Oprydning mod uret

 

Hvis vinrankerne ikke er blevet samlet op, når man hæver dobbelttråden, må man stikke dem ind manuelt bagefter.

Humøret skifter mellem fortrøstningsfuld optismisme à la "vi skal nok nå det" til sort fortvivlelse "jeg har aldrig set noget lignende".

I år er intet normalt, og derfor er vinen vokset som død og helvede mellem det første løft, der fandt sted i nogenlunde ro og orden, og det andet, hvor på høje tid for længst er passeret. Læs mere løft.

Det betyder dels, at vinrankerne er blevet så lange, at de meget let knækker, når man manipulerer dem, dels at de to parceller er alt for sårbare og ubeskyttede, når sommerens tordenvejr passerer med deres blandede bolscher i form af blæst, regn og hagl. Vi har allerede haft de første par stykker. Heldigvis uden ødelæggelser på vores parceller.

 

Vinrankerne har vokset sig så lange, at rækkerne er meget uordentlige.

Alle mulige tidspunkter - det vil sige, hvor det ikke regner - er vi i vinen for at løfte tråde, stikke vinranker på plads og de små plasticklemmer, der holder sammen på hele molevitten.

Ingen stængler på tværs
Vinrankernes længde er for manges vedkommende op imod og over halvanden meter. Nogle af dem vokser pænt langs hegnet, andre arbejder sig på tværs af rækkerne i et forsøg på at gribe fat i nabohegnet. Stængler, som det også er på høje tid at fjerne nu. Ellers kan de traktorer, der så snart som muligt skal klippe planternes toppe, ikke komme igennem.

Den sidste arbejdsopgave er at anbringe små plasticklemmer, hvor det er nødvendigt. Normalt en per plante, det vil sige for hver meter til halvanden. De klemmer de to tråde i samme højde sammen, og det holder vinstænglerne på plads. Først når klemmerne er sat på, har vinden mindre frit spil til at løfte trådene af krogene, hvilket gør vinrankerne meget udsatte for ødelæggelser.

 

Vinranker med kurs mod naborækken, i spidsen sidder de følsomme gribetråde, der, når de støder på en forhindring, straks griber fat i denne.