Bobler/Bubbles

15 May, 2007

Frankrigs mindste vingårde

En af de selvstændige vignerons i Soulières har sine parceller på skråningerne ned mod Vertus i Côte des Blancs.

Min svigermor lå inden pensionen lunt i mellemklassen med sine tre hektar vin. Den gennemsnitlige vinbedrift i Champagne udgør nemlig bare 2,72 hektar. Dette beskedne areal gør områdets bedrifter til de mindste indenfor vin i Frankrig.

Og så er der endda langt fra de største på flere hundrede hektar til de mindste på mindre end en halv, som omfatter en tredjedel af bedrifterne. 15 procent råder over en halv til en hel hektar. De fleste af disse ejere er deltids vinbønder. Jeg arbejder på at opnå samme status i øjeblikket.

En tredjedel i mellemklassen
En anden tredjedel af ejerne råder over mellem tre og ti hektar. Endelig ejer en stor femtedel - 22 procent - mere end 10 hektar. I denne gruppe befinder nogle af de større og mindre champagnehuse sig. Firmaer som Veuve Clicquot-Ponsardin (LVMH) og Louis Roederer ejer således rigtig mange hektar.

Vi dyrker selv en smule mere end en hektar, og hører derfor til blandt de ret små. Man regner med at skulle op på mindst en hektar - gerne mere - for at kunne leve af sine druer.

Vores to parceller - en til Alain, en til mig - tilhører de knapt 300.000 parceller, som udgør Champagnes omkring 32.000 hektar vin. Bedrifterne i departementet Marne er de mindste med i snit 2,45 hektar og lidt større i departementerne Aube - 3,62 hektar i snit - og Aisne - 3,65 hektar i snit.

Tallene er de seneste, officielle tal fra landbrugsstatistikken Agreste, og de er fra efteråret 2005.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

14 May, 2007

Første løft

Wirerne er løftet til første hak.

Den øverste mark er løftet, og vi er nu i gang med den nederste.

Temperaturerne er faldet til lidt mere almindelige grader i maj - omkring de 15, og noget varmere, når solen finder vej gennem skyerne - vejrudsigterne lover ustadigt vejr. Risiko for regn og det, der er værre: Hagl og storme. Begge kan forårsage store ødelæggelser i vinmarker. Alain har besluttet sig for at løfte trådene for at minimere ulykker, forårsaget af dårligt vejr.

De ældste af vinrankerne har vokset sig et pænt stykke over en meter, og begynder at gøre rækkerne ufremkommelige, når deres gribetråde vikler sig rundt om hegnet i næste række. Når de hænger så frit, er de mere udsatte for ødelæggelser, enten af vejret eller når traktorerne passerer.

Den dobbelte tråd løftes fra jorden op til første hak på jernpælene.

Vinen vokser ved et støttehegn, der er konstrueret således, at det er muligt at presse stænglerne ind mod midten med en dobbelttråd, man hægter fast på hver enkelt jernpæl. Når vinrankerne om et par uger har vokset sig endnu længere, kan vi løfte dobbelttråden til næste hak på jerntråden. Derefter vil vi sætter små plasticklemmer på, der holder dobbelttråden sammen og dermed stænglerne på plads.

Det er et enkelt og godt system, hvis man anvender det rigtigt. Det vil sige løfter sin tråd på det rigtige tidspunkt, når stænglerne er så lange, at de bliver samlet med op. Ryger de ved siden af, skal de proppes ind manuelt, hvilket kan give en masse ekstra arbejde.

Dedikerede eller blot almindeligt interesserede læsere kan sammenligne udviklingen med sidste år her.

Vinrankerne er adskillige steder på vej til at hægte sig fast i naborækken, hvilket bestemt ikke er meningen. Det skal være så let som muligt at gå op og ned, når man arbejder i vinen.

In English

Kuldens bekrigere i det grønne

Frostlamper ved Avize i Côte des Blancs.

Et højst usædvanligt syn har mødt os gennem nogle uger ved landsbyen Avize.

Lamperne bliver sat ud i vinrækkerne på disse helt fladtliggende parceller. De bliver tændt i nætter, hvor der er risiko for frost. En normal risiko til cirka så langt ind i maj, som vi er nu.

Det helt usædvanlige syn er, at se lamperne næsten helt dækket af lange vinranker. Fordi vinen er så tidligt udviklet som tilfældet er i år.

Sådan er vi vant til at se lamperne præsentere sig. Dette billede er fra marts 2005 fra en anden flad parcel ved Avize.

In English

11 May, 2007

Tidlig høst ventes i Champagne

Årets vinhøst i Champagne kan løbe af stabelen så tidligt som fra den 15. august. Det bekræfter CIVC's tekniske direktør, Dominique Moncomble, til avisen l'Union.

Allerede i sidste uge blev de allerførste blomster set i Côte de Sézanne (Læs mere her.) Siden er flere kommet til - dog ikke hos os - og man får normalt det første fingerpeg om en sandsynlig høstdato ved at lægge 100 dage til.

Holder direktørens kvalificerede gæt stik, vil det være næsten fem uger tidligere end normalt. Der er aldrig tidligere høstet så tidligt i Champagne, skriver l'Union.

Kooperativernes skjulte guld

I Champagne holder næsten alle de 140 kooperativer lav cigarføring. Gedigne produkter, men sjældent med den markedsføring og ekspertviden, der er nødvendig for at svinge sig op til det sublime.

Kooperativerne har til gengæld gennem deres medlemmer direkte adgang til de druer, som champagnehusene sukker efter i en tid, hvor salget af champagne kun vil fremad. De sidder med andre ord på en fornuftig del af regionens druer, så den, der kommer med penge til produktudvikling og marketing, må have ganske gode muligheder for at forøge kvalitet og dernæst indtjening ganske gevaldigt.

Forleden skrev jeg om Edmond Rothschilds nylige alliance med kooperativet "Goutte d'Or" i Vertus.

Det skal blive spændende at se, om der kommer flere af den slags samarbejder, og bestemt også, hvilken betydning det kan få for leverancer af druemost og stille vin til de store champagnehuse, der jo er afhængige af at købe langt de fleste af deres råvarer fra små vinbønder og kooperativer.

Enkelte champagnekooperativer markedsfører og udvikler deres produkter i højere grad end gennemsnittet. Det indlysende eksempel er Nicolas Feuillatte, der på 30 år har udviklet sig til en mærkevarer lig champagnehusene. Mailly Champagne er et landsbykooperativ i landsbyen af samme navn, der også markedsfører og sælger sine produkter mange steder i verden. Undtagelserne findes altså. De er blot ikke ret mange. Endnu

In English

10 May, 2007

Sen beskæring på retur

En god gammel tradition lakker formentlig mod enden i Champagne.

"Den bedste beskæring finder sted i marts", og "Man beskærer først efter Saint Vincent", i slutningen af januar, hører til god takt og tone i vinparcellerne her. Jeg lærte det så sent som på beskærerkurset for halvandet år siden. Men spørgsmålet er, hvor mange år det endnu vil holde stik.

I Côte des Blancs har vi set, hvordan beskæring ofte begynder tidligere end i Montagne de Reims, ikke dage, men både uger og ligefrem måneder før. Chardonnay-vin, som der er flest af i Côte des Blancs, skyder godt nok tidligere end Pinot Noir, som der er flest af i Montagne de Reims. Men forskellen regnes i dage, aldrig i måneder.

Tredobbelt timeløn
I år tilbød et af de store champagnehuse op til tre gange den normale timeløn for at blive færdig med deres beskæring på et tidspunkt, hvor den nødvendige arbejdskraft var i gang med andre opgaver. Det skete, fordi vinstokkene med det foreløbigt varme vejr i 2007 er usædvanligt tidligt udviklet.

Det er derfor nærliggende at antage, at beskæringen nu også her i området vil begynde væsentligt tidligere allerede fra den kommende sæson.

Vi vil også selv overveje, om ikke den strategisk rigtige begyndelse snarere ligger før end efter jul. Omend vi dyrker Meunier, som er den senest udviklede af de tre druetyper.

Men i øvrigt er tidlig beskæring et mindre sjældent syn i Côte des Blancs, hvor folk til tider begynder så tidligt som i oktober. Her i Montagne de Reims så vi for bare to og tre år stort set ingen, der begyndte før efter nytår.

In English

09 May, 2007

Kælderlyd

Lange, lange gange. Mange. Kilometervis med sparsomt lys og en grad af fugt. Den nærer svampe, den betrækker mure med et blødt og måske ligefrem lydisolerende lag. Jeg gyser, men rører alligevel muren. Hvordan kan jeg ellers vide? Så jeg ved, at mine fingre føler den ellers hårde murs eftergivenhed ved mit prøvende tryk. Som en badesvamp. Men dette er den svamp, der vokser på væggene i de underjordiske gallerier, hvor millioner af champagneflasker ligger hals mod hals og bliver bedre og bedre. Døde gærceller indgår forbindelser med den vin, der allerede nu har gæret én gang mere end almindelig vin. Spinder ender, binder sammen, her begynder den rigtigt gode flaske champagne. Så selvfølgelig er disse kældre noget særligt. Det er også deres lyd. Akustikker, der trods alle kilometrene bringer talerens ord så gesvindt ind i mit øre, som stod han ved min side, ikke mange meter væk. Når han tier, bliver alt atter tyst. Også omend selv det tilsyneladende lydløse, har sine egne og andre lyde, som nogle studerende fra skolen for kunst og design i Reims måske har fanget på bånd, da de forleden optog kældrenes lydlige univers. Hvem ved om deres lyde også er mine? Måske vil jeg opsøge svaret. Måske vil jeg i stedet forestille mig mine egne lyde fra kældrene, svejset sammen, forlænget, forkortet, faded op eller ned eller gentaget i det uendelige med alle lydmestrenes metoder. Med aldrig svigtende sikkerhed frembringer leg med lyd også det legende frem i mig. Som champagne.

In English

08 May, 2007

Farvel til flere stilke

Afstilkningen fortsætter i Loisy-en-Brie.

Alain har været afsted i vinen igen i dag for at fjerne overflødige skud. Fire rækker blev det til, inden regn satte en stopper for yderligere anstrengelser. Der skal virkelig stor nød til, før han arbejder i regnvejr. Læs mere om afstilkning.

Vejret er skiftet til noget mere almindeligt for begyndelsen af maj. Pæne temperaturer omkring de 15 grader, men med flere skyer, mere vind, mere regn. Allerede fra næste uge kan det varme vejr dog vende tilbage igen.

Vi regner med at blive færdig med at afstilke i den øvre parcel samt forhåbentlig nå en ordentlig bid af den nederste i løbet af den kommende weekend.

Den sidste udestående i øjeblikket er at sprøjte for ukrudt. Det skyder lystigt, men alligevel ikke i samme tempo som vinen, der derfor har første prioritet.

In English

07 May, 2007

Rothschild rykker til Champagne

Et gyldent-klingende navn rykker ind i Champagne. Rothschild-firmaet CVBER - Le Centre vinicole Baron Edmond de Rothschild - er i færd med at slå sig sammen med kooperativet La Goutte d'Or i Vertus om at producere et nyt mærke, skriver avisen l'Union.

Målet: At producere champagne af høj kvalitet til eksport. I første omgang 20.000 flasker, på langt sigt vil det nye kompagniskab op på en halv million flasker. En dråbe i havet, når man sammenligner med det årlige salg på 320 millioner flasker.

Det nye selskab vil få domicil i Reims, mens produktionen fortsætter i Vertus. Hvad der kommer til at stå på etiketterne er endnu ikke helt afgjort. Men Baron Edmond Rothschild er blandt de sandsynlige muligheder. Ikke at forveksle med det allerede eksisterende mærke Alfred Rothschild, der tilhører Boizel Chanoine Champagne efter denne gruppes køb af Lanson International for halvandet år siden.

For en god ordens skyld nævner jeg lige, at vi befinder os blandt de 13.000 vinbønder i Champagne, der sælger druer videre til et af regionens 140 kooperativer. Nemlig "La Vigneronne", der også har hjemme i Vertus.

In English

06 May, 2007

Afstilkning

Vi er begyndt på épamprage - det vil sige at fjerne vinstokkens overflødige skud manuelt - i Loisy-en Brie.

Status efter en weekends arbejde i solskin:

28 rækker med Meunier-vin er renset for overflødige skud,

en ny omgang ødelagte wirer er nødtørftigt repareret,

jeg har fået en slags udslæt, muligvis af solen,

min lårmuskler og knæ beder om nåde efter en eftermiddags arbejde.

Når vinstokkene begynder at gro, er alle de knopper, der var usynlige i vinter, pludselig til at få øje på. Havde vi haft tid, kunne vi have knipset knopper af, inden de begyndte at blive til lange, uoverskuelige stængler. Men det har vi endnu aldrig haft i de snart fire år, jeg har boet i Champagne.

I stedet må vi nu hive de endnu bløde og derfor stort set føjelige stængler af. Det er stadig ikke for sent, blot vanskeligere, fordi den for årstiden imponerende mængde blade af ligeså imponerende størrelse hindrer det hurtige overblik, der er nødvendigt for at skelne mellem de vigtige, frugtbare stængler og de ufrugtbare gourmands.

Først på sæsonen er stænglerne grønne og bløde og nemme at hive af med hænderne.

Hvorfor al denne ulejlighed? Jo, det meste af det manuelle arbejde året rundt i vinen går ud på at afbalancere planten for at opnå en god balance mellem mængden af træ, blade og frugt. En passende mængde af hver af disse tre sikrer en stærk plante og en god modning af druerne.

Stængler hives af
Når vi fjerner stængler, holder vi dels mængden af blade, dels mængden af stængler, der senere vil blive til træ, på et godt niveau. Druerne skulle gerne allerede nu findes i den ønskede mængde, det er et af formålene med vinterens beskæring.

"Du skal ikke tænke så meget", siger Alain altid. Det sænker tempoet. Når man kan, er det ligesom at køre bil, erfaringen sidder i fingrene, og arbejdet foregår koncentreret og temmelig automatisk.

Hvis jeg arbejder på denne måde, kommer jeg til at fjerne stængler med druer, hvilket er strengt forbudt i denne mark, hvor vi foreløbigt ikke regner med at kunne levere den maksimale kvote af druer. Der er ikke frugter nok, og jeg får det helt skidt, når jeg opdager, at jeg alligevel ved en fejl er kommet til at fjerne en kommende klase. Ny i faget og derfor vældigt nøjeregnende. Men det sker jo. Selv i mit rimeligt langsomme tempo. Man undgår kun fejl ved aldrig at foretage sig noget.

Den hurtige metode til at fjerne stængler er at rense alle stængler på plantens fod med undtagelse af dem, der sidder på den modsatte side af den vandrette stamme, cordon'en. Det er nemlig de stængler, vi vil få brug for til vinter, når vi skal beskære den lille rachet ved plantens fod, den grenstump, som plantens foryngelse afhænger af.

Traktorer giver arbejde
Vi arbejder i den øvre parcel. Frostrisikoen spøger en anelse endnu, og da denne mark skråner, er den mindre udsat for minusgrader end den nedre, der er flad. Desuden regner vi med flere druer på den nedre, og vil derfor rense den til sidst.

Højst nedslående genfinder vi wirerne i den øverste mark ødelagte igen. Nærmere bestemt i de rækker, hvor traktorerne passerer. Trådene er i en dårlig tilstand, men nu hvor vinen vokser, er det ikke muligt at skifte dem. Alain må nødreparere, og det ser ud til at blive fast arbejde sommeren over efter hver traktorkørsel. De stopper først en måned før vinhøsten, normalt i august.

Solen klør
For mit eget vedkommende sidder jeg i dag - trods teoretisk set reparerende aftersun ovenpå en eftermiddag med solcreme anbragt alle de farlige steder: kinder, næse, hals - sidder jeg med øm næse og for første gang også kløe på hals og ved kraveben.

Jeg håber, at det skyldes gammel creme snarere end overfølsomhed overfor solen. Det er jo lidt svært at skrue ned for den store lampe, når man står under den, og i vinen får man virkelig nette doser af dagens vejr.

Dog og desværre ikke mine ben, der var pakket pænt ind i jeans. De kunne ellers godt trænge til at se solen. Ellers er de mere indstillet på afslapning. Vinrækkerne er 50 centimeter høje, og arbejdet foregår ved skiftevis at gå ned i knæ og skiftevis bøje sig nedover planten for at kunne se på den modsatte side. Jeg ender altid med at kravle fra plante til plante ind i mellem afløst af nogle minutter på bagen. Problemet er, at jeg bevæger mig alt for langsomt fra plante til plante i den stilling.

Der er en hel vifte af dårlige arbejdsstillinger i vinen, og afstilkning er ingen undtagelse.

Hvordan folk kan arbejde i vingårdene et helt liv uden at blive invalideret, er en stadigt større gåde for mig. Der er ingen fornuftige arbejdsstillinger, lige meget hvad man foretager sig. Vinpensionisterne medgiver da også gerne, at det er hårdt... men de er der da, og med en knaldgod fysik selv efter et langt liv i vinen.

Selv har jeg kun et par år i vinen bag mig, og det er ikke engang på fuld tid, så min fysik er ikke hærdet. Eneste trøst: Alain var også rigtig træt i morges, så selvom jeg sandsynligvis er den største svækling i familien, er jeg ikke helt alene.

Udestående: En tredjedel af den øvre parcel samt den nedre, der byder på mere arbejde, fordi den åbenbart ikke er beskåret lige så hårdt, og desuden er stænglerne hårdere end på den øvre.

In English