13 May, 2012

Prop eller stop

 
Posted by Picasa
I de gode gamle dage var en prop lavet af kork. Her i Champagne bestod den længe af en stor klump i den ene ende og to skiver i den anden i en anden kvalitet. Sådan var det kvalitets- og prismæssigt godt engang. I dag leder mange efter bedre løsninger.

En af mulighederne er proppen af granulat til højre. Den består af bittesmå stykker kork, der er limet sammen til en prop. Granulatet er varmebehandlet på en måde, der reducerer risikoen for propsyge til næsten nul.

Vi har ikke selv haft problemer med propsyge. Vi har kun solgt få flasker med den gammeldags kork med skiverne, og det er formentlig forklaringen. Flere af vores kolleger har været oppe på at få cirka en ud af 100 flasker retur med prædikatet prop. Muligvis drejede det sig om mindre. Der er tendens til, at al ukendt eller uventet smag kan ende i rubrikken med den praktiske propsyge som en fælles betegnelse for fejl.

Granulat-korkerne kan til gengæld være vanskelige at dreje op. Det ved jeg af erfaring. Men skruelåg er mig bekendt ingen mulig vej her i Champagne. Skruelåg til mousserende vine findes, men jeg har aldrig hørt om nogen, der overvejer den slags.

At åbne en flaske chamapagne er er ritual, og mon ikke de fleste - som os - foretrækker fortsat at høre det pop, der lydligt markerer begyndelsen af et glas chamapagne?

No comments: