Kælderlyd

Lange, lange gange. Mange. Kilometervis med sparsomt lys og en grad af fugt. Den nærer svampe, den betrækker mure med et blødt og måske ligefrem lydisolerende lag. Jeg gyser, men rører alligevel muren. Hvordan kan jeg ellers vide? Så jeg ved, at mine fingre føler den ellers hårde murs eftergivenhed ved mit prøvende tryk. Som en badesvamp. Men dette er den svamp, der vokser på væggene i de underjordiske gallerier, hvor millioner af champagneflasker ligger hals mod hals og bliver bedre og bedre. Døde gærceller indgår forbindelser med den vin, der allerede nu har gæret én gang mere end almindelig vin. Spinder ender, binder sammen, her begynder den rigtigt gode flaske champagne. Så selvfølgelig er disse kældre noget særligt. Det er også deres lyd. Akustikker, der trods alle kilometrene bringer talerens ord så gesvindt ind i mit øre, som stod han ved min side, ikke mange meter væk. Når han tier, bliver alt atter tyst. Også omend selv det tilsyneladende lydløse, har sine egne og andre lyde, som nogle studerende fra skolen for kunst og design i Reims måske har fanget på bånd, da de forleden optog kældrenes lydlige univers. Hvem ved om deres lyde også er mine? Måske vil jeg opsøge svaret. Måske vil jeg i stedet forestille mig mine egne lyde fra kældrene, svejset sammen, forlænget, forkortet, faded op eller ned eller gentaget i det uendelige med alle lydmestrenes metoder. Med aldrig svigtende sikkerhed frembringer leg med lyd også det legende frem i mig. Som champagne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.