Tegn fra jomfruvinen

 

Solsortene har haft travlt i vores jomfruvin, der er stort set støvsuget for bær og snart også for blade.

"2008 bliver et skidt år for vinen," sagde en veninde forleden med noget, der mindede om dommedagsrøst. Hun uddybede:

"Der er ingen druer på jomfruvinen i år, og det er et dårligt tegn for de rigtige druer året efter."

Lyder erfaringen fra repræsentanter for den ældre generation i Vertus i Côte des Blancs og overbragt af vores veninde, der er bogholder for læssevis af vinbønder, datter af en far, der har uddannet andre vinbønder, og selv gift med en. Så hun må vel vide, hvad der er værd at bringe videre.

Arv af iagttagelser
Personligt finder jeg de gamles tommelfingerregler interessante. Selvom de muligvis ikke kan diske op med en videnskabelig begrundelse for, hvorfor de siger det ene og det andet, så har de mange tiårs erfaring og iagttagelser bag sig. Nogle af dem står endog på skuldrene af en bedstefar, der har videregivet denne sin arv af iagttagelser engang for længe siden.

I øvrigt skulle der ikke blive nogen problemer i Montagne de Reims. For førse gang i tre år har vi haft et rend - flyv må det vel hedde - af fugle. De har slet ikke kunnet få nok af bærrene i vores udgave af arkitektens trøst. Må hellere spørge en af Verzys gråskæg, om reglen også gælder her.

Tæt på bladfald i Côte des Blancs

En yderst regnvåd mandagstur gennem Côte des Blancs afslørede, at naturen har fundet tilbage i sin almindelige orden.

Chardonnay-vinstokkene har snart smidt alle kludene. Der sidder ikke mange visne blade tilbage på planterne langs landevejen mellem landsbyerne Oiry og Vertus nu. Skråningerne ovenfor Vertus er ikke helt så langt fremme. I Montagne de Reims står Pinot Noir-vinstokkene stadig for de flestes vedkommende klædt de røde og orange blades finale. Forskellen er slående.

Det pudsige er, at året igennem har vinstokke med blå druer - herunder Pinot Noir - helt udsædvanligt været tidligere udviklet end de grønne Chardonnay, men nu lader naturens almindeligste orden at være genetableret.

Det betyder i øvrigt også, at vinterens beskæring så småt er i gang i Côte des Blancs. Omfanget er endnu ikke stort, men det er markant større, end jeg har set i Montagne de Reims.

En clos må vi også ha'

 

Lanson midt i Reims vil have mest muligt ud af den ene hektar vin, huset selv kan kontrollere: Endnu en clos er på vej. Foto: Hanne Høier, DR.

Huset Krug sender til foråret en ny clos champagne på markedet. Huset Lanson arbejder med at lave samme nummer ud af den ene hektar med vin, der gror indenfor egne mure midt i Reims. Bollinger har sin Vieilles Vignes, og blandt andre Billecart-Salmon, Duval-Leroy og Philliponnat har også egen clos. Overskrift: Tendens med stort T.

I en tid, hvor det ikke er nemt at skrue op for antallet af flasker i Champagne - champagnehusene har svært ved at skaffe flere druer - satser man mere på bedre flasker. Selve filosofien bag clos'en kunne dårligt passe bedre. Ordet betyder simpelthen indelukke, vinstokkene gror på et afgrænset område, typisk bag mure, basta. Så vidt mystikken.

Lov til at lave clos
Man kan til gengæld ikke bare lade sig føre med af tidsånden, bygge nogle mure, plante vin og skrue prisen op. En clos er nemlig kun en clos, hvis den er historisk, og man skal have lov af INAO (den myndighed, der blandt andet holder øje med AOC'erne). Konceptet passer med andre ord perfekt med et eksklusivt image og ønsket om flere særlige og dyrere flasker.

Interessant nok er en clos-champagne lavet af en enkelt vingårds druer, hvilket er stik modsat den almindelige filosofi bag champagne. Normalt er boblevinen blandt af basisvine fra mange forskellige parceller.

 

Philiponnat i landsbyen Mareuil-sur-Aÿ var først med clos-idéen. Foto: Hanne Høier, DR.

Allerførst var huset Philipponat, der sendte sin Clos des Goisses på gaden i 1930'erne. Ifølge Charles Philiponnat er gennemsnitstemperaturen halvanden grad varmere indenfor end udenfor murene, han sammligner den lukkede gårds supermikroklima med Bourgognes.

Med hele fem hektar kan man vel dårligt kalde Clos des Goisses for ligefrem knap. Ikke sammenlignet med nogle af kollegerne. Bollingers to vingårde med gamle, upodede vinstokke fylder tilsammen en lille halv hektar. Billecart-Salmons gård leverer 5.500 flasker - nummerede naturligvis - om året og Krugs berømte Clos du Ménil kan fylde 12.000 flasker fra den 1,85 hektar store vingård, der ligger i selve landsbyen.

Den nye Krug kommer til foråret. Clos'en ligger i landsbyen Ambonnay i Montagne de Reims. Det er en blanc de noirs-champagne - ren Pinot Noir. Altså - må man formode - et modstykke til husets eksisterende blanc de blancs fra Le-Mesnil-sur-Oger i Côte des Blancs. Krugs vane tro - det forhøjer forhåndsforventningerne og fordyber grebet i pengepungen - har man på forhånd afsløret uendeligt lidt om banaliteter som eksempelvis prisen. Blot at filosofien er den samme som for Clos du Mésnil.

Prismæssigt varierer clos-champagnerne her i Frankrig fra omkring 500 euro for de dyreste - det er Krug og Bollinger - til mellem godt 30 og 50 euro for de billigere - heriblandt Cattier, Cazals og Vesselle.

 

En af Bollingers parceller med Vieilles Vignes i landsbyen Aÿ. Sådan så en vingård i Champagne ud før phylloxera-epidemien gjorde på næsten alle andre upodede vinstokke i Champagne. Foto: Solveig Tange.

2003 fra Bollinger

Huset Bollinger har sendt en helt usædvanlig årgangschampagne på gaden. 2003 er navnet, og den må være enestående. Det er i hvert fald første gang, at jeg hører om en champagne af denne art, selvom jeg tidligere har hørt om særlige forventninger til netop 2003 på grund af årets særlige karakter.

Normalt laver man årgangschampagner af druer, der er blevet usædvanlig lykkeligt tilsmilet af vidunderligt vejr. I 2003 spillede vejret fandango med hele armen og de fleste af ekstranumrene: Forårsfrost, haglstorme og voldsom hedebølge med eferfølgende hastehøst.

Også Bollinger havde alt for få druer på vinstokkene det år, og jeg kan have dem mistænkt for at have gjort en dyd af nødvendigheden. Men det er jo underordnet, hvis musikken spiller, som den skal.

2003-champagnen består af 60 procent Pinot Noir fra landsbyerne Verzenay i Montagne de Reims og Aÿ i Vallée de la Marne og 40 procent Chardonnay fra Cuis i Côte des Blancs (Mere hos Bollinger (PDF-fil.))

Netstedet Enviedechamp sælger den for 70 euro, hvilket er et godt stykke over prisen for den skal-vi-sige-almindelige Special Cuvée.

VITeff i 2009

Verdens største udstilling af alt, der er forbundet med mousserende vin og produktion heraf, et netop afviklet i Épernay. Stor succes. 447 udstillere, 20.000 besøgende og 17 delegationer fra udlandet (*). Men ingen fra Danmark.

Danmark figurerer heller ikke på et boblernes verdenskort, hvor selv Kenya ikke er glemt.

Måske er produktionen på steder som Skærsøgaard endnu for lille. Eller har de danske vinbønder blot ikke hørt om VITeff? Trods fri champagnebar og østers en enkelt formiddag. Det havde vores bekendte vinbønder her i området i hvert fald hørt om, og flere af dem henlagde deres besøg på messen samtidig. Det kunne de jo lige så godt.

Næste VITeff finder sted fra den 14. til den 17. oktober 2009. Det bliver den 10. VITeff.

(*) Delegationer fra følgende lande var en tur forbi Épernay: Tyskland, England, Argentina, Australien, Østrig, Bulgarien, Chile, Spanien, USA, Ungarn, Italien, Moldavien, New Zealand, Rumænien, Slovenien, Tasmanien og Ukraine.

Et spørgsmål om diplomati

At vælge sine ord med ypperste omhu må være en af diplomatiets skønneste kunster. Selv topchefer kan komme galt afsted.

Det måtte huset Louis Roederers direktør, Frédéric Bouzaud, sande, da han for et års tid siden i et interview med engelske The Economist lod skinne igennem, at han forståeligt nok ikke bryder sig om at se sit firmas absolutte topprodukt, Cristal, sprøjte ud i amerikanske musikvideoer af gangsta-rap-typen.

Det fik rapperen Jay-Z til - under meget larm - at droppe sit hidtidige yndlingsmærke Cristal til fordel for en anden og mindre kendt champagne ved navn Spar Es. Det er huset Cattier fra kommunen Chigny-les-Roses her i Montagne de Reims, der står bag, og den klarer sig ifølge drvino-bloggen rigtig godt i USA.

At nyrige russere elsker at demonstrere deres formuer med alt, der kan skinne, herunder også champagne, er velkendt. Men enten er der virkelig forskel på show-off, eller også hopper nogle champagnechefer blot dygtigere rundt mellem diplomatiets milimetertynde isflader end andre.

Kommunikationsdirektør Daniel Lorson fra CIVC har ingen problemer med det objektive ordvalg, når han konstaterer, at Rusland er på vej tilbage som en af de nationer, der køber mest champagne:

"Det handler om iøjnefaldende forbrug. De russere, der drikker champagne, er dem, der ønsker at vise, at de klarer sig godt," sagde han for nylig til Drinks International.

Rusland er på vej ind som en af de 10 største eksportlande for champagne. Præcis som i de rigtigt gode gamle dage, hvor den russiske tsar og hans hofs store forbrug af ikke mindst Louis Roederers Cristal bidrog til at skabe det gedigne luksusimage, som boblerne har den dag i dag.

Jeg formoder, at russerne drikker champagnen i stedet for at tage bad i den. Måske ligger forskellen heri.

Første beskæring er i gang

Vinbønderne er begyndt at beskære planterne. I morges så jeg den første lille parcel, uden blade, og skåret ind til benet lige uden for landsbyen Verzenay her i Montagne de Reims. Vi så også en i Côte des Blancs for nylig.

Det er ganske tidligt. Nærmest uhørt tidligt. God takt og tone i vingården er, at planten får fred, til den har smidt bladene. Bladdækket har dette efterår stået usædvanlig flot i de skønneste brændte kulører, og først nu, hvor vi har den allerførste nattefrost, kan jeg se, hvor det hurtigt går mod vingårdens bare vinterlook. Men der sidder altså stadig blade på de fleste planter, det begynder blot at tynde ud nu.

Sidste år fik ganske mange ganske travlt med at blive færdig med beskæringen, fordi alt udviklede sig en måned tidligere end almindeligt. Jeg formoder, at det i år får flere til at føle sig presset. Vi har i hvert selv talt om, at vi i år ikke har tænkt os at følge traditionen med at vente til efter Sankt Vincent sidst i januar.

Trækfuglene, hvis formationer jeg altid har så stor fornøjelse af at se og beskrive, har også vendt næb og vinger mod varmere regioner end vores. Vi er også begyndt at snakke om forbeskæring af vores egne planter. Med andre ord det lakker ad vinter til.

Udvidelsesfeber

 

Pløjemark i Soulières - ikke en af vores - der måske kan blive vingård i fremtidens delimitation.

Udsigten til at kunne skifte sommerens solsikker eller vintersæden ud med noble Chardonnay eller Pinot Noir-vinstokke kan få temperaturen til at stige et par grader hos en og anden jordejer i Champagne.

Det er sikkert og vist, at arealet med vinstokke vil blive udvidet i løbet af de næste 10 år. Det er lige så sikkert og vist, at der bliver kamp om rettighederne til at plante vin. Og at der bliver lagt i ovnen til det slagsmål i øjeblikket.

Ekspertbeslutning
Netop derfor er hele udredningsarbejdet lagt i eksperthænder. Geologer, der vurderer undergrunden, men også historikere, der tager hensyn til om der tidligere har været vinproduktion af en vis kvalitet på stedet. Den endelige beslutning vil blive truffet i 2009 af det såkaldte Conseil d'Etat, som er en særlig fransk form for lovforberedende råd.

Nogle kommuner har i over 40 år løbet myndighederne i INAO på dørene for at komme med i delimitationen, som betegner det område, hvor vi dyrker vindruer til champagne. Nogle af dem har tidligere - det vil sige før 1927, hvor arealet blev fastsat per lov - haft vinproduktion. Andre er behageligt overraskede over at stå opført på den foreløbige liste over 40 nye kommuner, som blev trykt i vores lokale avis l'Union i sidste uge.

Overraskelse eller års arbejde
Borgmesteren i landsbyen Champfleury, der ligger på det let kuperede land nedenfor Montagne de Reims, siger således til avisen, at han personligt har arbejdet på denne sag i 15 år, og at hans forgængere de seneste 40 år har forsøgt at få lov at plante vin ligesom i begyndelsen af det 20. århundrede.

Omvendt blev borgmesteren i landsbyen Baslieux-les-Fismes "behageligt overrasket" over at stå opført på listen over foreslåede kommuner. Der har tidligere været dyrket vin i kommunen, men p.t. er der "rødbeder og korn" i stedet for vinbønder.

Nuværende kommuner kan også vokse
Også jord i de over 300 kommuner, der i dag udgør Champagne Viticole, kan komme i betragtning i forbindelse med udvidelsen. Vi har jord, der grænser op til vinmarker i Soulières, og det ville da være en overmåde velkommen overraskelse, som vi dog ikke arbejder aktivt på.

Jeg tror heller ikke, at det gør den store forskel. Udvælgelsesarbejdet ligger i eksperthænder, og - må man formode - absolut uvildige eksperthænder. Ellers bliver der ballade, og det gør der måske også alligevel, når de heldige bliver overmåde velhavende, fordi de tilfældigvis ejer jord det rigtige sted, mens andre må fortsætte med sukkerroer og majs.

Læs mere om udvidelsen i l'Union.

Fuglesky/Cloud of birds

 

 

 

 

 

Stæreflokke, den 20. oktober/Starlings, October 20th.

Enorme flokke af trækfugle på jagt efter mad i vingårde og pløjemarker ved landsbyerne Taissy og Sillery nedenfor højdedraget Montagne de Reims.

Huge flocks of migrating birds looking for food in the vineyards and ploughed fields of villages Taissy and Sillery in the rather flat land at the feet of the Montagne de Reims.

Vite, VITeff

 

Det tunge maskineri er altid kørt frem, når årets VITeff-messe finder sted i Champagnes hovedstad, Épernay.

Verdens største udstilling af bobler og hvad dertil hører - VITeff - finder sted i Épernay i disse dage. 450 stande med champagner, andre mousserende vine samt alverdens udstyr hertil.

Gratis østers og champagne. Hmm, det var i går. Men mon ikke man kan snyde sig til et gratis glas eller to hist eller eventuelt her alligevel?

Bobler fra hele verden
Delegationer fra 16 af de 50 af verdens lande, der laver mousserende vin, har meldt deres ankomst. Blandt andre Slovakiet, hvor man ifølge vores normalt ret velunderrettede lærer i vinsmagning laver ganske glimrende bobler.

De fleste af verdens mousserende vine kommer dog fra Frankrig, der jo udover champagne huser en stribe crémanter samt Blanquette de Limoux, Clairette
de Die med flere (se liste her). I alt 27 procent af alverdens bobler er lavet i Frankrig (smagning heraf her).

Omkring 20.000 personer ventes at lægge vejen ind om Épernays Millesium-haller i løbet af messens fire dage. Sidste dag er i morgen.

Larmende stæresky

 

Brun pløjemark med grøn stribe af vingårde bagved. Fra vejen mod Puiseulx.

I år har vi ingen stære set i Côte des Blancs. Alle Chardonnay-klaserne må have været nødvendige til champagne. Selv har vi da heller ikke andet end les Bouvreux - klaser af anden generation, som er modnet siden vinhøsten - siddende tilbage på planterne.

Stærene navigerer til gengæld rundt over det kuperede land mellem Montagne de Reims og selve Reims. Flokkene er så store, at de larmer. En næsten infernalsk pippen, trods deres dragende luftakrobatik, når fuglene cirkler, stiger og daler.

I vinmarkerne ved Taissy og Sillery sidder stadig enkelte sorte druer tilbage. Desuden grænser disse vingårde op til almindelig landbrugsjord, der bugner af vintersæd, som fuglene skriger styrter sig over.

Sidst på ugen lover Météo France den første frost. Mon så ikke fuglene sætter kursen yderligere mod syd, så bondemanden får lov at have sin vinterhvede i fred.

Champagnes 17 terroirs

Champagne omfatter i øjeblikket 35.000 hektar, hvor ejerne må plante vin og lave champagne af druerne. Kun 3.000 umulige hektar, der lægger jord til kirkegårde eller landsbyer, indgår ikke i produktionen.

Området er inddelt i fire hovedområder, som igen er inddelt i i alt 17 forskellige terroirs. Et ord, franskmændene bruger til at betegne en særlig kombination af klima, jordbund, højdeforhold og andet, der indvirker på, hvilken kvalitet druer man kan opnå på dette bestemte sted. Ikke alle eksperter og/eller vinlande opererer med begrebet, men det er vigtigt i Frankrig.

• Montagne de Reims:
  
  Højdedraget Montagne de Reims ligger mellem floderne Marne og Vesle. Det er over 30 kilometer langt og mellem seks og 10 kilometer bredt. Beklædt med skov på toppen og med vinmarker på skråninger med kalkklædte jorder. I landsbyerne Trépail og Villers-Marmery dyrker man primært Chardonnay, ellers er Pinot Noir den fremherskende vinstok på bjerget.
  
  
  • Massif de Saint Thierry
    
    
  • Vesle og Ardre
    
    
  • Monts de Berru
    
    
  • Grande Montagne de Reims
• Côte des Blancs og Sézannais:
  
  Côte des Blancs er orienteret i nordøstlig-sydøstlig retning, vinkelret på Vallée de la Marne. Her vokser primært Chardonnay, hvilket har navngivet området. I den sydligste ende, ved Vertus, er der en lang tradition for Pinot Noir. Kridtgrund giver også i Côte des Blancs de hvide druer en høj kvalitet.
  
  
  • Côte des Blancs
    
    
  • Val de Petit Morin
    
    
  • Côte de Sézanne
    
    
  • Vitryat
    
    
  • Montguex
• Vallée de la Marne
  
  Marne-dalens vingårde begynder ved landsbyen Tours-sur-Marne og fortsætter med kursen mod vest, retning Paris. De breder sig på begge sider af floden, dog mest på højre side, orienteret mod syd og sydøst. I byer som Aÿ og Hautvilliers opnår Pinot Noir høj kvalitet. Fra Cumières længere mod vest dyrker man primært Meunier-druer.
  
  
  • Grande Vallée de la Marne
    
    
  • Côteaux Sud d'Épernay
    
    
  • Vallée de la Marne Rive Gauche
    
    
  • Vallée de la Marne Rive Droite
    
    
  • Condé
    
    
  • Vallée de la Marne Ouest
• Côte des Bar
  
  Côte des Bar ligger tættere på Bourgogne end på de øvrige tre regioner i Champagne. Jorden består af kalkholdige Jura-skråninger. De er gennemskåret af en mosaik af smådale med forskellige eksponeringer, hvor man især dyrker Pinot Noir.
  
  
  • Bar sur Aubois
    
    
  • Bar Séquanais

Kilde: Maisons de Champagne

Hver af de fire store regioner omfatter cirka 8.000 beplantede hektar.

Vores egne vinstokke gror i Val de Petit Morin. Der kan man bare se. Jeg har i tre år hævdet, at vi hørte til i udkanten af Côte des Blancs. Kooperativet kalder os Crus Périphériques de la Côte des Blancs, altså sådan noget som vine fra udkanten af Côte des Blancs.

Det er i disse områder, at der i løbet af de næste 10 år vil blive udvidet med tilladelser til at plante nye vinstokke i op til 40 landsbyer.

Svovl i champagne

 

Hanerne på de særlige débourbage-tanke. Herfra fjerner man urenheder fra druemosten, hjulpet af en af flere mulige svovlforbindelser.

En vin kan smage af svovl, og det kan champagne også. Og lad mig straks understrege, at det naturligvis ikke er meningen. Champagne - og vin - skal hverken smage af svovl eller prop for den sags skyld.

Svovlet er imidlertid en nødvendighed i vine - selv økologiske. Her i Champagne tilsætter man en af flere mulige svovlforbindelser til druemosten på et meget tidligt tidspunkt i processen.

Affaldsstoffer synker
Efer endt presning på vores kooperativ indeholder druemosten stadig urenheder som kerner og stilke. Fra tankene under de store presser pumper pressefolkene den friske most over i særlige tanke - såkaldte cuves de débourbage - der er konstrueret sådan, at de største af urenhederne vil synke til bunds i løbet af det døgns tid, mosten tilbringer her.

Det er på dette tidspunkt, at vinmageren - hos os er det en nyansat, kvindelig ønolog nu - tilsætter en smule svovl for at undgå yderligere iltning af mosten. Kontakt med luft forringer simpelthen mostens kvalitet. Svovlforbindelserne har yderligere den fordel, at de får sedimenterne til at synke til bunds.

Desuden blokerer det den malolaktiske gæring, hvilket kan være ønskeligt for champagner, da det bevarer den syre, der sikrer en champagnes friskhed og som hjælper den til at ældes med ynde. Champagnehuset Lanson holder sig fra den malolaktiske gæring af præcis denne grund.

 

Cuverie de débourbage på vores kooperativ i Vertus.

Svovl forhindrer gæring
Efter opholdet i de særlige filtreringstanke bliver den rengjorte most flyttet til de store ståltanke, hvor den egentlig vinificering finder sted. Resultatet er stille vine fra forskellige terroirs og måske også af forskellige cru'er.

De gennemgår i løbet af efteråret yderligere filtreringer, og kan principielt blive tilsat lidt svovl hver gang. Altid for at forhindre at vinen bliver iltet i forbindelse med omstikningen til andre tanke. Så vidt brugen af svovl.

Det skal i dag fremgå af etiketterne, når vin indeholder svovl. Det er simpelthen EU-lovgivning. Baggrunden er, at svovlforbindelserne, der også indgår i mange andre fødevarer, kan give allergiske reaktioner.

Hvis svovlen kan smages, som vi eksempelvis oplevede i en flaske champagne forleden, har producenten enten været for generøs eller også er der sket en fejl. Det har sandsynligt været en ung champagne, for efterhånden som en vin bliver ældre, bliver svovlet omdannet. Risikoen vil derfor være mindre, når vinen eller champagnen er ældre.

Australsk svovlfjerner
En australsk vinmager har taget patent på en opfindelse, der kan fjerne eventuel svovldioxid. Dimsen - PEWA - er en plasticprop, som man anbringer på den nyåbnede flaske. Man hæver og sænker så denne PEWA prop, hvilket frigør lidt brintoverilte. En anden kemisk forbindelse, der netop uskadeliggør svovldioxiden. Keine Hexerei, det bar' kemi.

Jeg ved ikke, om man kan bruge den australske svovlprop på en champagneflaske, der har lidt andre mål end en almindelig vinflaske.

Ellers kan man prøve at dekantere sin flaske. Kun få bruger dekantering i forbindelse med champagne - jeg er kun stødt på denne praksis på skrift - men det må være umagen værd at prøve, hvis boblerne ikke er i orden. Det vil jeg i hvert fald selv prøve, hvis uheldet er ude en anden gang.

Paul Goerg vinder 3. halvleg

Frankrig mødte Storbritannien i den ene semifinale i VM i rugby lørdag aften. De stødte i bogstaveligste forstand sammen. Rugby er en sportsgren, jeg heller ikke forstår. Men derfor kan man jo godt mødes med gode venner og spise middag til et godt glas eller to, mens bolden ruller.

Tre forskellige typer champagner nåede at runde bordet, inden det franske nederlag var en kendsgerning: En Blanc de Blancs fra et af kooperativerne i Vertus - ikke vores - en assemblage (blanding af røde og hvide druer) fra et lille mærke i Épernay og en ditto fra et af regionens store huse.

Kooperativ vinder
Kooperative vine har af og til et relativt dårligt navn i Frankrig, og jeg har også oplevet, hvordan nogle overfører den oplevelse til ditto champagner. Helt urimeligt, mener jeg jo, og skynder mig lige at oplyse om mine egen interesserer i spillet. I og med, at min mand og jeg selv sælger vores druer til et kooperativ i Vertus.

Lørdagens Blanc de Blancs kom fra et af de andre. Aftenens suverænt bedste flaske.

I opløbet var yderligere en Vranken brut og en ditto fra et mindre hus i Épernay. De var muligvis uheldige flasker. Épernay-champagnen var ligefrem svovlet, og boblerne fra Vranken lige så aggressive som en flaske Fanta. Det er ikke første gang, jeg smager Vrankens brut, og det er heller ikke første gang, jeg ikke bryder mig om den. Smag og behag er forskellig.

Belgisk komet
Vranken er grundlagt for 30 år siden af en belgier af samme navn, der har gjort kometkarriere, så der må findes købere, og dermed vel også folk, der er uenige. Vranken har endda haft kapacitet og talent til at opkøbe gamle ærværdige huse som Pommery og Heidsieck Monopole samt grundlægge yderligere et mærke: Demoiselle.

Den svovlede champagne opfører jeg indtil videre under produktionsfejl, indtil jeg en dag måske falder over den igen med samme, naturligvis utilgivelige resultat.

Jeg tillader mig foreløbigt til enhver tid at foretrækker en tår af vennernes Paul Goerg. Den har forresten også ved en smagning den 4.-5. juli i år blevet udtaget til en sølvmedalje for netop Blanc des Blancs'en i forbindelse med VITeff - den årlige messe for mousserende vin og champagne - der løber af stablen i Épernay i denne uge.

Hvad kan man så lære af alt det her? For det første skal man ikke tro, at champagner nødvendigvis er bedre, fordi de er kendte eller kvantitativt mange. For det andet må man forvente, at den åndeløse rugbyfeber vil lægge sig i løbet af ugen. Spillet om tredje- eller fjerdepladsen giver nu engang primært kicket af nederlag. Øv!

Autumn in Côte des Blancs

 

Udvidelse i Champagne i vente

 

Parceller med vin i Champagne er umådeligt værdifulde. Nu er flere på vej.

Flere vinstokke er på vej i Champagne. Det første spæde skridt har afløst de lette step på stedet. 40 nye kommuner fordelt på fire departementer har landbrugsjord med en passende jordbund for vinproduktion, og de står opført på en liste, som myndighederne i INAO vil modtage snarest, skrev vores regionale avis l'Union.

Rygterne om en udvidelse er løbet på lange ben et længere stykke tid. Og sommeren over blev der da også fyret godt op under kedlen med artikler her og der og på alle sprog om, at der om føje tid kke længere vil være champagne til alle, fordi efterspørgslen er for stor og druerne for få.

Artiklen i l'Union er imidlertid det første rigtigt konkrete, jeg har set på skrift om det kommende arbejde.

Langvarigt projekt
Projektet er af den langhårede type med ekspertudtalelser, klagemuligheder og præsentationer for høje myndigheder. Tidligst i begyndelsen af 2009 kan projektet blive omsat til lov i form af et dekret, og først herefter kan man begynde at stykke den nye jord op i parceller, hvilket vil omfatte nye eksperthøringer, præsentationer med videre.

Først i 2017 regner man med at den nye store delimitation, som det AOC-godkendte område hedder, vil være tilendebragt. Nye vinstokke vil tidligst komme i jorden i 2015.

Priserne vil svulme
Landbrugsjord, der bliver ophøjet til champagnejord, vil gennemgå en så fuldstændigt svimlende prisstigning, at omhyggeligheden giver stor mening. Man må forvente en hel del diskussioner - for nu at bruge et nogenlunde neutralt ord - når nogle med et slag vil blive euro-millionærer, mens andre må fortsætte med hvede og solsikker.

Den gennemsnitlige pris på en hektar champagnejord var i 2006 665.000 euro per hektar. Almindelig landbrugsjord ligger på 4.370 euro hektaren.

De nye jorder vil formentlig begynde i den lave ende, den dyre ende er oppe i en million per hektar. Der er sjældent offentlige eksempler, men Just-Drinks.com oplyste for en måneds tid siden, at huset Vranken-Pommery Monopole havde købt tre hektar til denne stykpris.

Anden fransk AOC-jord går for gennemsnitligt 76.580 euro per hektar.

De nævnte kommuner er:

Marne: Baslieux-lès-Fismes, Blacy, Boissy-le-Repos, Bouvancourt, Breuil-sur-Vesle, Bussy-le-Repos, Champfleury, Courlandon, Courcy, Courdemanges, Fismes, Huiron,
La Ville-sous-Orbais, Le Thoult-Trosnay, Loivre, Montmirail, Mont-sur-Courville, Péas, Romain, Saint-Loup, Soulanges, Ventelay.
Aisne: Marchais-en-Brie.
Aube: Arrelles, Balnot-la-Grange, Bossancourt, Bouilly, Etourvy, Fontvannes, Javernant, Laine-aux-Bois, Macey, Messon, Prugny, Saint-Germain-L'Epine, Souligny, Torvilliers, Villery.
Haute-Marne: Champcourt, Harricourt.

Kilde: l'Union, den 10. oktober.

Det historiske kort
Udvidelsesprojektet er det største i flere tiår. Den seneste udvidelse af delimitationen i Champagne fandt sted i 1990, hvor landsbykommunen Fontaine-sur-Aÿ fik lov at plante vin med henvisning til at man historisk set - før 1927 - havde haft vin på landsbyens jorder.

Det argument går ikke længere, for historisk set har hele 56.000 hektar jord tidligere været beplantet i Champagne. I dag er der bare 35.000, hvoraf enkelte hektar er optaget af kirkegård eller private græsplæner. Vi får se, hvad den kommende udvidelse vil bringe fra 2017.

Vinhøst på tågedage

I Montagne de Reims har jeg de seneste dage set flere høsthold i markerne, der her på bjerget er pakket ind i hvid og næsten stoflig morgentåge. De plukker den næste generation af druer.

Druerne er modnet siden den store vinhøst omkring den 1. september. Men disse sene høstfolk har formentlig ikke haft nok frugt til at nå den tilladte kvote i ét hug.

Man skal også have klaser nok til en marc for at gå i gang, tilføjer den forretnings-mindede Alain. En Marc er 4000 kilo druer, og det svarer til den mængde, der kan være i en af de mindste af den type presser, vi bruger her i Champagne.

12.000 kilo er godt
Under den store vinhøst hørte vi fra en druekøber fra et af de store huse, at 12.000 kilo druer på en hektar med rødvinsdruer, var et rigtig godt resultat i år, hvor mange har haft problemer med mængden. Befrugtningen i forbindelse med blomstringen gik simpelthen dårligt, fordi vejret var så skrækkeligt allerede på det tidspunkt.

Årets kvote var på 14.000. så vi havde heller ikke nok. Men blev stort set reddet hjem af ekstra kilo fra familiens andre to hektar. I Montagne de Reims, hvor den røde Pinot Noir gror på 80 procent af arealet, må flere vinbønder også have haft problemer med at nå loftet.

Jeg formoder, at nogle af dem var på arbejde i dag.

Verdens kendteste vin

Bordeaux er verdens kendteste vinområde. Efterfulgt af Champagne og Chianti på anden og tredjepladserne, oplyser Wine Intelligence efter at have spurgt 11.000 vinkøbere fra 11 nøglelande om, hvillke af 28 vinområder, de kender bedst.

Denne blog interesserer sig imidlertid for champagne og ikke for rødvin, de gratis detaljer fra målingen afslører imidlertid ikke, om champagne var kendt nok til en anden- eller tredjeplads. Men skidt med det: Her kommer en aldeles uvidenskabelig sammenligning:

Se nu bare, hvordan tallene flytter sig, når man googler de tre vinregioner:
Bordeaux, Champagne og Chianti.

Sjovt ikke? Men jeg må vel hellere skynde mig at tilføje, at Google ikke skelner mellem vinkøbere, nøglemarkeder og den slags. Den laver bare en dum søgning. Man kan læse om Wine Intelligences undersøgelse her. Men - jeg advarer - der er ingen konklusioner, det er kun reklame.

Blændet op for stæreballet

Stæreflokke ved Avize, oktober 2005.

Flokke af stære er kommet hertil. Dag for dag vokser de sig større og større, flokkene. Først når det bliver koldt, og der ikke er mere mad at finde i vingårdene trækker enorme flokke af de små fugle længere sydpå.

Men så har de også huseret her i adskillige uger, og jeg har haft rig lejlighed til at nyde synet af de mange fugle, der skruer, kredser, dykker for så atter at stige op. En efterårets fugleballet, en sort sky af evighed, der er i konstant forandring og dog altid følger de samme mønstre, den samme koreografi for fuglevinger.

Jeg ser fugleskyen overalt, hvor der er vingårde. På Montagne de Reims' skråninger, over vingårdene i Côte des Blancs, når vi selv kører på arbejde i vores egne vingårde. Nogen gange når de helt ind over Reims' udkant. Altid på jagt efter føde.

 

Mumms mølle ved Verzenay i øjeblikkets efterårsfarver. Oktober 2006. Foto: Hanne Høier, DR.

Eksporten lever godt af bobler

Den franske eksport af vin og spiritus fik et ordentligt spark opad i årets første halvdel. En fremgang på 7,5 procent, fortæller FEVS, som holder styr på den slags tal.

Som sædvanligt trækker champagne-salget godt op i det samlede billede. 8,3 procent flere flasker er solgt til udlandet til priser, der er 13,1 procent højere. Champagne-regionen har med andre ord haft succes med at eksportere flere af de dyrere champagner.

Vin og spiritus og herunder altså champagne og cognac, der også sælger godt udenfor Frankrig, er den del af den franske landbrugssektor, der henter flest penge hjem til moderlandet.

Champagneeksporten har en værdi af 904 millioner euro, mens eksporten af almindelige, stille vine ligger på 1,94 milliarder euro, svarende til en vækst på 4,1 procent.

Familien champagne

Familien champagne er en stor familie. Medlemmerne tæller vinbønder og champagnehuse med flere hundrede år på bagen såvel som nye igangsættere, hvor grundlægger og chef stadig er en og samme person. Nogle sælger over hele verden, andre fra deres eget hus i en lille landsby.

Nogle af boblerne er gode, andre er dårlige. Nogle af dem er stærkt person-afhængige, andre kan vi alle enes om: Boblerne, duftene, smagene er så fantastiske, at de får os til at se sol, måne og stjerner, og elske og nyde, at vi er til i netop dette øjeblik, der rummer så stor omend flygtig en skat i glasset.

Glem guruerne
Og, glem Robert Parker og alle de andre guruer: Man bør selv smage sig frem. Variation udfordrer ens personlige smag, sætter den i perspektiv. På et tidspunkt har man smagt nok til at have fået en idé om egne præferencer.

Her er den helt grundlæggende rubricering.

Champagne består af cirka 32.000 hektar, beplantet med følgende druetyper:

Montagne de Reims: Cirka 80% røde Pinot Noir, 20% hvide Chardonnay

Vallée de la Marne: Primært røde Meunier

Côte des Blancs: Primært hvide Chardonnay

Côte des Bars: Primært røde Pinot Noir

Disse druer kan kombineres på kryds og tværs med reservevine, som er stille vine fra andre år. Champagne er den eneste AOC i Frankrig, hvor man blander grundvine på tværs af årgange.

Idéen er, at en almindelig champagne uden årgang altid skal smage ens, og det opnår man ved at kombinere årets druer med andre års. Små selvstændige vinbønder har typisk meget mindre at kombinere med, og derved vil deres champagne ofte i højere grad afspejle det aktuelle år end større champagnehuse, der har flere grundvine at lege med.

Forskellige grader af sødme
Champagne er en vin, der gærer to gange, modsat stille vine, der gærer en gang. Efter den anden gæring, der finder sted på champagneflasken, følger flere års lagring, og derefter tilsættes den såkaldte dosage, som er en blanding af sukker og gammel vin - såkaldt reservevin. Man bruger den til at justere champagnes endelige smag og sødme. På dette tidspunkt bestemmer man om champagnen skal være tør eller sød:

Ultra-brut/zero dosage og lign. - fra 0-6 gram sukker/liter tilsat

Brut - fra 7-15 gram sukker/liter tilsat

Sec - 16-34 gram sukker/liter tilsat

Demi-sec - 35-50 gram sukker/liter tilsat

Doux - over 50 gram dukker/liter tilsat

I praksis tegner brut sig for langt den største del af salget. I Danmark sælger Demi-sec'en også pænt. Det hænger formodentlig sammen med kransekagen, en tradition, der ikke vil dø, og hvis man endelig insisterer, skal man i hvert fald ikke gå efter mindre sødme.

Champagne indleder i Frankrig
I Frankrig drikker man champagne som aperitif og nogle gange også et godt stykke ind i måltidet. Det gør vi naturligvis meget i Champagne. Dette er en af de franske vinregioner, hvor producenterne stolte sætter deres egne produkter på bordet og gerne går forrest med at drikke dem. Hvilket virker stærkt overbevisende, i hvert fald på mig.

Inden for de forskellige sødmegrader kan champagnerne optræde med for eksempel følgende betegnelser:

Blancs des Blancs: 100% Chardonnay

Blancs des Noirs: 100% Pinot Noir og/eller Meunier

Rosé champagne: Typerne assemblage og saignée

De allermest solgte champagner kan hedder mange forskellige ting: Brut tradition, cuvée brut eller simpelthen bare brut. Vores egen topsælger hedder Cuvée de prestige og det er en blanding af primært Chardonnay tilsat en smule Pinot Noir og Meunier.

Dertil kommer særlige champagner, de hedder typisk special cuvée'er, og årgangschampagner (millésime på fransk og vintage på engelsk).

Lyserøde champagner og de mindre sødede er produkter i stærk vækst.

I alt huser Champagne godt 5.000 forskellige mærker - herunder cirka 120 champagnehuse - hvoraf de fleste tilbyder mindst tre forskellige champagner. Der er med andre ord nok at tage af.

Langt fra Pyongyang til Paris

Til morgen så jeg de utrolige billeder af de Korea'ers statsledere, Kim Jong-Il og Roh Moo-hyun skåle i champagne på CNN. Hver med fingrene fattet om et langstilket, elegant glas.

Mødet foregik i den nordkoreanske hovedstad Pyongyang. Sydkoreas præsident Roh havde krydset ingenmandsland som den første sydkoreaner i de 54 år, de to lande teknisk set har været i krig med hinanden.

Siden underskrev de to statschefer en aftale om forsoning. Hensigten er at arbejde sig henimod en egentlig fredsaftale. Og det blev skyllet ned med bobler.
Trods historisk vingesus og alt det der havde champagnen lige i dén sammenhæng en ret pervers virkning på mig. Nordkorea er et af verdens meget fattige lande, med en befolkning der har levet på grænsen af hungersnød i årevis. Jeg undrer mig over, hvilken form for image, der kommer ud af den slags billeder.

At den italienske kjolemager Valentino - ham med de røde kjoler - nogenlunde samtidigt blev sendt på pension til et forrygende akkompagnement af champagnepropper er ligesom mere comme il faut. I Danmark blev franske Marie skålet ind i sit kommende job som prins Joakims kommende kone.

En stor dag for champagne.

Aromatiske druer

 

Meunier-druer ved Loisy-en-Brie, ultimo september 2007.

Det er en måneds tid siden, at vinhøsten i Champagne sluttede hos os. Solen har skinnet ret generøst meget af tiden - selv i Verzy, der ellers ligger på regnsiden af Montagne de Reims - og det har modnet næste generation af vindruer.

Smukt sortblå og virkeligt aromatiske hænger de og venter. Jeg spiser grådigt af dem, når vi arbejder, og Clement på fire år tager også begejstret med os i vinen en lørdag eftermiddag, hvor han bruger det meste at tiden på at spise druer. Resten - og det er de fleste - får trækfuglene. Familien har ingen tradition for at plukke resterne og bruge dem.

 

Siden vinhøsten har denne grønne klase skiftet farve til sortblå. Foto: Hanne Høier, DR.

Virkelig ærgerligt, at vi ikke har mulighed for at mandsopdække disse vinstokke og plukke og presse druerne nu, hvor de er allerbedst til for eksempel den rødvin, som vi både laver til eget forbrug og til lyserød champagne.

Vi har adgang til presser, tanke og alt det øvrige udstyr til vinproduktion gennem vores kooperativ, og må derfor følge deres åbningstider. Jeg har i øvrigt heller aldrig hørt om vinbønder, der venter at plukke med rødvinsdruerne. Alle er under alle omstændigheder afhængige af at have folk til at plukke, og derfor må man finde de optimale dage for mest muligt, så høsten kan sluttes i løbet af en uges tid til 10 dage.

Støt stiger druepriserne

 

Vores Meunier-druer gik for samme pris som sidste år, men sådan er det ikke overalt i Champagne.

Støt stiger druepriserne i Champagne.

Sine steder er prisen for et kilo druer nu oppe i over seks euro. For bare to år siden var vi under fem. Dengang betroede en vinbonde mig, hvordan fem euro er den traditionelle krisegrænse: Hvis kiloprisen oversteg denne grænse, lurede krisen lige om hjørnet.

Men det var dengang i 1990'erne, hvor champagne-feltet sidst gik igennem den tynde is i årene omkring den første Golfkrig. Foreløbig tyder intet på, at det samme gælder i 2007. Salget stiger i takt med druepriserne, og der er ikke umiddelbart tegn på begyndende åndenød nogen steder.

I årets første halvdel er der eksporteret otte procent flere flasker champagne. Godt hver anden flaske sælges ud af landet.

De store knurrer
Visse store champagnehuse har den forløbne sommer knurret over, at de ville komme til at mangle vindruer, fordi vinbønderne, der ejer 90 procent af Champagnes vingårde, beholder en større eller mindre del af deres druer. Enten i kældrene, hvor flaskerne venter på prisstigninger. Eller for at lave champagne i eget navn og derpå sælge den til det halve af de store huses pris. I nogle tilfælde er den heller ikke bedre værd. I andre tilfælde får man bedre champagne billigere.

Vinskribenter afviser, at der skulle være grund til frygte overhængende mangel på champagne. Kældrene her i området indeholder kort og godt alt for mange fyldte flasker til, at det er rimeligt at trække krisekortet.

Prisstigninger må til gengæld være realistiske i nær fremtid. Hvem skal ellers betale de dyrere druer? I den ånd introducerer mange af champagnehusene i øjeblikket den ene prestigeflaske efter den anden, og de går for højere priser end de mere traditionelle flagskibe.