Alain begyndte at beskære den første parcel denne uge.
Nu lyder teorien: Det er godt at beskære, når saften er for nedadgående. Og så når den er for opadgående. Med andre ord skal vi lade planten være når den er helt i sin vintertilstand, altså i december og januar. November, februar og marts, hvor planterne er i en overgangstilstand, er til gengæld fine. Ofte er februar den koldeste måned.
Nå, men i år skal vi derfor gerne have så meget som muligt ud af november, og udover Alain har vi nu også fået en afløser efter grandkusine Annie, der er gået på pension. Det er ung kvinde, der i forvejen arbejder for naboen, og som bor i nærheden. Vi ser stærkt frem til en medhjælp med lidt yngre idéer.
Finklipper senere
Årets arbejdsplan går på at beskære alt, men i år finklipper vi ikke antallet af knopper, før frosten er slut. Det må være de 3.000 kilo i den øvre Pinot Meunier-parcel - en god del af resten frøs ihjel i foråret - der spøger. Vi manglede i den grad nogle flere druekilo ved den seneste vinhøst.
Grenene fryser typisk spidsen, så hvis den endnu ikke er beskåret, betyder det mindre om den yderste knop får det for koldt undervejs.
Adskillige folk i Montagne de Reims arbejder på den måde. Hos os lige på kanten til Côte des Blancs er det mindre almindeligt. Men i år har vi tænkt at se hvad det kan give.
Sådan som nye idéer kommer til hvert år, og det på den måde faktisk ikke er mange arbejdsopgaver, som vi udfører på præcis samme måde år efter år.
Frost og vinløv
Efter lidt mere nattefrost vil vinløvet blive sendt helt til tælling for i år. Hvilket jo betyder at planten er godt på vej til sin vintertilstand, og stærke ønsker om lidt fred og ro.
Selvom der kun er er et par kilometer mellem de to billeder, ligger de to vinmarker ret forskelligt. Den med blade i skovens læ, den uden mere yderligt og udsat for alverdens vejr.
Det er som altid de små marginaler, der alligevel giver en forskel.
No comments:
Post a Comment