Vores vinstokke gror i udkanten af Côte des Blancs, syd for Épernay. Det er et område, der især er berømt for Chardonnay. Det er også den type vin, der er mest af på familiens tre hektar. Selv dyrker vi primært Meunier.
Der er også en smule Pinot Noir på parcellen med det smukke navn Belles Feuilles (de smukke blade). Det er et gammelt navn... det er altså ikke noget, vi har fundet på, for at det skulle lyde godt.
Men på en eller anden måde anslår det en anden tone at skulle til Belles Feuilles end for eksempel Vieilles grand méres (gamle bedstemødre) omend den også høster lidt point på den humoristiske side.
Den sidste parcel - Crochettes - har på en eller anden måde - blandt efterhånden flere tusind fotos - undgået at blive foreviget.
Vores vin hører til kommunen i Soulières, der er klassificeret som autres cru, hvilket er et spørgsmål om betaling for druerne (Grand Cru og Premier Cru rangerer i teorien men ikke altid i praksishøjere).
Soulières ligger halvvejs oppe ad et bakkedrag, der er beklædt med skov. Der er en fantastisk udsigt nedover vinmarker og mod den store slette, Champagne Crayeuse, der er dækket af store marker med korn, sukkerroer og lignende afgrøder så langt øjet rækker. Og det er langt, Alains onkel hævder, at han kan se et bestemt kirketårn, der ligger 40 kilometer væk, fra Soulières.
Vis stort kort
Familiegården i Soulières, hvor Alains mor i øjeblikket bor. Stedet har været bebygget meget længe, formentlig siden 1200-tallet. Den nuværende bygning er fra midten af 1800-tallet.
Selv bor vi i Grand Cru-landsbyen Verzy, der ligger på den nordlige skråning i Montagne de Reims. Det er et stort højdedrag godt 15 kilometer udenfor Reims. Toppen er beklædt med en stor skov, skråningerne med vin. Det flade land for neden er tilsået med almindelige afgrøder: Korn, majs til foderstof, roer, solsikker og den slags.
Vis stort kort
Verzy er også en meget gammel landsby. Ødelæggelserne efter 1. verdenskrig var imidlertid så omfattende, at man primært ser den gamle landsby i dens uordentlighed.
De krogede gader, matriklerne, der griber ind i hinanden på kryds og tværs på en måde, der kun kan karakteriseres som enhver byplanlæggers allerværste mareridt. Jeg finder det charmerende, blandt andet derfor bor vi i et af disse gamle huse.
Går man tur i skoven, kan man se, hvordan skovbunden stadig er fyldt med kratre. Det er granathuller. I dag er alting frodigt, men 1. verdenskrigs rædsler er sådan set levende nok her, hvis man åbner sine øjne.
Verzys vinstokke gror på skråninger. Det er primært Pinot Noir, der er berømt fra Montagne de Reims. De seneste 20 år er Chardonnay dog også vundet så meget frem, at godt 20 procent af vinen fra bjerget i dag er hvide druer.
Blancs de Blancs champagner lavet på Chardonnay her fra Montagne de Reims har dog en helt anden smag end dem fra Côte des Blancs. Det er det nogen kalder terroir og andre siger ikke findes. Jeg har ikke nødvendigvis behov for definitioner. Jeg ved, at det ikke smager ens.
No comments:
Post a Comment