28 June, 2007

Haglskudt

 
Posted by Picasa
Nogle af bærrene er allerede syge eller rådne, få dage efter en omgang sommerhagl.

Franske sommerhagl er store og ødelæggende. Jeg har skrevet om det før. For det meste i teoretiske termer, fordi isklumperne ikke angik os personligt. Det gør de nu.

Et ødelæggende bælte af hagl gjorde mandag aften turen fra Vert-Toulon til landsbyerne Bergères-les-Vertus, Vertus, Voipreux og Trécon. Undervejs passerede uvejret også Loisy-en-Brie, og det bærer vores vingårde desværre mere præg af, end vi bryder os om.

Ødelæggende isklumper
Isklumper i fri dressur i Vorherres grønne natur er skarpe som glasstykker og kan falde med så stor styrke, at de nærmest skærer sig ind i de små druer. Især de druer, der ikke er beskyttet bag blade, er meget udsatte i uvejr.

Går der først hul på bærrenes beskyttende skind, er der fri bane for sygdomme som meldug og botrytis - råd - og de første, brune og skrantende bær var da også tydelige, da Alain onsdag kørte til Côte des Blancs for at bese skaderne.

Forsikringssag
Nu har Alain anmeldt haglskaden til forsikringen, hvis mand i Vertus vil vurdere omfanget. Vi betaler selv de første 10 procent. Kald det en selvrisiko. Et sted deromkring befinder sig også skaderne fra i mandags, hvilket ret sandsynligt betyder, at vi kommer til at betale det meste selv.

I forvejen kan det blive lidt knapt med druer, fordi vores øverste og senest overtagne parcel ikke giver alt for mange druer i år. Blandt andet på grund af sygdom, generelt dårlig tilstand, og fordi vi har måttet beskære virkelig hårdt for at bringe planterne tilbage til noget, der minder om kravene til en parcel med druer til champagne. (Mere om druekvoter her).

Skaderne betyder, at vi får brug for vores traktorfører til at sprede et kemikalium, der skal forhindre de sygdomme, der allerede har ladet sig byde velkommen i de åbnede bær, i at sprede sig yderligere.

 
Posted by Picasa
Godt 10 procent af bærrene i vores drueklaser er ramt af mandagens hagl.

27 June, 2007

Egen vingård

 
Posted by Picasa
Min halve hektar med Meunier-vinstokke ved Loisy-en-Brie i Champagne.

Dette indlæg er skrevet af en dansk kvinde med egen vingård i Champagne. Det er da alligevel noget, og under alle omstændigheder et ganske særligt skridt på den vej, der nok begyndte med det ene spørgsmålstegn efter det andet på mine mange og lange ture med barnevogn gennem de bløde bakker i Côte des Blancs for over tre år siden.

I tirsdags var vi derude igen. For at underskrive kontrakt.

Og fordi jeg har det særlige behov, at jeg godt kan lide at gøre tingene selv, og desuden også har brug for at stykke mig en identitet sammen i Frankrig, sad jeg sammen med min mand og min svigermor, sagføreren og mine børn. For at underskrive en lejekontrakt på et stykke vingård, som min mand ejer, som min svigermor lever af, blandt andet, og som jeg altså nu skal drive. I 17 år såmænd.

Langtidsinvestering
Og 17 år er da også en slags tid. Det er f.eks. stort set det tidsspand, jeg har befundet mig på arbejdsmarkedet i to forskellige professioner - journalistik og it - samt brugt på at orientere mig mod denne tredje. Så jeg kan godt blive en anelse forpustet, når jeg tænker på disse mange år.

Men sådan er vin. Man høster ikke i morgen, hvad man har sået i dag, som på avisen eller i radioen. Når man planter, høster man først efter tre år, og det giver ingen mening at arbjede med en vingård, hvis man kun gør det i to år. Eller fem for den sags skyld.

Venter på kort
Jeg har allerede fået mit toldnummer, er i gang med at få konto hos revisor og bank, og venter stadig på mit récoltant-kort, der betyder, at jeg må sælge vindruer i Champagne. (Mere om processen).

Alle disse krumspring gør livet stort set så administrativt besværligt for os som muligt. Til gengæld bliver jeg vinbonde med hud og franske hår. Og det er da alligevel noget... Næste store hug må blive eget navn på etiketten.

25 June, 2007

En ekstra palissage

 
Posted by Picasa
Loisy-en-Brie i Champagne, den 24. juni.

Egentlig er palissagen slut - det omfattende arbejde med at fjerne overflødige og skidt placerede skud - men arbejdet i en vingård slutter alligevel aldrig helt, heller ikke denne del af sommerens jobs. Så endnu en søndag eftermiddag er foregået i vingården. Denne gang i selskab med en grensaks.

En vingård er en levende og uprogrammérbar organisme, knopperne på en vinstok skyder netop ikke på kommando, vi lader bare som om, når vi beskærer om vinteren ;-). De, altså knopperne, følger deres indre ur, og vokser, som de er klar til det. Se, det lyder jo meget sundt...

Nye skud får et klip
Det betyder også, at der stadig er nye skud, der først sent vokser sig netop lange nok til at blive fanget ind af den dobbelt wire, jeg har skrevet ufatteligt meget om, fordi den har krævet så ufatteligt mange weekender efterhånden.

De skal stadig soigneres for at opretholde den orden, der er nødvendig for at holde vingården fremkommelig. Og det foregår nu på den hurtige måde - klip-klip-klip - med grensaks.

 
Posted by Picasa
Meunier-druer i den ene af vores to vingårde ved Loisy-en-Brie i Champagne.

Vejret er meget omskifteligt. Tordenvejr med voldsomme regnskyl - der er meldt om hagl i Alsace, Champagne har mig bekendt ikke været udsat for ødelæggelser endnu - solstrejf, tunge skydækker, en hel del vind - vi ser det meste (minus torden) de fleste dage. Det køligere vejr betyder, at vinstokkene og druerne ikke udvikler sig ligeså hurtigt som i begyndelsen af vækstsæsonen.

I øjeblikket peger høstpilen på perioden omkring den 1. september.

21 June, 2007

Priserne stiger

Champagne sælger, godt endda, priserne følger trop, og toppen er næppe nået. Slet ikke hvis Champagnes sværvægter Moët Hennessy tager sætter agt efter økonomisk magt.

Den gennemsnitlige pris på en flaske champagne, skatter ikke medregnet, ligger i øjeblikket på 12,83 euro. Ikke meget, når man betænker, hvad der står på prismærkaterne rundt omkring i verden. Men det er kun de meget få flasker, der forlader Champagne mod et trecifret eurobeløb. Til gengæld er høje afgifter i for eksempel Skandinavien med til at sende udsalgspriserne i vejret.

Druer er flaskehals
I Champagne er den primære flaskehals druer. Champagnehusene, der står for 70 procent af eksporten, ejer kun 10 procent af vinmarkerne, og må derfor handle den altovervejende del af deres druer hos vinbønderne.

Tidligere forarbejdede de store huse og vinbønder næsten al champagnen. De senere år er mange små begyndt at forarbejde og sælge egne mærker langt billigere end de store. Her i Verzy sælger mange lokale vinbønder således deres Grand Cru champagner for omkring 13 euro per flaske, alene drueprisen udgør godt halvdelen.

Det er champagnepriser, der er nærmest latterlige, mener Moët Hennessy, hvis leder af champagnedivisionen, Jean-Marie Barrillière har bebudet noget nær økonomisk krig om druerne. Til vores lokale avis l'Union udtalte han i midten af maj, at nu gider Moët ikke lege flinkeleg mere.

Denne absolutte sværvægter i Champagne har midlerne til at betale, hvad de vil. Det skal blive interessant at følge, om de rent faktisk den kommende høst byder priserne på druer så meget op, at vinbønderne sælger deres druer i stedet for at lave champagne af dem selv.

I 2006 kostede druerne knapt fem euro kiloet, hvilket er den dyreste kilopris i verden.

Bærrene vokser

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Blomstringen er ovre. Bærrene er blevet bestøvet, og vokser sig nu større og større, indtil de i den sidste måneds tid før vinhøsten begynder at tage farve.

Vejret har været temmmelig skiftende de seneste uger, fra varmt til køligere, fra regn til høj sol, og pilene peger i øjeblikket på 1. september som et rimeligt bud på en høstdato.

Alle forbereder sig dog stadig på at være klar i august måned.

19 June, 2007

Rekordkvote i rekordår

 
Posted by Picasa
To tredjedele af druerne i Champagne er blå Pinot Noir og Meunier.

Rekorderne fortsætter i Champagne. Et rekordvarmt forår fulgte en ligeså rekordvarm vinter; en rekordtidlig blomstring vil formentlig føre til en ditto vinhøst til august. Selv druekvoten ser ud til at blive større end de senere år. Dog ikke fordi der er rekordmange druer, men på grund af efterspørgselen.

Organisationen for champagne, CIVC, har foreslået en høst på 14.000 kilo druer per hektar, og vinbønder og champagnehuse foreløbigt svaret ok og ja tak. I 2006 var kvoten på 13.000 kilo. Således en pæn stigning, der afspejler ønsket om flere druer til at mætte verdens tørst efter champagne.

Kvote, hvad for noget
Denne kvote kan godt give anledning til undren for ikke at sige decideret morskab blandt folk, der ikke er franske: "Hvad for noget, laver I ikke champagne af de druer, I nu engang har?"

"Næh, vi plukker den mængde druer, vi må", lyder vores svar. Resten, hvis der er overskud, rådner op på planterne.

For franskmænd giver reguleringer, forordninger, love og bekendtgørelser omvendt dyb mening. I hvert fald når jeg spørger omkring blandt familie og venner. Hvordan skal man ellers styre denne gennemført anarkistiske befolkning bare minimalt? Og når vinbønder i Champagne kun kan sælge eller champagnisere et bestemt antal kilo, har de ingen interesse i ikke at gennemføre den hårde beskæring, der giver sundere planter, færre men bedre druer og dermed højere kvalitet.

Reserve indgår i kvote
Et nøglespørgsmål er, om der overhovedet vil være druer nok til at nå den høje kvote. Vi har endnu ikke noget endeligt bud på bestøvningens større eller mindre succes, men både hos os og her i Montagne de Reims holder man øje med millerandage (drueklaser med bær af meget forskellig størrelse). Et fænomen, der er en ubehagelig mulighed i kølvandet på den form for ustadigt vejr, der akkompagnerede det meste af perioden med blomster.

Den foreslåede kvote er en kombination af 12.400 kilo nyplukkede druer og 1.600 kilo druer per hektar, der er enten blocage eller deblocage. Det betyder, at de 1.600 kilo enten kan leveres i form af en mængde vin fra tidligere år, der svarer til kilotallet, eller - hvis man ikke har den nødvendige reserve - kan man aflevere nyplukkede druer.

Der er med andre ord maksimal mulighed for flest for at kunne sælge eller selv champagnisere den tilladte kvote, som er stor nok til at fylde 395 millioner flasker champagne. De første af dem vil nu først se markedets lys i 2009. Sidste års kvote var stor nok til at fulde 360 millioner flasker, hvoraf de allertidligste vil blive solgt til næste år. I 2006 blev der solgt cirka 321 millioner flasker, 2007 tegner til at blive bedre.

Altsammen meget skønt. Dog mindst for nybagte vinbønder som mig, der ikke har adgang til den særlige 1.600 kilos blocage/deblocage. Nu er det godt nok heller ikke særlig sandsynligt, at jeg har frugt til den, så jeg lever med forskelsbehandlingen.

Jeg vil alligevel heller ikke syne af så meget, hvis jeg stiller op ved - skal-vi-sige - Porte Versailles for at blokere denne indgang til byernes by med 10 ton afklippede grene. Jeg har ikke nok rådne druer. Jeg har nok heller ikke helt det nødvendige temperament. Så jeg vil i stedet satse på, at dette års rundbarbering af vinplanterne har givet lidt mere saft og kraft til næste år, hvor jeg regner med at have fulde rettigheder som vinbonde.

18 June, 2007

Godt salg fra maj til maj

Champagne sælger stadig forrygende. Det seneste år - 1. maj 2006 til 1. maj 2007 - er med 327.241.877 flasker aldrig målt bedre i statistikkerne.

Første kvartal af 2007 lagde dage til en stigning på 8,9 procent. Producenterne kan med andre ord dårligt nå at fylde flaskerne, før de stryger afsted, hvilket betyder stigende sabelraslen i de professionnelles rækker.

Her er nemlig en begrænset mængde af de druer, alle har brug for flere af, for at kunne lave mere. Vi forventer stigende priser på vores druer, og dermed stigende priser på champagne.

Fremgangen:

  • Champagnehuse: 11,09 procent
  • Vinbønder: 7,85 procent
  • Kooperativer: 28,70 procent
Champagnen går især frem på fjerne destinationer som Japan, Kina og Australien. En tendens, der allerede har nogle år på bagen nu.

17 June, 2007

51 61201440

En del af vores fremtidsplaner kom med posten i går. Brev fra den del af de franske toldmyndigheder, der tager sig alt vedrørende vin:

51 61201440 er mit numéro d'Exploitation Viti Vinicole. Nummeret er er den ene administrative halvdel af at være vinbonde i Frankrig. Den anden halvdel, det kort, der vil give mig adgang til at sælge druer til godkendte modtagere, er formentlig på vej.

Her er det så, et udvalg af brevet:

 
Posted by Picasa

15 June, 2007

Champagnalske flanerier

 
Posted by Picasa
Flanerierne finder sted for 18. gang, i år er de tilegnet cellisten Mstislav Rostropovitch, en af festivalens venner, der er død siden sidste festival.

Byen Reims med nærmeste omegn huser sommeren lang en musikfestival af høj kvalitet. Koncerter indenfor især genrerne klassisk musik og jazz finder sted to-tre gange om dagen gennem halvanden måned. Det meste er gratis.

Flere af champagnehusene, der ofte holder til i meget klassisk smukke omgivelser, lader deres pragthaver, - gårde og huse udgøre kulisserne for nogle af koncerterne.

I år åbner følgende huse dørene for:

  • 24. juni, kl. 16:
    Veuve Clicquot-Ponsardin - Manoir de Verzy:
    Gaëlle Solal, guitar: Pujol/Regondi/Tarrega/Rodrigo
  • 29. juni, kl. 16:
    Champagne Mumm:
    Jazz/Quartet Océan
  • 8. juli, kl. 15, 16 og 17
    Taittinger/Demeure de Comtes de Champagne:
    Vilém Veverka/Katerina Englichhová: Vorvola/Eben/Debussy
  • 11. juli, kl. 16:
    Champagne Ruinart:
    Trio Con Fuoco: Beethoven/Brahms
  • 18. juli, kl. 16:
    Veuve Clicquot-Ponsardin/Hôtel Particulier du Marc:
    Feeling Brass Quintet: Farnaby/Ewald/Goedicke/Puccini/Turner/Piazzolla/Bach
Læs resten af programmet her
Flere af Reims store historiske bygnigner lægger også rum - inde såvel som ude - til musikkens skønne toner: Katedralen, basilikaen Saint-Rémi, Hôtel Le Vergeur, Palais du Tau og Ancien Collège des Jésuites foruden teater, cirkusbygning og diverse koncertsale. Nå ja, ikke at forglemme, den helt nye TGV-banegård i Bézannes.

14 June, 2007

Mærkeliste

Her er en samling champagner fra de store huse, udvalgt af Le Figaros eksperter til et vintema fra september 2005.

Kriterierne for bladets valg fremgår ikke, men det er da meget interessant at konstatere, at de når stort set hele udvalget af store mærker rundt, hvorimod ingen mindre producenter er repræsenteret.

Skidt med det, det er ikke helt enkelt at skaffe sig et overblik over 5.000 forskellige mærker, hvoraf de fleste har forskellige produkter, så man må jo starte et sted.

Brut'er uden årgang
  • Vranken: Tête de Cuvée
  • Canard-Duchêne: Cuvée Léonie
  • Alain Thiénot: Brut
  • De Venoge: Cordon Bleu
  • Joseph Perrier: Cuvée Royale Brut
  • Bruno Paillard: Brut Première Cuvée
  • Ruinart: "R" de Ruinart Brut

    Tre af de nævnte brut'er er mærker, der har vokset sig store de seneste 20-30 år. Det gælder Vranken, Thiénot og Paillard.

    Jeg har smagt Vranken og Joseph Perrier brut'erne, begge er lidt for kønsløse til at høre til mine favoritter. Ruinarts "R" ville jeg ikke betænke mig på at prøve, men jeg har også en stor svaghed for dette mærke efter at have smagt deres blanc de blancs for nogle år siden.

    Årgangsbrut'er (millésimés)
  • Chanoine: Tsarine 1995
  • Deutz: Brut 1998
  • Moët & Chandon: Brut Imperial 1999
  • Jacquesson: Avize "Grand Cru" 1996
  • Gosset: "Grand Millésime" 1999
  • Charles Heidsieck: "Blanc de Millénaires" 1995
  • Bollinger: "La Grande Année"1997

    Moët-flasken har vi liggende i kælderen til en eller anden lejlighed, men egentlig er vi ikke specielt begejstrede for dette hus' brut. Måske millésime-flasken kan overbevise om noget andet.

    Kan man lide Bollingers kraftige stil, er der endnu mere Bollinger over denne årgangsflaske end over den almindelige Special Cuvée. Hvis jeg skulle købe en af disse flasker, ville jeg prøve Charles Heidsieck'en efter at have smagt deres brut sans année med stor fornøjelse.

    Rosé champagne brut
  • Duval-Leroy: Rosé de saignée
  • De Saint-Gall: Rosé brut "Grand Cru"
  • Piper-Heidsieck: Rosé Brut "Sauvage"
  • Mumm: Rosé brut
  • Henriot: Rosé brut
  • Billecart-Salmon: "Elisabeth Salmon" 1996
  • Veuve-Clicquot: "Vintage Rosé" 1999

    Den suverænt dyreste flaske i dette selskab er Elisabeth Salmon'en, som næsten altid er med, når man taler om de bedste lyserøde champagner. Det er der normalt en grund til, så selvfølgelig vil jeg enormt gerne smage den. Men jeg ved ikke lige, hvornår vi slipper 150 euro for en flaske champagne... så det kommer nok til at vente lidt endnu.

    Duval-Leroys rosé de saignée interesserer mig en hel del. En saignée har fået sine farve af macererede drueskaller i stedet for gennem tilsat rødvin, hvilket giver - for vores egens vedkommende i hvert fald - mere frugt i smagen.

    Cuvées de prestige:
  • Nicolas Feuillatte: "Palmes d'Or" 1996
  • Philipponnat: "Clos de Goisses" 1992
  • Pol Roger: "Winston Churchill" 1995
  • Taittinger: "Comtes de Champagne" 1995
  • Laurent-Perrier: "Grand Siecle"
  • Louis Roederer: "Cristal" 1999
  • Pommery: "Louise" 1996

    Jeg har endnu aldrig smagt et af de store mærkers prestigeflasker. Kunne jeg vælge en frit, ville jeg formentlig begynde med Pol Roger, fordi jeg ofte synes godt om de mærker, der er populære i England, for eksempel Bollinger og Lanson.

    Udvikling af egen smag
    I øvrigt er min erfaring, at jo flere champagner, jeg smager, jo bedre definerer og udvikler jeg min egen personlige smag.

    I dag finder jeg en hel del af de store mærkers mest solgte produkter forholdsvis kønsløse og mindre interessante. Årgangschampagner og prestigeflasker er en helt anden sag. De bedste af de små vinbønders brut'er er til gengæld spændende. Men man skal drikke en hulens masse flasker for at finde de bedste (eller læse Hachettes eller andres guide).