Franske bobler

...er andet end champagne. Flaskepris fra en euro eller halvanden op til en 20-30 stykker. Men rolig nu til jer, der køber den dyrere champagne: Verden er temmelig retfærdig: Du får, hvad du betaler for.

Vi var i aftes til vinsmagning. Første halvdel af aftenen gik med 10 forskellige flasker med franske bobler. To forskellige champagner, nogle crémant'er og diverse andre.

Det interessante var selvfølgelig, om smagerne - næsten alle professionnelle, dvs. vinbønder, undervisere, en enkelt opkøber og mig, under oplæring - kunne genkende de to champagner blandt de andre.

Fire måder af lave bobler
En af de helt afgørende forklaringer på, om en flaske med bobler koster en eller 20 euro er, hvordan boblerne er kommet ned i flasken, og hvor længe den har befundet sig i flasken, inden den ryger i handlen.

Boblerne opstår på fire forskellige måder, og der er klasser til forskel:

• 1. Vins gazéfies: Stille vin tilsættes kulsyre.
  Eksempler: Mousserende vine.
  
• 2. Cuve close: Stille vin i lukket beholder tilsættes sukker og gær, den anden gæring finder sted i tank, og boblevinen overføres derpå til flaske.
  Eksempler: Mousserende vine.
  
• 3. Méthode rurale/ancestrale: Den oprindelige metode, hvor boblerne stammer fra restsukker fra første gæring, der derpå gærer anden gang helt naturligt. Traditionnelt i kolde områder, hvor kulde har stoppet første gæring.
  Eksempler: Vin de Blanquette, Blanquette de Die, AOC Gaillac.
  
• 4. Méthode traditionelle: I Champagne også kaldet Méthode champenoise. Den stille vin tilsættes gær og sukker og gærer anden gang på flaske, hvorpå flasken lagrer mindst 12 måneder (for crémanter) og mindst 15 måneder (champagne uden år) til 36 (årgangschampagne) måneder.
  Eksempler: Champagne, Crémant d'Alsace, Bourgogne, Loire, Limoux, Die, Bordeaux og Jura.

Industriel eller traditionel
De billigste flasker er produceret på en rent industriel måde af billige druer, og de dyre af gode druer efter traditionelle metoder. Dette valg afspejler vinens kompleksitet, boblernes karakter og behagelighed, smagens længde.

Synet er næsten nok til at genkende de billige og dårlige vine, som ikke har meget mere farve end vand. Næsten, for der var en undtagelse i en Clairette de Die, som ikke vakte megen glæde, men som levede op til det, man kan forvente af den. Det er en såkaldt varm vin (fra Sydfrankrig) og derfor uden syrlighed og med stor sødme. Man kommer ikke meget længere væk fra champagne, som er denne aftens smageres udgangspunkt og daglige referenceramme.

De billige vine dufter og smager typisk af blomster og frugt (primære noter), og har intet spor af hverken den jord, hvori druerne er vokset (terroir), eller af de noter, der opstår i forbindelse med gæring (de sekundære) og lagring (tertiære). Dem finder man i de dyre flasker, champagnerne og de bedste crémanter. Heri finder man også de behageligste bobler, at drikke de billige boblevine er som at drikke sodavand med procenter. Naturligt gærede boblevine indeholder typisk færre bobler og procenter.

En brut til alle
Champagnerne blev fundet. Men jeg kan da godt afsløre, at ingen af eleverne følte sig fuldstændig skråsikker på, at det ville være muligt. Og også, at der herskede stor tvivl om, hvad der viste sig at være en Blanquette de Limoux.

Var den en champagne eller ej? Den var god, men det var også en særlig prestigeflaske, lagret i 24 måneder og af - må man formode - ekstra gode druer. Derfor bør den principielt drikkes op imod en champagne, der har samme karakter og ikke en champagne uden årgang.

Den sidste stod da også distancen.

Det ved jeg til gengæld ikke, om man kan sige om den første flaske champagne, vi smagte. En af verdens meste solgte brut'er. Personligt mener jeg jo nej. Men der er meget stor forskel på, om folk foretrækker en champagne med karakter eller ej, og derfor også glade og tilfredse kunder til begge flasker.

Vi smagte champagne, Clairette de Die, supermarkedet Leclercs mousserende vin, Saumur, Crémant de Bourgogne, Vouvray, Blanquette de Limoux og Crémant d'Alsace.

Liste over vine med bobler