Årets team der mandag eftermiddag kørte hjemad efter seks en halv dages vinhøst. Til Normandiet, til Nord og til den franske del af Ardennerne. Farvel og tak. Syv kendte vi forvejen, de andre seks kom med kendte folk. Nu er den del af vinhøsten 2012 der foregår i det fri slut for i år.
Vi endte med at lande knapt 30 tons i kasserne.
Lyder sikkert imponerende nok, og det er i hvert mange kilo for vores tre stærke mænd der har løftet dem alle.
Alligevel er det en tredjedel mindre end normalt. Det var forventet. Alain var lidt skuffet. Han havde droppet forsigtigheden og åbenbart givet sig selv lov til at håbe på lidt mere end det realistiske.
Kvaliteten var til gengæld flot.
Sorte kloder i klaserne
Især Pinot'erne var fuldstændigt fantastiske.
Vi begyndte at plukke i Pinot Meunier parcellerne i Loisy-en-Brie og fortsatte derfra i Pinot-området i Belles Feuilles-marken mellem landsbyerne Soulières og Givry-les-Loisy. Se parcellerne på kort
her.
Sådan gik de første tre dage. Ret sædvanligt i firmaet her.
Usædvanligt var:
1) Druernes helt fantastiske flotte kvalitet uden mindste spor af sygdom.
2) Druernes klejnhed.
Vi konstaterer at det tager samme tid som normalt at plukke. Antallet af klaser er dermed ikke meget mindre end normalt. Udbyttet for Pinot er til gengæld næsten halveret i forhold til det normale. Frost, kulde under blomstring og sygdom.
Vores vinterpolitik er at beskære hellere lidt for meget end lidt for lidt.
Når vinstokken har mindre korpus at tage sig af, bliver der mere kraft tilbage til at tage sig godt af vindruerne. De skal modne, godt og ensartet, for at levere godt materiale til en god vin.
Man kan jo altså ikke altid få det hele. I år har vi derfor måttet glæde os over nabo-Pinot-parcellen, som for sidste gang er blevet beskåret af et ældre medlem af familien der ikke kan bøje sig længere. Planterne her har derfor temmelig meget mere af det hele. Også druer.
Vi holder os nu til vores eget. Men der er altså år hvor vi må acceptere at den hårde vej frem af og til koster udbytte vi egentlig har brug for.
Anden generation druer
En vinstok er en fantastisk kriger. Altid klar til at komme igen.
I år hvor den har været angrebet på stort set alle mulige fronter, har den også slået tilbage.
Les Bouvreux - den sene generation af vindruer - har i år sat klaser, der er næsten lige så store som den første generation som vi har høstet i disse dage.
Hvis tidsperioden for vinhøst - vi har en startdato som vi skal respektere og der er også en ditto slutdato - tillader det og druerne i øvrigt når at modne, kan vi principielt plukke og vinificere dem hvis vi ikke har nok i første omgang.
Imidlertid skal de sene druer være mindre egnede end de tidlige. Vi har ikke haft en høst af dem siden 2003. Vi har et andet middel i plagede år med for få druer som nu 2012. Den individuelle reserve.
Vores individuelle reserve
Denne individuelle reserve er en tank med vin som hver
recoltant - hver vinbonde der leverer vindruer i Champagne - kan opbygge af de druer han eller hun har i overskud andre år.
10.000 kg per hektar må vi gemme, og denne vin er blokeret. Det vil sige at vi under visse omstændigheder kan få adgang til at lave champagne af noget af den.
Ikke alle har opbygget reserven, ikke alle har ekstra druer at opbygge noget af. Vi har for eksempel et familiemedlem med vinmarker i Vallée de la Marne, hvor sygdom og råd i druerne har forsinket opbygningen de senere år. Reserven er personlig, den bortfalder når man dør, hvilket betyder at børn der har overtaget drift af for eksempel et familieforetagende i 2012 også kan mangle kilo.
Andre kan - med os - glæde sig over denne mulighed for at supplere op til de i alt 11.000 tilladte kilo per hektar. Da de fleste champagner i forvejen ikke repræsenterer bestemte år, vil denne ellers blokerede vin i praksis blot fungere som enhver anden ældre reservevin.
For et nyt og ret ukonsolideret firma som vores - der stadig er i gang med generationsskifte og ikke helt herrer i eget hus - har det en stor økonomisk betydning. Med vores knapt 30.000 tons i kasserne endte vi med et minus på cirka fem tons som vi altså regner med at hente i den blokerede reserve.
Chardonnay i tre parceller
Efter Pinot følger Chardonnay. Sådan er det for det meste og også i 2012.
Fra parcellen Vieilles Grandmères i Loisy-en-Brie flytter vi os til Belles Feuilles mellem Givry-les-Loisy og Soulières.
Belles Feuilles-parcellen er saddelformet.
Fra dens ene ekstremitet kigger vi over vores landsby Soulières og fra den anden ser vi nabolandsbyen Givry-les-Loisy.
Jorden er tilsyneladende lidt tilfældigt beplantet med vin her og traditionelle markafgrøder som vinterhvede, raps eller sukkerroer der. Helt så tilfældigt er det ikke.
Undergrunden er ikke den samme overalt. Vinen finder man typisk der hvor jorden er dårligst eget til almindeligt landbrug. En vinstok er nøjsom.
Druerne i Belles Feuilles er normalt flotte, det gælder både de blå Pinot og de grønne Chardonnay.
Klaserne er ikke så store. Parcellen er plantet i 1960'erne, og 50 år i jorden er længe for en vinstok i Champagne hvor gennemsnittet er 35 år.
Gamle vinstokke giver lavere udbytte end unge men de giver også mere koncentrerede druer og ditto vin.
Frostramt i bunden
Den sidste parcel er les Crochettes, som ligger nærmest gården, og derfor altid er den vi besøger med gæster.
I år har den været ramt af stort set alle tænkelige problemer. Fraset råd.
Parcellen begynder i bunden og breder sig op af en lille bakke. Overfor den vokser vinstokke på en anden bakke hvilket giver en svag tunneleffekt i bunden. Denne placering giver af og til problemer.
Kold luft er tungere end varm, og det mærker vi netop her ved les Crochettes hvor den kolde luft har tendens til at blive hængende længe nok til at lave ballade.
I et år med frost som 2012 kan vi virkelig mærke placeringens betydning, og vi kan derfor hente et meget lavt udbytte hjem. Få og små klaser.
Pinot Noir kan svinge sig op til 300 kilo alt i alt. Chardonnay lidt mere end det dobbelte. Bærerne har ikke meget at lave mens vi opholder os i disse 42 rækker. Det tager lang tid at fylde en spand der rummer seks-syv kilo i det hele.
Men alt får alligevel en ende. Vores vinhøst sluttede i 2012 mandag klokken 11. Inden det store regnvejr satte ind. Hvor heldig kan man trods alt være? Lige før start tvivlede Alain på om han havde valgt rigtig startdato.
Regn er ikke godt for druernes kvalitet. De mister den koncentration af sukker der er så vigtig for at lave god vin. Regn er nu i øvrigt heller ikke god for vinhøstens afvikling for det er supersurt - koldt, vådt, ubehageligt - at plukke vindruer i regn og siden også mudder.
Men igen i år faldt vores syv dage i det helt rigtige vindue. De syv dage hvor druernes koncentration blev den bedst mulige - altid en afvejning mellem de mere modne Pinot og de mindre modne Chardonnay der skal nå at få det sidste på to-tre dage - inden det går den anden vej. Fordi gråskimmelen trods altid kommer til sidst. I år vil den helt sikkert nu brede sig med regnen så jeg vil da håbe for kollegerne i Montagne de Reims og i Côte des Blancs at de snart er færdige.
Vores folk rejste tilbage mandag. De fleste til Normandiet, andre til Lille og Sedan nordpå. Vi regner med at se en del af dem igen til næste år.
Gengangere
Hos os kommer de fleste flere gange, enkelte år efter år hvilket giver vinhøsten det ekstra menneskelige element der gør den til en særlig tid.
Folk holder en uges ferie fra deres almindelige arbejde og kommer så hos os på en form for arbejdsferie. Et koncept der kun holder fordi der er en god hjemlig stemning som de fleste sætter pris på. Det skal være
convivial, og jeg vil mene at det er det franske ord der svarer bedst til det danske hygge.
Der skal nogen æg i omeletten før festen svinger. Det søger de to høstkokke for. Der står fransk mormormad med store bogstaver over det hele hvis nogen skulle være i tvivl.
Præcis sådan husker venner på besøg de fire-fem gange de selv deltog i vinhøst i deres ungdom. Nå ja, og så det at de trods det fysiske arbejde alligevel vendte hjem i selskab med et par ekstra kilo. Vi spiser hyppigt og meget under vinhøsten.
Morgenmad, morgenpausen i vinen, frokosten, eftermiddagspausen i vinen, aperitiffen og aftensmaden. Fri fest under fornuftige former i løbet af aftenen for dem der vil det. Hos os finder folk alligevel altid ud af at komme i sving kl. 7.30 sharp.
Så vidt årets afrapportering fra vinen - al god champagne begynder med solidt arbejde i vinmarken og vinhøst på det rigtige tidspunkt. Rapport fra anden afdeling af processen følger senere. Vi skal lige allesammen have vejret igen.
