Fynsk forår

 

I dag begynder skolen. Det er hverdag. Vinmarkerne er tjekket. Vi når dårligt at parkere bilen, før Alain ruller afsted for at kigge på parcellerne. Hver gang.

Nu kan vi gå i gang med papirerne.

For tre dage siden vågnede vi endnu i Danmark, hvor foråret har været så smukt, som af en eller anden dejlig grund hvert år, når vi kommer. Ægte fynsk forår, og jeg har den også med tilbage, omend kun på gennemrejse. Den ligger her på mit bord, og skal om en måneds tid overdrages til en tjekkisk sangerinde, der har lært vores børn en masse musik, og som vi har sat stor pris på.

Jeg er stadig helt opfyldt af alle ugens oplevelser. Gode snakke. Gode møder. Gode venner. Gode glas. Dejlig mad.

Men også det, der skal komme. Champagnesmagninger, som vi har haft i pipeline, og som nu skal ud af røret med en rigtig dato på. Vi har mødt nye folk, der sætter pris på champagnen, og gerne vil købe mere af vores. Nogle af dem kommer forbi den kommende sommer, og det begynder vi altsammen at pinne ind. Der er også restauranter, som vi er glade for at arbejde sammen med, og andre, som vi glæder os til at kende nærmere.

Det er altsammen dejligt og lovende. Tak for det.

PS Rutschebanen på Thurøs østlige ende er legendarisk høj og vindomsust. Vores søn har husket den, siden han fyldte tre år. Nu bliver det til ni om nogle få dage, og i år var første gang, vi var tilbage siden 2006.