Vi beskærer igen

 

Solveig på plads på sin lille vogn beskærer vinstokke i decembersol. Not that bad.

Denne weekend begyndte vi at beskære vinstokke. I solskinsvejr. Jeg konstaterer med glæde, at jeg stadig synes rigtig godt om jobbet. Det er jo fint, for de fleste af vores weekender til i hvert fald et stykke ind i februar kommer til at gå i vinen.

I år har vi forbeskåret, det vil sige skåret alt af, der stak over trådhegnet, hvilket gør det lidt lettere at beskære. Man skal simpelthen bruge færre kræfter på at trække lange grene ud, der har viklet sig ind mellem trådene.

Mindre miserabel
Vi har to parceller. Begge med Meunier-vin. Den ene halve hektar har det temmelig godt, og gav bedre end gennemsnittet ved den seneste vinhøst. Den anden halve hektar overtog vi for et år siden i miserabel forfatning, og den kun en tredjedel af de tilladte kvote ved vinhøsten.

Til gengæld kunne vi med stor glæde konstatere, at det har hjulpet at beskære den triste halve hektar virkelig grundigt. I år havde næsten alle planter, som jeg selv havde fingrene i, op til flere sunde grene så tykke som en tommelfinger. Dem så jeg stort set ingen af sidste år, og de bevidner med al tydelighed, at planterne har haft godt af sidste års hårde hånd. Nu skal det blive spændende at se, om de har tænkt sig at levere lidt flere vindruer til den kommende høst.

Beskæring af vinstokke i Champagne følger nøje fastsatte regler, som jeg har beskrevet tidligere her. Her er billeder fra denne weekends arbejde:

 

 

Alain indleder arbejdet med at skærpe knivene. Vi bruger ikke elektriske sakse, men den gode gammeldags slags.

 

 

 

Alain beskærer. Først finder han årets bedste grene, derpå klipper han dem af i korrekt længde, endelig klipper han alle overskydende grene af.

 

 

 

 

At beskære vin handler om at have det korrekte antal af disse siddende tilbage på grenene: Det er dette års knopper, og det er dem, der vil give vindruer til næste år.