I Danmark spørger folk ivrigt til det hele. Vinmarkerne og champagnen og alt det i mellem. Da vi rejste, var væksten kun akkurat i gang med de første blade fulgt af nogle ugers frygt for frost.
Den er nu ved at klinge af. Bladene især på Chardonnay-stokkene er vokset pænt, hvorimod Pinot er synligt mindre fremme. Vi ser også tydelige skader, formentlig frost fra vinterens kortvarige men strenge kulde eller den forårsfrost, der har skadet hist og her mange steder i regionen. De næste uger vil vise, om vinstokkene kan overvinde kuldeslaget.
Free photo slideshow made with Smilebox |
Vores næste skridt i det grønne er afknopningen, hvor vi fjerner de knopper, der ikke bringer os druer.
3 comments:
Syntes det var en spænende måde at præsentere billeder på, og noget som jeg bestemt gerne vil se mere af :-)
Hvem ved om der også dukker en "lille film " op på et tidspunkt, eller skulle måske hellere kalde det videoklip.
Hilsen
Flemming
Hej Flemming,
Vi har talt om små film i flere år. Det kan godt være, at vi skal prøve. Det er mest tiden, der sætter begrænsningen, fordi det tager tid at lægge og lave den slags ordentligt.
Hvad kunne du især tænke dig at se på levende billeder, hvis du nu blev bedt om at lave en top 3?
Hilsener Solveig
Hej Solveig
Ja den er jo svær, når ens ønske bliver "kastet" tilbage og jeg skal fortælle hvad jeg kunne tænke mig.
Men skal prøve med et par ide'er.
Tænker mig at eks. hvordan ser "jorden" ud i de forskellige parceller.
Eks. druernes tilstand...tænker det er nemmere at se på et video klip...
Hvordan foregår flaske påfyldningen
En anden ting som kunne være spænende, er jeres selction af vine "druemost" til de forskellige Champagner.
Det er hvad som umiddelbart falder mig ind.
Venlige hilsner
Flemming P
Post a Comment