Champagne-området står foran sin største udvidelse i mange årtier. Den 13. marts bliver de lykkelige vindere offentliggjort.
40 kommuner er nævnt som mulige kommende værter for vinstokke indenfor den nye delimitation. To, landsbyerne Germaine og Orbais-l'Abbaye i departementet Marne, risikerer at ryge ud, skriver Decanter.com. Endelig kan jord i flere af de nuværende 319 kommuner, der må lave champagne, også få hævet sin status. Forgyldt.
Den britiske champagne-ekspert, Tom Stevenson, har overfor avisen The Scotsman undret sig over, at ingen standarder for for eksempel jordbundsforhold eller eksponering er blevet offentliggjort. CIVC's talsmand, Daniel Lorson, har til andre medier sagt, at man ønsker at give eksperterne arbejdsro.
Nye druer diskuteres
Nye vinstokke vil tidligst komme i jorden i 2015. De vil imidlertid først tre år efter deltage fuldt ud i produktionen. De første år giver man vinstokken fred og ro til at bruge kræfterne på at vokse sig stærk i stedet for på at sætte frugt.
Selvom nye druer altså har ganske lange udsigter på jord, der i hvert fald officielt endnu ikke er blåstemplet til champagneproduktion, har mindst et af champagnehusene allerede diskuteret muligheden for at købe druer af mindst én jordejer i et af de pågældende områder. Så meget kamp kan der blive om leverancerne i løbet af de næste 10 år.
Håbet er stadig lysegrønt
Snakken går. I kommuner i departementet Aisne, hvor gårdene stadig er udstyret med den nødvendige bygningsstruktur, kældre for eksempel, er håbet lysegrønt.
Området husede masser af vinstokke før 1. Verdenskrig, men blev ikke genplantet efter at først phylloxera-epidemien, der gjorde det af med næsten alle Frankrigs vinstokke sidst i det 19. århundrede, og siden skyttegravskrigen i 1914-18 havde ødelagt vingårdene. Langt op igennem det 20. århundrede var det desuden langt mere indbringende at dyrke korn end vin.
Sådan er det ikke længere. Den 13. marts bliver Aisnes og andres håb måske indfriet.
29 February, 2008
Sig champagne til din tapas
Champagne er en perfekt aperitif. Gerne serveret sammen med nippemad i tapas genren, der i så fald fungerer som forret.
De helt simple muligheder er chips, oliven, skiver af god pølse og/eller ost. Mulighederne er nærmest uendelige.
Jeg plejer at opgradere til en udgave, inspireret af følgende temaer:
Tør eller sød champagne?
Disse småretter fungerer med champagner i den tørre stil, det vil sige variationer indenfor brut, under alle omstændigheder med en dosering på under 15 gram sukker per liter. De er også langt de almindeligste.
I Danmark skal man dog være på vagt. Et hus som Veuve Clicquot-Ponsardin sælger mere af den søde demi-sec, formentlig et resultat af den tilsyneladende udødelige, danske uvane med at servere champagne sammen med kransekagen nytårsaften, så man skal huske at læse etiketten, inden man svinger flasken over på disken.
De helt simple muligheder er chips, oliven, skiver af god pølse og/eller ost. Mulighederne er nærmest uendelige.
Jeg plejer at opgradere til en udgave, inspireret af følgende temaer:
- Crudité: rå grøntsager - gulerødder, tomater, agurk, blomkål - med dip og/eller tapenade
- Brød med smørelse: Blinis, grissini, små stykker brød med auberginekaviar, tapenade, fiskerillettes, tunmousse, tomatpesto med videre.
- Cake salé - formkage i den salte genre, der kan indeholde feta, grillet peber, røget skinke, oliven, nødder og meget mere.
Tør eller sød champagne?
Disse småretter fungerer med champagner i den tørre stil, det vil sige variationer indenfor brut, under alle omstændigheder med en dosering på under 15 gram sukker per liter. De er også langt de almindeligste.
I Danmark skal man dog være på vagt. Et hus som Veuve Clicquot-Ponsardin sælger mere af den søde demi-sec, formentlig et resultat af den tilsyneladende udødelige, danske uvane med at servere champagne sammen med kransekagen nytårsaften, så man skal huske at læse etiketten, inden man svinger flasken over på disken.
28 February, 2008
Ingen årgangsenke i 2007
Smageholdet hos Veuve Clicquot-Ponsardin i Reims vil ikke forarbejde en årgangschampagne fra 2007.
"Høsten var god, men ikke exceptionel nok for os," udtalte husets chef de cave, Jacques Peters, forleden til avisen l'Union.
Han har siden slutningen af oktober sammen med sit smagsteam af ønologer smagt på husets i alt 600 grundvine. 24 om dagen igennem i alt 5 uger. Siden har man lagt sig fast på, hvilke vine der skal orienteres mod husets topsælger, den såkaldte Carte Jaune, der i Danmark er kendt som Den Gule Enke, mod prestigechampagnen La Grande Dame eller videreudvikles som reservevin.
Jeg noterer mig - uden sammenligning af nogen art - at seancerne varer halvanden time, og at mesteren vurderer det som en meget udmattende del af hans arbejde.
Jeg har personlig kun lidt erfaring, men gjorde mig nøjagtig samme tanker, da jeg selv deltog i to smagninger af vores kooperativs vine i januar måned. (Den første og Den anden).
Evnen til at identificere og siden lagre duft og smag i et mentalt bibliotek og herfra kunne genfinde dem efter behag kan naturligvis trænes. Enkelte har naturgivne gaver for den slags. De laver måske parfumer, kombinerer måske champagner. Men jeg finder det faktisk ret imponerende, at det er muligt at afprøve 600 grundvine, og siden orientere dem på rette vej, uden nødvendigvis at smage dem alle sammen igen.
Udover næsen og ganen må det også kræve en notat teknik af et vist format.
"Høsten var god, men ikke exceptionel nok for os," udtalte husets chef de cave, Jacques Peters, forleden til avisen l'Union.
Han har siden slutningen af oktober sammen med sit smagsteam af ønologer smagt på husets i alt 600 grundvine. 24 om dagen igennem i alt 5 uger. Siden har man lagt sig fast på, hvilke vine der skal orienteres mod husets topsælger, den såkaldte Carte Jaune, der i Danmark er kendt som Den Gule Enke, mod prestigechampagnen La Grande Dame eller videreudvikles som reservevin.
Jeg noterer mig - uden sammenligning af nogen art - at seancerne varer halvanden time, og at mesteren vurderer det som en meget udmattende del af hans arbejde.
Jeg har personlig kun lidt erfaring, men gjorde mig nøjagtig samme tanker, da jeg selv deltog i to smagninger af vores kooperativs vine i januar måned. (Den første og Den anden).
Evnen til at identificere og siden lagre duft og smag i et mentalt bibliotek og herfra kunne genfinde dem efter behag kan naturligvis trænes. Enkelte har naturgivne gaver for den slags. De laver måske parfumer, kombinerer måske champagner. Men jeg finder det faktisk ret imponerende, at det er muligt at afprøve 600 grundvine, og siden orientere dem på rette vej, uden nødvendigvis at smage dem alle sammen igen.
Udover næsen og ganen må det også kræve en notat teknik af et vist format.
27 February, 2008
Italiensk champagne
Trentino i det nordlige Italien vil markedsføre sig som Italiens Champagne.
Området, der ligger nordvest for Venezia, huser landets vigtigste producenter af mousserende vin.
Turister kender imidlertid løjperne i Dolomitterne bedre end proseccoen. Det kan åbenbart ikke engang Paris Hilton ændre.
Måske kan det give lidt bølgegang i bolledejen at kalde sig Italiens Champagne. Jeg tvivler på, at de - til tider - ret emsige vagthunde i CIVC vil finde sig i slogannet ret længe. Men det kan måske med lidt held kaste noget kendthed af sig.
Området, der ligger nordvest for Venezia, huser landets vigtigste producenter af mousserende vin.
Turister kender imidlertid løjperne i Dolomitterne bedre end proseccoen. Det kan åbenbart ikke engang Paris Hilton ændre.
Måske kan det give lidt bølgegang i bolledejen at kalde sig Italiens Champagne. Jeg tvivler på, at de - til tider - ret emsige vagthunde i CIVC vil finde sig i slogannet ret længe. Men det kan måske med lidt held kaste noget kendthed af sig.
25 February, 2008
UNESCO: Baglandet mobiliserer
Champagne drømmer stadig søde UNESCO-drømme. Industrien i form af den overordnede organisation CIVC arbejder på at blive optaget på listen over verdens kulturarv, hvor flere andre vinområder i verden allerede optræder.
Det dossier, der skal kvalificere området, har været under udarbejdelse de sidste par år. Undertegnede søgte såmænd om at blive praktikant på det, selvom jeg hverken er geograf eller historiker, og på daværende tidspunkt endvidere var højgravid samt talte mangelfuldt fransk.
Nu er der også brug for andre end specialister. Baglandet er under mobilisering, borgmestre er inviteret med på møder overalt i området, en hjemmeside er under opsejling med skønne billeder som det sig hør og bør.
En af medstifterne af foreningen Paysages du Champagne er Champagnes hovedstad, Épernay, der gerne ser sin unikke Avenue de Champagne anerkendt. Avenuens særkende er striber af imponerende bygninger, en blanding af beboelse og industrielle komplekser, hvor champagneindustrien voksede sig stor og stærk op igennem det 19. århundredes økonomiske konsolidering. Champagne har godt nok ikke chateau dit og dat som i Bordelais. Men Épernays store champagnegade er et absolut værdigt modstykke.
Jeg må vel i gang med at forfatte en ny ansøgning. Området er rigt som få. Måske kan det lære de indfødte bedre at værdsætte den fantastiske arv, de bor midt i og for nogens vedkommende endda selv forarbejder.
Det dossier, der skal kvalificere området, har været under udarbejdelse de sidste par år. Undertegnede søgte såmænd om at blive praktikant på det, selvom jeg hverken er geograf eller historiker, og på daværende tidspunkt endvidere var højgravid samt talte mangelfuldt fransk.
Nu er der også brug for andre end specialister. Baglandet er under mobilisering, borgmestre er inviteret med på møder overalt i området, en hjemmeside er under opsejling med skønne billeder som det sig hør og bør.
En af medstifterne af foreningen Paysages du Champagne er Champagnes hovedstad, Épernay, der gerne ser sin unikke Avenue de Champagne anerkendt. Avenuens særkende er striber af imponerende bygninger, en blanding af beboelse og industrielle komplekser, hvor champagneindustrien voksede sig stor og stærk op igennem det 19. århundredes økonomiske konsolidering. Champagne har godt nok ikke chateau dit og dat som i Bordelais. Men Épernays store champagnegade er et absolut værdigt modstykke.
Jeg må vel i gang med at forfatte en ny ansøgning. Området er rigt som få. Måske kan det lære de indfødte bedre at værdsætte den fantastiske arv, de bor midt i og for nogens vedkommende endda selv forarbejder.
24 February, 2008
Så binder vi op
Temperaturerne er akkurat oppe i det tocifrede. Vi - og vores yderst effektive medhjælp - er færdige med at beskære vores to vingårde, der alt i alt løber op i en smule over en hektar med Meunier-vinstokke. Jeg er i gang med at binde op.
I går tog Alain også lige en enkelt række for lige at afprøve formen, som han siger. Jeg er nødt til at kæmpe. Som sædvanligvis er han tre gange hurtigere end mig, der sidder med lieusen på en fuldstændig akavet facon. Som om der sidder 10 tommelfingre på min højre hånd. Eller storetæer. Det kører mildt sagt ikke rigtig for mig. Men jeg når da at binde knapt 200 meter vin op.
Alain bruger resten af lørdagen på at udskifte knækkede wirer. På høje tid, for vores medhjælp er som sagt effektiv, og da vinstokkenes grene skal bindes op, er det enormt nødvendigt med hel tråd. Ikke mindst fordi en kæreste hjælper med, og hun er åbenbart ikke klar over hvilken tråd, der tæller. At det for eksempel ikke er ret praktisk at binde grene fast til den tråd, der skal kunne løftes om nogle måneder. En stribe gennemtærede jernpæle skal også skiftes.
Hist og her støder jeg på planter, som jeg er nødt til at beskære færdig. Arbejdet er af en eller anden grund ikke gjort færdig. Det kan jo ske. I samme forbindelse konstaterer jeg, at safterne muligvis stiger i parcellen for neden, men jorden er åbenbart ikke varmet nok op foroven, for jeg så end ikke antydningen af rindende safter fra friske snitflader, sådan som Alain gjorde i sidste weekend.
Forskellen mellem vores to parceller er få meter og en svag skrånen for oven og ikke forneden. Så foråret er endnu på de meget små marginaler. Men der er ingen tvivl. Fuglene synger, så det er en fryd at høre, og jeg har set den første mariehøne sole sig i en gylden stribe uden for den sprække i vintræet, som den uden tvivl har overvintret i.
I går tog Alain også lige en enkelt række for lige at afprøve formen, som han siger. Jeg er nødt til at kæmpe. Som sædvanligvis er han tre gange hurtigere end mig, der sidder med lieusen på en fuldstændig akavet facon. Som om der sidder 10 tommelfingre på min højre hånd. Eller storetæer. Det kører mildt sagt ikke rigtig for mig. Men jeg når da at binde knapt 200 meter vin op.
Alain bruger resten af lørdagen på at udskifte knækkede wirer. På høje tid, for vores medhjælp er som sagt effektiv, og da vinstokkenes grene skal bindes op, er det enormt nødvendigt med hel tråd. Ikke mindst fordi en kæreste hjælper med, og hun er åbenbart ikke klar over hvilken tråd, der tæller. At det for eksempel ikke er ret praktisk at binde grene fast til den tråd, der skal kunne løftes om nogle måneder. En stribe gennemtærede jernpæle skal også skiftes.
Hist og her støder jeg på planter, som jeg er nødt til at beskære færdig. Arbejdet er af en eller anden grund ikke gjort færdig. Det kan jo ske. I samme forbindelse konstaterer jeg, at safterne muligvis stiger i parcellen for neden, men jorden er åbenbart ikke varmet nok op foroven, for jeg så end ikke antydningen af rindende safter fra friske snitflader, sådan som Alain gjorde i sidste weekend.
Forskellen mellem vores to parceller er få meter og en svag skrånen for oven og ikke forneden. Så foråret er endnu på de meget små marginaler. Men der er ingen tvivl. Fuglene synger, så det er en fryd at høre, og jeg har set den første mariehøne sole sig i en gylden stribe uden for den sprække i vintræet, som den uden tvivl har overvintret i.
22 February, 2008
Champagne vil reducere CO2
Champagne-industrien vil reducere sit CO2-udslip. Det meddelte embedsmænd fra industrien på et møde i Bordeaux i denne uge, skriver Decanter.com.
Udslippet i Champagne løber op i 200.000 tons per år, hvilket svarer til cirka 700 gram per flaske, oplyser CIVC's talsmand, Arnaud Descotes.
Champagnes CO2-udslip
En fjerdedel af udslippet stammer fra selve vinificeringen. Kuldioxid er et biprodukt, der dannes, når druesaften gærer til vin. I de små landsbyer skal man ikke stå og glane udenfor bestemte udsugninger hos vinmagerne. Det er nemlig herigennem CO2en bliver ledt direkte ud.
Den største synder er dog emballering. 39 procent af det samlede udslip. Det er blandt andet så stort, fordi champagne er et luksusprodukt, hvor man gør meget ud af også at præsentere produktet som sådant. Altså i fine flasker, smukke æsker, af og til at metal med videre. Det forbruger energi.
Yderligere 13 procent af udledningen stammer fra transport, otte procent fra produkter, der anvendes i kældre og vingårde, 11 procent fra maskiner og de sidste fem procent fra kontorfolk, forsikring med videre.
Tallene er CIVC's, og organisationen har ført denne statitistik siden 2003, inden man altså nu har offentliggjort dem sammen med sin intention om at skære ned på udledningerne.
CIVC's mand siger til Decanter.com, at målet er en reduktion på 25 procent i 2020 og 75 procent i 2050.
Champagne er den første region i Frankrig, der har offentliggjort sådanne tal.
Udslippet i Champagne løber op i 200.000 tons per år, hvilket svarer til cirka 700 gram per flaske, oplyser CIVC's talsmand, Arnaud Descotes.
Champagnes CO2-udslip
En fjerdedel af udslippet stammer fra selve vinificeringen. Kuldioxid er et biprodukt, der dannes, når druesaften gærer til vin. I de små landsbyer skal man ikke stå og glane udenfor bestemte udsugninger hos vinmagerne. Det er nemlig herigennem CO2en bliver ledt direkte ud.
Den største synder er dog emballering. 39 procent af det samlede udslip. Det er blandt andet så stort, fordi champagne er et luksusprodukt, hvor man gør meget ud af også at præsentere produktet som sådant. Altså i fine flasker, smukke æsker, af og til at metal med videre. Det forbruger energi.
Yderligere 13 procent af udledningen stammer fra transport, otte procent fra produkter, der anvendes i kældre og vingårde, 11 procent fra maskiner og de sidste fem procent fra kontorfolk, forsikring med videre.
Tallene er CIVC's, og organisationen har ført denne statitistik siden 2003, inden man altså nu har offentliggjort dem sammen med sin intention om at skære ned på udledningerne.
CIVC's mand siger til Decanter.com, at målet er en reduktion på 25 procent i 2020 og 75 procent i 2050.
Champagne er den første region i Frankrig, der har offentliggjort sådanne tal.
21 February, 2008
Safterne stiger
Vinen græder sine første tårer. Alain har set den første plantesaft - les pleurs - løbe fra de allernederste klip på vinstokkene i Loisy-en-Brie.
Det betyder, at vinstokkene rundt omkring har eller er ved at afslutte vinterdvalen.
Plantesaften skifter tilstand fra vinterens tykke frostbeskyttelse til en mere flydende saft, der skal nære planterne, indtil grønne blade kan overtage jobbet.
Meunier er endda forholdsvis sent udviklet. Chardonnay er normalt først på færde. Vores vingårde får masser af sol, så det er muligt, at de - af Meunier at være - stadig er tidlige.
Vi er færdige med at beskære vores Meunier-vinstokke. Forude venter dels udskiftning af ødelagte wirer og gennemtærede jernpæle, dels opbinding af vinstokkenes grene.
17 February, 2008
Der er noget farligt indeni
Jeg skriver om vinstokke og champagne på nettet. Mit værktøj hedder Blogger. Noget af det står på fransk, noget på engelsk og noget på dansk. Mine tekster - på dansk og på engelsk - er gemt på en server. Om den fysisk står på Månen eller i Californien har jeg ingen anelse om. Indtil i dag har det aldrig betydet noget for min virksomhed. Fra i dag håber jeg, at den i hvert fald ikke er i Frankrig. Omend jeg stadig ikke ved, om det er godt nok.
En fransk appelret har netop stadfæstet en dom fra begyndelsen af januar i år, som det hollandske bryggeri Heineken siden ankede. Selskabet reklamerede for sin øl på nettet, med stadfæstelsen tabte det, og har nu tre uger til at fjerne al reklame eller betale dagsbøder på 3000 euro.
Frankrig er berømt og berygtet for den såkaldte Evin-lov fra 1991, der rimelig rigidt vogter al form for reklame for alkohol og tobak. Det er den franske forening mod alkoholisme og afhængighed (ANPAA), der i december og januar i år har vundet foreløbigt tre sager.
Alle gode gange tre
Først mod bladet Le Parisien, der i et redaktionnelt tillæg havde skrevet artikler om champagne uden at bringe den i reklamer lovpligtige oplysning om, at alkohol er farlig for helbreddet. I øjeblikket - siden - står denne sætning i bunden af alle artikler, jeg har læst, som en klar konsekvens af dommen.
Moët & Chandon tabte en sag omkring en reklamekampagne for rosé champagne, som firmaet kørte sammen med et brasserie i Paris. Nu har Heineken så tabt ankesagen om reklame for firmaets øl på webben.
Det afgørende punkt, har dommer Louis-Marie Raingeard de la Blétière oplyst til Decanter, er, at nettet ikke optræder i den oprindelige opremsning af medier, der har ret til at omtale alkohol. I en lovændring fra 2005 tænkte ingen på at opgradere listen over nævnte medier med internettet, og derfor har det stadig samme status. Det vil sige ingen.
Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser.
Nettets natur er global
De hjemmesider, der sælger vin og spiritus, kan blive tvunget til at flytte til udlandet, sådan som Patrick Bernard fra den Bordeaux-baserede vinforhandler Millesima overvejer.
Millesima sælger en fjerdedel af sine vine over nettet, og kan hurtigt flytte den del af forretningen til et andet europæisk land, siger han til Decanter.
Diverse blogs - vinbønder, vinsalg, vinsmagninger - befinder sig også på den forkerte side, må man formode. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det er godt nok i bunden af sine historier af anbringe den krævede sætning om misbrug af alkohol. Om det overhovedet er lovpligtigt, hvis man ikke sælger noget direkte. Eller om man for den sags skyld er på den sikre side, hvis blot ens udbyder og server befinder sig udenfor Frankrig. Er det også nødvendigt at spærre siden for franske IP-numre.
Det letteste ville nok være, hvis de franske lovgivere kunne ekspresopdatere deres forældede lov. Men det ville nok være at bede om julegaver i utide. I første omgang har jeg skrevet under her.
Og for en sikkerheds skyld - skulle nogen være i tvivl - L'abus d'alcool est dangereux pour la santé.
En fransk appelret har netop stadfæstet en dom fra begyndelsen af januar i år, som det hollandske bryggeri Heineken siden ankede. Selskabet reklamerede for sin øl på nettet, med stadfæstelsen tabte det, og har nu tre uger til at fjerne al reklame eller betale dagsbøder på 3000 euro.
Frankrig er berømt og berygtet for den såkaldte Evin-lov fra 1991, der rimelig rigidt vogter al form for reklame for alkohol og tobak. Det er den franske forening mod alkoholisme og afhængighed (ANPAA), der i december og januar i år har vundet foreløbigt tre sager.
Alle gode gange tre
Først mod bladet Le Parisien, der i et redaktionnelt tillæg havde skrevet artikler om champagne uden at bringe den i reklamer lovpligtige oplysning om, at alkohol er farlig for helbreddet. I øjeblikket - siden - står denne sætning i bunden af alle artikler, jeg har læst, som en klar konsekvens af dommen.
Moët & Chandon tabte en sag omkring en reklamekampagne for rosé champagne, som firmaet kørte sammen med et brasserie i Paris. Nu har Heineken så tabt ankesagen om reklame for firmaets øl på webben.
Det afgørende punkt, har dommer Louis-Marie Raingeard de la Blétière oplyst til Decanter, er, at nettet ikke optræder i den oprindelige opremsning af medier, der har ret til at omtale alkohol. I en lovændring fra 2005 tænkte ingen på at opgradere listen over nævnte medier med internettet, og derfor har det stadig samme status. Det vil sige ingen.
Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser.
Nettets natur er global
De hjemmesider, der sælger vin og spiritus, kan blive tvunget til at flytte til udlandet, sådan som Patrick Bernard fra den Bordeaux-baserede vinforhandler Millesima overvejer.
Millesima sælger en fjerdedel af sine vine over nettet, og kan hurtigt flytte den del af forretningen til et andet europæisk land, siger han til Decanter.
Diverse blogs - vinbønder, vinsalg, vinsmagninger - befinder sig også på den forkerte side, må man formode. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det er godt nok i bunden af sine historier af anbringe den krævede sætning om misbrug af alkohol. Om det overhovedet er lovpligtigt, hvis man ikke sælger noget direkte. Eller om man for den sags skyld er på den sikre side, hvis blot ens udbyder og server befinder sig udenfor Frankrig. Er det også nødvendigt at spærre siden for franske IP-numre.
Det letteste ville nok være, hvis de franske lovgivere kunne ekspresopdatere deres forældede lov. Men det ville nok være at bede om julegaver i utide. I første omgang har jeg skrevet under her.
Og for en sikkerheds skyld - skulle nogen være i tvivl - L'abus d'alcool est dangereux pour la santé.
15 February, 2008
Millionsalg
Rige russere købte sidste over over en million flasker champagne. Stor historie i champagnekredse: Rusland er nu genindtrådt blandt de godt 15 lande, der årligt aftager et antal flasker, der overstiger dette pæne runde tal. Men sådan set er Danmark tæt på at følge trop med knapt en million flasker sidste år. Hverken trommehvirvler eller talsmænd.
Helt præcist blev der indkøbt 960.406 flasker fra december 2006 til november 2007. En fremgang på 6,07 procent såmænd. I 2006 købte danskere 897.943 flasker champagne.
År 2000: 903.283 flasker
År 1990: 790.898 flasker
År 1980: 532.443 flasker
År 1970: 302.627 flasker
Kilde: CIVC's eksportstatistik
Nu er Rusland fra gammel tid et stort marked for champagne, og det ser ud til, at champagnen er på vej tilbage henover de store stepper, og det vil brancheorganisationen selvfølgelig gerne slå på tromme for. Måske også fordi blandt andet de store champagnemærker deltog i et stort fremstød for den ypperste - dyreste - franske luksus i Moskva sidste år.
Jeg har nu også min helt egen personligt teori, der går på, at champagnens topfolk har svært ved at forstå et marked som det danske, hvor helt almindelig middelklasse efterhånden gerne køber en flaske champagne, hvis noget skal fejres stort. Ligesom man gør i Frankrig. Det konkluderer jeg ud fra vores egen kundegruppe, der dog - skal siges - altid personligt henter flaskerne hos os, og derfor køber til franske priser. Det gør det noget mere overkommeligt at fejre den førstefødtes studentereksamen med champagne i stedet for cava.
Min fornemmelse er, at champagnens topfolk har meget bedre blik for at sælge deres luksus til for eksempel nyrige russere. Her opererer begge parter på en eller anden måde ud fra samme fælles forståelse af penge som en uinteressant detalje. Vi andre tager os til gengæld gerne af folk, der ser på, hvad de får for deres penge.
Danmark er i øvrigt stadigt nogle lusede amatører, hvis vi sammeligner os med svenskerne, der købte 1.942.747 flasker champagne i perioden december 2006 til november 2007. Hmmm. Nu er det selvfølgelig ingen konkurrence.
Helt præcist blev der indkøbt 960.406 flasker fra december 2006 til november 2007. En fremgang på 6,07 procent såmænd. I 2006 købte danskere 897.943 flasker champagne.
Kilde: CIVC's eksportstatistik
Nu er Rusland fra gammel tid et stort marked for champagne, og det ser ud til, at champagnen er på vej tilbage henover de store stepper, og det vil brancheorganisationen selvfølgelig gerne slå på tromme for. Måske også fordi blandt andet de store champagnemærker deltog i et stort fremstød for den ypperste - dyreste - franske luksus i Moskva sidste år.
Jeg har nu også min helt egen personligt teori, der går på, at champagnens topfolk har svært ved at forstå et marked som det danske, hvor helt almindelig middelklasse efterhånden gerne køber en flaske champagne, hvis noget skal fejres stort. Ligesom man gør i Frankrig. Det konkluderer jeg ud fra vores egen kundegruppe, der dog - skal siges - altid personligt henter flaskerne hos os, og derfor køber til franske priser. Det gør det noget mere overkommeligt at fejre den førstefødtes studentereksamen med champagne i stedet for cava.
Min fornemmelse er, at champagnens topfolk har meget bedre blik for at sælge deres luksus til for eksempel nyrige russere. Her opererer begge parter på en eller anden måde ud fra samme fælles forståelse af penge som en uinteressant detalje. Vi andre tager os til gengæld gerne af folk, der ser på, hvad de får for deres penge.
Danmark er i øvrigt stadigt nogle lusede amatører, hvis vi sammeligner os med svenskerne, der købte 1.942.747 flasker champagne i perioden december 2006 til november 2007. Hmmm. Nu er det selvfølgelig ingen konkurrence.
14 February, 2008
Intet er for småt for CIVC
Intet er for stort, for småt, for svært eller for langt ude for CIVC, der ikke lader til at operere med petitessegrænser. Der er simpelthen lige ret for alle, når det drejer sig om at bruge ordet champagne. Det vil sige ingen ret.
Organisationen, der blandt mange opgaver også forsvarer navnet champagne i den ganske verden, jager ikke kun såkaldte amerikanske eller russiske champagner. Den gør heller ingen forskel på norske sodavand eller fin fransk parfume fra Yves Saint-Laurent.
Selv sin egen baghave sørger organisationen for at højtryksspule i ny og næ. Min svigerindes arbejdsplads nær byen Chalons-en-Champagne har derfor for nylig måttet droppe sit navn Champagne Cereales efter 50 år.
Champagne betegner ædle bobler og ikke korn, heller ikke selvom det er nok så meget dyrket i det geografiske område, Champagne. Til gengæld kunne de have valgt at ændre navn til Champagne-Ardenne Cereales, fordi Champagne-Ardenne nu er den korrekte betegnelse for regionen.
Organisationen, der blandt mange opgaver også forsvarer navnet champagne i den ganske verden, jager ikke kun såkaldte amerikanske eller russiske champagner. Den gør heller ingen forskel på norske sodavand eller fin fransk parfume fra Yves Saint-Laurent.
Selv sin egen baghave sørger organisationen for at højtryksspule i ny og næ. Min svigerindes arbejdsplads nær byen Chalons-en-Champagne har derfor for nylig måttet droppe sit navn Champagne Cereales efter 50 år.
Champagne betegner ædle bobler og ikke korn, heller ikke selvom det er nok så meget dyrket i det geografiske område, Champagne. Til gengæld kunne de have valgt at ændre navn til Champagne-Ardenne Cereales, fordi Champagne-Ardenne nu er den korrekte betegnelse for regionen.
10 February, 2008
Cordon før og efter
Vi har til en afveksling brugt en pænt stor del af søndagen på at beskære Meunier-vinstokke.
200 meter kan det blive til, det er nok 75 meter til mig og resten til Alain.
Jeg talte for nogle uger siden antallet af klip per plante til godt 35. Hvor mange af sidste års grene, vi egentlig klipper af, ved jeg ikke helt. 75-80 procent måske? Alain er heller ikke sikker, men der er sgutte meget tilbage, når saksen er færdig. Se bare her:
Samme vinstok før og efter at jeg har haft fat i den. Den når også at få savet et stykke af den ældste del af stammen. Det er den store, brune flade, man kan se i bunden af billedet. Loisy-en-Brie, den 10. februar.
Vi mangler nu 300 meter samt at udskifte eventuelt knækkede wirer - de findes - og udskifte knækkede jernstænger. Alain har også en ambition om at anbringe nye plasticklokker udenom de yngste planter for at undgå, at deres knopper ender som kaninføde.
Vejret er fantastisk hver søndag. 10 grader over meter, vinden er kølig, men solen varmer så godt, at vi har det rigtig behageligt. Jeg har brugt solcreme den sidste måneds tid. Det ligner begyndende forår, og jeg går bare og venter på mere sikre tegn, før jeg begynder at sige, at sæsonen godt kunne gå hen og begynde ligeså uhørt tidligt som i 2007.
Helt ærligt, jeg kan godt begynde at længes lidt efter weekender, hvor vi ikke rykker det tunge gear ud for at beskære vin. Det er stadig lidt tidligt at længes, for bagefter skal vi binde grene op og brænde grenaffaldet, og det kommer også til at tage noget tid.
200 meter kan det blive til, det er nok 75 meter til mig og resten til Alain.
Jeg talte for nogle uger siden antallet af klip per plante til godt 35. Hvor mange af sidste års grene, vi egentlig klipper af, ved jeg ikke helt. 75-80 procent måske? Alain er heller ikke sikker, men der er sgutte meget tilbage, når saksen er færdig. Se bare her:
Vi mangler nu 300 meter samt at udskifte eventuelt knækkede wirer - de findes - og udskifte knækkede jernstænger. Alain har også en ambition om at anbringe nye plasticklokker udenom de yngste planter for at undgå, at deres knopper ender som kaninføde.
Vejret er fantastisk hver søndag. 10 grader over meter, vinden er kølig, men solen varmer så godt, at vi har det rigtig behageligt. Jeg har brugt solcreme den sidste måneds tid. Det ligner begyndende forår, og jeg går bare og venter på mere sikre tegn, før jeg begynder at sige, at sæsonen godt kunne gå hen og begynde ligeså uhørt tidligt som i 2007.
Helt ærligt, jeg kan godt begynde at længes lidt efter weekender, hvor vi ikke rykker det tunge gear ud for at beskære vin. Det er stadig lidt tidligt at længes, for bagefter skal vi binde grene op og brænde grenaffaldet, og det kommer også til at tage noget tid.
08 February, 2008
Et kig i Moëts prestigekældre
Det højprofilerede dametillæg Madame Figaro har besøgt Moët & Chandons prestigekældre under Avenue de Champagne i Épernay.
Billedserie hedder diaporama. Linket ligger i den lille, blå pil øverst og yderst til venstre.
Jeg har for nogle år siden besøgt Moëts rundvisning for almindelige dødelige, og den er ikke i nærheden af det her.
Billedserie hedder diaporama. Linket ligger i den lille, blå pil øverst og yderst til venstre.
Jeg har for nogle år siden besøgt Moëts rundvisning for almindelige dødelige, og den er ikke i nærheden af det her.
07 February, 2008
Tågedage
Da jeg i dag kom ned af Côten, den stejle og vingårdsbeklædte skrænt ovenfor Vertus, lå byen pakket stort set helt ind i hvide dyner. Og Mont Aimé, det gamle borgsted, udenfor Vertus lignede en dramatisk ø i et aftensrødens skyhav.
Det hvide lag er tåge. Den udvikler sig, når nattens frostgrader møder solens stadigt stærkere stråler. I dag så meget, at jeg var nødt til at tage et af mine mange lag tøj af. Var ellers ikke meget for det, frossenpind som jeg er, men risikoen for at blive afkølet indefra pga. sved var for en gangs skyld størst.
I vingården arbejdede jeg i dag med et lag tøj mindre end sidste weekend.
06 February, 2008
Mens vi venter på krisen... måske
Salget af champagne slog i 2007 endnu engang sin egen rekord. Ingen tør rigtig vente sig alt meget af 2008, hvor situationen er mere end interessant.
Vi bevæger os ikke alene i en verden, der bare vil have champagne. En verden med et begrænset udbud af druer til champagne. Verden rummer også i stigende grad tegn på økonomisk opbremsning, nogle siger endda, at en recession er på vej.
Kriser i verden ender historisk set meget ofte også som kriser i Champagne. Luksusforbrug ryger normalt altid først, når livremmen begynder at stramme til.
Også det stadigt større spænd mellem euro og dollar kan komme til at koste. Jo billigere det bliver for europæiske forbrugere at købe ind i Staterne, jo dyrere bliver det for folkene herfra at ekspedere deres champagner samme sted hen.
Flere champagnehuse sagde i går til den lokale avis l'Union, at de ikke har noget mod en vis opbremsning af salget, der i øjeblikket er meget tæt på at tømme kældrene hurtigere end det kan lade sig gøre at fylde dem de næste mange år.
2008 er selvfølgelig også året, hvor de afgørende kontrakter mellem vinbønder og champagnehuse skal genforhandles. Vinbøndernes formand, Patrick Le Brun, har for længst sendt et brev ud, hvor han beder alle vente med at underskrive kontrakten til centrale forhandlinger er afsluttet. I 2007 voksede druepriserne med syv procent.
Kunsten bliver vel dermed at finde det præcise sted, hvor grenen vil knække, men inden den gør det.
Vi bevæger os ikke alene i en verden, der bare vil have champagne. En verden med et begrænset udbud af druer til champagne. Verden rummer også i stigende grad tegn på økonomisk opbremsning, nogle siger endda, at en recession er på vej.
Kriser i verden ender historisk set meget ofte også som kriser i Champagne. Luksusforbrug ryger normalt altid først, når livremmen begynder at stramme til.
Også det stadigt større spænd mellem euro og dollar kan komme til at koste. Jo billigere det bliver for europæiske forbrugere at købe ind i Staterne, jo dyrere bliver det for folkene herfra at ekspedere deres champagner samme sted hen.
Flere champagnehuse sagde i går til den lokale avis l'Union, at de ikke har noget mod en vis opbremsning af salget, der i øjeblikket er meget tæt på at tømme kældrene hurtigere end det kan lade sig gøre at fylde dem de næste mange år.
2008 er selvfølgelig også året, hvor de afgørende kontrakter mellem vinbønder og champagnehuse skal genforhandles. Vinbøndernes formand, Patrick Le Brun, har for længst sendt et brev ud, hvor han beder alle vente med at underskrive kontrakten til centrale forhandlinger er afsluttet. I 2007 voksede druepriserne med syv procent.
Kunsten bliver vel dermed at finde det præcise sted, hvor grenen vil knække, men inden den gør det.
05 February, 2008
Fremgang på fem procent
Næsten 339 millioner flasker champagne blev ekspederet i 2007. Det viser CIVC's statistik, der blev offentliggjort i dag.
De i alt - og så er ingen glemt - 338.707.192 flasker svarer til en fremgang på 5,3 procent. En fremgang, der vel at mærke følger en fremgang i 2005 og 2006 på henholdsvis 2,1 og 4,6 procent.
Hvor længe kan fremgangen fortsætte?
Tjah, druepriserne steg sidste efterår, og det gør priserne på champagne også fra i år. Effekten vil vi lære at kende i løbet af i år.
De i alt - og så er ingen glemt - 338.707.192 flasker svarer til en fremgang på 5,3 procent. En fremgang, der vel at mærke følger en fremgang i 2005 og 2006 på henholdsvis 2,1 og 4,6 procent.
Hvor længe kan fremgangen fortsætte?
Tjah, druepriserne steg sidste efterår, og det gør priserne på champagne også fra i år. Effekten vil vi lære at kende i løbet af i år.
Opvarmning giver større frostrisiko
Chardonnay-vinens risiko for at få knopperne svedet i forårsfrost er steget. Det er en paradoksal effekt af det varmere vejr. Men kun umiddelbart.
Det nyeste nummer af Le Vigneron Champenois oplyser, at hvor risikoen for frostskader for Chardonnay efter udspring i årene 1965-1775 var 1,5 dag, var den i årene 1995-2005 mere end fordobelt til 3,5 dage.
Chardonnay er den tidligst udviklede druesort i Champagne. Varmere vejr som i 2007 får den til at springe tidligere ud på tidspunkter, hvor risikoen for frost trods opvarmning stadig er større. Forårsfrost kan optræde helt hen i maj.
04 February, 2008
Ædel øl
Engang gik jeg på kursus med fire andre vinbondekoner. Vi skulle lære at sælge champagne på engelsk. Jeg skulle bare lære noget fransk. Undervejs himlede vores lærer op om, hvor fantastisk champagne er. Det har hun jo ret i. Men man begrænser nu engang sine egne smagsløg, hvis man altid drikker Grøn Tuborg.
Derfor bekendtgjorde jeg glad og fro, at jeg gerne drikker champagne, men da heller ikke går af vejen for en god øl. Målløsheden kunne slet ikke finde nogen ord at stå på, så bemærkningen fik lov at dø i yderste stilhed.
Øl og luksus er i det hele taget så vild en kombination, at en ny øl fra Carlsberg forleden blomstrede på selveste forsiden af den konservative og præsidenttro Le Figaros erhvervssider.
Det er også verdens dyreste, siger Carlsberg selv. 269 euro per flaske og 600 flasker i alt. Sjældenheden - må man formode - er den motor, der primært er udset til at drive salget.
Og hvad Champagnes Grønne Tuborg angår, så må det vel være Moët & Chandon. Størrelsen og salget taget i betragtning. Men drikker man bare det, er man slet ikke i nærheden af, hvad champagne kan være. Lidt ligesom med Grøn Tuborg.
Derfor bekendtgjorde jeg glad og fro, at jeg gerne drikker champagne, men da heller ikke går af vejen for en god øl. Målløsheden kunne slet ikke finde nogen ord at stå på, så bemærkningen fik lov at dø i yderste stilhed.
Øl og luksus er i det hele taget så vild en kombination, at en ny øl fra Carlsberg forleden blomstrede på selveste forsiden af den konservative og præsidenttro Le Figaros erhvervssider.
Det er også verdens dyreste, siger Carlsberg selv. 269 euro per flaske og 600 flasker i alt. Sjældenheden - må man formode - er den motor, der primært er udset til at drive salget.
Og hvad Champagnes Grønne Tuborg angår, så må det vel være Moët & Chandon. Størrelsen og salget taget i betragtning. Men drikker man bare det, er man slet ikke i nærheden af, hvad champagne kan være. Lidt ligesom med Grøn Tuborg.
03 February, 2008
Den bundne jord
Søndagen har været bidende kold. Fint solskin, og strålerne varmer.
Vi begyndte i morges med den smukkeste rimfrost og en vind fra sydøst, der var alt andet end mild.
Bunden er jorden selvfølgelig ikke. Dertil har frosten i de koldeste nattetimer hverken været streng eller langvarig nok. Men vi har da haft noget der ligner vinter den seneste uge. Og en enkelt syndflod kombineret med koldt vejr fredag, der har også har sat sine spor i vingården.
Den koldeste dag
Vi har nu passeret Kyndelmisse - den 2. februar - Chandeleur hedder det på fransk. Det betyder noget i retning af lysmesse, og det er traditionnelt vinterens koldeste dag.
Lyset er værd at fejre nu. Vi mærker tydeligt, hvordan det er kommet tilbage. Vi kan nemt arbejde ude til klokken er knapt 18. For mig, der er mest vant til danske forhold - stadig efter fem franske vintre i rap - forsvinder lyset i virkeligheden aldrig for alvor, når jeg er her, hvor der altid er mindst halvanden times ekstra dagslys.
Hvad kulden angår, er dette de koldeste forhold, jeg endnu har prøvet. Jeg tog slet ikke handskerne af for at fotografere, før vi var færdige med at beskære. Godt klar over, at hvis fingrene først var gennemkolde ville de ikke blive varme igen under disse udendørs forhold.
Vi er igennem to tredjedele af arbejdet. Sigter efter at blive færdige med udgangen af februar, hvilket burde kunne lade sig gøre selv med det nuværende ikke alt for hurtige tempo.
"Inderlig jeg længes
Efter Vaar, men Vintren strænges;
Atter Vinden om til Nord!
Kom Sydvest, som Frosten tvinger!
Kom med dine Taaggevinger!
Kom og løs den bundne Jord!"
Steen Steensen Blicher
Subscribe to:
Posts (Atom)