05 September, 2012

Stadig støtte til Unesco og ufri vin

 
Posted by Picasa
Frankrig næsten nye præsident mener også, at vores område skal optages på Unescos liste over bevaringsværdige områder. Det sagde han forleden i Chalons-en-Champagne, og det kan jeg vel nok lige spinde en ende om så.

Det er flere år siden, gode mennesker med større og mindre dygtighed begyndte det lange arbejde med at sætte ord på, hvorfor Champagne bør udstyres med denne værdighed. (Unesco).

Den gik ikke første gang, Granberg. Det mere udmyge forladte mineområde, der strækker sig fra den franske side af Ardennerne til Aachen ved den tysk-belgiske grænse gik af med sejren, og siden fik Bourgogne æren af at repræsentere Frankrig nærmest for næsen af Champagne. Men i 2013 begynder det igen med mulighed for at vinde i sommeren 2014.

Her i departementet Marne er vi hen over sommeren næsten blevet vant til at Francois Hollande runder området. I sommer var han og Angela Merkel forbi Reims i anledning af 50-året for Elysée-trakten mellem de to lande, og den har i hvert fald helt praktisk ført til at otte millioner franskmænd og tyskere har besøgt hinanden i deres respektive lande i løbet af deres skoletid. Respekt. Siger jeg gerne igen.

La Foire i Chalons
Nu er det så Chalons-en-Champagne, der udover cirkus og verdensmusik også huser et meget stort dyrskue eller landbrugsudstilling.

Det varer 10 dage, og der er faktisk folk i Chalons der kommer hver dag. Min svigerinde for eksempel. Det er ualmindeligt svært at dukke op uden at møde kendte ansigter. Masser af landmænd og vinbønder dukker op undervejs.

Selv gemmer vi håndslagene. Der er ingen procenter at hente her, siger Alain. Ikke flere end til daglig, og der træder man ikke tæerne af hinanden for at købe en traktor eller en rendegraver.

 
Posted by Picasa
Vi var der søndag, præsidenten var der fredag for at indvie disse 10 dages herligheder.

Og i den forbindelse var det så at han kom ind på det med sin støtte til Champagnes kandidatur. Han nåede også lige at få sagt, at han er enig i at vi og andre jordejere i EU ikke skal kunne plante vin frit fra 2015. Det er ellers EU's plan med den vinreform, som den daværende danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel stod i spidsen for.

Det er nu blot business as usual. Forgængeren mente det samme. Og det er også helt almindeligt her i landet at gå i gang med at underminere en indgået aftale allerede inden blækket er tørt på den gamle.

No comments: