Vi har afviklet børnefødselsdag lørdag, deltaget i fransk-ecuadoriansk topmøde langt ude i Champagne-land og sluttet af med en helt almindelig eftermiddag i Parc de Champagne i Reims.
Alt under sol af høj karat.
Lidt champagne i glassene er det også blevet til. To flasker Vranken, herunder Diamanten, som heller ikke er min favorit. Den tredje flaske var til gengæld rigtig interessant.
Kendt vinen fra lille
Vi har nemlig fulgt dens vej fra den var helt lille. Jeg synes nu stadig årgang 2008 er ung. Men dette er altså den champagne der for nogle år siden - ikke uden let hånen - fik prædikatet Muscadet og det var sørme ingen ros. Min smag er ofte en helt anden end kollektivets, og jeg deler i øvrigt heller ikke dets referencer til diverse vine fra Loire. Så vidt jeg husker kunne jeg dengang godt lide den aromatiske vin fra Bergeres-les-Vertus. Når jeg læser min blogpost fra dengang kommer jeg godt nok lidt mere i tvivl.
Nu er den færdige enkeltmarkschampagne landet, er til salg for penge, ikke længere aromatisk - et par år i kælderen vil åbne den lidt mere formoder jeg - og så er den meget lavt doseret. Det er helt indlysende anderledes når man er vant til at syv gram sukker per liter er lavt. Men der er nu stadig et næsten brutalt stykke vej fra den her og til helt uden sukker. Ikke stram og syrlig men klart vinlig, langt mere end champagne ofte virker på grund af den af og til vel fyldige dosering.
Lignende projekt
Nå, men vi pønser på enkeltmark og sukkerlet eller slet ikke i samme stil så hurtigt som vi kan overskue at fylde en presse på kooperativet selv. Derfor er det meget interessant hvordan den slags folder sig ud i et glas.
På vores breddegrader er nogle af årets bedste glas for mig dem hvor jeg befinder mig i det grønne. Som nu denne søndag hvis primære formål var at præsentere to fransk-ecuadorianske familier for hinanden for første gang. Nok værd at snuppe et glas på. Vi flyttede os kun fra kirsebærtræets og parasollens skygge for at gå på toilettet eller hente en flaske mere.
Hvad arkæologien og vores hul i jorden, har jeg introduceret emnet. Men vi venter med fremvisningen til vi kender arkæologen lidt bedre. Vi skal også lige have et nyt hul. Det andet er fyldt op igen af hensyn til traktorførernes nerver.
Ugen fortsætter foreløbig varmt.
No comments:
Post a Comment