Lille epistel om at klippe vin

 

Undertegnede på sin plads i sidste uge, igen i dag, og mon ikke også jeg sidder der igen om en uge?

Det kan godt være, at du synes, du har været med før. Det har du sikkert også.

Når vi beskærer, gør vi det så længe, at jeg når at skrive både op og ned af stolper om det og oven i købet det ene år efter det næste. Denne aktivitet varer blandt andet længe.

Kedeligt ser det sikkert ud.

 

Klip, klip, klip. Altid det samme. Minimale ryk fremad, og så endda bare til flere klip.

Ja, sådan er det at beskære vin.

Altid det samme. 20 klip per plante. På en årstid der er mørk og klam og tit også kold.

Sådan lidt dryppende af efterårets væsker. I et mørke der især på denne side af nytår ofte holder dagen i en skruestik, så den aldrig rigtig får foldet sig ud, før det bliver nat igen.

Rådne druer, tavse fugle
De druer, der er tilbage, har alle stadier af råd. Ingen fugle synger rigtig mere. Blot ravnes hæse skratten flænger sporadisk novembers tyngde.

Så sidder jeg der og skutter mig. Ryster ryggen og lemmerne på plads. Glæder mig over mine gode, varme handsker, inden jeg går i gang.

Vinfoden først. Ekstremiteterne sidst.

 

Det forunderlige er, at fordi alting er så ens... efterår efter efterår, vinrække efter vinrække, parcel efter parcel ... så bemærker øjet de bittesmå forskelle, der sjældent kommer til syne i en verden, der konstant forandrer sig.

Jeg er for eksempel begyndt at lægge mærke til himmelen over mig.

Det giver mening, når ens arbejde afhænger af den.

Men det er også en nydelse i sig selv at se op. Især selvfølgelig når der er gode skyer. De rummer en stærk energi, der lader ligefrem proportional med deres tyngde og fart.

Få tænker skyer med i det rum, de bevæger sig i, kommenterede en veninde i sommer. Sikkert med meget mere, mange flere akademiske ord, men meningen er vist den samme.

Hun fandt også himlen over Champagne stor.

 

Betydningen af, om skyerne kan få lov at finde frem til min daglige dag er svær at måle. Men jeg synes, jeg mærker, hvordan det gør mit sind godt at se efter.

Den med det gode træ må du vist have til gode til en anden dag.

Idet jeg ikke taler om kvaliteten af de grene, jeg beskærer, men snarere plantens eller vækstens mere eller mindre kraftfulde udtryk og dens afsmittende effekt.

Hvad vintræet angår, skal det bare være sundt og godt samt af passende længde. Ingen hokus-pokus der. Bare klip-klip-klip hele vejen til påske.

 

Den, der virkelig godt vil vide noget mere konkret om hvordan det foregår kan læse her.