03 May, 2007

30 dages forspring

 
Posted by Picasa
Chardonnay-vinstokkene har tydelige kommende klaser.

Vinstokkene er tidligt ude i år. Hårdnakket har jeg efterhånden længe gentaget mine "tre-fire uger" baseret på egne og von hörensagens iagttagelser. I dag greb jeg i stedet knoglen og spurgte sagkundskaben i teknisk afdeling i CIVC.

Det rigtige svar er 30 dage tidligere end gennemsnittet de seneste 30 år for Chardonnay-vinstokke og henholdsvis 20 og 22 dage for Pinot Noir og Meunier.

Og ikke nok med det: De allerførste blomster er spottet på Chardonnay-planter i den sydligste del af AOC-området, Côte de Sézanne.

Blomster stadig sjældne
Blomster er stadig sjældent, vi har heller ikke det, der ligner endnu. Men det, der skal blive til årets høst, er langt fremme, som det ses på disse Chardonnay-vinstokke, som Alains fætter passer.

De bor side om side med vores Meunier, der som altid er bagefter, ved landsbyen Loisy-en-Brie med en svagt skrånende eksponering mod syd.

 
Posted by Picasa
Chardonnay ved Loisy-en-Brie, 1. maj 2007.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: