Vinhøstens værelser er ren retro

 

Kære venner, der er også sider af champagnen, der er mindre glamourøse.

Et eksempel er som nu forleden, hvor jeg ene kvinde sendte jeg ved ikke hvor mange edderkopper ud i fortvivlende hjemløshed. Af den evige slags, håber jeg virkelig.

Druer og logi
Vores vendangeoir omfatter fem værelser, to toiletter og med lidt held og fysisk indsats de næste dage en fordobling af badeværelseskapaciteten til to. Hvis vandet løber på skift, skulle der være varme brusebade til alle.

 

 

Den ene del af vinhøsten giver sig selv, ikke? Den anden del er jo lidt som at drive hotelvirksomhed:

- Værelser gøres rene. Redes op.

- Indkøb foretages. Madlavning udføres.

- Rengøring i de nede regioner udføres dagligt. Madlavning ditto. I en uge.

Opredning à la grandmère
I dag lægger vi sengetøj på de mange senge. Det er dagen hvor jeg bliver sat ind i hvilke dynebetræk der bedst beklæder hvilke af de udtallige generationer af dyner og soveposer.

Det er opredninger à la grandmère, og det skal jeg lige trænes i. "Åh," siger Annie, selv firedobbelt grandmère men som de fleste under 80 vil hun hellere kaldes mamie: "Sådan noget bruger vi ikke mere. Vi har dyner, det er meget lettere."

En klassisk fransk opredning foregår sådan her:

Lagen og pudebetræk på to slags puder, en almindelig hovedpude og en pølle. Det er simpelt nok.

Næste træk er at sprede et stort stykke linned ud over hele sengen uden at det krøller og folder alt for meget.

 

 

 

 

 

Bagefter anbringer vi et tæppe ovenpå, folder linnedet nedover i hovedenden og stopper til sidst det hele ned under madrassen så alt ligger stramt.

Sidste træk er at anbringe en dyne uden betræk ovenpå.

Opredningen er fuldbragt. Dem har vi en 13 stykker af. Lidt færre end sædvanligt. En lille vinhøst betyder færre folk.

Retro er kult
I sommerferien tilbragte vi et par dage i Berlin. Blandt andet med Øst-kitch-indkvartering og vi var begge ret enige om at det i virkeligheden var sådan 1970'erne var. Forskellen er blot at stilen ikke udviklede sig i Østberlin.

Nu har retro og ostalgien fundet sin egen plads i kult-billedet.

Så var det jeg gik og tænkte på om vi ikke i virkeligheden burde sælge vores vendangeoir som champagne-campagne-kitch? Vi har de elementer der skal til, og de er oven i købet originale fra egne og naboers meget aflagte gemmer.

 

 

 

Vi må have en suite parentale, et chambre des poupées, et andet chambre des mecs og plus to til. Det øverste billede må nok ende som en suite 007 og så mangler jeg bare et navn til værelset med reolen, der må være sidst ankomne i høstafdelingen.

Den er blevet kylet ud af børnenes værelse hos svigermor i forbindelse med en større renovering af værelser i foråret. Samt små broderede puder med værelsernes navne til at hænge på dørhåndtagene. Jeg har oven i købet en veninde der broderer den slags. Det må blive til næste år.