Afstilkning

 

Vi er begyndt på épamprage - det vil sige at fjerne vinstokkens overflødige skud manuelt - i Loisy-en Brie.

Status efter en weekends arbejde i solskin:

28 rækker med Meunier-vin er renset for overflødige skud,

en ny omgang ødelagte wirer er nødtørftigt repareret,

jeg har fået en slags udslæt, muligvis af solen,

min lårmuskler og knæ beder om nåde efter en eftermiddags arbejde.

Når vinstokkene begynder at gro, er alle de knopper, der var usynlige i vinter, pludselig til at få øje på. Havde vi haft tid, kunne vi have knipset knopper af, inden de begyndte at blive til lange, uoverskuelige stængler. Men det har vi endnu aldrig haft i de snart fire år, jeg har boet i Champagne.

I stedet må vi nu hive de endnu bløde og derfor stort set føjelige stængler af. Det er stadig ikke for sent, blot vanskeligere, fordi den for årstiden imponerende mængde blade af ligeså imponerende størrelse hindrer det hurtige overblik, der er nødvendigt for at skelne mellem de vigtige, frugtbare stængler og de ufrugtbare gourmands.

 

Først på sæsonen er stænglerne grønne og bløde og nemme at hive af med hænderne.

Hvorfor al denne ulejlighed? Jo, det meste af det manuelle arbejde året rundt i vinen går ud på at afbalancere planten for at opnå en god balance mellem mængden af træ, blade og frugt. En passende mængde af hver af disse tre sikrer en stærk plante og en god modning af druerne.

Stængler hives af
Når vi fjerner stængler, holder vi dels mængden af blade, dels mængden af stængler, der senere vil blive til træ, på et godt niveau. Druerne skulle gerne allerede nu findes i den ønskede mængde, det er et af formålene med vinterens beskæring.

"Du skal ikke tænke så meget", siger Alain altid. Det sænker tempoet. Når man kan, er det ligesom at køre bil, erfaringen sidder i fingrene, og arbejdet foregår koncentreret og temmelig automatisk.

Hvis jeg arbejder på denne måde, kommer jeg til at fjerne stængler med druer, hvilket er strengt forbudt i denne mark, hvor vi foreløbigt ikke regner med at kunne levere den maksimale kvote af druer. Der er ikke frugter nok, og jeg får det helt skidt, når jeg opdager, at jeg alligevel ved en fejl er kommet til at fjerne en kommende klase. Ny i faget og derfor vældigt nøjeregnende. Men det sker jo. Selv i mit rimeligt langsomme tempo. Man undgår kun fejl ved aldrig at foretage sig noget.

Den hurtige metode til at fjerne stængler er at rense alle stængler på plantens fod med undtagelse af dem, der sidder på den modsatte side af den vandrette stamme, cordon'en. Det er nemlig de stængler, vi vil få brug for til vinter, når vi skal beskære den lille rachet ved plantens fod, den grenstump, som plantens foryngelse afhænger af.

Traktorer giver arbejde
Vi arbejder i den øvre parcel. Frostrisikoen spøger en anelse endnu, og da denne mark skråner, er den mindre udsat for minusgrader end den nedre, der er flad. Desuden regner vi med flere druer på den nedre, og vil derfor rense den til sidst.

Højst nedslående genfinder vi wirerne i den øverste mark ødelagte igen. Nærmere bestemt i de rækker, hvor traktorerne passerer. Trådene er i en dårlig tilstand, men nu hvor vinen vokser, er det ikke muligt at skifte dem. Alain må nødreparere, og det ser ud til at blive fast arbejde sommeren over efter hver traktorkørsel. De stopper først en måned før vinhøsten, normalt i august.

Solen klør
For mit eget vedkommende sidder jeg i dag - trods teoretisk set reparerende aftersun ovenpå en eftermiddag med solcreme anbragt alle de farlige steder: kinder, næse, hals - sidder jeg med øm næse og for første gang også kløe på hals og ved kraveben.

Jeg håber, at det skyldes gammel creme snarere end overfølsomhed overfor solen. Det er jo lidt svært at skrue ned for den store lampe, når man står under den, og i vinen får man virkelig nette doser af dagens vejr.

Dog og desværre ikke mine ben, der var pakket pænt ind i jeans. De kunne ellers godt trænge til at se solen. Ellers er de mere indstillet på afslapning. Vinrækkerne er 50 centimeter høje, og arbejdet foregår ved skiftevis at gå ned i knæ og skiftevis bøje sig nedover planten for at kunne se på den modsatte side. Jeg ender altid med at kravle fra plante til plante ind i mellem afløst af nogle minutter på bagen. Problemet er, at jeg bevæger mig alt for langsomt fra plante til plante i den stilling.

 

 

Der er en hel vifte af dårlige arbejdsstillinger i vinen, og afstilkning er ingen undtagelse.

Hvordan folk kan arbejde i vingårdene et helt liv uden at blive invalideret, er en stadigt større gåde for mig. Der er ingen fornuftige arbejdsstillinger, lige meget hvad man foretager sig. Vinpensionisterne medgiver da også gerne, at det er hårdt... men de er der da, og med en knaldgod fysik selv efter et langt liv i vinen.

Selv har jeg kun et par år i vinen bag mig, og det er ikke engang på fuld tid, så min fysik er ikke hærdet. Eneste trøst: Alain var også rigtig træt i morges, så selvom jeg sandsynligvis er den største svækling i familien, er jeg ikke helt alene.

Udestående: En tredjedel af den øvre parcel samt den nedre, der byder på mere arbejde, fordi den åbenbart ikke er beskåret lige så hårdt, og desuden er stænglerne hårdere end på den øvre.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.