Vi er rige på mange ting i Champagne.
Den gode vin er du nok allerede med på som læser her. Men faktisk har vi også flere årstider end de fleste, og det er nok værd at vide hvis du overvejer vores kanter i efterårsferien.
Champagnes fem årstider
Jeg har efterhånden hængt på i 10 år og de er altså mit primære belæg:
1: Vinteren kommer vi ikke udenom. Den falder normalt først i februar.
2: Foråret følger fra sidst i februar. I april og maj overtager dejligt sommervejr kombineret med forårets friske sprødhed.
3: Juni, juli og eventuelt et stykke af august er domineret af et lysegråt efterår/alternativt grøn vinter.
4: Derpå følger fra skolestart først i september indian summer. Godt nok med kølige morgener men med skønne eftermiddage.
5: Fra november og frem til februar overtager det mørkegrå efterår.
Men det betyder alt i alt at den danske efterårsferie midt i oktober er et rigtig behageligt tidspunkt at besøge Champagne. 45 minutter i TGV-tog fra Gare de l'Est i Paris til enten Reims eller Bézannes (sporvogn til Reims). Vil du ud at se champagnelandet kommer du ikke udenom at leje en bil. Busser findes ikke her.
Værd at se
Reims og Epernay har en flok store champagnehuse, som er interessante at besøge i hvert fald én gang. Det er ikke længere en tur du får foræret. Regn med 35 euro per person i flere af de største huse.
At besøge vinbønder i Champages mange 100 vinbyer koster ingenting. Det er passende at investere i noget champagne til gengæld. Vinbønders arbejdstid koster, også selvom den ikke er prissat.
Men der er meget andet at foretage sig her. Gode idéer der belyser livet her på mange forskellige måder. Flere er endda gratis eller fund til prisen. Værs'go, én om dagen i den næste uge:
Montagne de Reims: Helt op i skoven
Troyes: Tøj i Troyes
Markedsplads: Bønner i by og på land.
Vraux: Verdenskrig i Vraux
Verzenay: Fyrtårn i et hav af vin
No comments:
Post a Comment