19 May, 2012

Det grønne græs

 
Posted by Picasa
Dejligt saftigt grønt græs.

Fine ser de ud, de grønne rande der indrammer vores og de andres vinmarker. De er blevet nemlig pligtige. Vi skal have dem. Det er græs i selve vingården også, men vi bestemmer selv til en vis grad hvordan vi gør. I stedet for at have græs i hver tredje række har vi foreløbig græs i en hel parcel.

Det betyder blandt andet at græsset skal slås.

 
Posted by Picasa
Nu synes I sikkert, at det da ikke kan være noget særligt med den strimmel grønsvær. Det er det måske heller ikke. Men det tager alligevel fire timer at spadsere parcellen 42 rækker af 100 meter igennem med fætterens plæneklipper der passer præcis til denne bredde. Som så ofte før i denne branche er det nyttigt at være forankret.

Græsset har yderligere et par egenskaber man med fordel kan overveje. Det er glat, når det er vådt, og man kan skride både i sine gummisko og i sin vintraktor. Græs holder ogsåa på fugten der som bekendt fryser. Alt i alt ingen tiltrækkende cocktail når de melder frost i april.

Til gengæld spreder vi ikke længere ukrudtsmidler mellem vinrækkerne i denne parcel, og da det jo er et skridt på vejen mod det store mål, er det meget godt med det græs. Omend altså tidskrævende.

 
Posted by Picasa

No comments: