Vejens fjerne ende for en hollandsk vandrer

 

En dag i maj mødte børnene og jeg en pilgrim i Verzenay. Vi inviterede ham hjem, udvekslede historier, og jeg kørte ham til herberget i Chalons-en-Champagne (Læs historien her).

Sommeren igennem har jeg af og til hørt fra ham. Fortalt børnene om hvor langt han var nået på sin flere tusind kilometer lange vandretur.

Næste gang vi hørte nyt var han nået et godt stykke ned i Bourgogne, til Marie-Magdelenes kloster i Vezelay.

Bøn fra Bourges
Cirka omkring Bourges lovede jeg at hente nogle efterladte ejendele på vandrehjemmet.

Det tog lidt tid. Så vidt jeg husker nåede han Pyrenæerne - til fods - inden jeg nåede forbi. Jeg kommer ikke tit over Chalons-en-Champagne.

Verdensvioliner
Men en søndag oprandt hvor hele familien plus danske venner drog østover for at høre en meget special koncert netop i den by.

 

Jeg kan bedst beskrive det som cowboy-violiner fra det virkeligt vilde Østen, og vi stod gerne regnen igennem for at mærke bandets særlige magi fra blandt andre en mongolsk strubesanger og en helt almindelig - sådan da - fransk guitarist.

Men I behøver ikke tage mit ord for det. De er lige her:



Efter koncerten fik jeg - bevæbnet med et billede af Leos sager uden problemer udleveret hans hollandske posefuld. Den ligger nu og venter på at vi engang i løbet af efteråret får resten af historien, og det glæder jeg mig til.