Jeg har fået mit druekort

 

Jeg har modtaget mit kort som récoltant.

Dermed er alle formalia på plads, jeg har nu min egen vingård, og kan sælge de druer, der skal høstes primo september - som det ser ud i øjeblikket - på vores kooperativ.

Jeg er altså nu fuldt gyldig vinbonde i Champagne.

 

Match bobler med mad

For enormt lang tid siden var jeg programmør, ung og havde aldrig mere end højst tre ting ad gangen i mit køleskab. På arbejde fablede jeg altid om at programmere en opskriftsgenerator. Input: Køleskabets indhold. Output: Forslag til aftensmaden, og helst i den hurtige genre. Når man er ung og single, bruger man sjældent mange minutter af gangen i sit amerikanske køkken.

I dag er jeg forlængst overhalet, af fremskridtet og min alder. Snart 40. Mit program er lavet, jeg har væsentligt flere forskellige råvarer til min rådighed i dag, og jeg bruger meget mere tid i køkkenenet. Nu har jeg selv børn, der skal nå at smage det hele, så de har noget at stå imod med, når de engang kommer til at stå og rive sig i håret med pasta, tomatsauce og noget enormt tørt rugbrød i deres studio.

Match champagne
Nu bliver jeg til gengæld af og til spurgt om, hvad man serverer sammen med champagne. Mange har nemlig efterhånden luret, at det nok ikke er kransekage. med mindre der står demi-sec på flasken. Det gør der så også ofte i Danmark, hvor et firma som Veuve Clicquot-Ponsardin - Enken, I ved - rent faktisk sælger uforholdsmæssigt mange søde flasker. Tjek det i Føtex.

I Frankrig drikker man champagnen som aperitif, og hvis det er en af de dage, fortsætter man resten af måltidet, og justerer menuen derefter. Tommelfingerreglen er, at man først serverer Blanc de Blancs-champagnen, fortsætter med den blandede - både hvide Chardonnay-druer og røde Pinot Noir og Meunier - og slutter med roséen. Den sidste er god sammen med mange forskellige typer fjerkræ og til en dessert med røde bær. Til osten må man ud i de særlige årgangschampagner eller snuppe et glas rødvin, men det er vel heller ikke nogen straf.

Denne engelsk-sprogede mad- og vin-matcher minder mig på sjoveste vis om mit gamle skrivebordsprojekt. Den er ikke fantastisk til champagne-matchning. Men jeg er jo lige
her, hvis du vil vide mere. Og så tror jeg, at jeg vil se at få lavet champagne-matcheren. Skål og god weekend.

Haglskudt

 

Nogle af bærrene er allerede syge eller rådne, få dage efter en omgang sommerhagl.

Franske sommerhagl er store og ødelæggende. Jeg har skrevet om det før. For det meste i teoretiske termer, fordi isklumperne ikke angik os personligt. Det gør de nu.

Et ødelæggende bælte af hagl gjorde mandag aften turen fra Vert-Toulon til landsbyerne Bergères-les-Vertus, Vertus, Voipreux og Trécon. Undervejs passerede uvejret også Loisy-en-Brie, og det bærer vores vingårde desværre mere præg af, end vi bryder os om.

Ødelæggende isklumper
Isklumper i fri dressur i Vorherres grønne natur er skarpe som glasstykker og kan falde med så stor styrke, at de nærmest skærer sig ind i de små druer. Især de druer, der ikke er beskyttet bag blade, er meget udsatte i uvejr.

Går der først hul på bærrenes beskyttende skind, er der fri bane for sygdomme som meldug og botrytis - råd - og de første, brune og skrantende bær var da også tydelige, da Alain onsdag kørte til Côte des Blancs for at bese skaderne.

Forsikringssag
Nu har Alain anmeldt haglskaden til forsikringen, hvis mand i Vertus vil vurdere omfanget. Vi betaler selv de første 10 procent. Kald det en selvrisiko. Et sted deromkring befinder sig også skaderne fra i mandags, hvilket ret sandsynligt betyder, at vi kommer til at betale det meste selv.

I forvejen kan det blive lidt knapt med druer, fordi vores øverste og senest overtagne parcel ikke giver alt for mange druer i år. Blandt andet på grund af sygdom, generelt dårlig tilstand, og fordi vi har måttet beskære virkelig hårdt for at bringe planterne tilbage til noget, der minder om kravene til en parcel med druer til champagne. (Mere om druekvoter her).

Skaderne betyder, at vi får brug for vores traktorfører til at sprede et kemikalium, der skal forhindre de sygdomme, der allerede har ladet sig byde velkommen i de åbnede bær, i at sprede sig yderligere.

 

Godt 10 procent af bærrene i vores drueklaser er ramt af mandagens hagl.

Egen vingård

 

Min halve hektar med Meunier-vinstokke ved Loisy-en-Brie i Champagne.

Dette indlæg er skrevet af en dansk kvinde med egen vingård i Champagne. Det er da alligevel noget, og under alle omstændigheder et ganske særligt skridt på den vej, der nok begyndte med det ene spørgsmålstegn efter det andet på mine mange og lange ture med barnevogn gennem de bløde bakker i Côte des Blancs for over tre år siden.

I tirsdags var vi derude igen. For at underskrive kontrakt.

Og fordi jeg har det særlige behov, at jeg godt kan lide at gøre tingene selv, og desuden også har brug for at stykke mig en identitet sammen i Frankrig, sad jeg sammen med min mand og min svigermor, sagføreren og mine børn. For at underskrive en lejekontrakt på et stykke vingård, som min mand ejer, som min svigermor lever af, blandt andet, og som jeg altså nu skal drive. I 17 år såmænd.

Langtidsinvestering
Og 17 år er da også en slags tid. Det er f.eks. stort set det tidsspand, jeg har befundet mig på arbejdsmarkedet i to forskellige professioner - journalistik og it - samt brugt på at orientere mig mod denne tredje. Så jeg kan godt blive en anelse forpustet, når jeg tænker på disse mange år.

Men sådan er vin. Man høster ikke i morgen, hvad man har sået i dag, som på avisen eller i radioen. Når man planter, høster man først efter tre år, og det giver ingen mening at arbjede med en vingård, hvis man kun gør det i to år. Eller fem for den sags skyld.

Venter på kort
Jeg har allerede fået mit toldnummer, er i gang med at få konto hos revisor og bank, og venter stadig på mit récoltant-kort, der betyder, at jeg må sælge vindruer i Champagne. (Mere om processen).

Alle disse krumspring gør livet stort set så administrativt besværligt for os som muligt. Til gengæld bliver jeg vinbonde med hud og franske hår. Og det er da alligevel noget... Næste store hug må blive eget navn på etiketten.

En ekstra palissage

 

Loisy-en-Brie i Champagne, den 24. juni.

Egentlig er palissagen slut - det omfattende arbejde med at fjerne overflødige og skidt placerede skud - men arbejdet i en vingård slutter alligevel aldrig helt, heller ikke denne del af sommerens jobs. Så endnu en søndag eftermiddag er foregået i vingården. Denne gang i selskab med en grensaks.

En vingård er en levende og uprogrammérbar organisme, knopperne på en vinstok skyder netop ikke på kommando, vi lader bare som om, når vi beskærer om vinteren ;-). De, altså knopperne, følger deres indre ur, og vokser, som de er klar til det. Se, det lyder jo meget sundt...

Nye skud får et klip
Det betyder også, at der stadig er nye skud, der først sent vokser sig netop lange nok til at blive fanget ind af den dobbelt wire, jeg har skrevet ufatteligt meget om, fordi den har krævet så ufatteligt mange weekender efterhånden.

De skal stadig soigneres for at opretholde den orden, der er nødvendig for at holde vingården fremkommelig. Og det foregår nu på den hurtige måde - klip-klip-klip - med grensaks.

 

Meunier-druer i den ene af vores to vingårde ved Loisy-en-Brie i Champagne.

Vejret er meget omskifteligt. Tordenvejr med voldsomme regnskyl - der er meldt om hagl i Alsace, Champagne har mig bekendt ikke været udsat for ødelæggelser endnu - solstrejf, tunge skydækker, en hel del vind - vi ser det meste (minus torden) de fleste dage. Det køligere vejr betyder, at vinstokkene og druerne ikke udvikler sig ligeså hurtigt som i begyndelsen af vækstsæsonen.

I øjeblikket peger høstpilen på perioden omkring den 1. september.

Priserne stiger

Champagne sælger, godt endda, priserne følger trop, og toppen er næppe nået. Slet ikke hvis Champagnes sværvægter Moët Hennessy tager sætter agt efter økonomisk magt.

Den gennemsnitlige pris på en flaske champagne, skatter ikke medregnet, ligger i øjeblikket på 12,83 euro. Ikke meget, når man betænker, hvad der står på prismærkaterne rundt omkring i verden. Men det er kun de meget få flasker, der forlader Champagne mod et trecifret eurobeløb. Til gengæld er høje afgifter i for eksempel Skandinavien med til at sende udsalgspriserne i vejret.

Druer er flaskehals
I Champagne er den primære flaskehals druer. Champagnehusene, der står for 70 procent af eksporten, ejer kun 10 procent af vinmarkerne, og må derfor handle den altovervejende del af deres druer hos vinbønderne.

Tidligere forarbejdede de store huse og vinbønder næsten al champagnen. De senere år er mange små begyndt at forarbejde og sælge egne mærker langt billigere end de store. Her i Verzy sælger mange lokale vinbønder således deres Grand Cru champagner for omkring 13 euro per flaske, alene drueprisen udgør godt halvdelen.

Det er champagnepriser, der er nærmest latterlige, mener Moët Hennessy, hvis leder af champagnedivisionen, Jean-Marie Barrillière har bebudet noget nær økonomisk krig om druerne. Til vores lokale avis l'Union udtalte han i midten af maj, at nu gider Moët ikke lege flinkeleg mere.

Denne absolutte sværvægter i Champagne har midlerne til at betale, hvad de vil. Det skal blive interessant at følge, om de rent faktisk den kommende høst byder priserne på druer så meget op, at vinbønderne sælger deres druer i stedet for at lave champagne af dem selv.

I 2006 kostede druerne knapt fem euro kiloet, hvilket er den dyreste kilopris i verden.

Bærrene vokser

 

 

 

 

 

Blomstringen er ovre. Bærrene er blevet bestøvet, og vokser sig nu større og større, indtil de i den sidste måneds tid før vinhøsten begynder at tage farve.

Vejret har været temmmelig skiftende de seneste uger, fra varmt til køligere, fra regn til høj sol, og pilene peger i øjeblikket på 1. september som et rimeligt bud på en høstdato.

Alle forbereder sig dog stadig på at være klar i august måned.

Rekordkvote i rekordår

 

To tredjedele af druerne i Champagne er blå Pinot Noir og Meunier.

Rekorderne fortsætter i Champagne. Et rekordvarmt forår fulgte en ligeså rekordvarm vinter; en rekordtidlig blomstring vil formentlig føre til en ditto vinhøst til august. Selv druekvoten ser ud til at blive større end de senere år. Dog ikke fordi der er rekordmange druer, men på grund af efterspørgselen.

Organisationen for champagne, CIVC, har foreslået en høst på 14.000 kilo druer per hektar, og vinbønder og champagnehuse foreløbigt svaret ok og ja tak. I 2006 var kvoten på 13.000 kilo. Således en pæn stigning, der afspejler ønsket om flere druer til at mætte verdens tørst efter champagne.

Kvote, hvad for noget
Denne kvote kan godt give anledning til undren for ikke at sige decideret morskab blandt folk, der ikke er franske: "Hvad for noget, laver I ikke champagne af de druer, I nu engang har?"

"Næh, vi plukker den mængde druer, vi må", lyder vores svar. Resten, hvis der er overskud, rådner op på planterne.

For franskmænd giver reguleringer, forordninger, love og bekendtgørelser omvendt dyb mening. I hvert fald når jeg spørger omkring blandt familie og venner. Hvordan skal man ellers styre denne gennemført anarkistiske befolkning bare minimalt? Og når vinbønder i Champagne kun kan sælge eller champagnisere et bestemt antal kilo, har de ingen interesse i ikke at gennemføre den hårde beskæring, der giver sundere planter, færre men bedre druer og dermed højere kvalitet.

Reserve indgår i kvote
Et nøglespørgsmål er, om der overhovedet vil være druer nok til at nå den høje kvote. Vi har endnu ikke noget endeligt bud på bestøvningens større eller mindre succes, men både hos os og her i Montagne de Reims holder man øje med millerandage (drueklaser med bær af meget forskellig størrelse). Et fænomen, der er en ubehagelig mulighed i kølvandet på den form for ustadigt vejr, der akkompagnerede det meste af perioden med blomster.

Den foreslåede kvote er en kombination af 12.400 kilo nyplukkede druer og 1.600 kilo druer per hektar, der er enten blocage eller deblocage. Det betyder, at de 1.600 kilo enten kan leveres i form af en mængde vin fra tidligere år, der svarer til kilotallet, eller - hvis man ikke har den nødvendige reserve - kan man aflevere nyplukkede druer.

Der er med andre ord maksimal mulighed for flest for at kunne sælge eller selv champagnisere den tilladte kvote, som er stor nok til at fylde 395 millioner flasker champagne. De første af dem vil nu først se markedets lys i 2009. Sidste års kvote var stor nok til at fulde 360 millioner flasker, hvoraf de allertidligste vil blive solgt til næste år. I 2006 blev der solgt cirka 321 millioner flasker, 2007 tegner til at blive bedre.

Altsammen meget skønt. Dog mindst for nybagte vinbønder som mig, der ikke har adgang til den særlige 1.600 kilos blocage/deblocage. Nu er det godt nok heller ikke særlig sandsynligt, at jeg har frugt til den, så jeg lever med forskelsbehandlingen.

Jeg vil alligevel heller ikke syne af så meget, hvis jeg stiller op ved - skal-vi-sige - Porte Versailles for at blokere denne indgang til byernes by med 10 ton afklippede grene. Jeg har ikke nok rådne druer. Jeg har nok heller ikke helt det nødvendige temperament. Så jeg vil i stedet satse på, at dette års rundbarbering af vinplanterne har givet lidt mere saft og kraft til næste år, hvor jeg regner med at have fulde rettigheder som vinbonde.

Godt salg fra maj til maj

Champagne sælger stadig forrygende. Det seneste år - 1. maj 2006 til 1. maj 2007 - er med 327.241.877 flasker aldrig målt bedre i statistikkerne.

Første kvartal af 2007 lagde dage til en stigning på 8,9 procent. Producenterne kan med andre ord dårligt nå at fylde flaskerne, før de stryger afsted, hvilket betyder stigende sabelraslen i de professionnelles rækker.

Her er nemlig en begrænset mængde af de druer, alle har brug for flere af, for at kunne lave mere. Vi forventer stigende priser på vores druer, og dermed stigende priser på champagne.

Fremgangen:

• Champagnehuse: 11,09 procent
  
• Vinbønder: 7,85 procent
  
• Kooperativer: 28,70 procent

Champagnen går især frem på fjerne destinationer som Japan, Kina og Australien. En tendens, der allerede har nogle år på bagen nu.

51 61201440

En del af vores fremtidsplaner kom med posten i går. Brev fra den del af de franske toldmyndigheder, der tager sig alt vedrørende vin:

51 61201440 er mit numéro d'Exploitation Viti Vinicole. Nummeret er er den ene administrative halvdel af at være vinbonde i Frankrig. Den anden halvdel, det kort, der vil give mig adgang til at sælge druer til godkendte modtagere, er formentlig på vej.

Her er det så, et udvalg af brevet:

 

Champagnalske flanerier

 

Flanerierne finder sted for 18. gang, i år er de tilegnet cellisten Mstislav Rostropovitch, en af festivalens venner, der er død siden sidste festival.

Byen Reims med nærmeste omegn huser sommeren lang en musikfestival af høj kvalitet. Koncerter indenfor især genrerne klassisk musik og jazz finder sted to-tre gange om dagen gennem halvanden måned. Det meste er gratis.

Flere af champagnehusene, der ofte holder til i meget klassisk smukke omgivelser, lader deres pragthaver, - gårde og huse udgøre kulisserne for nogle af koncerterne.

I år åbner følgende huse dørene for:

• 24. juni, kl. 16:
  Veuve Clicquot-Ponsardin - Manoir de Verzy:
  Gaëlle Solal, guitar: Pujol/Regondi/Tarrega/Rodrigo
  
• 29. juni, kl. 16:
  Champagne Mumm:
  Jazz/Quartet Océan
  
• 8. juli, kl. 15, 16 og 17
  Taittinger/Demeure de Comtes de Champagne:
  Vilém Veverka/Katerina Englichhová: Vorvola/Eben/Debussy
  
• 11. juli, kl. 16:
  Champagne Ruinart:
  Trio Con Fuoco: Beethoven/Brahms
  
• 18. juli, kl. 16:
  Veuve Clicquot-Ponsardin/Hôtel Particulier du Marc:
  Feeling Brass Quintet: Farnaby/Ewald/Goedicke/Puccini/Turner/Piazzolla/Bach

Læs resten af programmet her
Flere af Reims store historiske bygnigner lægger også rum - inde såvel som ude - til musikkens skønne toner: Katedralen, basilikaen Saint-Rémi, Hôtel Le Vergeur, Palais du Tau og Ancien Collège des Jésuites foruden teater, cirkusbygning og diverse koncertsale. Nå ja, ikke at forglemme, den helt nye TGV-banegård i Bézannes.

Mærkeliste

Her er en samling champagner fra de store huse, udvalgt af Le Figaros eksperter til et vintema fra september 2005.

Kriterierne for bladets valg fremgår ikke, men det er da meget interessant at konstatere, at de når stort set hele udvalget af store mærker rundt, hvorimod ingen mindre producenter er repræsenteret.

Skidt med det, det er ikke helt enkelt at skaffe sig et overblik over 5.000 forskellige mærker, hvoraf de fleste har forskellige produkter, så man må jo starte et sted.

Brut'er uden årgang

Vranken: Tête de Cuvée

Canard-Duchêne: Cuvée Léonie

Alain Thiénot: Brut

De Venoge: Cordon Bleu

Joseph Perrier: Cuvée Royale Brut

Bruno Paillard: Brut Première Cuvée

Ruinart: "R" de Ruinart Brut

Tre af de nævnte brut'er er mærker, der har vokset sig store de seneste 20-30 år. Det gælder Vranken, Thiénot og Paillard.

Jeg har smagt Vranken og Joseph Perrier brut'erne, begge er lidt for kønsløse til at høre til mine favoritter. Ruinarts "R" ville jeg ikke betænke mig på at prøve, men jeg har også en stor svaghed for dette mærke efter at have smagt deres blanc de blancs for nogle år siden.

Årgangsbrut'er (millésimés)

Chanoine: Tsarine 1995

Deutz: Brut 1998

Moët & Chandon: Brut Imperial 1999

Jacquesson: Avize "Grand Cru" 1996

Gosset: "Grand Millésime" 1999

Charles Heidsieck: "Blanc de Millénaires" 1995

Bollinger: "La Grande Année"1997

Moët-flasken har vi liggende i kælderen til en eller anden lejlighed, men egentlig er vi ikke specielt begejstrede for dette hus' brut. Måske millésime-flasken kan overbevise om noget andet.

Kan man lide Bollingers kraftige stil, er der endnu mere Bollinger over denne årgangsflaske end over den almindelige Special Cuvée. Hvis jeg skulle købe en af disse flasker, ville jeg prøve Charles Heidsieck'en efter at have smagt deres brut sans année med stor fornøjelse.

Rosé champagne brut

Duval-Leroy: Rosé de saignée

De Saint-Gall: Rosé brut "Grand Cru"

Piper-Heidsieck: Rosé Brut "Sauvage"

Mumm: Rosé brut

Henriot: Rosé brut

Billecart-Salmon: "Elisabeth Salmon" 1996

Veuve-Clicquot: "Vintage Rosé" 1999

Den suverænt dyreste flaske i dette selskab er Elisabeth Salmon'en, som næsten altid er med, når man taler om de bedste lyserøde champagner. Det er der normalt en grund til, så selvfølgelig vil jeg enormt gerne smage den. Men jeg ved ikke lige, hvornår vi slipper 150 euro for en flaske champagne... så det kommer nok til at vente lidt endnu.

Duval-Leroys rosé de saignée interesserer mig en hel del. En saignée har fået sine farve af macererede drueskaller i stedet for gennem tilsat rødvin, hvilket giver - for vores egens vedkommende i hvert fald - mere frugt i smagen.

Cuvées de prestige:

Nicolas Feuillatte: "Palmes d'Or" 1996

Philipponnat: "Clos de Goisses" 1992

Pol Roger: "Winston Churchill" 1995

Taittinger: "Comtes de Champagne" 1995

Laurent-Perrier: "Grand Siecle"

Louis Roederer: "Cristal" 1999

Pommery: "Louise" 1996

Jeg har endnu aldrig smagt et af de store mærkers prestigeflasker. Kunne jeg vælge en frit, ville jeg formentlig begynde med Pol Roger, fordi jeg ofte synes godt om de mærker, der er populære i England, for eksempel Bollinger og Lanson.

Udvikling af egen smag
I øvrigt er min erfaring, at jo flere champagner, jeg smager, jo bedre definerer og udvikler jeg min egen personlige smag.

I dag finder jeg en hel del af de store mærkers mest solgte produkter forholdsvis kønsløse og mindre interessante. Årgangschampagner og prestigeflasker er en helt anden sag. De bedste af de små vinbønders brut'er er til gengæld spændende. Men man skal drikke en hulens masse flasker for at finde de bedste (eller læse Hachettes eller andres guide).

Kør med TGV til Champagne

 

TGV'en passerer Beaumont-sur-Vesle nedenfor Verzy. Toget kører 320 km/t på den nye Est-strækning mod 300 km/t i resten af Frankrig og 250 km/t i Tyskland.

TGV Est er en daglig realitet. En togtur fra Paris til Strasbourg varer dermed to timer og 20 minutter mod tidligere fire timer. De hurtigste afgange forbinder banegården Paris Est med det centrale Reims på 45 minutter, en halvering. Man kan også snuppe toget direkte fra Charles de Gaulle, Paris' største lufthavn, og med de bedste forbindelser nå Reims på en halv time.

Turistindustrien kan slet ikke få hænderne ned. Selv mange franskmænd ved ikke, hvor det Champagne, hvor man laver den noget mere kendte drik af samme navn, befinder sig på landkortet. Le comité régional du tourisme (CRT) de Champagne-Ardenne har sikret sig, at man ikke kommer i denne ubehagelige situation overfor britiske livsstilsjournalister.

Welcome brits
Det britiske marked er det største eksportmarked for champagne. Britiske turister tegnede sig for hele 40 procent af overnatningerne i området sidste år, og man modtager meget gerne flere.

For en sikkerheds skyld lod Marnes turistindustri deres gode vilje akkompagnere af handling, og inviterede sidste år britiske livsstilsjournalister på middag på Ritz i London. Kokken kom fra Reims' trestjernede Les Crayères-restaurent, maden blev ledsaget af topchampagner. Ærgerligt, man ikke slog sig på livstilsjournalistik i Storbritannien i tide ;-)

Endestation Berlin
De fleste af TGV Ests første passagerer var nu nok franske. De prøvekørte de nye vogne, med indretning designet af Christian Lacroix i søndags, og nu venter vi så alle spændte på sommerens horder af turister her i departementet Marne.

Det nye hurtigtog skal efter planerne føres helt til Berlin. Foreløbigt rækker de tyske forbindelser til Frankfurt og Stuttgart. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg syntes rigtig godt om disse perspektiver, da vi købte vores landlige idyl i Verzy med 20 minutter til nærmeste TGV-station i Bézannes for nogle år siden.

Lovens lange arm er dyr

Myndighedernes næve lander temmelig hårdt og kontant, hvis vinbønder snyder.

Forleden var det med avisen l'Unions udtryk "journée des viticulteurs" ved retten i Reims, så nu ved jeg mere konkret, hvad dommerne takserer diverse brøder til.

Tolderne fandt blandt andet 500 liter vin, 97 flasker rødvin og 1.321 flasker mousserende vin i kældrene hos en vinbonde fra Aÿ. Den uheldige indvendte, at det drejer sig om vin til hans eget forbrug, men domstolen takserede de ulovlige procenter til en bøde på 16.752 euro.

En vinbonde i Villers-Allerand tilplantede i 2003 en halv hektar med vin på jord, der er omfattet af delimitationen, og altså er godkendt til champagnedruer. Personens ret til jorden var imidlertid mere uklar, vinplanterne blev fjernet og vinbonden er efter besøget ved domstolen 450 euro fattigere.

Nabo og familie
Man kan spørge sig selv, hvordan myndighederne overhovedet finder ud af den slags. Svaret er blandt andet, at naboer, familie og venner, der pludselig er blevet uvenner, er flinke til at indrapportere uregelmæssigheder. Det gælder også historien om vinbonden fra Villers-Allerand.

I en lidt anden kategori husker jeg selv, hvordan en maskinstation et år begyndte at høste en parcel et par dage for tidligt, fordi forskellige druetypers forskellige begyndelsesdato ved et uheld blev blandet sammen. Druerne blev kasseret.

Den form for kontant og sikker afregning er også en måde at holde moralen og kvaliteten høje på.

De bedste tyske vinsites

I dag faldt jeg over denne afstemning hos Deutsches Weininstitut. Her kan man stemme på det bedste af 12 tyske vinbondesites, og ved I hvad? Hjemmesiderne er så flotte, at jeg er nødt til lige at dele linket med jer.

Jeg ved således ikke engang, om der skulle gemme sig noget sekt på nogle af disse sider. Så for en sikkerheds skyld kommer lige standardbesværgelsen: Husk champagne finder man kun i Champagne og så videre. Man finder til gengæld også tonstunge monstrøse flash-animationer, der overtager total kontrol med ens tid i større og mindre grad, hvis man forvilder sig ind i cyberspace hos et af de store huse.

Tyskerne spilder selvfølgelig ikke min tid, men giver mig lækre billeder af både vinen, og de oplevelser, der knytter sig til den. Vinturisme. Noget, der kun har taget nogle første meget spæde skridt her i Champagne.

Mens vi er ved det med afstemninger, har du husket din champagneblog i dag? Jeg bruger jo nemlig heller ikke flash, hverken i går, i dag eller i fremtiden (tror jeg), så du kan trygt stemme på mig hver eneste dag her. Selvom det principielt er en flintrende, ligegyldig afstemning, medgiver jeg gerne, at jeg finder det vældig morsomt at tjekke min blogs placering på hitlisten.

For en sikkerheds skyld skal jeg måske lige skrive, at jeg ikke er imod Flash eller lignende, hvis det har en mening, der rækker videre end rent blær.

Måske skal jeg også lige skrive, at jeg selv foreløbig kun skriver en blog, da der skal være lidt mere forretning end vore nuværende druedyrkeri, førend et ordentligt designet website kan se dagens lys. Når det sker, vil jeg helt sikkert besøge nogle af disse tyskere og hente inspiration også her.

Slut

 

Pæne og ryddede rækker med vin i Loisy-en-Brie.

Så er det s'gu alligevel lykkedes at blive færdig med at løfte tråde i hegnet og putte vinranker på plads. Alain afsluttede arbejdet i den nederste af vores to parceller i eftermiddags.

I mellemtiden er de allermindste vinranker i den øverste parcel vokset så meget, at der nu igen udestår nogle timers spadseretur foroven, men lad det nu ligge i dag, hvor status for første gang denne måned er, at traktorerne nu omsider kan komme igennem og skære toppe af alle planter.

Slut med australsk champagne

Australske vinmagere dropper hidtidig praksis med at udstyre visse, lokale boblevine med den geografiske betegnelse champagne.

Til gengæld får Australien anerkendt og beskyttet egne stednavne, der betegner vine. Også visse teknikker, som australske vinmagere anvender, bliver godkendt, og papirarbejdet i forbindelse med salg af vin til Europa bliver forenklet. Det er alt sammen resultatet af en aftale, som EU-kommissionen indgik i aftes i Canberra.

Australske vine er populære i EU-landene, der importerer for 868 millioner euro australsk vin om året. Der ryger vine for en - i sammenligning - bagatel af 62 millioner euro den modsatte vej, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Aftalen skal godkendes af Australien og af EU's 27 medlemsstater, før den kan træde i kraft om et år.

Mere om forsvaret af champagne her
Mere om handel mellem EU og Australien her

Dårligt vejr giver dårlige druer

 

Chardonnay i blomst i Loisy-en-Brie.

Mens de sidste blomster blomstrer af, går vi så småt og venter på resultatet. En god bestøvning giver mange druer. Vejret er joker.

Venligt lod det smukke, stille solskinsdage akkompagnere de allerførste blomster nederst på planterne, hvor vi nu kan se de første, små druer. Mere lunefuldt skruede det ned for varmen og op for vind, regn endog storm, da blomsternes antal tog til.

Der er kontant afregning, når blomstringen er slut. I år har den varet længe, fordi vejret har været utidigt. Det kan betyde både færre druer, mindre druer og millerandage - drueklaser med druer af forskellige størrelse. Et fænomen, som vi begynder at holde udkig med. Tilsvarende i Verzy. Hvor forventningerne til en stor høst, hvad kvantitet angår, heller ikke er i top.

Det er vejrets skyld. Vi venter alligevel endnu lidt med atter at istemme, hvad folk her godt ved: At "blomster i maj er aldrig godt". Men vi ved godt, hvad vi regner med, gør vi.

Sukkerfri til de bikinibevidste

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan kvinder, der skal og/eller vil holde linjen, kan vælge champagner uden sukker. Med et glimt i øjet... for helt ærligt... man kan også springe chokoladebaren over og drikke det glas, man har lyst til, i stedet for.

Nå, men markedet for ultra brut, brut sauvage, zéro dosage og hvad de nu hedder allesammen, er skam ment alvorligt nok og det er en tendens på vej op.

Sukkerfri champagner
Flere store champagnehuse har på det seneste sendt produkter på markedet, der udmærker sig ved at være helt uden dosering. Det betyder, at den liqueur d'expédition, som justerer den færdige champagnes smag og sødmegrad, kun indeholder vin og ikke sukker som normalt.

Ayala har sendt en sukkerfri (naturligvis) Cuvée Rosé Nature champagne på markedet for de bikinibevidste. Et glas indeholder 65 kalorier mod 89 kalorier for et almindeligt glas Ayala rosé champagne. Huset er ikke klar med den lyserøde produktbeskrivelse endnu, men den klare Nature er beskrevet her. Laurent-Perrier har en anden med lignende lavt kalorieindhold.

De sukkerfri champagner smager efter sigende bedst efter nogle år på langs. De er med andre ord dyrere end de andre. Men til gengæld kan man jo så købe en mindre bikini... i England og Skotland, hvor den sukkerfri Ayala har haft sin debut, bliver idéen modtaget med kyshånd.

Læs også EU vil af med sukker i vin

EU vil af med sukker i vin

 

Den færdige champagne får tilsat liqueur d'expédition - en blanding af gammel vin og sukker - det er her, man justerer champagnens endelige sødmegrad.

Den europæiske vinsø skal drænes. Det er faldet i den danske EU-kommissær for landbrug, Mariann Fischer-Boels, lod at finde en løsning. Et af forslagene: At holde op med at blande sukker i sure vine og i stedet bruge druesaft, kan få direkte betydning for den måde, man har lavet champagne på i generationer.

Champagne ligger jo vinmæssigt højt mod nord, 150 kilometer øst for Paris. En beliggenhed, der traditionnelt er på den klimatiske grænse for, hvor vinproduktion i større stil overhovedet kan betale sig.

Sukkerbrug i Champagne
Champagne har gennem historien kun lige akkurat kunnet præstere det antal soltimer, der var nødvendige for stort set at modne druerne. Der finder man en af hemmelighederne bag champagners særlige friskhed.

Imidlertid var druernes naturlige sukkerindhold oftest ikke højt nok til at give en eftersøgt alkoholprocent på omkring 12, og man har derfor fået lov til at chaptalisere, altså tilsætte sukker, allerede når man efter presning opdager, at druemosten ikke er sød nok til at nå de færdige champagners facit, som er en alkoholprocent på 12,5 procent. Det tilsatte sukker vil i forbindelse med den første gæring blive omdannet til alkohol.

Det er det franske landbrugsministerium, der stort set hvert år udsteder til tilladelse til at chaptalisere i Champagne. I øjeblikket er tilsætning af sukker den eneste tilladte metode. Man kan altså ikke p.t. her i Champagne vælge i stedet at bruge druesaft, som et af forslagene fra EU går ud på.

Likører
Sukker dukker op yderligere to gange i forbindelse med tilvirkning af en flaske champagne. Først sammen med gær i form af liqueur de tirage for at styre og igangsætte den anden gæring, hvor boblerne udvikler sig. Sidst i form af liqueur d'expédition, der er en blanding af vin og ofte sukker, og som tilsættes lige før, at flasken er parat til salg. Det er på dette tidspunkt, at man justerer flaskens endelige sødmegrad (brut, sec, démi-sec og så videre).

Basis i disse likører er altid vine fra Champagne. At tilsætte vand er - naturligvis - forbudt. Der findes vinproducenter, der holder deres alkoholprocent nede ved at blande vand i deres vin. Det har dog næppe aldrig været tilfældet her i Champagne. Dels er kontrollen stærk, og nabojustitsen stor. Dels er høje alkoholprocenter normalt aldrig et problem i kølige områder. Men sukker kan måske blive det.

Foreløbigt har de senere års varme somre modnet champagnedruerne langt mere, end de har været tidligere. Tendensen de seneste 10-20 år har været stadigt flere millésime-år. Sødere druer betyder også mindre brug af chaptalisering. Så det kan være EU i sidste ende bliver overhalet af det varmere vejr.

Læs mere om bl.a. chaptalisering i Champagne påchampagnehusenes fælles site.

Weekend i vingården

 

Vores nederste parcel i Loisy-en-Brie.

 

Vinrankerne hægter sig fast i hvad som helst med disse gribetråde.

 

Plasticklemmerne holder den dobbelte tråd sammen og vinrankerne imellem på plads.

 

Vinstokkene blomstrer stadig.

Halvanden dag i den nederste parcel med Meunier-vinstokke. 15 rækker er helt færdige. Det vil sige:

Dobbelttråden er løftet.

Eventuelle løse vinranker er bragt på plads.

Plasticklemmer er anbragt.

Fødderne er renset for tværsgående skud.

Udestående er dermed 21 rækker, lidt mere end halvdelen af jordstykket i og med, at rækkerne ikke er lige lange.

Vi går ind i en uge med fortsat lune temperaturer og risiko for storme. Det kunne sørme være dejligt snart at blive færdig med det her...

Oprydning mod uret

 

Hvis vinrankerne ikke er blevet samlet op, når man hæver dobbelttråden, må man stikke dem ind manuelt bagefter.

Humøret skifter mellem fortrøstningsfuld optismisme à la "vi skal nok nå det" til sort fortvivlelse "jeg har aldrig set noget lignende".

I år er intet normalt, og derfor er vinen vokset som død og helvede mellem det første løft, der fandt sted i nogenlunde ro og orden, og det andet, hvor på høje tid for længst er passeret. Læs mere løft.

Det betyder dels, at vinrankerne er blevet så lange, at de meget let knækker, når man manipulerer dem, dels at de to parceller er alt for sårbare og ubeskyttede, når sommerens tordenvejr passerer med deres blandede bolscher i form af blæst, regn og hagl. Vi har allerede haft de første par stykker. Heldigvis uden ødelæggelser på vores parceller.

 

Vinrankerne har vokset sig så lange, at rækkerne er meget uordentlige.

Alle mulige tidspunkter - det vil sige, hvor det ikke regner - er vi i vinen for at løfte tråde, stikke vinranker på plads og de små plasticklemmer, der holder sammen på hele molevitten.

Ingen stængler på tværs
Vinrankernes længde er for manges vedkommende op imod og over halvanden meter. Nogle af dem vokser pænt langs hegnet, andre arbejder sig på tværs af rækkerne i et forsøg på at gribe fat i nabohegnet. Stængler, som det også er på høje tid at fjerne nu. Ellers kan de traktorer, der så snart som muligt skal klippe planternes toppe, ikke komme igennem.

Den sidste arbejdsopgave er at anbringe små plasticklemmer, hvor det er nødvendigt. Normalt en per plante, det vil sige for hver meter til halvanden. De klemmer de to tråde i samme højde sammen, og det holder vinstænglerne på plads. Først når klemmerne er sat på, har vinden mindre frit spil til at løfte trådene af krogene, hvilket gør vinrankerne meget udsatte for ødelæggelser.

 

Vinranker med kurs mod naborækken, i spidsen sidder de følsomme gribetråde, der, når de støder på en forhindring, straks griber fat i denne.