17 October, 2011

Marianne er rykket ned

 
Posted by Picasa

Forleden fik vi en overraskelse.

Pludselig var Marianne med sin lange, lige næse og revolutionære hue dukket op på siden af den folietop, vi køber i kvanta af 500 hos Syndikatet.

Mariannes kontrafej betyder, at vi har betalt skat og afgift i Frankrig. Hun dækkede tidligere over vinbøndernes logo, som er fint - se bare - men mon vi virkelig kan være de eneste, der er en smule overrasket over den uvarslede ændring.

 
Posted by Picasa

Den nye placering ændrer Mariannes udsyn en del. Desværre også synet, skulle jeg hilse og sige. For eksempel tager vores Selection og Rosé de Saignée flasker sig noget anderledes ud nu hvor den grønne og hvide medaljon fremstår meget synligt mod den kobberfarvede folie.

Hidtil har hun levet forholdsvis upåagtet på toppen af flaskerne.

 
Posted by Picasa
Det er ikke første gang, at vi får en overraskelse på Syndikatet.

Vores første top - med guldbobler - strøg ud af produktion et halvt års tid efter at vi var begyndt at bruge den. Vi måtte finde en anden, der lignende.

Den anden top - med Marianne i lyset - tog det os et halvt år at blive enige om, og nu skal vi i gang med at diskutere den igen.

Vejen frem er vores egen top. Det koster penge. Jo mindre oplag jo dyrere stykpris. Vi kender det. I forvejen må vi være det firma i Champagne, der har suverænt flest forskellige trykte etiketter og tilhørende elementer, set i forhold til antallet af solgte flasker.

Af og til skal vi huske os selv på, hvorfor det er en god idé.

Til gengæld har vi nu et konkret mål på næste uges årligt tilbagevendende messe for alt med bobler. Samle priser på egen top.

No comments: