagne, der vil fungere glimrende som velkomst af mange eller få.
Til næse og mund
Den er med sin frugtrige næse og mund umiddelbart let at gå til, også for den, der oplever champagne som sur. Dens natur er balance. Ingen af de tre druetyper efterlader noget markant aftryk af sin egen personlighed. Her tæller samspillet snarere end de individuelle præstationer.
Champagnen er doseret med 8,2 gram sukker per liter.
Drik denne champagne på egen hånd, til grønne oliven eller tapas af fisk, kød eller ost, så længe ingen af delene er hverken stærkt krydrede eller stærkt smagende. Prøv den også til unge, bløde oste som Saint Nectaire laitier eller Reblochon.
No comments:
Post a Comment